Analogisering i Tyskland

Der findes, så vidt vi ved, endnu ingen analogiseringsstyrelse i Tyskland, men tænke analogisk, det kan man! Print dette citat ud, lær det udenad, og inkorporer den nye tidsånd (det er oversat til dansk nedenfor).

Unsere Aufgabe ist es, die digitalen Technologien so zu entwickeln und einzusetzen, dass wir, und das schliesst alle Menschen auf dieser Welt ein, eine möglichst gutes analoges Leben führen können. Digitalen Techniken sind vielfach wunderbare Mittel zum Zweck – aber sie sind nicht der Zweck selbst. im digitalen Überschwang gerät da manchmal etwas durcheinander. Aber auch der digitale Überschwang äussert sich in ganzen analogen Empfindungen und Hoffnungen, gelegentlich sogar in Erlösungswartungen. Es bleibt dabei: Wir leben in der analogen Welt, die wir gestalten können und für die wir Verantwortung übernehmen müssen.

Oversat til dansk:

Vores job er at udvikle og implementere digitale teknologier på en sådan måde, at det inkluderer alle mennesker i verden, og at vi kan leve det bedst mulige analoge liv. Digitale teknikker er ofte vidunderlige midler til et formål – men de er ikke selve formålet. I den digitale frodighed er der undertiden en vis forvirring. Men selv den digitale begejstring udtrykker sig i analoge fornemmelser og forhåbninger, lejlighedsvis også i frelselsesforventninger. Dog forbliver det sådan: Vi lever i den analoge verden, som vi kan forme, og som vi er nødt til at tage ansvar for.

Fra: “Der Unterlegene Mensch“, Armin Grünwald

Udbud: Analoge Læremidler

I august i år, offentliggjorde Statens og Kommunernes Indkøbsservice udbudsmateriale til Digitale Læremidler. Research viser, at der ikke er offentliggjort lignende udbudsmateriale til analoge læremidler. Om det skyldes en fejl, en forglemmelse, eller en bug på hjemmesiden er uvist. For at reparere på fejlen, har vi – som en service til SKI –  klargjort udbudsmateriale (2020) til analoge læremidler, som indkøbscentralen hermed opfordres til at downloade, tilpasse og publicere, til næste års udbudsrunde.

Download forslag til udbud til analoge læremidler her (pdf).

Uddrag:

Det er kundens opgavebeskrivelse (opfordringsskrivelse) og kravspecifikation, som offentliggøres i systemet, der vil være styrende for sortimentet. Et konkret indkøb af analoge læremidler kan foregå på en fysisk adresse (en boghandel på en undervisningsinstitution f.eks.), som dækker et fagligt trin – fx matematik i udskolingen eller det kan være en butik med bøger, som optimerer elevernes læring – fx kan et forløb omhandle brøkregning i 5. klasse.

Uddannelsesnote: tre oversete læringsstile

I dag har mange unge fået besked om de er blevet optaget på den uddannelse de har søgt. De er alle unikke, smukke individer, og det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at skabe de bedste rammer for, at de får så meget ud af deres tid på studiet som muligt, og at der tages hensyn til hvordan de lærer bedst.

Digitale fremskridt

Med digitalisering af uddannelse, siges det, er der gjort fremskridt i forhold til at tilpasse læremidler til den enkeltes behov. Med computere er der mulighed for at den studerende kan tilgå læremidler når det passer hende, eller i det tempo der passer til ham – og det i brugerflader der kan tilpasses til den enkeltes æstetiske og funktionelle præferencer. Med adaptiv læring, maskinlæring m.m. er der også store håb til, at computere snart vil kunne tilpasse indholdet til den enkeltes læringspræferencer, så undervisning i højere grad vil ramme den lærendes sweetspot dvs. i en perfekt stilladseret sværhedsgrad og i en form der opleves som engagerende af den enkelte – f.eks. som spil, som podcast eller med fokus på det visuelle. Takket være lærings- og kommunikationsplatforme kan elever og studerende også nemt få adgang til deres fæller: er der noget man ikke lige forstår kan man lynhurtigt pinge dem – og i den process kvalificere tanker, eller få adgang til vidensressourcer der ligger gemt i netværket. Endelig muliggør hele den infrastruktur også, at der frigøres tid til læreren: arbejdet med at skulle informere om undervisning er gjort nemmere. Læreren skal ikke bruge tid på kommunikation om logistik – hun skal bare uploade det til en central platform.

En halvt fuldbyrdet intention

De intentioner der driver megen teknologisk udvikling i uddannelse udtrykkes som omsorg for den enkelte. Men der er et stykke vej endnu, for at fuldføre visionen. Systemet mangler at tage hensyn til tre læringsstile der er blevet overset i al begejstringen over computerens fleksibilitet.

1: Analoge læringsstile

Nogle studerende bliver meget engagerede af den tidsbundne, person-bårne undervisning. Det, at et uddannelsesmæssigt tilbud er begrænset til et bestemt tidsrum kan virke meget motiverende for mange. Det er en særlig, unik hændelse, som man så at sige “sætter sig op til”. Det kan være et foredrag med en særlig god underviser, en vejleder eller en gæsteforelæser. Det er også det som er så motiverende ved en eksamenssituation: man sidder der – som subjekt – og bliver set og hørt og taget stilling til, i selskab med to mennesker der har det som eneste formål at lytte til en – og det er de eneste de laver. Hvis det altid var muligt at tage eksamenen, og man var usikker på om eksaminator og censor var i gang med andre interessante ting i brugerfladen end at eksaminere; hvis man altid kunne inddrage livliner i form af venner og andre vidensressourcer, ville man gå glip af følelsen af at være et menneske der kan noget, i kraft af sig selv, i et unikt, særligt øjeblik. Vi mangler at tilgodese læringsstile der trives i det analoge og det  tidsbundne.

Analog undervisningssituation

2: Dybe læringsstile

Relateret til analoge læringsstile, kan man sige, at det analoge er effektivt til at tilfredsstille dybe læringsstile: dvs., i rum og med medier der skaber den bedste forudsætning for makismalt fokus på indhold. F.eks. i rum hvor der kun er bøger tilstede. Bøger har den fordele at de er reklamefri, at de ikke trætter øjnene og er 100% fokuserede på indholdet – man bliver f.eks. ikke afbrudt af opdateringer, notifikationer, batteri-advarsler og fristelsen for at ordne alt muligt (netbank, hvor ASOS-pakken er nået osv.). Mange mennesker lærer enormt godt, når miljøet omkring dem er fokuseret på indhold. De rum er blevet en mangelvare under den digitale revolution. Vi mangler at tilgodese de dybe læringsstile.

Japansk eksempel på understøttelse af en dyb læringsstil

3: Private læringsstile

Til sidst mangler vi at tilgodese læringsstile der trives i fortrolige rum. Der er en stigende data-, evaluerings- og dokumentationskultur på spil, der tilsammen kan give nogen det indtryk, at alt hvad der bliver sagt indenfor uddannelsens fire vægge (eller på brugerfladen på læringsportaler) bliver lyttet til – eller bliver sendt videre til analyse i den ene eller den anden form. Nogle mennesker lærer meget bedre når det der siges, kun lever i det nu hvor samtaler og undervisning finder sted. Det kan motivere i form af mod til at stille dumme spørgsmål, til at lufte og diskutere kontroversielle holdninger, til at tage interessante afstikkere eller afvige fra det planlagte pensum, uden frygt for at det bliver til data der misfortolkes af fok der ikke kender til samtalens kontekst. Vi mangler at tilgodese private læringsstile.

To mennesker i fortrolig samtale

Et adaptivt uddannelsessystem?

Når systemet bliver adaptivt nok til at tilpasse sig analoge, dybe og private læringsstile vil det være udtryk for ægte fremskridt. Den gode nyhed er, at det kan vi sagtens finde ud af. Vi er de dygtigste i verden til at ændre på uddannelsessystemet i rekordfart.

Med analogisering er ånden ude af flasken


Analogiseringsstyrelsen har med nogen undren set til, mens bla. vores søsterstyrelse, støttet af tidligere medarbejdere, etablerede bloggere og flere vildfarne ministre, har udlagt fremtiden, helt uden at konsultere os. Derfor ser vi os nødsaget til at rette en række misforståelser angående grænserne for analogisering af det offentlige. Og allerførst, til beroligelse: Der er ingen grænser. Tværtimod er der fortsat enorme potentialer i hele den offentlige sektor til at gøre tingene bedre, smukkere og anderledes. Vi vil især fremhæve, at omfanget og kvaliteten af analog postudbringning stadig lader meget tilbage at ønske, og at der er enorme effektiviseringsgevinster i, at sikre, at et brev eller en pakke kan nå frem allerede dagen efter.

Digital Post, selvbetjeningsløsninger og velfærdsteknologi har kostet staten milliarder af kroner og betydet, at borgere og virksomheder er nød til at at klare deres sager med det offentlige uden for almindelig arbejdstid og i tilgift er tvunget til at købe eget udstyr og selv stå for vedligeholdelse, ligesom tidligere tiders nedlæggelse af kontorer og analoge funktioner har tvunget store grupper af syge medborgere til at modtage service og behandling i eget hjem, blandt andet gennem iskold telemedicin, via gammeldags teknologier som videolink og webcams. Analogiseringsstyrelsen mener, at det er helt uantageligt, at vi ikke som nation har været i stand til at udvikle os, og tilbyde bedre løsninger, at vi så at sige sidder fast i den gammeldags digitale virkelighed, som dyr i Zoo, der ikke har opdaget, at alle burene står åbne.

Danmark risikerer kort sagt, at det analoge tog kører, og efterlader os på en selvbetjent, mennesketom perron. Det må ikke ske.

Analogiseringsstyrelsen mener heldigvis også, at vi kun står på tærsklen af den sande analogisering af den offentlige sektor. Vores nuværende indsats koncentrerer sig primært i at stille ufravigelige krav til medarbejderne om at være parate til at opgive tanken om konstant forandring og i stedet koncentrere sig om kerneopgaverne, borgerne, det menneskelige arbejde! Vi har forståelse og erfaring for, at det kan afstedkomme nogen forvirring.

Derfor er det også vigtigt, at de offentligt ansatte ikke ser fremskridtet, analogiseringen, som en fjende. Medarbejderne bør i stedet tage de nye teknologier til sig, prøve dem af og gå ind i processen om at forbedre og menneskeliggøre dem yderligere. For de bliver ikke bedre, end hvad vi selv bidrager med i et samspil.

Analogiseringsstyrelsen har løbende fremsat forslag til, hvordan det offentlige kan flytte både penge og menneskelige ressourcer fra administration til velfærdssamfundets kerneopgaver: At betjene borgerne bedst muligt, via reel fysisk eller anden analog kontakt.

Analogiseringsstyrelsen foreslår blandt andet følgende:

Udarbejdelse af en teknologikøreplan: Folketinget skal i højere grad forberede sig på den verdensomspændende analogisering, så Danmark kan være blandt de første til at gribe mulighederne, opnå vækst, konkurrencefordele og formå at mætte den globale, analoge sult.

Fastsættelse af ambitiøse mål
: Der er behov for en samlet vision for analogisering og ny teknologi på tværs af den offentlige og private sektor og på tværs af sektorstrategier som fx cyber security, kompetencer, offentlig forvaltning og sundhed.

Fond til målrettet finansiering af analogisering
: Regeringen bør oprette en analog omstillingsfond. Fonden skal finansiere en ambitiøs analogisering af den digitalt ødelagte offentlige sektor gennem brug af avanceret analog tek­nologi og intelligente medarbejdere. Al forskning i kunstig intelligens indstilles, da den netop er kunstig, og fordi verden længes efter ægte intelligens, der kan eksistere og virke uden strøm og datacentre. Al brug af chatbots og RPA (Robot Process Automation) regnes ikke længere for acceptabel embedsførelse, og vil medføre sanktioner, hvis de fortsat anvendes.

Det er omkostningstungt, men nødvendigt! Analogiseringsstyrelsen har derfor allerede taget de første skridt i form af den delvise harmonisering af budgetterne mellem os og Digitaliseringsstyrelsen, ligesom vi forventer at Dansk Industri bidrager væsentligt.

Mere konkurrence om analogiseringsopgaver:
Den løbende nytte af nye analoge løsninger i det offentlige kan ikke realiseres uden et stærkt leverandørmarked og udbuds- og indkøbsprocedurer, der giver plads til åben offentlig-privat dialog og sand, legende innovation på et område, hvor tingene ændrer sig med eksponentiel hastighed. Staten må derfor gå foran og udvikle egne løsninger med langsigtede mål for øje, samtidig med, at den inddrager det bedste fra vore universiteter og andre læreanstalter. Kun dermed kan vi opnå de ambitiøse mål fra vores 2018-strategi.

Analogiseringen er ude af flasken.
Der er ingen vej tilbage.

Læs også:

Harmoniseringsudspil

Baggrund
Analyser viser at analogisering og digitalisering ofte går hånd i hånd. Vi foreslår derfor, over en tre-årig forsøgsperiode, at seks procent af digitaliseringsstyrelsens ordinære driftsindtægter gradvist harmoniseres med analogiseringsstyrelsens budget, i et tempo af 2% om året. Harmoniseringen finansieres igennem produktivitetsforøgelser samt deleøkonomisk udnyttelse af bærbare og mobile enheder.

Ved afslutningen af den tre-årige periode evalueres ordningen og dens eventuelle fortsættelse henimod en 50/50 fordeling af de samlede driftsmidler. Evaluering afholdes i 2023, i mundtlig dialog med finansministeriet og et bredt sammensat borgerpanel.

Formål:
Midler der tilføres Analogiseringsstyrelsen, bindes til at undersøge potentialerne i accountability-fri forvaltning, f.eks. udvikling af forvaltningsmæssige teknikker som tillid, ansvar, gejst og design af miljøer til dyb tænkning og berigende, faglige relationer. Midlerne låses til etableringen af et storkontor for analogi (se forslag til idekonkurrence nedenfor), der skal udvikle et levende, varmt og input-orienteret innovationsmiljø, med fokus på analoge løsninger.

Udkast til udligningsplan: 
2020: 8.800.000 kroner (2% af 440 millioner kroner, kilde)
2021: 8.624.000  kroner (2% af 431,2 millioner kroner)
2022: 8.440.000  kroner (2% af 422 millioner kroner)

I alt: 25.864.000 kroner

Forslag til Idékonkurrence til storkontor for analogi (kladde)

Valgplakat #4 – Fordi “hverdagen er digital”

Det er let at komme til at tro at digitalisering altid er det samme som en opgradering. At det digitale pr. definition er mere moderne. At fremtiden altid er digital. Men måske er sandheden at analoge løsninger lige så godt kan være fremtiden og at f.eks skole, socialt liv og offentlig service kan gå en bedre fremtid i møde, med flere analoge tiltag. Ikke færre (plakatens design bærer muligvis præg af at være blevet undfanget en sen fredag aften).

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv. 

Valgplakat #3 – Digitalisering er ikke en naturlov

Atter fortæller vi det der er så indlysende at ingen rigtigt forstår det: At det ikke er en naturlov at alt der er analogt i dag skal findes som en app i morgen.

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv. 

Berigtigelse: analogt løft til de videregående uddannelser

Som relativ ny styrelse, har vi gjort den erfaring at forsyningslinjerne mellem statens organer ikke altid virker lige hensigtsmæssigt. Derfor bringer vi vores version af en pressemeddelse udsendt af uddannelses- og forskningsministeriet, hvis ordlyd og formuleringer indikerer at vores input er gået tabt i processen. Det beklager vi.

Analogt løft til de videregående uddannelser

Forskningen har vist, at danske undervisere ved meget om teknologi i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Derudover mener mange undervisere at der er et stort læringspotentiale forbundet med digitale læringsteknologier.

Men: vi er for længst kommet godt i mål med digitaliseringen, og regeringen mener derfor at det er tid til at afsætte 81 millioner kroner til en analog upgrade af de videregående uddannelser. Vi vil gerne styrke den sunde skepsis og kritiske sans overfor Silicon Valleys milliardindustrier, på en måde der sikrer at det danske uddannelsesvæsen ikke ender med at ligne en filial af Elgiganten i Rødovre Centret.

Kunstig intelligens, virtual reality og big data. Det er ord der fyger rundt i luften, men som i virkeligheden er udtryk for langt mere komplekse og analoge fænomener: politik, magtforhold, lobbyisme, forgabthed i fremtidsfiktioner, panik over klimakrise, og frygt for at vi ikke er gode nok.

Men nye muligheder og udfordringer dukker først op, når studerende forholder sig kritisk og analytisk til den søde fremtidsmusik. Alle skal kunne forstå og forholde kritisk til de digitale teknologier, der kommer inden for deres fag – uanset om det er sygepleje, it-udvikling eller lærerfaget. Det kræver at vi lærer at tænke os om, i stedet for at forholde os som forbrugere til digitale teknologier – altid hypnotiserede af de nyeste modeller og sproglige innovationer.

Derfor lancerer vi en ambitiøs national handlingsplan for analoge kompetencer og analog læring. Handlingsplanen sætter ind med initiativer på tre områder:

Underviserne skal løftes, så de kan udvikle de studerendes analoge kompetencer

  • Erfaringer og viden om, hvad der ikke virker, skal bredes ud, så vi holder op med at lade os distrahere af fjollede digitale processer, der ikke kan bevise deres værdi.
  • Barrierer og regler, der ikke er tilpasset den analoge virkelighed, skal fjernes.
  • Analoge kompetencer og analog læring

National handlingsplan for de videregående uddannelser

Den digitale udvikling har bevæget sig fra at være et hjørne af samfundet til at være en del af alt det, vi laver, som ukrudt. Det skal vores uddannelser gøre noget ved. Vi skal uddanne unge, som kan afvise teknologi der ikke skaber samfundsmæssig værdi og som er kritiske over for den og er opmærksomme på faldgruberne. Den nationale handlingsplan giver en analog opgradering til underviserne, så de kan løfte de studerende. Samtidig opretter vi et analogt center, der samler viden og udbreder de ting, der virker: læsning, tænkning, møder mellem mennesker. Ambitionen er, at teknologiforståelse på sigt bliver integreret i alle uddannelser.

Analog handlingsplan indeholder derfor følgende initiativer:

Underviserne skal løftes, så de kan løfte de studerende

  • 45 millioner kroner afsættes i 2019 til flerårige kompetenceudviklingsforløb af undervisere på de videregående uddannelser
  • Dialog med uddannelsesinstitutionerne om at gøre analoge kompetencer til en fast del af adjunktforløbet

Erfaringer og viden om, hvad der ikke virker, skal bredes ud

  • 31 millioner kroner afsættes i 2019-22 til etablering og drift af et nationalt videns- og ressourcecenter
  • 5 millioner kroner afsættes i 2019 til aktiviteter, der skal understøtte samarbejde og videndeling, for eksempel gode gammeldags aktiviteter som workshops og konferencer.
  • Etablering og understøttelse af netværk inden for analoge læringsteknologier og analoge kompetencer

Barrierer og regler, der ikke er tilpasset en analog virkelighed, skal fjernes

  • Neddrosling af digitale dokumentationskrav der fjerner fokus fra kerneydelsen.
  • Revision af eksamensbekendtgørelsen, så værdien ved dybe menneskelige interaktionsformer udnyttes bedst muligt.
  • Undersøgelse af øvrige regler og rammer, der står i vejen for at afprøve og bruge analoge muligheder, for eksempel digitale læringsplatforme der er baseret på ubegrundede formodninger om “hvad der virker”.

Billede: Tak til Javid Nikpour/Tasnimnews

NATTERGAL: Eventyret om kunstig intelligens

Kejseren af Kina på sit dødsleje - med en ødelagt kunstfugl ved sin side

Kejseren af Kina på sit dødsleje – med en ødelagt kunstfugl ved sin side

Danmark er stolte af H.C.Andersen. Hans eventyr og moraler er alment kendt og brugt, og vi husker alle sammen ‘Kejserens Nye Klæder’, med den lille dreng, der siger: ‘Han har jo ikke noget tøj på!’.
I disse moderne tider, er det imidlertid et andet eventyr, vi skal have støvet af: Nattergalen.
For de, der ikke kender den historie, så handler den om kejseren af Kina, der først forelsker sig i en rigtig nattergals sang, men senere får en gave, som han holder endnu mere af: En kunstig nattergal, der synger næsten ligeså smukt, og så er den samtidig helt og aldeles forudsigelig, og man kan synge med.

Vise den menneskelige tænkning?
Thi ser De, mine herskaber, kejseren fremfor alle! hos den virkelige nattergal kan man aldrig beregne, hvad der vil komme, men hos kunstfuglen er alt bestemt! således bliver det og ikke anderledes! man kan gøre rede for det, man kan sprætte den op og vise den menneskelige tænkning, hvorledes valserne ligger, hvorledes de går, og hvordan det ene følger af det andet –!“, siger spilmesteren(og nej, det er ikke fra Dungeons and Dragons), og snart gider kejseren kun høre på den kunstige nattergal, og den virkelige fugl, der længe har måttet finde sig i indspærring, benytter sig af lejligheden og stikker af, og det er folk ligeglade med, kunstfuglen synger jo smukt. Lige indtil den går itu.
Det sker samtidig med, at Kejseren er alvorligt syg, og ved at dø.

Men fuglen stod stille, der var ingen til at trække den op, og ellers sang den ikke; men Døden blev ved at se på kejseren med sine store, tomme øjenhuler, og der var så stille, så skrækkeligt stille.”

Danmark er som nation midt i denne stilhed, især når det handler om digitalisering og kunstig intelligens, denne mekaniske fugl, hvis sang, vore ledere så åbenbart foretrækker fremfor medmenneskets tilfældige og uforudsigelige tale og handling.

Simulationer
Analogiseringsstyrelsen ser som bekendt med rædsel på vores embedsværks hastværk med at erstatte menneskelig arbejdskraft med elendigt simulerende maskiner. Opfordringer til login med nemid, apps til mobiltelefoner, chatbots og kunstig intelligens bruges som undskyldning til at afskedige mennesker og forringe services, mens det fyger med påstande om fremskridt og potentialer i beta-udgaver af ny teknologi, som ingen har bedt om, og som de, der promoverer den, ikke kan se valsernes svaghed i. Det er afgørende, at de samfund, vi bebor, er solide og til at stole på, og i disse år bygges der mest glitrende luftkasteller uden fundamenter. Vi må, som ansvarlig styrelse, insistere på, at der, når der indføres ny teknologi, som minimum formuleres et klart mål for gladere og bedre betjente borgere, noget administrationen kan styre efter, da embedsværket tilsyneladende kun har været drevet af ønsket om, at spare penge og personale med det formål at fravriste os menneskelig kontakt og tvinge vores blik, det uendelige, ned i skærmen mikroskopiske troldspejl.

Men der er håb forude. Det er som om forvirringen og den støjende, ukritiske begejstrings råb er ved at dø ud, og i stedet erstattes af sund nynnende skepsis.

Elementært?
Og nogen gange kommer skepsissen sågar fra nogen af teknologiens egne frontløbere.
IBM har netop, i relativ stilhed, droppet dele af deres kunstig intelligens vidunder ‘Watson”s arbejdsområder: Udvikling af ny medicin for medicinalfirmaer. Forestillingen fra IBM var næsten ligeså naiv som de, vore politikere gør sig i: Hvis bare man proppede en masse data ind i Watson, og lod den læse al videnskabelig litteratur og alle nye opdagelser, så ville den helt automatisk, ved sine tekno-magiske kræfter, finde på løsninger og ny medicin…det gjorde den naturligvis ikke, og al respekt for IBM, der selv, delvist, har trukket stikket på det program. For i de tilfælde digitale teknologier skaber fremskridt, er de brugt af folk med super-høj faglighed med gode uddannelser og masser af erfaring, som det de er: Værktøjer.

Kunstig intelligens kører stadig derudaf som den store tekniske åbenbaring, den kirke, politikerne beder i hver morgen, mens de ser bekymret mod, sjovt nok, Kejseren af Kina. Her er der gang i den med kunstig intelligens, for hele befolkningen er datasubjekter og under streng kontrol. Herhjemme bilder vi os ind, vi kan behandle data mere ‘etisk’, samtidig med, at politikerne forestiller sig at AI skal hjælpe folk i arbejde, det skal gøre os konkurrencedygtige, det skal afsløre snyd med sociale ydelser, det skal køre alle biler og træffe komplicerede juridiske afgørelser og så skal det selvfølgelig kurere alle sygdomme. Det sidste er bestemt en mulighed, altså at Watson eller andre kunstige intelligenser kommer til at hjælpe med at gøre det, engang. Men de kommer ikke til at gøre det alene, selvom det er det eventyr, der konstant læses op for os, mens vi kæmper med søvnen og drømmer ‘Terminatorer’ frem, terminatorer som i terminal, sluttet, færdig arbejde, så kan vi alle sammen gå hjem og vugge, mens maskinerne klarer det hele.

En kopi
Det springende punkt, når vi taler om intelligens er dette: Kunstig Intelligens er en kopi af intelligens. Per definition. Kunstig Intelligens skal ‘trænes’, det sker på data om befolkningen, data, der gøres til gennemsnit og algoritmer – der om noget repræsenterer en ting, som de fleste af os hader: Gennemsnitlighed. Denne gennemsnitlighed hærger allerede administrationen, hvor den ses som et fremskridt, der gør det nemmere at træffe afgørelser omkring borgerne. Et intelligent menneske, der ønsker at lave konstant arbejdende og evigt huskende kreative kopier af den menneskelig tænkning, kommer uundgåeligt til at reproducere sin egen. Det kaldes BIAS, og betyder, at netop fejlfriheden lukker tanken inde i sin egen kasse, hvorfra den ikke kan komme ud, som en nattergal i sit bur.

Her hos Analogiseringsstyrelsen kan vi ikke holde os tilbage for at citere Sir Walter Raleighs berømte (og sandsynligvis fejlciterede) sidste ord fra 1618, da han stod på skafottet og bad om lov til at berøre æggen på bødlens økse med bemærkningen: ‘Det er en skrap kur, men den vil kurere alle sygdomme‘. Kunstig Intelligens og digitalisering er ikke nogen økse og den kommer heller ikke til at skære vores tilværelses gordiske knude over, og gøre os frie.

Der er værktøjer inde i det, der kan bruges, af mennesker. Men teknologi, vi har skabt, er aldrig løsningen i sig selv.
Det er mennesket, det levende, der er spørgsmålet. Og svaret er altid den dejligste sang.
Den er uforudsigelig og aldrig gennemsnitslig og der er fejl, og fejlene, det er de kønneste.

Synger du med?

Da lød i det samme, tæt ved vinduet, den dejligste sang: Det var den lille, levende nattergal, der sad på grenen udenfor; den havde hørt om sin kejsers nød, og var derfor kommet at synge ham trøst og håb; og alt som den sang, blev skikkelserne mere og mere blege, blodet kom raskere og raskere i gang i kejserens svage lemmer, og Døden selv lyttede og sagde: “Bliv ved lille nattergal! bliv ved!

LÆS MERE:
IBM og medicin: https://blogs.sciencemag.org/pipeline/archives/2019/04/18/farewell-to-watson-for-drug-discovery
‘Nattergalen’ af H.C. Andersen: https://www.andersenstories.com/da/andersen_fortaellinger/nattergalen

Mental vaccination imod utopisk digitalisering

I vores analopædi definerer vi “Utopisk digitalisering” som

Den antagelse at digitale løsninger er 100% effektive, har friktionsløse brugerflader og vil eliminere kendte problemer, uden at forårsage nye.

Det er præcist formuleret, men siger ikke noget om hvordan utopisk digitalisering virker, hvordan den er så succesfuld. Hvilke logikker bruger den, til at overbevise os om at alting er noget andet nu, på en måde der kræver at vi skal slippe alt hvad vi har i hænderne, for at ændre mindset? Der er ingen tvivl om at CD-brændere, computere, internettet, weblogs, 3D-printere, mobiltelefoner, VR-briller o.a. kan være nyttige opfindelser i nogle sammenhænge – men der er en tendens til at de ender med at blive annekteret af digitalister, som bruger dem til vilde fremtidsvisioner, ofte på en måde der skaber flere problemer end teknologierne selv kan løse. Vores analyse viser, at det ikke er nok bare at påstå at Blockchain f.eks. vil ændre verden som vi kender den, men at man skal gøre det på en bestemt måde:

  1. Forudsigelsen skal komme fra en “ekspert” – det er sådan en der har været passioneret omkring teknologien, og som påstår at have eksperimenteret og tænkt længe over dette – uden påvirkning fra gammeldags interesser, uden at være tynget af fortidig viden. Eksperten skal helst have et nyt slags navn. Vedkommende skal kalde sig selv thought-leader, passionista, teknologi-terapeut, techfluencer, 3d-preneur, nano-evangelist eller andet. Vedkommende er drevet af social indignation, passion og ren idealisme, på samme måde som en kunstner er det. Hun kan også godt lide at “provokere” på samme måde som en kunster.
  2. Teknologien skal skrives ind i en fortælling om “demokratisering” eller en historie om forbrugere der tager magt tilbage fra en undertrykkende, gammeldags industri. Med teknologi X, bliver gatekeepers nød til at afgive indflydelse, og forstå at deres monopol på hvordan vi hidtil har gjort ting, vil blive brudt. Teknologien giver lige adgang til muligheder, og er socialt orienteret. I startfasen bruges ofte ord som “open-source” og fri deling, og den tilbyder at forbrugeren vil genindtræde i et aktivt forhold til sit liv og sine forbrugsvaner. Lidt senere, ankommer den rigtige forretningsmodel, hvor man skal betale meget mere end i startfasen, og hvor mulighederne for at rode med kildekoden er forsvundet.
    Eksempel
    : med 3d-print vil produktionsindustrien som vi kender den dø. Nu kan folk selv printe genstande til hjemmet, når de har lyst, på den måde de har lyst, på en måde der passer til deres temperament, i de former og farver der passer dem. Farvel kop&kande, Tigerbutikker og IKEA!
  3. Man skal tage udgangspunkt i en bestemt (succesfuld) case, og så skal man generalisere den, spekulativt.
    Eksempel
    : Nogle tusinde mennesker har været yderst aktive i forbindelse med at skrive leksikon-opslag til wikipedia, ulønnet. På den baggrund kan vi sige at resten af verden fremover vil samarbejde og dele viden på helt nye måder. Farvel gamle, støvede leksikonudgivere! Farvel ledelser og administration! Inden for 5-10 vil folk helt automatisk og ulønnet bygge katedraler af viden, baseret på lyst og frivillighed, på en måde der er mere effektiv end noget vi har kendt til før.
  4. Fremtidsforudsigelserne skal ligge en 5-10 år frem i tiden, helst ikke før, og helst ikke længere. Det gør at man både kan forestille sig vilde ændringer, men i et samfund der stadig ligner det vi kender. Der er også noget direkte behageligt ved at hygge-fantasere over at alt går bedre lige om lidt, i stedet for at forholde sig til grimme problemer der er skabt i fortiden.
  5. Det eneste det kræver for visionen at blive til virkelighed, er at befolkningen/medarbejderne får indblik i mulighederne, overvinder deres angst, bliver dannet, får erfaringer med teknologi X, Y, Z (det kan eksperterne hjælpe til med).
  6. Man kan aldrig sammenligne nye teknologier med gamle, fordi nye teknologier altid er liiiige det tættere på visionen om demokratisk og lige adgang til ressourcer og muligheder. Grunden til at underholdningsbranchen (Disney, Warner Brothers, Netflix) ikke gik til grunde p.g.a. Napster og en folkehær af webloggere der hellere vil skabe selv, er fordi der ikke var ægte mulighed for [indsæt funktion] & fordi den måde man har forvaltet internettets arkitektur på er gammeldags. Alting bliver anderledes med Blockchain – især hvis vi tilpasser det politiske system til potentialet, og får dannet befolkningen.


Hvad skal man gøre?

Vores beredskab overfor digitalistisk utopisme er meget svagt, men det kunne styrkes ved at stille følgende spørgsmål:

  1. Dig som påstår at være drevet af idealisme, hvad er din forretningsmodel? Har du interesser i at puste et fænomen op, så du kan sælge foredrag og kurser om det? Hvor stort er dit vidensgrundlag? Hvad er din uddannelse egentlig? Har du konkret erfaring med implementering af teknologi i sociale systemer?
  2. Alle de digitale teknologier der har påstået at demokratisere adgang til dette eller hint – er de endt med at have den effekt, eller har de styrket monopoler og måske reduceret antallet af aktører der kan skabe værdi/tjene penge på fænomenet? Har adgangen til Youtube gjort folk mere passive eller aktive? Hvis svaret er negativt, hvad er anderledes i dette tilfælde?
  3. Hvordan kan man være sikker på at den case du fremhæver, også kan anvendes på andre områder, hvor forholdene er helt anderledes? Kan man forestille sig wikipedia brugt som styringsredskab i en krigssituation, eller til at slå rekorden i 100-meters sprint til de Olympiske lege? Kan du komme i tanke om andre områder?
  4. Kan vi forpligte dig på din fremtidsforudsigelser? Hvis det ikke sker, er du så parat til at tage nogle konsekvenser af det? Må vi kontakte dig om 5-10 år? Kunne vi i stedet reparere på eksisterende strukturer, for at opnå de samme fordele – så vi ikke behøver at vente til samfundet er klart til den nye verdensorden?
  5. Er kendetegnet ved gode teknologier ikke, at man ikke behøver at danne folk til at bruge dem? Var der brug for radiator-evangelister i samme omfang som der findes digitale evangelister? Var der brug for elpære-evangelister? For vaccinations-evangelister? Hvis man skal bruge så meget energi på at overbevise befolkningen om at ændre mindset i forhold til en teknologi, betyder det ikke bare at den simpelthen ikke er god nok, at den ikke er klar, at den ikke er afprøvet ordentligt af dem den var tiltænkt?
  6. Undervurderer du ikke økonomisk ressourcestærke institutioners og firmaers evne til at tilpasse sig, hurtigere end befolkningen får disruptet dem? Bliver 3d-print ikke bare brugt af virksomheder, til at producere billigere og hurtigere – på en måde der aldrig vil gøre mit eget køb af en 3d-printer rentabel?