Fuldmægtig går fuldt analog: Afleverer essay skrevet på skrivemaskine

Fuldmægtig Balslev fra Analogiseringsstyrelsen har i den grad handlet, som han taler: Det essay til forskerbevægelsen, han skulle skrive, er ikke sendt via nettet som en fil, men afleveret personligt i form af maskinskrevne ark!
Og det er der en række særlige pointer i.

Du kan læse:
OLYMPIA Report de Luxe – en performativ AI-kritik’ her: https://www.forskerbevaegelsen.dk/essay7

Fuldmægtig Balslev nomineres hermed som månedens medarbejder for sin forbilledlige indsats for konkret analogisering.
Vi siger tillykke. 

AI skaber nye job: Datacentre får hugget kobber

I følge VICE Magazine og Buisness Insider, så har de kobbertyve, der før gik efter jernbane-anlæg, transformerstationer og skrotpladser nu fået et nyt mål: Datacentre.

‘According to Business Insider, investigators recently recovered two stolen trailers near Chicago containing roughly $1.3 million worth of data center supplies, including $300,000 in copper wire stolen in Alabama, and another trailer carrying $1 million in infrastructure equipment taken from Florida’.
Og som VICE lidt muntert skriver, ja så kan AI alligevel ende med at skabe nye job?

‘While the AI revolution threatens to kill countless jobs, leaving potentially millions of Americans in the lurch, maybe all those future jobless Americans can turn to the booming data center theft industry. Maybe AI is a job creator?’

Bogklub #23 – Computermaskineri og intelligens af Alan Turing

 

Alan Turing (1912-1954) var en britisk matematiker og filosof, hvis arbejde lagde grunden for den teoretiske computervidenskab og den kunstige intelligens.

Turings tekst Computermaskineri og intelligens fra 1950 er netop udkommet på dansk. Hurra og gys. I teksten stiller Turing spørgsmålet “Kan maskiner tænke?” og han præsenterer imitationsspillet, også kendt som Turingtesten. Hvad er hans svar på spørgsmålet om maskiner kan tænke, og hvad betyder imitationsspillet for hans – og vores – forståelse af Kunstig intelligens? Marie Møller Kristensen fremlægger og diskuterer Turings tanker.

Computermaskineri og intelligens kan købes hos Forlaget Mindspace

Bogklub #22 – Magtudredningen 2.0: Borgeren i den digitale velfærdsstat

Anders Kjærulff taler om bogen “Borgeren i den digitale velfærdsstat” af Anja Svejgaard Pors, Irina Papazu og Morten Hjelholt, tre medlemmer af Magtudredningen 2.0.
Der omtales en kronik de tre OGSÅ har skrevet – den ligger her 

Omtale af bogen hos ITU

Hjemmeside hvor bogen kan downloades GRATIS – digitalt

Influencer sang

Jeg blev født i den glade IT tid
Og det gav job, gør mig berømt, gør mega gavn
I den analoge tid var jeg bare en lille ukendt l…
På de sociale medier shiner jeg nu vildt og stort.
Men altså, hør lige her hvad jeg risikerer:
shitstorme på mit eget kære sociale site, hør lige her
hvad en negativ person skriver om influencere og det er ikke nice :

Influencer,- influerer, infiltrerer, inficerer, intimiderer.
Min inner zone indkapsles, indhentes hvorsomhelst, jeg involveres lydløst i det univers.
Det finder vej til mig uden at være inviteret ind. For har jeg været der en eneste gang før, så spores jeg, det finder selv vej til mig.
Men jeg kan jo selv bestemme om jeg vil følge strømmen.
Kan jeg ?
Jeg vil gerne være lige så smuk, lige så succesrig og opskriften er jo lige her:
følg mig, det koster kun ganske lidt og dette middel er et mirakel- se på mig, så smuk, kendt og snart berømt !
Det kan du også blive, bare du følger mig og gør som jeg.
Og dét gør jeg !
Influencer Influenza

Folkemøde: Smid din mobil i åen

Ved broen over Kampeløkke Å, der løber gennem Allinge, byen Folkemødet på Bornholm finder sted i, er der et skilt med et forslag til en meget nyttig aktivitet.

Vi ved ikke hvor mange der har prøvet denne lille leg, men med antallet af gnistrende mobiler på Folkemødet burde der være rigelige muligheder.

Analogiseringsstyrelsen hylder skaberen, forfatter Lars Holmsted, der står bag initiativet og opfordrer til at han sætter tilsvarende skilte op, f.eks. ved Storebælt eller Øresund, alternativt udvider med alle havne, hvor man så kan konkurrere om, hvor længe man kan se ens telefon lyse, mens den synker til bunds.

I dag er hele verden nummereret….

I 1970 lavede popsangeren Gert Günther sangen ‘I dag er hele verden nummereret‘, muligvis inspireret af indførslen af CPR-numre, også kaldet ‘person-numre’, der blev indført i Danmark i 1968. Med personnumre begyndte Danmark at blive til den register- og data-stat, den er i dag.
Da undertegnede voksede op i 70erne og 80erne, var der generel enighed om at personnummeret var meget privat: Man lærte det udenad og skulle ikke bare dele ud af det til hvem som helst, især ikke de sidste fire cifre.
Det kom blandt andet bankerne til at lave om på, da deres computersystemer var indrettet til, at samtlige 10 cifre i personnummeret skulle tastes ind, før man f.eks kunne få at vide hvad der stod på ens konto.
Siden dengang er personnummeret gået ned af bakke som ‘unik identifikator’ – i dag har vi MitID og meget andet, men samtlige borgere i Danmark har stadig 10 cifre, der bor indeni MitID og som følger os overalt, slæbende en stadigt længere hale af data efter sig.

Klik på billedet for at lytte:
Gert Günther, popmusiker og manden bag sangen 'Idag er hele verden nummereret'

Bertel Haarder i det digitale helvede?

Bertel Harder ved godt, han selv er er medvirkende i meget af det, han er ked af nu.

‘Jeg er ikke maskinstormer. Jeg er stolt over, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Langt foran Tyskland. Som undervisningsminister ivrede jeg for it i undervisningen’

Ja, det gjorde han, og det endte med PC-kørekort og brug af Google og Microsoft, desværre.
Men han så også gerne et mere simpelt samfund nu – mindre computer, mere menneske og måske også et sted, hvor der var bedre plads til kontant betaling i foreninger?

‘Er der nogen, der for alvor har gennemtænkt og evalueret fordele og ulemper ved det elektroniske helvede, vi på mange måder har omdannet vores samfund til?
Hvorfor skal vi forbitre tilværelsen for foreningslivet, virksomhederne og de sociale institutioner af hensyn til datasikkerheden?
Kan vi ikke bekæmpe hvidvask uden de ulemper og personaleudvidelser, der påføres bankerne, foreningerne og mange andre?’.


Og så savner han den ‘personlige betjening’ som vore banker – og staten – skyer som pesten:

‘Vore servicevirksomheder digitaliserer på livet løs, og godt for det. Men kunne det tænkes, at de også gjorde enkelhed og forståelighed til en konkurrenceparameter?
Hvornår finder de ud af at tilbyde manuel og personlig betjening, hvis man er villig til at betale for det? Så man igen kan få en person i røret, når man vil bestille en ydelse?’


Så langt så godt. Men han skriver også: ‘Vi har heldigvis gjort det muligt at fravælge elektronisk kommunikation med det offentlige’
Og det er jo en sandhed med modifikationer, i et samfund, der konstant kræver mitID og login og hvor vi har afskaffet postvæsenet – af hensyn til ‘konsulentnørderne og Finansministeriets Regnedrenge’….
Måske er det ikke for sent at se mod det Tyskland, som Bertel Harder hidtil har troet han var foran? 

Læs hans kommentar her: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/bertel-haarder-kalder-vores-samfund-et-elektronisk-helvede-han-savner-det-menneskelige-moede