Bjarkes åbne brev til Christoffer Heide Høyer og Svend Brinkmann

Kære Christoffer Heide Høyer og Svend Brinkmann

Jeg hedder Bjarke, og jeg er 33 år. Jeg er en glad og ivrig bruger af vores allesammens DR-lyd og lytter meget til jeres program og har gjort det i mange år. i 2016 arbejdede jeg som skolelærer, og på grund af det jeg senere fandt ud af var stress, udskiftede jeg min smartphone med en såkaldt dumbphone, som ikke har internet, kun adgang til en mobilmast.

Lige siden har jeg hørt alle mine podcasts og min musik på en mp3-afspiller. Indtil for nyligt hørte jeg også Brinkmanns briks, som jeg downloadede som mp3-format inde i på Podbean. Som jeg dog kan fornemme, er i på “Briksen” og andre programmer på DR, stoppet med at lægge jeres programmer ud som mp3-filer. Dette betyder, at jeg ikke kan tage Brinkmanns briks i ørene, når jeg er i min have, eller går en tur, eller støvsuger osv. Hvordan skulle jeg kunne det, når jeg ikke har apps. Dette er efter min mening et brud på DR’s løfte om public service, fordi mediehuset udelukker visse grupper af danskere fra fri og lige adgang til DR’s indhold.

Dette vil jeg selvfølgelig ikke beskylde jer for, Christoffer og Svend. I har garanteret fået et lodret påbud oppe fra direktionsgangen, eller hvor det nu foregår. Jeg vil i stedet anklage jer (specielt Svend) for noget værre…

Svend, du har, som man ikke har kunnet undgå at høre, givet lyd til de bagstræberiske i flere år. Du har blandt andet haft trosbrødrene og pionererne fra analogistyrelsen på besøg. Du har talt om i mange år at stå fast, om ikke at hoppe på en trend og på en bølge, bare fordi alle andre gør det. Du har snakket om at cykle i lidt tyndere tøj en efterårsdag bare for at mærke lidt kulde og lidt modgang, fordi det måske gør os lidt mere tilstede og modstandsdygtige. Du har talt om at lære af og leve lidt i fortiden og om pindsvinets hule…. Men… Svend Brinkmann… Der er jo nogle RIGTIGE PINDSVIN HERUDE, langt væk fra det radiostudie, hvor Christoffer og dig sidder.

Som du nok har set har flere danske unge efter de har gået på efterskole leget med tanken om at udskifte DERES smartphone med en dumbphone. Måske bare i en måned. Eller i et år. Måske for altid. Måske fordi de føler, at de er mere tilstede i den virkelige verden, når hele verden og alt og alle og i en retoucheret, filteret udgave IKKE er i deres lomme hele tiden lige nu. Derudover er højdepunktet af menneskets teknologiske formåen opfindelsen af en Nokia 3310, det ved alle! Der er en bevægelse i gang blandt de unge og andre aldre, hvor vi tænker over, hvad er egentlig den mest hensigtsmæssige teknologi for mit hverdagsliv. Hvilke værdier og signaler udsender jeg med de forbrugsvaner jeg har? Jeg tror at den bevægelse henimod, at flere køber genbrugstøj, at flere tænker over at slette deres “social-media-apps”, at flere skralder, det er altsammen en del af et større ønske og en søgen om et bæredygtigt liv, som lærer af fortidens lektier og “best-practices”. Et bæredygtigt liv, ikke kun for en selv og ens psyke, men for ens omverden. Vi er flere og flere, der gerne vil være pindsvin istedet for løver. Vi er flere og flere bagstræbere, der står i digitaliseringens og vækstens femtekolonne. Vi er flere der ønsker at være her nu og ikke få alt lige nu … Og så går DR ud og lukker vores adgang til den public service vi også har del i…

Kom nu, Svend og Christoffer… I vil gerne… Vær nu de pindsvin i gerne vil være… hjælp os der gerne vil have det mere analoge alternativ og læg jeres program op som MP3-format igen inde på podbean.
Gør det for public service. Gør det for Marcus Aurelius og de andre stoikere…

Kærlig hilsen Bjarke Brunsgaard Jakobsen, analogist, forbrugskonservativ og stædig-per.

P.S. – Mange tak for et godt og underholdende program.
P.P.S. – Vedhæftede billede er taget med et digitalkamera af ældre dato.

LÆS ANALOGE BØGER ELLER DU BLIVER DUM

Hjerneforskeren Michel Desmurget  advarede i 2019 mod børns stigende forbrug af computere, iPhones og iPads i WeeekendAvisen: »Lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt«, sagde han dengang, og det medførte en kaskade af modkronikker hvor han blev beskyldt for alarmisme.

Techbegejstring
Nu er han igen aktuel med en ny bog, en bog, hvor han taler bogens sag som indgangen til at udvikle sin intelligens mens han samtidig er rasende bekymret over tidens manglende fokus på bogens nødvendighed:
»Prøv nu at høre her: I 25 år har vi hørt på sukret tale om teknologiens fremtidsløfter. Og nu sidder vi med regningen: en hel generation tabt på gulvet, fordi virkeligheden viste sig ikke at stemme overens med den dumnaive techbegejstring«, siger Michel Desmurget til Aske Munch fra Weekendavisen i en ny artikel, ‘Vores skrumpende intelligens”.

Sprog skaber tanker
Og jo, generationer er tabt på gulvet: »Problemet er enkelt: Enten får barnet opbygget en verbal intelligens, som kan vokse, eller også forbliver dets modersmål på samme niveau som et fremmedsprog, som man aldrig rigtig kommer i dybden med. Det ender som pidgin-engelsk. Hvis det er et ringe sprog, barnet har til at beskrive virkeligheden og sine tanker med, vil det – ikke overraskende – også være afgørende for tankeevnens beskaffenhed«, siger altså Michel Desmurget.

ePirl
I Frankrig er læsefærdighederne raslet ned. Der er 50 procent svage læsere blandt de franske skolebørn – herunder 19 procent ekstremt dårlige og direkte funktionelle analfabeter. Ud af de resterende, kan kun 25 procent regnes for velfungerende læsere og kun 9 procent er såkaldt ‘avancerede læsere’.
Herhjemme går det heller ikke for godt, og det har vi faktisk vidst siden 2019, hvor den såkaldte ePirls undersøgelse konkluderede at antallet af elever, der læser mindre end 30 minutter om dagen, når de ikke befinder sig i skolen, er steget fra 30 procent i 2011 til 60 procent i 2016.
‘Generelt er danske elever gode til at læse på en skærm, men de grundlæggende læsefærdigheder opnår de ved at læse på papir. Det siger en af konklusionerne på baggrund af undersøgelsen’, skrev dr.dk.

Her fra styrelsen hepper vi på Michel Desmurget. Og vil nu lukke computeren og få læst en bog eller to.

 

Churchman citat

It’s strange how the critics of artificial intelligence object to the wrong thing…they are horrified at the suggestions that computers can think, whereas they should be horrified at the suggestion that people are information processors.” (Churchman 1971)

Set i Insolvent: How to Reorient Computing for Just Sustainability af Christoph Becker

Skrivemaskine/Notesblok/Radio=Laptop/iPad/Bluetoothhøjtaler

Dette er en slags historie om tre billeder, dem, du kan se hverover. De stammer fra den svenske instruktør Ingmar Bergmans film ‘Tystnaden’ fra 1963. Det er en aldeles fremragende film, men dette er ikke nogen anmeldelse, blot en række tanker der opstod, i mens jeg så den. For nogen gange er meget klart tænkte film nemlig også sært profetiske helt op i de nye tider vi lever i i dag og ofte uden at det var det, der var intentionen.

Hovedpersonerne er søstre, og de befinder sig på et hotel sammen med en 13-årig dreng. Den ene søster er forfatter og ses flere gange skrivende på en rejseskrivemaskine, der minder meget om en laptop i udseende.Notebook ...
Og skrivemaskinen, den gør jo det den slags skal, den er en slags ‘instant-printer’ og den skaber ord på papir, ord der kan deles med andre og potentielt trykkes som bog og det hele foregår glidende og forståeligt og helt uden brug af software eller lysende skærme i et apparat, der faktisk ikke fylder meget mere end en bærbar computer, men som kører helt uden strøm eller internet.


Forfatteren skriver også i hånden, på noget, der har nøjagtig samme størrelse som en iPad pro: Det er en A4 blok i en mappe, der kan lynes sammen, det hele i et design der faktisk efterlignes af de, der laver tasker til netop iPads.IPad mini Leather case. Personalized Zipper leather folio. | Etsy

Og så er hun i besiddelse af en radio, den er nok indstillet på mellembølge, som hun hører Johan Sebastian Bach på. Lyden er flot. Radioen er batteridrevet og kan sandsynligvis spille i ugevis før batterierne skal skiftes.
Den har et lille håndtag, så hun kan bære den rundt i rummet, ja tage den med sig hvor som helst, om hun skulle ønske det, ganske som man i dag med en bluetooth-højtaler af samme størrelse kan afspille digital musik via en smartphone. Vi har således at gøre med tre ting fra 1963, der af udseende, funktion og effekt er tæt på noget, vi i dag kalder moderne: Tingene fra 1963 kan bruges til at nedfælde tanker med maskinskrift siddende ved et bord, lave håndskrevne noter liggende i en seng på en blok i et pænt læderetui og afspille musik i de værelser, der nu passer en, i et bærbart, ledningsfrit apparat.

Men hvad adskiller så tingene fra 1963 fra deres moderne søstre? De moderne ting er kendetegnet ved højt energiforbrug, ikke mindst fordi det, der i 1963 var en enkel radio, nu er vokset ind i alle de ting vi ellers bruger og dermed er gået fra at være et enkeltstående apparat, der gjorde det vi bad den om, uden at fortælle andre, hvad vi lyttede til, til et konstant krav om at være forbundet til et altomfattende netværk, der ikke kun tillader modtagelse, men i stigende grad også kræver afsendelse af signaler. Signalerne, det er ikke længere (kun) tonerne af Johan Sebastian Bach, de er nu bredt betegnet som DATA, og disse data omgiver os, ja, indhyller os som en kappe, vi er tvunget til at bære, for at gøre de simple ting, vi gerne vil: Udtrykke os og modtage musik.

De moderne ting er også svære at reparere, hvis de går i stykker, fordi de er så ekstremt komplekse. Den kompleksitet ville være helt uforståelig i 1963, hvor enhver fornuftigt tænkende forbruger ville undre sig over sammenblandingen af funktioner: Hvorfor skal en laptop og en iPad/tablet, der tydeligvis er designet til at skrive på, også kunne bruges som et passivt underholdningsmedie med adgang til hele verden? Og hvad skal man med en bluetooth-højtaler, der lader som om den er singulær og fritstående, men samtidig helt afhængig af bluetooth-radio-adgang til en smartphone? Hvem har dog fundet på det og hvad skal det til for? Og vil det sige, jeg hele tiden skal have en stikkontakt i nærheden for at jeg kan skrive, lave notater eller høre musik, ville nogle af spørgsmålene lyde fra mennesket af 1963, tror jeg.

Hvis man skal forsøge at svare mennesket af 1963, så bliver det for alvor svært. For jo, man skal være i nærheden af en stikkontakt med strøm og et internet-adgangspunkt for at leve i den moderne verden. Som det er nu er vores tilsyneladende ledningsfri tilværelse tidsligt skarpt afgrænset, ja indhegnet af batteriernes brændetid, noget vi for det meste har glemt, da opladningen typisk foregår om natten, mens vi selv sover og drømmer og dermed bevæger os i helt andre verdener, hvis mangel på realitet er den egentlige udfordring for vores daglige insisteren på en fast, urokkelig virkelighed.

Den sidste tanke jeg havde da filmen var slut, og det er en god film, der i virkeligheden handler om følelser og det umættelige savn af Gud, ja det var, hvad der egentlig ville være sket, hvis vi i stedet for at gøre vores verden så ekstremt kompleks ved at forbinde alting til et netværk, der er helt afhængigt af enorme skjulte, eksorbitant energibrugende infrastrukturer i form af datacentre, havde videreudviklet på de ting, der allerede var i 1963?

Ville vi have haft fantastisk lette skrivemaskiner med utroligt bløde taster og farvebånd, der varede for evigt og glitrende notebøger med sider af ukendte materialer, hvor man kunne rette og slette uden at slide papiret?

Ville radioen, dette revolutionerende analoge apparat, kunne spille et helt år med moderne litium-ion-teknologi og ville vi alle sammen have fået hver vores station vi kunne sende til hinanden på?

Og ville vi mon lytte?

Det analoge træfpunkt

Ring til
93906851

– for analoge glæder og trængsler

SLUT MED SELVSCAN VED KASSEN?

Self-Scanning-Test: Scan&Go-Shoppen bei Rewe in Frankfurt - Nervig oder ...
De digitale indkøbssystemer, hvor kunden selv skal scanne sine egne varer via en app, forsvinder igen om kort tid, forudser ekspert:

Sikkerhedsmæssigt set har supermarkeder med selvbetjeningskasser været nødt til at ansætte flere medarbejdere, enten for at øge sikkerheden eller for at hjælpe kunderne med selvbetjening. Desværre har dette ikke ført til de ønskede resultater. Arbejdskraften er ikke blevet reduceret, og kunderne oplever ikke en forbedret indkøbsoplevelse“, siger den amerikanske forbrugsekspert Phil Lempert.

Han mener vi mennesker foretrækker personlig, analog betjening. “Den bedste indkøbsoplevelse opnås ved kassen, hvor alle varer scannes, kassedamen siger tak, og servicemedarbejderen ligeledes. Slutoplevelsen er det, man husker bedst. Hvis din sidste oplevelse i supermarkedet er en kontrolperson, der gennemgår din kvittering for at verificere, at du ikke har stjålet noget, bliver det ikke en positiv indkøbsoplevelse.”

Kvitteringskontrol er noget af det, supermarkeder med selvscan er nød til at bruge tid og penge på, hvis de vil undgå tyveri. Det synes eksperten er en stor del af problemet. “Jeg mener, at det skal elimineres… fordi det, vi opnår, er, at vi skræmmer folk over til supermarkeder, der ikke har selvbetjeningskasser eller kvitteringskontroller, eller hen imod online shopping, fordi at blive kontrolleret ikke er en behagelig indkøbsoplevelse,” tilføjede Lempert, der tror vi kommer til at se en udfasning af scanselv over de næste seks til 12 måneder.

LÆS MERE HER: https://senest.dk/nyheder/forbrugsekspert-forudser-stor-aendring-i-supermarkederne-vil-afskaffe-denne-service

Programmør lover aldrig at læse AI-bøger

Dave Gauer har arbejdet med webteknologier siden sidst i 90erne, og så har han lige slået en ED op: Han sværger at han aldrig nogensinde vil læse en bog, hvor forfatteren har brugt kunstig intelligens.
Og hvis han finder nogen af dem, så vil han forsøge at destruere dem, så de ikke ‘forurener’ rigtige bøger.
‘Det er vigtigt at trække en streg i sandet engang imellem. Og jeg er meget tilfreds med den her’, skriver han.
Sådan ser hans ed ud:

Læs mere her: http://ratfactor.com/b/oath

Lost in digital translation

Vigtig forskningsartikel om forskellene på det digitale og det analoge, i bogen “Lost in digital translation: Studies of Digital Resistance and Accommodation to the Welfare State in Practice

In analogue communication, however, real magnitudes are used, and they correspond to the real magnitudes in the subject of discourse. … in kinesic and paralinguistic communication, the magnitude of the gesture, the loudness of the voice, the length of the pause, the tension of the muscle, and so forth – these magnitudes commonly correspond (directly or inversely) to magnitudes in the relationship that is the subject of discourse. (Bateson, 1972, p. 373)

Fra introduktionen (pdf), af Christian Sørhaug og Ragnhild Fugletveit

TECHPYRAMIDEN: Et værktøj til bedre forståelse af teknologi

TechPyramiden

Techpyramiden

Vi kender den alle sammen: Kostpyramiden. En ligesidet trekant, hvor de mest usunde madvarer, sukkeret, befinder sig øverst og de sundere ingredienser som gryn og rugbrød så får mere og mere plads nedefter. Madpyramiden kom til Danmark i 1976, og blev introduceret af FDB – nu Coop – da man ville tage et ansvar for danskernes sundhed. Men pyramiden stammer egentlig fra Sverige. Det svenske Kooperative Förbundet udviklede den i 1975 men forbundets køkkenchef Anna-Britt havde allerede i 1960 lavet de første skitser. Hun og forbundet lavede kostanbefalinger til billig og sund basiskost efter ønske fra den svenske regering, da oliekrisen kradsede i 1970’erne.

I dag kradser klimakrisen og konsekvenserne af ekstremt brug af nemt tilgængelig, afhængighedsskabende teknologi kombineret med 100devis af falske digitale fællesskaber, er gået fra uklare bekymringer til konkrete symptomer i det håbløst digitale samfund, vi har bygget op.
Hvor man i 1960erne var bekymrede for hjertekarsygdomme og overvægt, ser vi i dag isolation, angst og tvangsmæssig opførsel som en følge af digitaliseringens tomme kalorier.

Derfor præsenterer analogiseringsstyrelsen nu TECHPYRAMIDEN, i daglig tale Den Digitale Kostpyramide, som et værktøj til borgere, undervisere og politikere, i det håb, at mere overskuelig oplysning kan afbøde og måske endda forhindre yderligere svækkelse af mennesket.
Men før vi når til selve pyramiden, lidt om, hvordan den er bygget op og hvorfor.

Allerførst er vi nød til at definere hvad teknologi er og allerede her er vi på mange måder på gyngende grund. For at tage et indlysende eksempel, så er en ’Smartphone’ jo egentlig blot en telefon plus en simpel, billig computer med en lille skærm, men som teknologi betragtet består den i endnu højere grad af den software, der bebor den, den software, som brugeren af smartphonen ser verden og apparatet igennem.

For overblikket skyld har vi valgt at inddele teknologi i tre forskellige kategorier:

1. Kommunikation/Underholdning

2. Navigation/Transport

3. Produktion/Reparation.

Hvis vi tager den første kategori er det naturligvis der SmartPhonen og computeren hører til, men det er også her vi finder Dumbphones, radio-kommunikation, fastnettelefoner, aviser, netpublikationer og den analoge post, der på tragisk vis har fået et så svært liv herhjemme.

Kategori to indeholder potentielt smartphones, da de anvender GPS-teknologi generelt, men omfavner også magnetiske kompasser, sol- og mekaniske ure(tid er altafgørende for navigation!) og naturligvis fysisk-analoge kort.

Kategori 3 repræsenterer det, vi bredt kalder værktøj og som kan være alt fra en skruetrækker, et dækjern og en drejebænk til den printer, der formår at skabe en fysisk repræsentation af computerens flygtige digitale tegn på skærmene, eller det kamera, der indfanger virkeligheden på en siliciumchip eller benytter fotografisk emulsion på film.

Nu har vi ideen om en pyramide og en ide om, hvad der skal være i den.

Men selve Pyramidens eksistens medfører også en række konstante lodrette bevægelser inden i den, fra top til bund.

Fra tomme kalorier til praktisk formål

Den første bevægelse er fra tomme digitale kalorier til nærende teknologisk hardware, der har et indlysende og praktisk formål. I den forbindelse er det vigtigt at nævne et af analogiseringsstyrelsen interne værktøjer: Det analoge Spektrum. Det analoge spektrum er et værktøj, der, naturligvis, anerkender at der findes vigtig og nyttig teknologi, og at udviklingen ikke er standset ved hverken stenøksen eller hjulet: Et digitalt kamera, der er ikke er forbundet til internettet(off-linet) eller et digitalt ur, eller andet instrument, der kan vise tid eller et digitalt kompas, der viser hvor vi er i verden, er naturligvis udmærkede opfindelser, ligesom computeren som tekstbehandler, informationssøger, regnemaskine og kreativ arbejdsstation er kommet for at blive.

Der hvor et instrument eller et apparat springer fra at være på det analoge spektrum, til at blive faretruende digitalt og dermed skadeligt, er når det kombineres med permanente internetforbindelser og algoritmer, her på det sidste i form af såkaldt kunstig intelligens gennem uigennemskuelig proprietær software. Når det sker, flytter der mellemmænd ind i vores brug af teknologi, de er både digitale og virkelige, og de overvåger eller manipulerer os eller begge dele samtidig, det foregår skjult under dække af at være gnidnings- og sømløst.
Med AI og Algoritmer mister mennesket kontrol med og overblik over, hvad der foregår i vore instrumenter og værktøjer og det fører til en fortryllelse af genstanden, en fetichisering, der har vist at være stærkt uproduktiv og sløvende.

Den anden bevægelse i pyramiden, igen fra top til bund, udgøres af energiforbruget. Det er altafgørende, at vi ikke benytter energiforbrugende teknologier mere end højest nødvendigt og at vi indretter vores liv efter hvor grøn en teknologi er. Det kan være vanskeligt at estimere energiforbruget, især fordi techfirmaerne ikke ønsker at oplyse hvor meget strøm – og vand – de utallige datacentre, der driver algoritmer og kunstig intelligens egentlig bruger (se link) men det kræver ikke en ingeniør-uddannelse at være klar over, at de tusindvis af servere, der driver Instagram er langt mere strømforbrugende end en enkelt, genbrugt computer, der søger på internettet.

Overvågning eller handlefrihed?

Og så er der en tredje og meget væsentlig bevægelse: I toppen af pyramiden er der masser af overvågning og data-tyveri, manipulation og brug af algoritmer, et misbrug, der desværre er den herskende forretningsmodel på det internet, der engang virkede så løfterigt og lovende. I dag er overvågning blevet noget vi har vænnet os så meget til, at vi ikke længere reagerer, når det sker, ’hvis du ikke har noget at skjule har du ikke noget at frygte’, lyder borgerens hjælpeløse mantra. Selv offentlige hjemmesider er i dag smækfyldt med sporingsværktøjer via cookies og Staten synes at opfatte borgerne som datakvæg, man kan malke og sælge til tvivlsomme videnskabelige forsøg eller simpelthen kaste i grams til industrien via grunddata-programmer, mens man vender det blinde øje til tech-firmaerne, der i virkeligheden er dem, der får gevinsten.

Men disse overgreb på vores integritet og privatliv er ikke forsvundet, selvom vi har påtaget os en desperat følelsesløshed overfor dem, de er tværtimod tiltagende og institutionaliseres som en syg, ny digital verdensorden, vi er tvunget til at leve i. Men det behøver vi ikke! Vi har et valg. Techpyramiden viser vejen.

Disse tre bevægelser ned gennem pyramiden, fra tomme digitale kalorier til sund techbrug, fra højt energi forbrug til lavt og fra totalovervåget og manipuleret til frit, respekteret menneske, der bruger teknologi bæredygtigt, har naturligvis en fjerde konsekvens: At mængden af mentalt og fysisk arbejde for den enkelte stiger voldsomt ned gennem pyramiden, på samme måde, som det på kort sigt er mere besværligt at leve af havregryn og salat end af store smørstegte bøffer og trefarvet is med pre-fermenterede myrer i glas fra Noma.

AI og Smartphones i top

I toppen af techpyramiden ses en smartphone forbundet til internettet og den kunstige intelligens ekstremt energiforbrugende datacentre. Den er nem at bruge, kan tilsyneladende svare på nærmest alt og den er smækfyldt med indtagende apps, der er designet af en horde af skuppelløse adfærdspsykologer med det formål at holde brugeren fast i endeløs klikken og formålsløs søgen mens vi, der bruger teknologien, tømmes for data, overvåges og manipuleres. Når det er muligt, ja, sågar regnes for normalt, skyldes det nettets syge forretningsmodel, hvor det regnes for acceptabelt at overvåge brugeren af hensyn til annoncering – noget, der samtidig giver stater og myndigheder undskyldninger for at udnytte de samme data til kontrol og overvågning af borgere.
Indtil der er fundet en ny forretnings-model for brug af internettet, bør det anvendes med ekstrem forsigtighed.
Trinene under bliver som det måske bemærkes mere og mere analoge: Fra et internetforbundet smartwatch til et digitalt måleinstrument uden forbindelse og videre med en Psion 3mx lommecomputer fra 90erne. Den er faktisk et nyttigt værktøj, der ikke er på internettet, men som kan benyttes som kalender, note-apperat og til lettere programmering og små regneark. Samtidig udmærker maskinen sig ved at være ekstremt hårdfør, den fungerer i månedsvis ved hjælp af to AA-batterier og de dygtige ingeniører bag, har formået at få alle funktioner programmeret ind i den på kun 2 megabyte plads.
Lige over den ligger en ældre, genbrugt Lenovo bærbar med gratis Linux-software installeret – den kan alt det en moderne computer kan og det er uforståeligt, at undervisnings-sektoren ikke er baseret på netop genbrugte maskiner med den slags software installeret, da det er billigere og ikke kræver indkøb og opdatering af licenser hvert eneste år.

Analoge penge

I bunden af pyramiden ses en offline-printer og en 500 kr-seddel, for penge findes som bekendt stadig i analoge udgaver og det skal de helst blive ved med: Kontanterne udgør eneste ikke spor-bare, ikke-data-skabende og fuldkomment anonyme værdioverførsel mellem mennesker, der er også en analog papirkalender, den sender heller ikke data til 3depart, et par stykker regulært værktøj i form af en svensknøgle og en schweizerkniv, Analogiseringsstyrelsens bog, en LP-plade og, lidt højere oppe, en offline iPod og længere nede en CD, de er ganske vist begge til digitalt afspillet musik, men også analoge i kraft af deres konkrete tilstedeværelse og uforanderlighed, en stump negativer fra en film, en notesblok og en blyant, alle finitte genstande, værktøjer og medier, der kan anvendes igen og igen uden opdateringer og stort energiforbrug og helt uden at efterlade nogen af de data, vi bør omgåes med samme forsigtighed som internettet, da de konsekvent misbruges til kommerciel profilering, træning af AI eller simpelthen lækkes af uduelige kommercielle og statslige aktører.

Med offentliggørelsen af TECHPYRAMIDEN ønsker Analogiseringsstyrelsen at skabe opmærksomhed omkring vores forbrug af teknologi, desværre vel vidende, at der også i nærmeste fremtid vil være bud efter den øverste del af pyramiden. Vores håb er, at menneskeheden over tid vil kunne finde sig bedre tilrette i bunden, ikke mindst børn og unge, der længe kun har skullet ernære sig fra toppen, ved et bord, der var dækket af besatte politikere og undervisere, der selv sad til halsen i den magiske og klæbrige it-sovs, der blev hældt ud over os af Tech-oligarker og kapitalfonde med det formål at få os til at sidde helt fast og stiltiende acceptere en ulidelig tilstand.

Manual til overlevelse

Men det kan blive værre endnu.
Vores frygt er nemlig, at bevægelsen ned gennem pyramiden, ikke bliver et valg, men et fald, at det kommer til at ske uanset hvad vi gør, da nuværende, top-drevne model, på ingen måde er bæredygtig og at jorden vil løbe tør for de råstoffer, der kræves for at opretholde den.

Når det sidste sker, er techpyramiden heldigvis også en manual i overlevelse på en planet hvor genbrug bliver normen og det analoge respekteres, hæges om og bevares for fremtidige generationer, mens menneskenes børn fnyser af fortidens tomme digitale løfter og enorme spild af tid og ressourcer.

PS: Billedet er ikke perfekt, endsige dækkende. Lav din egen pyramide? Tag et billede af den og send det til os?

Analogiseringsstyrelsen stiller TECHPYRAMIDEN frit til rådighed for borgere, undervisere, forskere, politikere og andre, der ønsker at benytte den, naturligvis mod angivelse af oprindelse.

Det er strengt forbudt at træne kunstig intelligens på noget indhold fra Analogiseringsstyrelsen, det er en overtrædelse af vores intellektuelle rettigheder og generel rigtig dårlig stil.

 

Øjet på bolden – analogiseringsstyrelsens 2023 strategi

Så er den her endelig! Analogiseringsstyrelsens 2023 strategi.Analogiseringsstyrelsens 2023 strategi