Fra borger til bruger: Når pappet bliver en app

Kørekortet – “pappet” – skal være en app, lavet af et norsk, multinationalt ejet firma, der “elsker cykelløb”. Til mobilen, det mest usikre og skrøbelige device vi har. Fra en statslig styrelse der har Facebook-delingsknapper på siderne.
”Udviklingen af et digitalt kørekort er første skridt på vejen mod udvikling af flere digitale id-beviser’, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Det er en “vigtig milepæl”, skriver vores søsterstyrelse, og jo, det er det, vi går fra Pap til App. Kørekortet var jo indtil midt 90erne kendt som ‘pappet’, et stykke lamineret pap med med et billede, stempler og en underskrift fra det lokale politi – et festfyrværkeri af analoge handlinger, samlet i et lille praktisk stykke kort, man kunne have i baglommen.
Senere fik det kreditkortformat, vi lever jo i EU-tider, og kortene skulle ligne noget, man kunne bruge på tværs af grænserne, det passede ikke længere i baglommen, og nu var det rent plastik, det kunne trykkes og laves hurtigere og billigere og passede sammen med Mastercards og Dankort, datidens digitale vidundere.
Men det var heller ikke godt nok: NU skal det være en app, en rent digital og dermed manipulerbar ting, designet og lavet af et norsk firma, der “elsker cykelløb”, på samme måde, og uden dermed at antyde noget som helst, som Stein Baggers IT-factory gjorde det.
Og hvem ejer dem så? Well…

DANMARK – ET FATTIGT LAND
‘Five international private investors own Visma. Hg and co-investors own 60.4%, GIC owns 15.5%, Intermediate Capital Group owns 7.2%, Montagu owns 5.8% and CPPIB owns 5.0%. A broad management group holds approximately 6.2 % of the shareholder equity in Visma. In addition to the stability of the principal owners, key shareholders have co-investors comprised of large Nordic and international pension funds’ – altså det sædvanlige uigennemskuelige sammenrend af multinationale, med ligeså uigennemskuelige interesser.
Men sådan er det jo. Danmark er et fattigt land – vi får som bekendt trykt vores penge i Polen og Finland og har lukket seddeltrykkeriet i nationalbanken, så en ellers overskuelig opgave som at lave kørekort, den er naturligvis langt over vores niveau.
‘Visma leverer software som forenkler og digitaliserer virksomhedsprocesser. Vi tror på, at vi igennem software kan frigive ressourcer, så magten og overskuddet kommer tilbage hvor det bør være – hos brugeren’, skriver Visma, og hvis du skulle være i tvivl her, så er virksomheden altså Danmark, for sådan vil staten åbenbart helst se sig selv i disse tider, selvom vi er nogen, der stadig mener, at staten, det er os.
Men det passer ikke mere. For vi er ikke længere os. Vi er brugere. Og os brugere, vi var engang borgere, borgere, der legitimerede sig selv med et pænt lamineret papkort med alle stempler og billeder, et statisk bevis på at vi var dem, vi sagde vi var, og noget man skulle passe på. Nu er vi blevet digitale entiteter, noget inde i en computer, noget med noget imellem os og det vi måske kan bevise vi stadig er.

SIKKERHED?
– Med udviklingen af kørekort-appen lægger vi fundamentet for det videre arbejde med digitale id-beviser i Danmark. Vi har fokus på, at løsningen skal have et højt sikkerhedsniveau, og vi glæder os til at lancere et digitalt kørekort, som gør det nemmere for danskerne at legitimere sig i fremtiden, skriver Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelse.
Lebech stoler ikke på pap og papir. Det er bedre, vi er noget digitalt, mener han. Det kommer godt nok ikke til at virke i udlandet. Men grunden til, at det er så vigtigt med den app, er fordi vi har en telefon! Det skriver styrelsen.
‘I dag har hovedparten af danskerne en smartphone, og mange danskere har for eksempel netbank, pendlerkort og boardingkort på mobiltelefonen. Den offentlige sektor vil gerne være der, hvor borgerne er. Derfor giver det god mening at digitalisere kørekortet, så borgerne altid har kørekortet lige ved hånden.’
I analogiseringsstyrelsen finder vi det argument ret mærkværdigt. Vi går også nogen gange i Netto, men derfor skal hele butikken vel ikke laves om til et stort kørekort?

LIKE?
Det digitale kørekort sælges til os borgere, undskyld BRUGERE af Danmark, som en lettelse: Puha, nu behøver du ikke være nervøs for at glemme det og få en bøde af politiet?
Hvilket er endnu mere absurd, i og med, man så indirekte påstår at vi nu er smeltet endegyldigt sammen med vores smartphones, de smartphones man fra staten samtidig kører en kampagne for at få os til at lægge i handskerummet når vi kører bil.
Analogiseringsstyrelsen ser digitaliseringen af borgernes ID som et tilbageskridt, en massiv infantilisering, der går alt for godt i spænd med reduceringen af os fra borgere til brugere, og som samtidig bringer selve vores eksistens i Danmark ind i et nyt felt: Ind i en smartphone, som vi ikke forstår og hvis styresystem tilhører udenlandske selskaber, som vi ikke har nogen kontrol over. Du slipper for et fysisk, analogt kort. Men du mister kontrollen.
Den overlades til Apple, Google og Huawei og de sociale medier – og de har tilgengæld kontrol over os – og over digitaliseringsstyrelsen: Styrelsens hjemmesider flyder over med cookies der taler med Google nonstop, og med deling-knapper til Twitter, Linkedin og til Facebook. Sidstnævnte tracker som bekendt brugerne hen over sider, så de ved også, hvad du laver bagefter, du har besøgt den stat, der i dag er en virksomhed, der vil møde brugerne, hvor de er: Inde i deres telefon-fængsler, som det bliver sværere og sværere at komme ud af, efterhånden som det bliver en pligt at have den med, altid opladet, altid på nettet, altid klar til kontrol. Og måske er det den sande mening bag de digitale ID-kort – at vi kan scannes og kontrolleres på afstand – at vi selv bliver apps i statens app-store?  Og hvis man forbinder kørekortsappen direkte med Apple Pay, Google Maps og telefonens accellerometer, kan appen selv klippe i kørekortet og hæve bøden, hvis du køber flere end to øl, eller kører for hurtigt og vildt.
SMART! Og hov, nej, digitaliseringsstyrelse – det er ikke et forslag I kan bruge i jeres næste manual!

ALT DER ER DIGITALT KAN MANIPULERES
Digitalt ID er manipulerbart, skrøbeligt og fjollet, og heldigvis har vi stadig mulighed for at beholde det analoge kort lidt endnu. Det er godt. Ikke mindst for sikkerheden. Den er jo pingeling på sådan en telefon, hvor alt ligger hulter til bulter sammen med ungernes tvivlsomme spil og feriebillederne?
Analogiseringsstyrelsen skal hermed indskærpe, at det er den helt forkerte vej at gå, og anvise en ny sti: Vi skal have pappet tilbage, drop de forurenende plastickort og lad os få et stykke pap med en rigtig underskrift, af en ægte politimand.
Så kan vi laminere det selv bagefter, det bliver en fest!
Måske bliver der kø? Måske skal vi vente foran en skranke?
Men til sidst møder vi nok et menneske, en analog medborger, man kan tale med.

LÆS OGSÅ:

HEY MOVIA – er det dårlig anologisering eller analog chikane?
Køreplan til det det analoge samfund

Arild Solbakken forlader Analogiseringsstyrelsen

Han var også bare et pseudonym som jeg, Jesper Balslev, har publiceret under.

Pseudonymatet har været et praktisk værn imod at skulle deltage i forskellige debatter og interviews i en periode hvor noget var meget vigtigere. Der har også været sjov, kreativ energi i at skrive nogle tanker frem når de skulle udtrykkes igennem en snørklet og pligtopfyldende normand fra Okkenhaug (med tre brødre).

Men er glad for at tjekke ind som mig selv nu – tiden skriger efter positiv digitaliseringskritik. Det er for nemt bare at være kritisk, og for nemt bare at tilslutte sig. Imellem ja’et og nej’et skal vi finde hvordan’et.

Den gang Knud Romer stødte sammen med Analogiseringsstyrelsen

Billedet forestiller gamle og sure 3.bølge digitaliseringskritikere, som ønsker sig tilbage til tiden med selvangivelser på papir. Nånej, undskyld. Den forestiller 4 valgmænd fra romerriget. Det var sådan det passede ind.

Billedet forestiller fire gamle og sure 3.bølge digitaliseringskritikere, som ønsker sig tilbage til tiden med selvangivelser på papir. Nej hov… vent! Jeg får lige at vide at det forestiller 4 valgmænd fra romerriget. Det var sådan det passede ind. Undskyld forvirringen.

For nyligt var Analogiseringsstyrelsen gæster i Romerriget på Radio 24-Syv

Det blev til et møde med Knud Romers traditionelle 3. bølge digitaliseringskritik (som mange af tidens tænkere, praktikere og debattører praktiserer) – en kritik der ønsker sig tilbage til gamle dage og generelt afskyr alt, blot fordi det er digitalt. Dette forældede mindset stødte for nylig sammen med Analogiseringsstyrelsens nuancerede 4.bølge digitaliseringskritik, som elsker computeren men blot mener at den med fordel kan erstattes af moderne analoge alternativer i mange situationer.

 

 

 

Hjælp til ansættelse af personale med analoge kompetencer

Analogisering opleves af mange som et relativt nyt fænomen, og det kan føles usikkert for virksomheder og organisationer at tage de første skridt når personale med analoge kompetencer skal ansættes. Som en service til dem der overvejer organisationsændringer, anbefaler vi – som et første skridt – at oprette en analog enhed, og dernæst at ansætte en direktør til en sådan.

På download-linket nedenfor, kan man hente en skabelon til et stillingsopslag (word), hvor der formuleres krav til direktøren. Det kan tilpasses efter behov.

Skabelon til stillingsopslag – analogiseringsdirektør

Analogisering i Tyskland

Der findes, så vidt vi ved, endnu ingen analogiseringsstyrelse i Tyskland, men tænke analogisk, det kan man! Print dette citat ud, lær det udenad, og inkorporer den nye tidsånd (det er oversat til dansk nedenfor).

Unsere Aufgabe ist es, die digitalen Technologien so zu entwickeln und einzusetzen, dass wir, und das schliesst alle Menschen auf dieser Welt ein, eine möglichst gutes analoges Leben führen können. Digitalen Techniken sind vielfach wunderbare Mittel zum Zweck – aber sie sind nicht der Zweck selbst. im digitalen Überschwang gerät da manchmal etwas durcheinander. Aber auch der digitale Überschwang äussert sich in ganzen analogen Empfindungen und Hoffnungen, gelegentlich sogar in Erlösungswartungen. Es bleibt dabei: Wir leben in der analogen Welt, die wir gestalten können und für die wir Verantwortung übernehmen müssen.

Oversat til dansk:

Vores job er at udvikle og implementere digitale teknologier på en sådan måde, at det inkluderer alle mennesker i verden, og at vi kan leve det bedst mulige analoge liv. Digitale teknikker er ofte vidunderlige midler til et formål – men de er ikke selve formålet. I den digitale frodighed er der undertiden en vis forvirring. Men selv den digitale begejstring udtrykker sig i analoge fornemmelser og forhåbninger, lejlighedsvis også i frelselsesforventninger. Dog forbliver det sådan: Vi lever i den analoge verden, som vi kan forme, og som vi er nødt til at tage ansvar for.

Fra: “Der Unterlegene Mensch“, Armin Grünwald

Udbud: Analoge Læremidler

I august i år, offentliggjorde Statens og Kommunernes Indkøbsservice udbudsmateriale til Digitale Læremidler. Research viser, at der ikke er offentliggjort lignende udbudsmateriale til analoge læremidler. Om det skyldes en fejl, en forglemmelse, eller en bug på hjemmesiden er uvist. For at reparere på fejlen, har vi – som en service til SKI –  klargjort udbudsmateriale (2020) til analoge læremidler, som indkøbscentralen hermed opfordres til at downloade, tilpasse og publicere, til næste års udbudsrunde.

Download forslag til udbud til analoge læremidler her (pdf).

Uddrag:

Det er kundens opgavebeskrivelse (opfordringsskrivelse) og kravspecifikation, som offentliggøres i systemet, der vil være styrende for sortimentet. Et konkret indkøb af analoge læremidler kan foregå på en fysisk adresse (en boghandel på en undervisningsinstitution f.eks.), som dækker et fagligt trin – fx matematik i udskolingen eller det kan være en butik med bøger, som optimerer elevernes læring – fx kan et forløb omhandle brøkregning i 5. klasse.

Uddannelsesnote: tre oversete læringsstile

I dag har mange unge fået besked om de er blevet optaget på den uddannelse de har søgt. De er alle unikke, smukke individer, og det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at skabe de bedste rammer for, at de får så meget ud af deres tid på studiet som muligt, og at der tages hensyn til hvordan de lærer bedst.

Digitale fremskridt

Med digitalisering af uddannelse, siges det, er der gjort fremskridt i forhold til at tilpasse læremidler til den enkeltes behov. Med computere er der mulighed for at den studerende kan tilgå læremidler når det passer hende, eller i det tempo der passer til ham – og det i brugerflader der kan tilpasses til den enkeltes æstetiske og funktionelle præferencer. Med adaptiv læring, maskinlæring m.m. er der også store håb til, at computere snart vil kunne tilpasse indholdet til den enkeltes læringspræferencer, så undervisning i højere grad vil ramme den lærendes sweetspot dvs. i en perfekt stilladseret sværhedsgrad og i en form der opleves som engagerende af den enkelte – f.eks. som spil, som podcast eller med fokus på det visuelle. Takket være lærings- og kommunikationsplatforme kan elever og studerende også nemt få adgang til deres fæller: er der noget man ikke lige forstår kan man lynhurtigt pinge dem – og i den process kvalificere tanker, eller få adgang til vidensressourcer der ligger gemt i netværket. Endelig muliggør hele den infrastruktur også, at der frigøres tid til læreren: arbejdet med at skulle informere om undervisning er gjort nemmere. Læreren skal ikke bruge tid på kommunikation om logistik – hun skal bare uploade det til en central platform.

En halvt fuldbyrdet intention

De intentioner der driver megen teknologisk udvikling i uddannelse udtrykkes som omsorg for den enkelte. Men der er et stykke vej endnu, for at fuldføre visionen. Systemet mangler at tage hensyn til tre læringsstile der er blevet overset i al begejstringen over computerens fleksibilitet.

1: Analoge læringsstile

Nogle studerende bliver meget engagerede af den tidsbundne, person-bårne undervisning. Det, at et uddannelsesmæssigt tilbud er begrænset til et bestemt tidsrum kan virke meget motiverende for mange. Det er en særlig, unik hændelse, som man så at sige “sætter sig op til”. Det kan være et foredrag med en særlig god underviser, en vejleder eller en gæsteforelæser. Det er også det som er så motiverende ved en eksamenssituation: man sidder der – som subjekt – og bliver set og hørt og taget stilling til, i selskab med to mennesker der har det som eneste formål at lytte til en – og det er de eneste de laver. Hvis det altid var muligt at tage eksamenen, og man var usikker på om eksaminator og censor var i gang med andre interessante ting i brugerfladen end at eksaminere; hvis man altid kunne inddrage livliner i form af venner og andre vidensressourcer, ville man gå glip af følelsen af at være et menneske der kan noget, i kraft af sig selv, i et unikt, særligt øjeblik. Vi mangler at tilgodese læringsstile der trives i det analoge og det  tidsbundne.

Analog undervisningssituation

2: Dybe læringsstile

Relateret til analoge læringsstile, kan man sige, at det analoge er effektivt til at tilfredsstille dybe læringsstile: dvs., i rum og med medier der skaber den bedste forudsætning for makismalt fokus på indhold. F.eks. i rum hvor der kun er bøger tilstede. Bøger har den fordele at de er reklamefri, at de ikke trætter øjnene og er 100% fokuserede på indholdet – man bliver f.eks. ikke afbrudt af opdateringer, notifikationer, batteri-advarsler og fristelsen for at ordne alt muligt (netbank, hvor ASOS-pakken er nået osv.). Mange mennesker lærer enormt godt, når miljøet omkring dem er fokuseret på indhold. De rum er blevet en mangelvare under den digitale revolution. Vi mangler at tilgodese de dybe læringsstile.

Japansk eksempel på understøttelse af en dyb læringsstil

3: Private læringsstile

Til sidst mangler vi at tilgodese læringsstile der trives i fortrolige rum. Der er en stigende data-, evaluerings- og dokumentationskultur på spil, der tilsammen kan give nogen det indtryk, at alt hvad der bliver sagt indenfor uddannelsens fire vægge (eller på brugerfladen på læringsportaler) bliver lyttet til – eller bliver sendt videre til analyse i den ene eller den anden form. Nogle mennesker lærer meget bedre når det der siges, kun lever i det nu hvor samtaler og undervisning finder sted. Det kan motivere i form af mod til at stille dumme spørgsmål, til at lufte og diskutere kontroversielle holdninger, til at tage interessante afstikkere eller afvige fra det planlagte pensum, uden frygt for at det bliver til data der misfortolkes af fok der ikke kender til samtalens kontekst. Vi mangler at tilgodese private læringsstile.

To mennesker i fortrolig samtale

Et adaptivt uddannelsessystem?

Når systemet bliver adaptivt nok til at tilpasse sig analoge, dybe og private læringsstile vil det være udtryk for ægte fremskridt. Den gode nyhed er, at det kan vi sagtens finde ud af. Vi er de dygtigste i verden til at ændre på uddannelsessystemet i rekordfart.

Med analogisering er ånden ude af flasken


Analogiseringsstyrelsen har med nogen undren set til, mens bla. vores søsterstyrelse, støttet af tidligere medarbejdere, etablerede bloggere og flere vildfarne ministre, har udlagt fremtiden, helt uden at konsultere os. Derfor ser vi os nødsaget til at rette en række misforståelser angående grænserne for analogisering af det offentlige. Og allerførst, til beroligelse: Der er ingen grænser. Tværtimod er der fortsat enorme potentialer i hele den offentlige sektor til at gøre tingene bedre, smukkere og anderledes. Vi vil især fremhæve, at omfanget og kvaliteten af analog postudbringning stadig lader meget tilbage at ønske, og at der er enorme effektiviseringsgevinster i, at sikre, at et brev eller en pakke kan nå frem allerede dagen efter.

Digital Post, selvbetjeningsløsninger og velfærdsteknologi har kostet staten milliarder af kroner og betydet, at borgere og virksomheder er nød til at at klare deres sager med det offentlige uden for almindelig arbejdstid og i tilgift er tvunget til at købe eget udstyr og selv stå for vedligeholdelse, ligesom tidligere tiders nedlæggelse af kontorer og analoge funktioner har tvunget store grupper af syge medborgere til at modtage service og behandling i eget hjem, blandt andet gennem iskold telemedicin, via gammeldags teknologier som videolink og webcams. Analogiseringsstyrelsen mener, at det er helt uantageligt, at vi ikke som nation har været i stand til at udvikle os, og tilbyde bedre løsninger, at vi så at sige sidder fast i den gammeldags digitale virkelighed, som dyr i Zoo, der ikke har opdaget, at alle burene står åbne.

Danmark risikerer kort sagt, at det analoge tog kører, og efterlader os på en selvbetjent, mennesketom perron. Det må ikke ske.

Analogiseringsstyrelsen mener heldigvis også, at vi kun står på tærsklen af den sande analogisering af den offentlige sektor. Vores nuværende indsats koncentrerer sig primært i at stille ufravigelige krav til medarbejderne om at være parate til at opgive tanken om konstant forandring og i stedet koncentrere sig om kerneopgaverne, borgerne, det menneskelige arbejde! Vi har forståelse og erfaring for, at det kan afstedkomme nogen forvirring.

Derfor er det også vigtigt, at de offentligt ansatte ikke ser fremskridtet, analogiseringen, som en fjende. Medarbejderne bør i stedet tage de nye teknologier til sig, prøve dem af og gå ind i processen om at forbedre og menneskeliggøre dem yderligere. For de bliver ikke bedre, end hvad vi selv bidrager med i et samspil.

Analogiseringsstyrelsen har løbende fremsat forslag til, hvordan det offentlige kan flytte både penge og menneskelige ressourcer fra administration til velfærdssamfundets kerneopgaver: At betjene borgerne bedst muligt, via reel fysisk eller anden analog kontakt.

Analogiseringsstyrelsen foreslår blandt andet følgende:

Udarbejdelse af en teknologikøreplan: Folketinget skal i højere grad forberede sig på den verdensomspændende analogisering, så Danmark kan være blandt de første til at gribe mulighederne, opnå vækst, konkurrencefordele og formå at mætte den globale, analoge sult.

Fastsættelse af ambitiøse mål
: Der er behov for en samlet vision for analogisering og ny teknologi på tværs af den offentlige og private sektor og på tværs af sektorstrategier som fx cyber security, kompetencer, offentlig forvaltning og sundhed.

Fond til målrettet finansiering af analogisering
: Regeringen bør oprette en analog omstillingsfond. Fonden skal finansiere en ambitiøs analogisering af den digitalt ødelagte offentlige sektor gennem brug af avanceret analog tek­nologi og intelligente medarbejdere. Al forskning i kunstig intelligens indstilles, da den netop er kunstig, og fordi verden længes efter ægte intelligens, der kan eksistere og virke uden strøm og datacentre. Al brug af chatbots og RPA (Robot Process Automation) regnes ikke længere for acceptabel embedsførelse, og vil medføre sanktioner, hvis de fortsat anvendes.

Det er omkostningstungt, men nødvendigt! Analogiseringsstyrelsen har derfor allerede taget de første skridt i form af den delvise harmonisering af budgetterne mellem os og Digitaliseringsstyrelsen, ligesom vi forventer at Dansk Industri bidrager væsentligt.

Mere konkurrence om analogiseringsopgaver:
Den løbende nytte af nye analoge løsninger i det offentlige kan ikke realiseres uden et stærkt leverandørmarked og udbuds- og indkøbsprocedurer, der giver plads til åben offentlig-privat dialog og sand, legende innovation på et område, hvor tingene ændrer sig med eksponentiel hastighed. Staten må derfor gå foran og udvikle egne løsninger med langsigtede mål for øje, samtidig med, at den inddrager det bedste fra vore universiteter og andre læreanstalter. Kun dermed kan vi opnå de ambitiøse mål fra vores 2018-strategi.

Analogiseringen er ude af flasken.
Der er ingen vej tilbage.

Læs også:

Harmoniseringsudspil

Baggrund
Analyser viser at analogisering og digitalisering ofte går hånd i hånd. Vi foreslår derfor, over en tre-årig forsøgsperiode, at seks procent af digitaliseringsstyrelsens ordinære driftsindtægter gradvist harmoniseres med analogiseringsstyrelsens budget, i et tempo af 2% om året. Harmoniseringen finansieres igennem produktivitetsforøgelser samt deleøkonomisk udnyttelse af bærbare og mobile enheder.

Ved afslutningen af den tre-årige periode evalueres ordningen og dens eventuelle fortsættelse henimod en 50/50 fordeling af de samlede driftsmidler. Evaluering afholdes i 2023, i mundtlig dialog med finansministeriet og et bredt sammensat borgerpanel.

Formål:
Midler der tilføres Analogiseringsstyrelsen, bindes til at undersøge potentialerne i accountability-fri forvaltning, f.eks. udvikling af forvaltningsmæssige teknikker som tillid, ansvar, gejst og design af miljøer til dyb tænkning og berigende, faglige relationer. Midlerne låses til etableringen af et storkontor for analogi (se forslag til idekonkurrence nedenfor), der skal udvikle et levende, varmt og input-orienteret innovationsmiljø, med fokus på analoge løsninger.

Udkast til udligningsplan: 
2020: 8.800.000 kroner (2% af 440 millioner kroner, kilde)
2021: 8.624.000  kroner (2% af 431,2 millioner kroner)
2022: 8.440.000  kroner (2% af 422 millioner kroner)

I alt: 25.864.000 kroner

Forslag til Idékonkurrence til storkontor for analogi (kladde)

Valgplakat #4 – Fordi “hverdagen er digital”

Det er let at komme til at tro at digitalisering altid er det samme som en opgradering. At det digitale pr. definition er mere moderne. At fremtiden altid er digital. Men måske er sandheden at analoge løsninger lige så godt kan være fremtiden og at f.eks skole, socialt liv og offentlig service kan gå en bedre fremtid i møde, med flere analoge tiltag. Ikke færre (plakatens design bærer muligvis præg af at være blevet undfanget en sen fredag aften).

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv.