Hvad er det analoge?

Alexander Galloway arbejder på at forstå og konceptualisere forskellene mellem det digitale og det analoge. Nedenfor holder han foredrag (på Penn universitet) på baggrund af artiklen “What is the Analog?“. Det er mere kompliceret end som så.

Her er et par af hans forsøg på at definere det analoge:

“Analogos means proportionate or comparable. Thus analogos means literally “proportionate with” or “according to” a due logos. One might simply say that the analog is well proportioned or suitable.”

“Hence the analog is found most easily in curves and waves, in an aesthetic of smoothness and unbroken lines, planes, or volumes. The mirror, the echo, the ghost, the trace, the outline, these are paradigmatic analog modes”

“…the analog is quite simply the real, but a real having been denuded of its romantic and nostalgic aura, the real without any logic of presence or absence, the real without the principle of norm and deviation”

Digitaliseringsstyrelsen møder Analogiseringsstyrelsen


Referat af møde 3. december 2019

Det var med store forventninger to fuldmægtige fra analogiseringsstyrelsen mødte op på Landgreven 4 hos Digitaliseringsstyrelsen til en times møde.

Fuldmægtig Colding var sygdomsramt og derfor forhindret i at deltage, men overlod sit mandat til de to andre.

Det var en regnvejrsdag, og fuldmægtig Balslev og Kjærulff konstaterede som det første, at Digitaliseringsstyrelsens hovedkvarter ikke er i besiddelse af en simpel analog dørklokke eller bare et kaldesystem – der er kun adgang med diverse, digitale kort – hvilket affødte nogen ventetid foran Digitaliseringsstyrelsens indgang. Efter en længere og behagelig samtale med en udgående medarbejder, der egentlig var på vej hjem, fik styrelsens repræsentanter dog adgang til bygningen og kunne derefter aflægge beretning.

Fuldmægtig Balslev lagde ud med en gennemgang af 20 værker omkring digitalisering, som han havde medbragt fysisk i en større brun kuffert. Fra hver enkelt bog fremdrog han møjsommeligt papirlapper med udvalgte, håndskrevne citater, som han læste op for de tilstedeværende, en praksis han gentog, til det medbragte æggeur ringede efter 25 minutter, hvorefter fuldmægtig Kjærulff gennemgik vores seneste papir om kunstig intelligens som svag afglans og dårlig kopi af menneskelig, samt nødvendigheden af hurtig, agil indførelse af de ti analoge rettigheder som fælles styrelsesprincipper.

Af hensyn til referatet gentager vi rettighederne her, da der efter mødet var bred enighed om, at de bør indgå i al fremtidig sagsbehandling og udvikling af nye tjenester hos begge styrelser:

  1. Myndighederne kan aldrig pålægge borgere i Danmark at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.
  2. Myndighederne kan ikke kræve af en borger, at man er i besiddelse af computere, smartphones eller andre lignende apparater, for at kunne få den betjening, man har krav på.
  3. Al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere.
  4. Borgere skal kunne møde fysisk op og møde en ansvarlig, menneskelig repræsentant for de systemer, der har truffet en beslutning på deres vegne. Repræsentanten skal kunne forklare beslutningen på en let forståelig, og juridisk holdbar måde. I tvivlstilfælde bør menneskelige, juridiske skøn have forrang for algoritmiske beslutninger.
  5. Borgerne skal frit kunne vælge mellem om de ønsker en digital eller en analog behandling af myndighederne.
  6. Digital selvbetjening skal være et tilbud. Ikke et krav.
  7. Relevante sagsakter skal kunne udleveres og fremsendes på betryggende vis i papirform.
  8. Borgeren skal have mulighed for at svare myndighederne i brevform eller ved fysisk fremmøde.
  9. Stat, kommune og andre relevante myndigheder anerkender og arbejder ud fra princippet om, at de er til for borgerne, uanset borgernes tilgang til myndighedernes tilbud og krav.
  10. Borgere i Danmark har umistelig ret til at frasige sig digital behandling af myndighederne og dermed kunne leve deres liv som de ønsker, også udenfor internettet, uden nærmere begrundelse, og myndighederne forpligter sig til at understøtte deres livsvalg.

Vi bringer også en fuld gengivelse af fuldmægtig Balslevs citat fra Armin Grünwalds bog: “Der Unterlegene Mensch“, et citat som vi opfordrede Digitaliseringsstyrelsen til straks at få lavet som skilt, gerne i messing eller kobber, til ophængning over indgangspartiet:

‘Vores job er at udvikle og implementere digitale teknologier på en sådan måde, at det inkluderer alle mennesker i verden, og at vi kan leve det bedst mulige analoge liv. Digitale teknikker er ofte vidunderlige midler til et formål – men de er ikke selve formålet. I den digitale frodighed er der undertiden en vis forvirring. Men selv den digitale begejstring udtrykker sig i analoge fornemmelser og forhåbninger, lejlighedsvis også i frelselsesforventninger. Dog forbliver det sådan: Vi lever i den analoge verden, som vi kan forme, og som vi er nødt til at tage ansvar for’

Mødet blev afholdt i god ro og orden, omend vi er nød til at påtale, at digitaliseringsstyrelsen A/V-udstyr lader meget tilbage at ønske: Således var det simpelthen ikke teknisk muligt at afspille et simpelt stykke musik af Arcangelo Corelli, ‘Concerto grosso No. 7 in D Major, Op. 6: IV. Allegro – Adagio’ – hvilket desværre, sammen med adgangsforhold og den manglende dørklokke, kastede et lidt trist skær over en ellers åben og lærerig aften.

Analogiseringsstyrelsen forventer, at der er mulighed for at afspille musik til næste møde mellem styrelserne, ligesom vi er nød til at gøre opmærksom på, at den aftalte overførsel af ti procent af Digitaliseringsstyrelsens budget til os tilsyneladende sidder fast i en eller anden computer, hvilket er højest uhensigtsmæssigt, da vi er i gang med at etablere nyt hovedkvarter i en ældre trævarefabrik på Frederiksberg, der indeholder 15 enkeltmandskontorer, fastnettelefoner og en række særligt udvalgte katte.

Hermed er referatet afsluttet og godkendt.

Digitaliseringsstyrelsens dørklokkeløse indgangsparti – kaldeanlægget tv er deaktiveret

Styrelsen rykker ud

Styrelsen på Bogforum 2019

I november rykkede Tænketanken Analogiseringsstyrelsen sit arbejde ud til folket

Helt præcist skete det Bogforum 2019 i Bella Center, hvor vi var inviteret af forlaget Jensen & Dalgaard til at optræde med hvad vi nu selv fandt for godt og spændende, på Rød Scene søndag.

Når Analogiseringsstyrelsen rykker ud, er der aldrig tale om et koordineret event, men en offentlig tænkning, hvor de forskellige medlemmer af styrelsen også overrasker hinanden. På Bogforum læste styrelsens fuldmægtige således en udvalgt tekst op for hinanden – og publikum lyttede med.

Tre tekster blev læst op:

  • Fuldmægtig, Jesper Balslev: “Analogiseringsstyrelsens 2019-plan” (hent den her)
  • Fuldmægtig, Anders Kjærulff: “Analogiseringsstyrelsens udkast til analoge rettigheder” (læs dem her)
  • Fuldmægtig, Anders Colding-Jørgensen: “Eksperiment med digitaliseringskritik i oplæst lyrikform” (det eneste eksemplar blev givet til Ditte Stensballe – kontakt hende hvis du vil læse det)

Hvorfor optrådte Styrelsen på Bogforum?

Analogiseringsstyrelsen var på Bogforum for at lave en for-tænkning til en måske kommende analog bog om og med styrelsens arbejde, hvor vi inviterer læseren til at tænke med.

Fordi mennesket er smukt!

 

 

Fra borger til bruger: Når pappet bliver en app

Kørekortet – “pappet” – skal være en app, lavet af et norsk, multinationalt ejet firma, der “elsker cykelløb”. Til mobilen, det mest usikre og skrøbelige device vi har. Fra en statslig styrelse der har Facebook-delingsknapper på siderne.
”Udviklingen af et digitalt kørekort er første skridt på vejen mod udvikling af flere digitale id-beviser’, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Det er en “vigtig milepæl”, skriver vores søsterstyrelse, og jo, det er det, vi går fra Pap til App. Kørekortet var jo indtil midt 90erne kendt som ‘pappet’, et stykke lamineret pap med med et billede, stempler og en underskrift fra det lokale politi – et festfyrværkeri af analoge handlinger, samlet i et lille praktisk stykke kort, man kunne have i baglommen.
Senere fik det kreditkortformat, vi lever jo i EU-tider, og kortene skulle ligne noget, man kunne bruge på tværs af grænserne, det passede ikke længere i baglommen, og nu var det rent plastik, det kunne trykkes og laves hurtigere og billigere og passede sammen med Mastercards og Dankort, datidens digitale vidundere.
Men det var heller ikke godt nok: NU skal det være en app, en rent digital og dermed manipulerbar ting, designet og lavet af et norsk firma, der “elsker cykelløb”, på samme måde, og uden dermed at antyde noget som helst, som Stein Baggers IT-factory gjorde det.
Og hvem ejer dem så? Well…

DANMARK – ET FATTIGT LAND
‘Five international private investors own Visma. Hg and co-investors own 60.4%, GIC owns 15.5%, Intermediate Capital Group owns 7.2%, Montagu owns 5.8% and CPPIB owns 5.0%. A broad management group holds approximately 6.2 % of the shareholder equity in Visma. In addition to the stability of the principal owners, key shareholders have co-investors comprised of large Nordic and international pension funds’ – altså det sædvanlige uigennemskuelige sammenrend af multinationale, med ligeså uigennemskuelige interesser.
Men sådan er det jo. Danmark er et fattigt land – vi får som bekendt trykt vores penge i Polen og Finland og har lukket seddeltrykkeriet i nationalbanken, så en ellers overskuelig opgave som at lave kørekort, den er naturligvis langt over vores niveau.
‘Visma leverer software som forenkler og digitaliserer virksomhedsprocesser. Vi tror på, at vi igennem software kan frigive ressourcer, så magten og overskuddet kommer tilbage hvor det bør være – hos brugeren’, skriver Visma, og hvis du skulle være i tvivl her, så er virksomheden altså Danmark, for sådan vil staten åbenbart helst se sig selv i disse tider, selvom vi er nogen, der stadig mener, at staten, det er os.
Men det passer ikke mere. For vi er ikke længere os. Vi er brugere. Og os brugere, vi var engang borgere, borgere, der legitimerede sig selv med et pænt lamineret papkort med alle stempler og billeder, et statisk bevis på at vi var dem, vi sagde vi var, og noget man skulle passe på. Nu er vi blevet digitale entiteter, noget inde i en computer, noget med noget imellem os og det vi måske kan bevise vi stadig er.

SIKKERHED?
– Med udviklingen af kørekort-appen lægger vi fundamentet for det videre arbejde med digitale id-beviser i Danmark. Vi har fokus på, at løsningen skal have et højt sikkerhedsniveau, og vi glæder os til at lancere et digitalt kørekort, som gør det nemmere for danskerne at legitimere sig i fremtiden, skriver Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelse.
Lebech stoler ikke på pap og papir. Det er bedre, vi er noget digitalt, mener han. Det kommer godt nok ikke til at virke i udlandet. Men grunden til, at det er så vigtigt med den app, er fordi vi har en telefon! Det skriver styrelsen.
‘I dag har hovedparten af danskerne en smartphone, og mange danskere har for eksempel netbank, pendlerkort og boardingkort på mobiltelefonen. Den offentlige sektor vil gerne være der, hvor borgerne er. Derfor giver det god mening at digitalisere kørekortet, så borgerne altid har kørekortet lige ved hånden.’
I analogiseringsstyrelsen finder vi det argument ret mærkværdigt. Vi går også nogen gange i Netto, men derfor skal hele butikken vel ikke laves om til et stort kørekort?

LIKE?
Det digitale kørekort sælges til os borgere, undskyld BRUGERE af Danmark, som en lettelse: Puha, nu behøver du ikke være nervøs for at glemme det og få en bøde af politiet?
Hvilket er endnu mere absurd, i og med, man så indirekte påstår at vi nu er smeltet endegyldigt sammen med vores smartphones, de smartphones man fra staten samtidig kører en kampagne for at få os til at lægge i handskerummet når vi kører bil.
Analogiseringsstyrelsen ser digitaliseringen af borgernes ID som et tilbageskridt, en massiv infantilisering, der går alt for godt i spænd med reduceringen af os fra borgere til brugere, og som samtidig bringer selve vores eksistens i Danmark ind i et nyt felt: Ind i en smartphone, som vi ikke forstår og hvis styresystem tilhører udenlandske selskaber, som vi ikke har nogen kontrol over. Du slipper for et fysisk, analogt kort. Men du mister kontrollen.
Den overlades til Apple, Google og Huawei og de sociale medier – og de har tilgengæld kontrol over os – og over digitaliseringsstyrelsen: Styrelsens hjemmesider flyder over med cookies der taler med Google nonstop, og med deling-knapper til Twitter, Linkedin og til Facebook. Sidstnævnte tracker som bekendt brugerne hen over sider, så de ved også, hvad du laver bagefter, du har besøgt den stat, der i dag er en virksomhed, der vil møde brugerne, hvor de er: Inde i deres telefon-fængsler, som det bliver sværere og sværere at komme ud af, efterhånden som det bliver en pligt at have den med, altid opladet, altid på nettet, altid klar til kontrol. Og måske er det den sande mening bag de digitale ID-kort – at vi kan scannes og kontrolleres på afstand – at vi selv bliver apps i statens app-store?  Og hvis man forbinder kørekortsappen direkte med Apple Pay, Google Maps og telefonens accellerometer, kan appen selv klippe i kørekortet og hæve bøden, hvis du køber flere end to øl, eller kører for hurtigt og vildt.
SMART! Og hov, nej, digitaliseringsstyrelse – det er ikke et forslag I kan bruge i jeres næste manual!

ALT DER ER DIGITALT KAN MANIPULERES
Digitalt ID er manipulerbart, skrøbeligt og fjollet, og heldigvis har vi stadig mulighed for at beholde det analoge kort lidt endnu. Det er godt. Ikke mindst for sikkerheden. Den er jo pingeling på sådan en telefon, hvor alt ligger hulter til bulter sammen med ungernes tvivlsomme spil og feriebillederne?
Analogiseringsstyrelsen skal hermed indskærpe, at det er den helt forkerte vej at gå, og anvise en ny sti: Vi skal have pappet tilbage, drop de forurenende plastickort og lad os få et stykke pap med en rigtig underskrift, af en ægte politimand.
Så kan vi laminere det selv bagefter, det bliver en fest!
Måske bliver der kø? Måske skal vi vente foran en skranke?
Men til sidst møder vi nok et menneske, en analog medborger, man kan tale med.

LÆS OGSÅ:

HEY MOVIA – er det dårlig anologisering eller analog chikane?
Køreplan til det det analoge samfund

Arild Solbakken forlader Analogiseringsstyrelsen

Han var også bare et pseudonym som jeg, Jesper Balslev, har publiceret under.

Pseudonymatet har været et praktisk værn imod at skulle deltage i forskellige debatter og interviews i en periode hvor noget var meget vigtigere. Der har også været sjov, kreativ energi i at skrive nogle tanker frem når de skulle udtrykkes igennem en snørklet og pligtopfyldende normand fra Okkenhaug (med tre brødre).

Men er glad for at tjekke ind som mig selv nu – tiden skriger efter positiv digitaliseringskritik. Det er for nemt bare at være kritisk, og for nemt bare at tilslutte sig. Imellem ja’et og nej’et skal vi finde hvordan’et.