‘Zine-katalog sommer 2026

/i , /af

Vi skyder hermed projekt ‘Zine af, med et debutkatalog der består af:

  1. Analoge Rettigheder
  2. Bevidste valg
  3. Blackout Poetry
  4. De sidste linjer i Jeppe Søes “Tænd”
  5. Det der gør at man overlever som barn, afholder en fra at leve som voksen
  6. Double Bind Poetry, 17.8. 2026
  7. Farveforslag til pixibogsserier
  8. Fra kuglepen til mund: Øvelser, litteratur og sætliste
  9. Hornbæk Bucket List
  10. Hvad er det analoge? En fomidling af A.R.E. Taylors “The Analogue Idyll: a new myth for the post-digital age” (24 sider)
  11. Hvordan kom vi hertil?
  12. Invitation til deltagelse i op til 4 arrangementer
  13. Lidenskaber er livstruende
  14. Livet er i kroppens udfoldelser
  15. Mesures simples et ambitieuses face au canicule
  16. Min Amp, 1987, Bind 1
  17. Mangelontologi, prefiguration og tekno-negativitet – nye begreber til at forstå samtiden med
  18. Memes om datacentre
  19. Quotes from “AI refusal in higher education”
  20. Referat af det analoge netværks pinsemøde
  21. Sex er analogt
  22. Something is rotten – denne skønhed går ikke i arv
  23. Snydt af en gartner
  24. Sådan beder du om feedback til din sang
  25. Sådan leder man en virksomhed på en god måde
  26. Untitled
  27. Zine-workshop 10/10

Titlerne kan rekvireres ved personlig henvendelse (20.-), medlemmer får et gratis eksemplar ved indmeldelse og nogle af dem placeres hemmeligt rundt omkring i landet – hold et vågent øje.

Fuldmægtig går fuldt analog: Afleverer essay skrevet på skrivemaskine

/i , /af

Fuldmægtig Balslev fra Analogiseringsstyrelsen har i den grad handlet, som han taler: Det essay til forskerbevægelsen, han skulle skrive, er ikke sendt via nettet som en fil, men afleveret personligt i form af maskinskrevne ark!
Og det er der en række særlige pointer i.

Du kan læse:
‘OLYMPIA Report de Luxe – en performativ AI-kritik’ her: https://www.forskerbevaegelsen.dk/essay7

Fuldmægtig Balslev nomineres hermed som månedens medarbejder for sin forbilledlige indsats for konkret analogisering.
Vi siger tillykke. 

AI skaber nye job: Datacentre får hugget kobber

/i , /af

I følge VICE Magazine og Buisness Insider, så har de kobbertyve, der før gik efter jernbane-anlæg, transformerstationer og skrotpladser nu fået et nyt mål: Datacentre.

‘According to Business Insider, investigators recently recovered two stolen trailers near Chicago containing roughly $1.3 million worth of data center supplies, including $300,000 in copper wire stolen in Alabama, and another trailer carrying $1 million in infrastructure equipment taken from Florida’.
Og som VICE lidt muntert skriver, ja så kan AI alligevel ende med at skabe nye job?

‘While the AI revolution threatens to kill countless jobs, leaving potentially millions of Americans in the lurch, maybe all those future jobless Americans can turn to the booming data center theft industry. Maybe AI is a job creator?’

Bogklub #23 – Computermaskineri og intelligens af Alan Turing

/i , , /af

 

Alan Turing (1912-1954) var en britisk matematiker og filosof, hvis arbejde lagde grunden for den teoretiske computervidenskab og den kunstige intelligens.

Turings tekst Computermaskineri og intelligens fra 1950 er netop udkommet på dansk. Hurra og gys. I teksten stiller Turing spørgsmålet “Kan maskiner tænke?” og han præsenterer imitationsspillet, også kendt som Turingtesten. Hvad er hans svar på spørgsmålet om maskiner kan tænke, og hvad betyder imitationsspillet for hans – og vores – forståelse af Kunstig intelligens? Marie Møller Kristensen fremlægger og diskuterer Turings tanker.

Computermaskineri og intelligens kan købes hos Forlaget Mindspace

Bogklub #22 – Magtudredningen 2.0: Borgeren i den digitale velfærdsstat

/i , , /af
Anders Kjærulff taler om bogen “Borgeren i den digitale velfærdsstat” af Anja Svejgaard Pors, Irina Papazu og Morten Hjelholt, tre medlemmer af Magtudredningen 2.0.
Der omtales en kronik de tre OGSÅ har skrevet – den ligger her 

Omtale af bogen hos ITU

Hjemmeside hvor bogen kan downloades GRATIS – digitalt

Influencer sang

/i , , /af

Jeg blev født i den glade IT tid
Og det gav job, gør mig berømt, gør mega gavn
I den analoge tid var jeg bare en lille ukendt l…
På de sociale medier shiner jeg nu vildt og stort.
Men altså, hør lige her hvad jeg risikerer:
shitstorme på mit eget kære sociale site, hør lige her
hvad en negativ person skriver om influencere og det er ikke nice :

Influencer,- influerer, infiltrerer, inficerer, intimiderer.
Min inner zone indkapsles, indhentes hvorsomhelst, jeg involveres lydløst i det univers.
Det finder vej til mig uden at være inviteret ind. For har jeg været der en eneste gang før, så spores jeg, det finder selv vej til mig.
Men jeg kan jo selv bestemme om jeg vil følge strømmen.
Kan jeg ?
Jeg vil gerne være lige så smuk, lige så succesrig og opskriften er jo lige her:
følg mig, det koster kun ganske lidt og dette middel er et mirakel- se på mig, så smuk, kendt og snart berømt !
Det kan du også blive, bare du følger mig og gør som jeg.
Og dét gør jeg !
Influencer Influenza

Folkemøde: Smid din mobil i åen

/i , /af

Ved broen over Kampeløkke Å, der løber gennem Allinge, byen Folkemødet på Bornholm finder sted i, er der et skilt med et forslag til en meget nyttig aktivitet.

Vi ved ikke hvor mange der har prøvet denne lille leg, men med antallet af gnistrende mobiler på Folkemødet burde der være rigelige muligheder.

Analogiseringsstyrelsen hylder skaberen, forfatter Lars Holmsted, der står bag initiativet og opfordrer til at han sætter tilsvarende skilte op, f.eks. ved Storebælt eller Øresund, alternativt udvider med alle havne, hvor man så kan konkurrere om, hvor længe man kan se ens telefon lyse, mens den synker til bunds.

I dag er hele verden nummereret….

/i , , /af

I 1970 lavede popsangeren Gert Günther sangen ‘I dag er hele verden nummereret‘, muligvis inspireret af indførslen af CPR-numre, også kaldet ‘person-numre’, der blev indført i Danmark i 1968. Med personnumre begyndte Danmark at blive til den register- og data-stat, den er i dag.
Da undertegnede voksede op i 70erne og 80erne, var der generel enighed om at personnummeret var meget privat: Man lærte det udenad og skulle ikke bare dele ud af det til hvem som helst, især ikke de sidste fire cifre.
Det kom blandt andet bankerne til at lave om på, da deres computersystemer var indrettet til, at samtlige 10 cifre i personnummeret skulle tastes ind, før man f.eks kunne få at vide hvad der stod på ens konto.
Siden dengang er personnummeret gået ned af bakke som ‘unik identifikator’ – i dag har vi MitID og meget andet, men samtlige borgere i Danmark har stadig 10 cifre, der bor indeni MitID og som følger os overalt, slæbende en stadigt længere hale af data efter sig.

Klik på billedet for at lytte:
Gert Günther, popmusiker og manden bag sangen 'Idag er hele verden nummereret'