Leder: Det er ikke skærmen. Det er digitaliseringen

/i , , /af

Alle har tilsyneladende en mening om hvad der skal gøres for børn i skolen efter offentliggørelsen af endnu en såkaldt PISA-undersøgelse af deres læse- og regne-færdigheder, færdigheder, der tydeligvis er blevet ubeskriveligt meget ringere i løbet af de seneste år. Her er det vigtigt at huske, at PISA-undersøgelserne, der ligenu tages som højeste visdom fra Olympen, hugget i stentavler, har været kontroversielle fra starten af, ja selv undervisningsministeriet skriver på deres hjemmeside  at ‘der er delte meninger om PISA’ og tilføjer at ‘PISA giver et klart billede af en helt afgørende del af folkeskolens formål, men undersøgelsen måler kun på en del af det, folkeskolen skal. PISA er derfor en vigtig undersøgelse, men det skal ikke være – og er det heller ikke – den eneste undersøgelse, vi træffer beslutninger om grundskolen på baggrund af’, selvom det ligenu ser ud til at være lige præsis det vi er ved at gøre, altså træffer beslutninger om Folkeskolen på baggrund af en PISA-undersøgelse.

Et stort flertal af politikerne, heriblandt Statsminister Mette Frederiksen, har allerede udpeget den store skurk og det er det ubestemte ‘SKÆRMEN’. Skærmen er skyld i alting nu. Denne lysende og åbenbart ondt magiske kvadrat æder af vores børns hjerner og gør dem dummere, hver gang de ser på en af dem, det er de fleste rørende enige om.
Det er i øvrigt ironisk, grænsende til det pinlige, at alle PISA-undersøgelser laves på…en skærm! 

‘En ting er hvad vi gør ved skolen, men vi er kollektivt ved at blive dummere. Og det er på grund af skærmen, og den kan skolen ikke løse for os’, sagde Mette Frederiksen simpelthen på et pressemøde torsdag den 10 september i det herrens år 2026, og hvad hun mener med at skærmen skal ‘løses’ må hun diskutere med sin gamle dansklærer, men det gør hun nok ikke. I stedet har hun og regeringen lanceret en lov, der skal FORBYDE skærme og mobiltelefoner i skolerne.
Sådan.
Så kan den lære det, den skærm!

‘Regeringen vil forbyde mobiltelefoner og private skærme i Folkeskolen. Det siger statsminister Mette Frederiksen på pressemødet. Mobilforbuddet skal gå hånd i hånd med en aldersgrænse på de sociale medier for at sikre, at børn får mere tid væk fra skærmen hver dag.
– Når vi foreslår en aldersgrænse for sociale medier og et forbud mod mobiltelefoner i skolen, handler det ikke om at tage noget fra jer, men om at give jer noget tilbage. Jeres barndom og jeres frihed”. sagde Mette Frederiksen i følge Ekstra Bladets frenetiske liveblog.

Sådan lyder altså planen for børnene, der ikke kan læse, skrive eller regne: FORBUD mod sociale medier og mobile telefoner og ‘private skærme’ i folkeskolen. Ordet ‘privat’ er værd at bide mærke i – der er tydeligvis ikke nogen tanker om, at fjerne de bunker af hundedyre licencer til amerikansk software der skaber lyset i de skærme, politikerne selv har skubbet ind i hele landet, også i skolerne, år efter år, under dundrende klapsalver og støvletramp med den fine, glitrende overskrift: DIGITALISERING.

Mobiletelefoner ER allerede stort set bandlyst i alle danske folkeskoler, men det har man åbenbart glemt i begejstringen for at kunne forbyde noget mere. Men det er altså ikke skærmene, det er DIGITALISERING, der har smidt alle skolebibliotekernes bøger ud og erstattet dem med .pdf filer og e-bøger, som ingen læser og som de beviseligt og med oldgammel men ikke for alvor  modbevist forskning, ikke får nær så meget ud af, som hvis de havde læst samme tekst i de bøger, der ikke er der længere.

Og det er i den grad DIGITALISERINGEN, der kommer til at tvinge børnene til at gribe efter den forbudte telefon, ligeså snart de kommer hjem fra skole, ja faktisk allerede når de skal med toget eller bussen og vil bruge den APP, som DSB mener er det eneste saliggørende hvis man skal benytte offentlig transport og det er DIGITALISERINGEN, der tvinger alle borgere til at holde fast i den mobiltelefon, for hvordan i alverden skal vi ellers klare os i en reelt TVANGS-DIGITALISERET verden, som skiftende teknokratiske regeringer, gang på gang på gang har læsset det ene lag SKÆRM ovenpå os, et lag vi er nød til at slæbe med os som en blyjakke uanset hvad vi synes om det, hvis vi vil være i den DIGITALISEREDE verden, den vore politikere holder så meget af, at de ikke engang kan se gennem deres egne skærme for bare mitID og DIGITAL selvbetjening, mens de metodisk og iskoldt brænder det analoge ned bag sig.

Styrelsen minder om, at Danmark kørte glimrende helt analogt indtil for ganske nylig, ja faktisk helt frem til at vi var nød til at bruge PISA-undersøgelser for at forstå hvad problemerne var.

Men hvad så med forbuddet mod de sociale medier? Det er vel en god ide? Well – som loven ser ud nu, er det bare et forbud uden straf, sanktioner eller mulighed for at holde øje med om loven bliver overholdt. Forbuddet er personligt: Børn MÅ ikke og det er åbenbart rasende meget nemmere at give dem ansvaret end at lægge det på TechGiganternes brede skuldre og kræve, at de holder mindreårige væk fra skadeligt indhold? Til gengæld vil vores DIGITALISEREDE stat selvfølgelig tilbyde Zuckerberg og Musk en løsning, som alle skatteborgere skal betale for. Det er selvfølgelig en DIGITALISERET løsning, endnu en APP som kræver en forbudt mobiltelefon – og den har det dystopiske navn: altID og den skal ALLE vi små syngende noder i det DIGITALE Danmark have installeret hvis vi vil tilgå voksenindhold og meget andet på det der internet, der finder sted på de der skærme.

Her fra Analogiseringstyrelsen er vi glade for, at regeringen har fået øjnene op for, at DIGITALISERINGEN er skadelig.
Nu mangler vi så bare, at de tager konsekvensen.
Det vil kræve en gennemgribende analogisering af vores hverdag, en med længsel ventet gen-menneskeliggørelse af det, at være borger, en mulighed for at leve uden en amerikansk overvåget smartphone og med fulde analoge rettigheder, ret til at leve i Danmark uden at være på internettet, ret til at være offline, tilstede.
Så kom nu, folketing. Læg jeres skærme væk, og se op fra Instagram og TikTok, så I bedre kan koncentrere jer om opgaven.
Og kom i gang med at løse problemet i stedet for at symptombehandle. Danmark fortjener bedre.
For skærmen er et symptom.
Problemet er DIGITALISERINGEN. Og som vi har sagt det siden 2018: Analogisering er en fremtiden.
Digitaliseringen var en fejlslagen strategi.

Så hvorfor vente?

PS:Styrelsen giver gerne et helt konkret råd til regeringen: LUK AULA – genindfør kontaktbogen! Det vil alle, ikke mindst forældrene, blive glade for.

Stop bog-makuleringen – Reparer i stedet!

/i , /af

Store techfirmaers behov for data til deres AI er tilsyneladende umætteligt og antager mere og mere brutale former – seneste er det blevet afsløret at AMAZON har købt store partier af sjældne bøger, har scannet indholdet til at træne AI på og efterfølgende fuldkomment skånsesløst makuleret alle bøgerne, noget der må siges at være stærkt ironisk, da netop Amazon som bekendt startede med at sælge bøger!
DEN sørgelige historie kan du læse mere om her: https://www.techtimes.com/articles/324871/20260818/amazon-destroys-rare-books-ai-training-despite-prior-denial-airtag-confirms.htm
Men heldigvis er verden ikke fyldt med typer som de, der styrer Amazon. Der er stadig rigtige mennesker iblandt os, ja, sandsynligvis udgør de et stort, men ligenu rigeligt tavst flertal. En af dem er bogbinderen Charlotte Wainwright, der sætter en ære i at holde gamle håndværk i live. 

Og hun viser i denne video en omvendt Amazon: En fuld, meget smuk restaurering af en meget slidt gammel bog.

Debattør: Det er løgn at unge elsker AI

/i , /af

I en artikel i ‘Raeson’ tager den 20-årige debattør Marius Buch Holtze bladet fra munden og erklærer: Unge mennesker elsker IKKE AI så meget som medierne påstår!

‘Medierne gør et ihærdigt arbejde for at styrke fortællingen om den del af ungdommen, der bifalder udviklingen, og det er et kæmpe svigt, at man ikke får den anden side af debatten med. Jeg oplevede det selv for nyligt, da jeg blev ringet op af en journalist, der ville have mig i TV for at få et ungt perspektiv på kunstig intelligens. Da jeg fortalte, at jeg ikke selv brugte chatbots og andet generativ AI til mine opgaver, sagde de pænt nej tak til at have mig med i programmet og sagde, at de ville finde en anden’, skriver han blandt andet.

Marius Buch Holtze forventer, at der kommer en modreaktion fra ungdommen snart i form af en bevægelse mod AI:

 

‘På et tidspunkt må de mange utilfredse unge resultere i, at der opstår en bevægelse, der på samme måde som klimabevægelser som Den Grønne Ungdomsbevægelse samler tusinder af mennesker til demonstrationer, får mediernes opmærksomhed og er med til at påvirket store dagsordener. Ungdomsbevægelsen skal kæmpe for yderligere regulering, når det kommer til udviklingen af kunstig intelligens. Da den kunstige intelligens ulovligt indsamler materiale fra bl.a. kunstnere, journalister og forfattere, er dette en nødvendighed. Derudover skal bevægelsen sætte fokus på miljøbelastningen som brugen af den kunstige intelligens medfører, og inviteres ind til dialog med uddannelsesinstitutioner i hvordan man hensigtsmæssigt forholder sig til problematikken.’

Analogiseringsstyrelsen hylder Marius Buch Holtzes mod og ærlighed og ønsker ungdommen alt godt fremover!

Læs hele debatindlægget her: https://www.raeson.dk/2026/marius-buch-holtze-en-ungdomsbevaegelse-imod-ai-er-taettere-paa-end-mange-tror/

 

Bus-tid og god-tid: Hvad i alverden er klokken?

/i , /af

For nogen uger siden skulle jeg med bussen og nå et vigtigt møde. På vej mod stoppestedet lod jeg mig distrahere af en glemt jakke på et offentligt anlæg og blev kortvarigt lammet af den sære tristhed, der kan være over noget, der tydeligvis er smidt væk, med vilje, af en der bor på gaden og som har sovet i den jakke et GODT stykke tid og nu ikke orker at bære videre på den og derfor har efterladt den som en ham, der er krænget af, startende dagen somom det ikke kom til at ske igen, det med at sove på gaden, ALDRIG mere!, ikke igen aften og slet ikke i morgen, som om alting er godt, nu og helt almindeligt, fordi solen skinner og det er mildt og varmt og jeg tænkte: Sådan har vi det alle sammen, vi starter på en frisk, hver dag, vi river timer og sekunder ned af alle hylder og lader som om alt er nyt, NU!
Den jakke stod jeg altså og så på et øjeblik og jeg tog også et billede og da mit kamera er langsomt, tog det også LIDT tid.
Klokken var lidt i 8 i følge mit analoge armbåndsur – mit møde var kl. 9, der var GOD tid.

Jeg ser op og begynder at bevæge mig de sidste meter mod bus-stoppestedet, kun for at se bagenden af bussen køre væk fra mig i en fanfare af gult.
Det gør ikke noget, tænker jeg, for bussen kører jo tit herfra, faktisk hvert kvarter og jeg har GOD tid endnu og jeg tænker over udtrykket: God tid, der samtidig betyder at der er noget der hedder DÅRLIG tid for når tid bliver dårligt er der for lidt af den, den rådner som et æble og tid, der er for lidt af, er tid, der bliver brunt og ophører, standser, går i stå og får verden til at fryse.
Jeg stiller mig foran stoppestedet og går i stå.

Jeg ser på folk i biler, der holder i kø på vej på arbejde og glæder mig over, at jeg skal tage bussen i stedet. Så ser jeg op på standeren ved stoppestedet, der via grå tal på et lcd-display fortæller mig, at der er 16 minutter til bussen kommer. På standeren, der hvor KØREPLANEN engang var, står der, at jeg imens kan følge bussen LIVE via en APP, der har det ekstremt kommunikationsafdelings-brainstormede navn: BUSTER! De må have haft en fest, da de fandt på det: BUS-TER.
Haha.
Kommunikationsfolkene fra Movia mener jeg bør, at jeg skal, scanne en QR kode, så kan jeg følge min bus som et virtuelt billede, og det er min bus fordi det er den næste og fordi der står den kommer om 16 minutter og så kan jeg nå det hele, tænker jeg, den bus, MIN bus, kan nogen se på skærm på en smartphone, men ikke jeg, for jeg har ikke smartphone med og selvom jeg havde haft een, så ville jeg ikke installere BUS-TER, for det kommer min bus jo ikke hurtigere frem af og hvem har så noget ud af, at jeg står og glor på en tegneseriebus på en smartphoneskærm, udover, selvfølgelig, den lårklaskende kommunikationsafdeling, der sikkert vil have min mail og mit navn og alle mine data først…

Jeg kan heller ikke få at vide hvilket klokke-slet bussen går. Det er hemmeligt og det står ikke på standeren, MOVIA vil ikke længere vise en KØREPLAN længere, ikke som før, hvor der var et stykke lamineret papir med TIDER og TID, men det var dengang, for MOVIA, der også elsker rejsekort og som sagt apps og QR-koder, har simpelthen fjernet alle tidsangivelser for, hvornår bussen kommer, her, NU. Og jo, køreplanerne havde man faktisk ind til for få år siden – en liste over afgange og ca. minuttid og måske har de dem stadig inde hos MOVIA, men vi må ikke se dem, kun på vores telefoner, på REJSEPLANEN, som man så kan stå og fumle med på sin smartphone, i sol eller regn eller sne..

Nu er tiden plastisk og det er meget mærkeligt, det digitale er jo binært og absolut, hedder det sig, men her er det digitale ikke til at stole på, det er som en å der både er ramt af stormflod og tørke og den svulmer og tørrer ud fra sekund til sekund, undtagen for MOVIA, der sidder og gnægger i kommunikationsafdelingen og peger på alle os passagerer, der så ikke kan hænge MOVIA op på forsinkelser eller aflysninger, mens bussen kører og driver som det passer den, som et råddent blad, der danser i en pyt under tunge regndråber.
Jeg har kun den der skærm og nogen grå tal, som MOVIA påstår går mod nul, en grå skærm der angiveligt viser hvor mange minutter der går, FØR bussen kommer.
Den har nu bevæget sig ned i tid. 4 gode minutter er der tilbage, skriver skærmen, mens den virkelige bus kører rundt inde i en masse smartphones jeg ikke har. .

For de 4 minutter passer ikke med det, mit analoge armbåndurs fjedre og tandhjul presser frem gennem sine dirrende visere.
I følge det, uret, så er klokken altså 20 minutter over otte. Og hvis det er rigtigt, og uret ikke har U-RET, så skulle bussen have været her for 4 minutter siden, men det var den ikke eller måske var den, men kun på nogen andres smartphones, og jeg stod jo lige her og så ud på vejen og tænkte på tid, der GÅR og tid der kommer og god tid og dårlig tid og det sidste, det er jeg ved at have en hel del mere af end det første og fire minutter senere er bussen stadig ikke kommet og nu viser skiltet 2 minutter, eller rettere bare tallet ‘2’, og måske er det derfor, måske er det ikke minutter, men en hemmelig, bøjelig MOVIA-enhed, en kode til noget, jeg ikke har forstået?

Til sidst, til aller aller-sidst efter otte minutter, ikke fire, så kommer bussen endelig duvende og jeg stiger ind og jeg ved jeg kommer for sent til mit møde og det gjorde jeg, men jeg krænger det af mig, som en digital slangeham og sætter mig og ser ud af vinduet, for nu kan jeg ikke gøre mere, bevægelsen er påbegyndt, jeg har igen god tid, ligetil jeg ankommer, for så skal jeg skynde mig, så skal jeg skridte ud, småløbe, haste fremad…
Og mens jeg ser ud af vinduet klikker noget stort, tungt digitalt rundt og drejer tiden som det passer den, som det passer MOVIA, bevægerne.

Jeg ser på mit Citizen Automatic på venstre hånd. Hvis jeg lægger øret helt tæt til det, så siger det TIK.
TAK for det, tænker jeg og åbner jakken.

Men hvad er klokken? Egentlig? Og sidder jeg nu, i virkeligheden, inde i en smartphone, der tæller ned? Hvad ER klokken?
Og hedder alle vi passagerer nu Buster?
Og standser denne bus nogensinde, igen?

AI er ikke kommet for at blive – det er kommet for at gå

/i , /af

Forfatter og debattør Emma Holten siger det: Bare fordi noget er nyt, er det bestemt ikke sikkert det er kommet for at blive. Og det gælder også AI, der ender med at forsvinde, som anden, nytteløs teknologi har gjort det.

‘I vores besættelse af det nye ser vi altid ud til at glemme de teknologier, der ikke slog igennem. 3D-briller i biografen, Concorde-flyet og senest Metas fuldstændig idiotiske spild af over 80 milliarder dollar på at skabe Metaverse, et computerspil, hvor man kunne chatte med andre, men hvor ens avatar ikke engang havde ben”

AI bruges nemlig mest til ting, vi godt kunne i forvejen: Få hjælp til at reparere noget, søge råd om parforhold eller finde på noget fjollet – alt sammen ting, der kunne klares med en søgning på nettet – eller endnu bedre: Et telefonopkald eller en samtale med sidemanden. For det virkelig sørgelige er, at AI bruger langt mere energi end traditionelle google-søgninger. Teknikken har altså ikke løst noget, der. var et problem før – men gør det samme på en ny måde – og bruger enorme resourcer undervejs:

“Lige nu spilder AI-brugere energi på ’gratis’ parforholdsrådgivning, fejlfinding og tarotkortlæsning. Vi har stadig ingen beviser for, om folk i stor skala rent faktisk vil betale for det. Derimod har vi mængder af beviser på, at denne teknologi øger elforbruget i alt fra at finde en kageopskrift til at skrive en simpel e-mail.

Samtidig virker det meget ineffektivt og som et levn fra en fortid, mange af os brænder for at komme væk fra.”

LINK TIL HELE INDLÆGGET I INFORMATION

Tændt: Når krænkerne kalder sig ofre?

/i , /af

Jeppe Søe, tidligere journalist og politiker for moderaterne, har udgivet en dybt bizar ‘bog’ om ‘digital dannelse’, som han sendte mig et anmeldereksemplar af, en bog, der udover at bære kraftigt præg af chatGPT-skabelse og redigering (men jeg kan tage fejl?) handler om, at en frådende, uvidende flok af ‘databekymrede’ og hændervridende privacy-aktivister har trynet HELE Danmark til at vende Big Tech ryggen og samtidig frataget børnene deres naturlige nysgerrighed og retten til deres fine iPhone-skærme med forbud og tvang.

Bogen hedder ‘Tænd’ og Jeppe prøver simpelthen at give den stakkels underfinancierede og magtesløse techbranche offer-rollen og fremstille os forvirrede kritikere som en overvældende, totalitær magt, der af dumhed og naiv frygt ødelægger danske børns liv og fremtid. Kritikerne er bange og uvidende, må vi forstå, og det er skadeligt, mener han

Indrømmet: Der har været enkelte skingre stemmer i skærmdebatten i Danmark – også mennesker, der har tjent penge og gået efter egne interesser i den. Men de er en dråbe i et hav af saltsyre, fyldt med kritikløse techgigant-klakører, der har tjent formuer på at netværke, påvirke politikere og backe dagordener og teknologi, der ikke bare er skadelig for børn, men for hele Danmarks sikkerhed og autonomi og som har skabt en verden, hvor overvågning, dataindsamling og algoritmisk manipulation er normalen.

Men det er altså kun fordi vi er bange og frygtsomme, siger Jeppe Søe, der således gør krænkerne til ofre – naturligvis med et drys af, at de store også skal reguleres og følge danske love og opføre sig ordentligt, hvilket faktisk også var det, vi kritikere har bedt om hele tiden, i årevis, uden noget som helst resultat.

Søes syn på magtforholdet er naturligvis fuldkommen ude af trit med virkeligheden udenfor tech-giganterne, Dansk Industri og Dansk Erhvervs store, lyse kontorer.

Men tak for den liste over sparrings- og samarbejdspartnere, Søe har trykt allersidst i bogen. DEN forklarer lidt af hvert.

LINK: https://jeppe.dk/ignite-new-book-on-digital-literacy/

Dette er bogens sidste ord – kan rekvireres som Zine:

Forælder: AI i skolen er et tilbageskridt

/i , /af

Sjællandske nyheder har talt med Trine Sofie Kjeldahl, der er forælder til et barn på Skovlysskolen i Rudersdahl, hvor skoleledelsen er mere end bare begejstret for Kunstig Intelligens, AI, så begejstrede, at de simnpelthen bruger AI til at rette børnenes stile. Og det er kun begyndelsen, siger skolelederen i et svar til Trine:

“Vi har pt. et samarbejde med en virksomhed, der udvikler digitale værktøjer, hvor elever får direkte feedback af en AI. Det er virkelig spændende og nok noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden. Så det er der, vi står, Trine. Vi er ikke bange for at prøve nye veje, så (XX, datterens navn, red. ) vil sikkert opleve mere af det i det kommende skoleår”

skriver han.

Det er Trine bestemt ikke tilfreds med. Hun konstaterer nemlig, at vi er igang med at begå de samme fejl, som da vi digitaliserede og lod de sociale medier rase blandt børn og unge.

“Vi har ikke brug for flere fremmedgørende elementer i klasselokalet. Vi har brug for at tale sammen og for kontakten til hinanden. Se bare, hvor mange unge, der mistrives og ligger slappe hen på sengen i timevis med en skærm, fordi man har erstattet deres venner med en skærm. Nu skal vi ikke også til at erstatte deres lærer med en robot. Vi har brug for at få skærmene ud af klasselokalet, bøgerne tilbage og mere af den analoge, nærværende undervisning. AI er et tilbageskridt, når vi allerede har indset, hvad skærmene gør ved os, og der er brug for det modsatte”

siger hun.

Analogiseringsstyrelsen er i den grad enig med Trine og håber at skoleledelsen på Skovlysskolen, kommer ind i kampen om fremtiden og bryder ud af det absurde forventningsfængsel, de har placeret sig selv i. De bør huske, at AI ikke er kommet for at blive, men for at forsvinde. Og at det er rettidig omhu og fremtidssikring at få det fjernet fra al undervisning allerede nu.
Hvorfor vente?

LÆS HELE ARTIKLEN HER: https://sjaellandskemedierugeaviser.e-pages.pub/titles/rudersdalavis/393/publications/1491/pages/4/articles/2598548/4/1

KINA: Teslaer skal tvangs-analogiseres

/i , /af

Det ser godt ud, når en Teslas dørhåndtag automatisk gilder ind i bilens karrosseri når man har sat sig ind og kører, men det er et massivt problem, hvis bilen kører galt og det sekundære strømsystem, der driver bilens indre elektronik, går itu, for så kan reddere og brandfolk ikke åbne bilen og passagerer og fører er de facto spærret inde.

‘This could hinder occupants or rescuers from quickly opening the doors in an emergency, such as during a “severe collision causing the vehicle’s low-voltage system to fail.”

skriver BBC i en artikel.

Problemet har været kendt længe, men Tesla – og en række andre, kinesiske el-bils producenter, har ignoreret advarslerne. Bloomberg har regnet sig frem til, at dørene har medført 15 dødsfald der kunne være undgået.  Nu tvinger Kina dem til at indføre en mekanisk dørlås – hvis ikke de installeres, må bilen ikke sælges i Kina.

‘Under new rules due to take effect on 1 January 2027, cars will only be allowed to be sold in China if they have a mechanical release on both the inside and outside of their doors”

Tesla vrider sig og har i stedet foreslået at sætte en advarselsmærkat på døren og opdatere noget af bilens software, software, der ikke vil virke, hvis der er strømsvigt.
Men som loven ser ud nu, er der ingen vej uden om en tvangsanalogisering af dørsystemerne – et regulært dørhåndtag, noget at tage fat i og gribe om.

Læs mere her: https://www.bbc.com/news/articles/c4g6ggdg030o

Al læring er analog

/i /af

For mennesker af kød og blod er al læring analog. Upåagtet, om der er brugt digitale redskaber i undervisningen eller ej. Mennesket får ikke engang digitale input: Vores sanser er og bliver analoge. Lige meget hvor mange digitale impulser, man sender efter os, registeres de gennem vores analoge sanser og sendes videre i vores analoge organisme til fortolkning og respons i vores 100% analoge hjerne og nervesystem.

Digitale redskaber kan meget vel komme til at spille en positiv rolle for elevernes analoge læring, men digitale redskaber gør det ikke i sig selv, som et par årtiers erfaring fra verdens mest digitaliserede skolesystem har vist:

https://lnkd.in/e9haR3W9
(OBS: Den røde graf for anvendelsen af IT er fiktivt illustrativ. Der findes ikke en samlet opgørelse)

Hver en krone, vi har brugt på IT i undervisningen indtil nu er spildt. Det har ikke haft anden effekt, end at nogle elever har lært at bruge de mest basale funktioner i nogle bestemte (leverandørers) produkter. Men mange elever har knapt nok lært de mest basale funktioner. Og det, de har lært, kunne de lære på et par dage eller uger, hvis de en dag skulle få brug for det på ungdomsuddannelsen, studiet eller på arbejdsmarkedet.

I stedet for at bruge ressourcerne på IT (-virksomhederne), skulle vi hellere have satset på systematisk at studere, hvordan elevernes analoge hjerner kan lære det, de nu engang skal lære i fagene: Hvad skal der til, for at eleverne forstår, hvad en brøk er? Hvordan adskiller det sif fra, hvad der gør, at de forstår, hvad det vil sige at beregne et areal? Hvad er det i undervisningens praksis, der gør, at mange elever ikke lærer det allermest basale? Som fx at gange to tal med hinanden? Osv. osv. osv….:

https://lnkd.in/eng6YM5c

Når først, vi har fået bedre forståelse for, hvilken konkret praksis, der bedst kan hjælpe eleverne til at lære det, de skal, kan vi begynde at snakke om, hvordan digitale redskaber eventuelt kan hjælpe i den sammenhæng.

I den forbindelse er det selvfølgelig ikke dumt at skæve til dem, der lykkes meget bedre end os selv:

https://lnkd.in/e6kSfCeg

PS: Hvis man har eller er ved at have fået nok af digitaliseringsiveren, kan man hente alvorlig og humoristisk livsstøtte her: https://analogist.dk/

Oplev friheden

/i , /af

Interessant og innovativt koncept beskrevet i denne fine folder: