Om forskellene mellem analoge og digitale teknologier
Det handler i følge Einer Duenger Bøhn, i bogen “Teknologiens Filosofi“, om forskellene mellem kontinuerligt kodet og diskret kodet information.

Det handler i følge Einer Duenger Bøhn, i bogen “Teknologiens Filosofi“, om forskellene mellem kontinuerligt kodet og diskret kodet information.

Utopisk nyhed: I forbindelse med at Danmark snart kan fejre åbningen af datacenter nr. 100, er en bred koalition bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, kommuner, kulturinstitutioner, uddannelsesparter og turistbranchen blevet enige om en plan for et såkaldt “hyperscalebibliotek”. Biblioteket bliver det største af sin art i verden, og bliver bl.a. finansieret af en særlig skat på Big Tech. Göögles direktør i Danmark udtaler, at det kun er rimeligt at teknologimastodonterne giver tilbage til de lokalsamfund som de ekstraherer opmærksomhedsressourcer, energi og data fra. “Med hyperscalebiblioteker kan vi give lidt tilbage til de samfund, der har skabt fundamentet for vores ufattelige formuer.”

Udover mulighed for at låne bøger, fra hvad der bliver verdens største offentlige samling af romaner, noveller, kogebøger, selvhjælpsbøger, noder, børnelitteratur, tegneserier og lyrik, introduceres også muligheden for at låne en lang række medier der ikke har været tilgængelige i i bibliotekssystemet længe, fx tidsskrifter, magasiner og såkaldte ‘zines helt tilbage fra 1900, men også vinylplader, VHS-film, DVD-film, spolebånd, smalfilm og computerspil til samtlige kendte spilkonsoller. Den megen plads giver også mulighed for legeland til de små, bytteordninger til litografier og reproduktioner af kunstværker, reparationscafe, sansehave, 3 keramikværksteder, 3 kantiner (den ene reserveret til bibliotekarer og andre ansatte) og verdens største samling af håndskrevet brevkorrespondence. En fast del af arealet på cirka 6000 kvadratmeter er reserveret til at udvalgte bibliotekarer på skift kan udvikle samlinger til udlånskoncepter som endnu ikke er blevet tænkt.
“Hyperscalebiblioteket blive en kærkommen mulighed for at forkæle danskere med kvalitet, og levere et tiltrængt alternativ til den algoritmiske slop der er ved at drukne os alle OG det vil sætte os på verdenskortet på en måde der vil tiltrække turister fra hele verden OG skabe sååååå mange arbejdspladser!” udtaler en begejstret kulturminister.
Som barn fik jeg at vide, at teknologien ville redde os,
at jeg var en del af den første udødelige generation.
Hver gang nogen døde, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle
bekymre mig. Hold dig bare i live lidt længere. Nogen vil
rette op på alt dette. Meget snart.
Nath Krause: Trilogi. 2025. Side 94.
I denne måned kan du forvente kant og knas, en usædvanligt insisterende attitude, vejret vil understrege en pointe, en pointe som vi først vil forstå om mange år når vi tænker tilbage på det, som det udspillede sig i februar 2026.
Det vil bede os tænke over hårdhed og transparens, og hvordan byen er en stor og ny skriveflade, nu kan vi skrive på bilvinduer og søer med vores vantede hænder. Det vil give flere anledninger til, at du kan tage fat i din samtalepartners arm, så hun ikke glider, mens I går igennem byen.
Situationen varsler flere passagerer i det offentlige transportsystem, cyklisterne er blevet presset ind i det af motornormativiteten*, sådan er det. Men det kan føles nærmest eksotisk at lade sig transportere, sammen med de dukkede nakker, uden at skulle kontere modvinden.
Inspireret af Johannes V. Jensen som beskrevet i “De døde ords dans”
*https://en.wikipedia.org/wiki/Motonormativity via Michael Hammel
Utopisk nyhed I går afholdt vi læseergonomisk workshop i analogiseringsstyrelsens skovlæsecenter. Skovlæsecentret er en hytte i Kongsøreskov, indrettet med henblik på lyst- og dybdelæsning. Det er også her, at styrelsens avis udkommer – i et eksemplar, en gang om året.


I ‘Teknologi og måden vi lever på’ forsøger Albert Borgmann intet mindre end at beskrive meningsfulde livspraksisser og deres forhold til teknologier.
Marie Møller Kristensen præsenterer nogle af bogens pointer, og sætter Borgmann ind i en teknologifilosofisk kontekst som en, der befinder sig mellem klassisk og ’empirisk’ teknologifilosofi.
Til sidst diskuterer analogisterne, om Borgmann er en interessant tænker.
Find bogen her

tre analogister i en sofa – fra højre: Marie Møller Kristensen, Anders Kjærulff og Jesper Balslev
I et stort essay i den engelske avis The Guardian, en publikation, der desværre har solgt sin sjæl til openAI, men som stadig, på dampene og på trods, leverer interessante artikler, skriver historieprofessor D Graham Burnett fra Princeton University, filminstruktør Alyssa Loh og forfatter Peter Schmidt om OPMÆRKSOMHED, om at vi må standse techgiganternes menneskelige ‘fracking’ af os, og det er det vigtige, at det ikke er for sent. Det, som de byder ind i, er kort sagt Shoshana Zuboffs ide om ‘Surveallance Capitalism,’ hvor vi alle sammen bliver brændstof for de store techgiganters umættelige hang til data, som de på forunderlig vis formår at trylle om til penge, som de øjeblikkeligt bruger på at forsøge at opnå verdensherredømme og/eller komme ud i rummet, væk fra alle vi idioter og undermennesker, der står med snuden nede i vores telefoner.
Forfatterne er medlemmer af ‘Friends of Attention coalition’, og har skrevet ‘ATTENSITY! A Manifesto of the Attention Liberation Movement (Particular)’.
We write as representatives of a fast-growing and increasingly well-organised movement, focused on pushing back against the human frackers, and giving shape to a new politics of human attention. At the heart of our efforts? The formation of broad coalitions devoted to the politics of human attention, the practice of diverse forms of study that call forth the life-giving powers of the mind and senses, and the promotion of sanctuary spaces for the protection and cultivation of the kinds of attention that make life good. We call this work attention activism.
Forfatterne i dette Essay opfordrer altså til det, de kalder ‘Opmærksomheds Aktivisme’ – det lyder godt, omend det ikke fremgår rasende klart, hvordan det skal gøres – noget med at få formuleret en politik og skabt en global bevægelse, lidt som klima-bevægelsen, siger de, og det er måske ikke det bedste udgangspunkt, egentlig, ikke i form af resultater, i hvert fald?
Her fra Analogiseringsstyrelsen har vi siden 2018 talt for, at vi lever bedre og mere fuldt, når vi stræber efter det analoge, at vi lægger vores kræfter i den retning istedet for den digitale. Vi er glade for, at der kommer flere dansende stjerner på firmamentet, der kan se, at den nuværende kurs for menneskeheden fører os direkte mod dumhed, apati og angst. Herhjemme har vi tiltag som Kritik Digital og Danmark Skifter, meget fine bevægelser, men også med fødderne solidt plantet i forestillingen om, at vi bare skal have det digitale under kontrol og holde op med at være ‘digitalt bekymrede’, ikke reducere det til et absolut minimum eller forlade det helt, for ‘Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande’, som det hedder sig og ingen er åbenbart villige til at lægge skærmene helt væk og dermed træde helt ud af det rum, hvor den menneskelige ‘fracking’ efter vores opmærksomhed foregår: Vi skal åbenbart holde fast i skærmene – bare med en anden hånd?
Der er gode takter hos ‘Friends of Attention coalition’. De har blandt andet udgivet en guide til RADIKAL OPMÆRKSOMHED, som er interessant. Den opfordrer til at lave ‘studys’ eller klubber for syning, sang eller andre analoge ting, vi som mennesker kan gøre SAMMEN, ikke via skærme.
For hvis vi skal skifte, bør det være fra digital til analog – ikke fra en slags digital til en anden, synes vi. Det analoge er den vej, der er mest velbetrådt, fordi vi har været der før som menneskehed. Det er en på overfladen besværlig vej, men den er billig, den virker under krig og krise og kræver blot at vi genindfører analoge rettigheder og standser automatiseringen af det menneskelige og manualisere os frem i stedet.
Og vi mener, der er noget konkret at gøre: Tag dit første analoge skridt i dag (Hold op med at tænke i likes og visningstal, skriv et brev, lyt til FM-radio, brug kontanter, ring til nogen, lav noget musik, læs en bog?) og bliv ved med at gå, til du ikke kan mere.
Bagefter tager du nogen i hånden og går videre.
Og tilsidst, så er vi mange nok?
Anders Kjærulff fremlægger “The Age of Earthquakes” af Douglas Coupland og Shumon Basar.
Planet Earth needs a self-help book, and this is it The future is happening to us far faster than we thought it would and this book explains why
Fifty years after Marshall McLuhan’s ground breaking book on the influence of technology on culture The Medium is the Massage, Shumon Basar, Douglas Coupland and Hans Ulrich Obrist extend the analysis to today, touring the world that’s redefined by the Internet, decoding and explaining what they call the ‘extreme present’.
Ulla Lunn, medlem af det Analoge Råd, har udgivet “Kayas vidunderlige rejse gennem Danmark“.
Filosoffen Christian Grau skrev i 2022 et vigtigt essay til Der Spiegel om analoge rettigheder, som indtil nu er gået vores næse forbi. Et par citater:
Retten til et analogt liv bliver kun, om overhovedet, diskuteret her i landet i forbindelse med ældre mennesker, der kræver, at de stadig skal have lov til at aflevere den håndskrevne bankoverførsel i deres bankfilial eller købe en analog billet i museets kasse.
Men dem, der reducerer retten til et analogt liv til et spørgsmål om aldersdiskrimination, kommer til kort. Gamle mennesker bør naturligvis have ret til at deltage på lige fod i det sociale liv, selv om de af en eller anden grund ikke har adgang til internettet. Meget mere afgørende og grundlæggende er imidlertid retten til et analogt liv for fremtidige generationer. Det er her, der træffes beslutninger om, hvordan folk kan eller skal leve i fremtiden.
Og
Livsrelevante og uundværlige tjenester skal fortsat være permanent tilgængelige på analoge og brugervenlige måder. Alene af demokratisk teoretiske grunde er det uacceptabelt at tvinge mennesker, der endnu er børn eller ikke engang er født, til at bruge en teknologi. Alle skal have ret til at holde de digitale teknologier ude af deres liv og stadig deltage fuldt ud i sundhedssystemet, i forbruget eller i det offentlige og politiske liv. Vi har brug for den grundlæggende ret til en analog tilværelse.
Denne side bruger ingen trackers (det er det som kaldes "cookies" på andre websites).
Fedt!We may request cookies to be set on your device. We use cookies to let us know when you visit our websites, how you interact with us, to enrich your user experience, and to customize your relationship with our website.
Click on the different category headings to find out more. You can also change some of your preferences. Note that blocking some types of cookies may impact your experience on our websites and the services we are able to offer.
These cookies are strictly necessary to provide you with services available through our website and to use some of its features.
Because these cookies are strictly necessary to deliver the website, you cannot refuse them without impacting how our site functions. You can block or delete them by changing your browser settings and force blocking all cookies on this website.
These cookies collect information that is used either in aggregate form to help us understand how our website is being used or how effective our marketing campaigns are, or to help us customize our website and application for you in order to enhance your experience.
If you do not want that we track your visist to our site you can disable tracking in your browser here:
We also use different external services like Google Webfonts, Google Maps and external Video providers. Since these providers may collect personal data like your IP address we allow you to block them here. Please be aware that this might heavily reduce the functionality and appearance of our site. Changes will take effect once you reload the page.
Google Webfont Settings:
Google Map Settings:
Vimeo and Youtube video embeds:
You can read about our cookies and privacy settings in detail on our Privacy Policy Page.
Om forskellene mellem analoge og digitale teknologier