Bertel Haarder i det digitale helvede?

Bertel Harder ved godt, han selv er er medvirkende i meget af det, han er ked af nu.

‘Jeg er ikke maskinstormer. Jeg er stolt over, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Langt foran Tyskland. Som undervisningsminister ivrede jeg for it i undervisningen’

Ja, det gjorde han, og det endte med PC-kørekort og brug af Google og Microsoft, desværre.
Men han så også gerne et mere simpelt samfund nu – mindre computer, mere menneske og måske også et sted, hvor der var bedre plads til kontant betaling i foreninger?

‘Er der nogen, der for alvor har gennemtænkt og evalueret fordele og ulemper ved det elektroniske helvede, vi på mange måder har omdannet vores samfund til?
Hvorfor skal vi forbitre tilværelsen for foreningslivet, virksomhederne og de sociale institutioner af hensyn til datasikkerheden?
Kan vi ikke bekæmpe hvidvask uden de ulemper og personaleudvidelser, der påføres bankerne, foreningerne og mange andre?’.


Og så savner han den ‘personlige betjening’ som vore banker – og staten – skyer som pesten:

‘Vore servicevirksomheder digitaliserer på livet løs, og godt for det. Men kunne det tænkes, at de også gjorde enkelhed og forståelighed til en konkurrenceparameter?
Hvornår finder de ud af at tilbyde manuel og personlig betjening, hvis man er villig til at betale for det? Så man igen kan få en person i røret, når man vil bestille en ydelse?’


Så langt så godt. Men han skriver også: ‘Vi har heldigvis gjort det muligt at fravælge elektronisk kommunikation med det offentlige’
Og det er jo en sandhed med modifikationer, i et samfund, der konstant kræver mitID og login og hvor vi har afskaffet postvæsenet – af hensyn til ‘konsulentnørderne og Finansministeriets Regnedrenge’….
Måske er det ikke for sent at se mod det Tyskland, som Bertel Harder hidtil har troet han var foran? 

Læs hans kommentar her: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/bertel-haarder-kalder-vores-samfund-et-elektronisk-helvede-han-savner-det-menneskelige-moede

NAVER: Sømmer telefonen fast til væggen og tager ud i verden i 3 år

TV2 Bornholm har talt med den brave Marius Nordin Mogensen, der skal følge en gammel europæisk tradition som rejsende håndværker – tre år og en dag skal den bornholmske tømrersvend på valsen – uden telefon eller anden elektronik.
Før afgang bliver der slået et søm i gennem smartphonen. Den skal ikke med.

Analogiseringsstyrelsen ønsker ham held og lykke og god tur!

Se indslaget her: https://www.tv2bornholm.dk/marius-slaar-soem-i-telefonen-og-tager-tre-aar-og-en-dag-paa-valsen

Fuldmægtig: Få et analogt beredskab!

Fuldmægtig Kjærulff har skrevet en kort klumme I ‘FRIVILLIG | Beredskab NR. 2 | 2026‘ under overskriften: Har du en analog backup?

Læs den her: https://frivillig.beredskab.dk/p/frivillig/nr-2-2026/r/5/8-9/8141/2164296

Utopisk nyhed: regeringsflertal indgår analog pagt

Utopisk nyhed:  Den nye syvkløverregering har som sit første politiske udspil lanceret “den analoge pagt”, en 4-års plan for en omfattende analogisering af hhv. den offentlige forvaltning, uddannelsessektoren, samt kultur-, sport-, turisme- og fritidsområderne. Forskning, industri, erhverv og forsvar er i mindre grad omfattet af planen, men også her forventes gennemgribende analoge reformer.

Analogisering er en lavthængende frugt“, udtaler statsministeren, “med et snuptag kan vi øge læring, produktivitet, trivsel, sundhed, bæredygtighed og ikke mindst styrke vores suverænitet. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal analogisere med hovedet under armen, det siger sig selv”, udtaler hun.

Initiativet vil blive ledt af den nye analogiseringsminister, der med støtte fra en bred koalition af eksperter, forventer at rulle de første konkrete initiativer ud, allerede i efteråret 2026. “Vi glæder os til at komme i arbejdstøjet“, udtaler den nye minister, og bemærker: “vi har fået et stærk mandat, som vi skylder borgerne at bygge sund og visionær politik på – og ikke mindst: konkrete, praktiske og brugbare resultater“.

Ringbind med den analoge pagt

STEM ANALOGT!

Det trækker angiveligt op til folketingsvalg og Analogiseringsstyrelsen vil gerne opfordre til, at hovedtemaet bliver menneskets plads i en verden, der alt for længe har siddet fast i en stivnet, ineffektiv digital nostalgi og ikke set de enorme potentialer i det analoge. Gøres der ikke noget, efterlades Danmark på perronen mens fremtidens tog suser forbi.
Derfor:

GØR NOGET SELV!
Du kan downloade vores valgplakater, printe og lave din egen valgkamp!
NB:
Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv.

https://analogist.dk/wp-content/uploads/2019/05/plakat3.pdf

https://analogist.dk/wp-content/uploads/2019/05/plakat_5.pdf

 

Om forskellene mellem analoge og digitale teknologier

Det handler i følge Einer Duenger Bøhn, i bogen “Teknologiens Filosofi“, om forskellene mellem kontinuerligt kodet og diskret kodet information.
Men består vores hjerner af kontinuerlig eller diskret information? Kan hjerner simuleres digitalt? Einer anbefaler os at tjekke Freeman Dyson for at få svar på det: Are Brains analog or Digital?

Utopisk nyhed: lokalplan for første hyperscalebibliotek vedtaget

Utopisk nyhed: I forbindelse med at Danmark snart kan fejre åbningen af datacenter nr. 100, er en bred koalition bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, kommuner, kulturinstitutioner, uddannelsesparter og turistbranchen blevet enige om en plan for et såkaldt “hyperscalebibliotek”. Biblioteket bliver det største af sin art i verden, og bliver bl.a. finansieret af en særlig skat på Big Tech. Göögles direktør i Danmark udtaler, at det kun er rimeligt at teknologimastodonterne giver tilbage til de lokalsamfund som de ekstraherer opmærksomhedsressourcer, energi og data fra. “Med hyperscalebiblioteker kan vi give lidt tilbage til de samfund, der har skabt fundamentet for vores ufattelige formuer.”
Hyperscalebiblioteket kommer til at brede sig over 160.000 kvadrat meter, bliver placeret midt i Danmark, tæt ved Årslev på Fyn. Det kommer til at matche almindelige datacentre i størrelse, men bliver cirka 20 gange større end Danmarks hidtil største bibliotek, Hovedbiblioteket på Krystalgade i København, der har en størrelse på ca. 6000 kvadratmeter.

Udover mulighed for at låne bøger, fra hvad der bliver verdens største offentlige samling af romaner, noveller, kogebøger, selvhjælpsbøger, noder, børnelitteratur, tegneserier og lyrik, introduceres også muligheden for at låne en lang række medier der ikke har været tilgængelige i i bibliotekssystemet længe, fx tidsskrifter, magasiner og såkaldte ‘zines helt tilbage fra 1900, men også vinylplader, VHS-film, DVD-film, spolebånd, smalfilm og computerspil til samtlige kendte spilkonsoller. Den megen plads giver også mulighed for legeland til de små, bytteordninger til litografier og reproduktioner af kunstværker, reparationscafe, sansehave, 3 keramikværksteder, 3 kantiner (den ene reserveret til bibliotekarer og andre ansatte) og verdens største samling af håndskrevet brevkorrespondence. En fast del af arealet på cirka 6000 kvadratmeter er reserveret til at udvalgte bibliotekarer på skift kan udvikle samlinger til udlånskoncepter som endnu ikke er blevet tænkt.

Hyperscalebiblioteket blive en kærkommen mulighed for at forkæle danskere med kvalitet, og levere et tiltrængt alternativ til den algoritmiske slop der er ved at drukne os alle OG det vil sætte os på verdenskortet på en måde der vil tiltrække turister fra hele verden OG skabe sååååå mange arbejdspladser!” udtaler en begejstret kulturminister.

Nath Krause om transhumanisme

 

Som barn fik jeg at vide, at teknologien ville redde os,

 

at jeg var en del af den første udødelige generation.

 

Hver gang nogen døde, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle

bekymre mig. Hold dig bare i live lidt længere. Nogen vil

rette op på alt dette. Meget snart.

 

Nath Krause: Trilogi. 2025. Side 94.

Vejrudsigt, februar 2026

I denne måned kan du forvente kant og knas, en usædvanligt insisterende attitude, vejret vil understrege en pointe, en pointe som vi først vil forstå om mange år når vi tænker tilbage på det, som det udspillede sig i februar 2026.

Det vil bede os tænke over hårdhed og transparens, og hvordan byen er en stor og ny skriveflade, nu kan vi skrive på bilvinduer og søer med vores vantede hænder. Det vil give flere anledninger til, at du kan tage fat i din samtalepartners arm, så hun ikke glider, mens I går igennem byen.

Situationen varsler flere passagerer i det offentlige transportsystem, cyklisterne er blevet presset ind i det af motornormativiteten*, sådan er det. Men det kan føles nærmest eksotisk at lade sig transportere, sammen med de dukkede nakker, uden at skulle kontere modvinden.

Inspireret af Johannes V. Jensen som beskrevet i “De døde ords dans
*https://en.wikipedia.org/wiki/Motonormativity
via Michael Hammel

 

 

Premiere på utopisk nyhed: workshop i skovlæsecentret

Utopisk nyhed I går afholdt vi læseergonomisk workshop i analogiseringsstyrelsens skovlæsecenter. Skovlæsecentret er en hytte i Kongsøreskov, indrettet med henblik på lyst- og dybdelæsning. Det er også her, at styrelsens avis udkommer – i et eksemplar, en gang om året.
Workshoppen havde til formål at undersøge de bedste læsestillinger for kroppen, den bedste belysning og den bedste baggrundsmusik. Tilstede var møbeldesignere, fysioterapeuter, lampedesignere, møbeldesignere og en kammertrio – og selvfølgelig frivillige læsere. Der blev testet med bøger i forskellige genrer (filosofi, romaner, lyrik, faglitteratur) og med papiraviser, tunge bøger, bøger med meget lille skrift og meget store bøger. Der blev eksperimenteret med aggregater til at holde bøgerne, til at bladre i dem og der blev også omhyggeligt målt på hvor længe de forskellige læsende kroppe blev i en stilling før de måtte vende eller dreje sig.
Erfaringerne bliver samlet i en rapport, med gode råd til læsestillinger og med opfordringer til møbel- og lampeddesignere der arbejder med udvikling af læsevenlige møbler og belysning – og til indretningsarkitekter der specialiserer sig i dybdelæsningsmiljøer.