Sansetyveri

Jeg sidder foran skærmen.

Skærm er i dagens samfund et ultimatum for at kunne regnes for at være i live i samfundet og klare alt det man skal:  borger.dk, bank, skat, indkøb etc

I live? Ja, for ellers, uden skærm, regnes man, stort set, for ikke eksisterende.

Hvad sanser jeg hele denne formiddag ? Tvunget til at være fastnaglet til denne grimme skærm ?

Hvad sanser jeg?

Sanser jeg andet end hvad en dum robot uden sjæl og  intuition disker op med?

Mine øjne sanser flotte farver på skærmen, men her er ingen dufte.

Her sælges varer, som jeg ikke kan sanse med mine fingre, ikke kan dufte.

Mine øjne sanser at her er jeg så heldig at jeg selv kan klikke mig frem til at løse alle problemer, der måtte opstå undervejs, SÅ heldig at jeg bare kan chatte og klikke og derved få endnu mere tid foran den saglige skærm og samtidig være SÅ heldig at jeg ikke behøver at snakke med nogen for at få hjælp.

Jeg burde være meget taknemmelig.

Jeg kommer til at klikke forkert og robotten uden sjæl og sanser får musik til at vælte ud af skærmen.,

Jeg har en ret dyr Mac computer, men lydkvaliteten i musik i den er elendig. Mine trommehinder bombarderes, mine ører gør ondt.

Skynder mig tilbage til regnskab igen, igen taster mine fingre koden forkert.

Forfra.

Mine fingre sanser bedre en knap end en flad skærm.

Jeg rejser mig, helt udtømt.

Helt udtømt af hvad ?

Udtømt af i flere timer udelukkende at have brugt mine øjne og min grå hjernebark.

Hele formiddagen er løbet fra mig og i løbet af den tid har mine sanser ligget ustimulerede hen. De har ligget i dvale.

Jeg rejser mig og går ud i haven,

Vejret stadfæster at det blæser.

Jeg mærker intet.

Der går en tid hvor jeg bare sidder og glor uden at  kunne sanse noget.

Skærmen og den sjælløse robot har stjålet mine sanser.  Jeg kan stadig se. Men jeg ser intet. Min have udsigt er blevet flad ligesom min skærm, uden dybde, uden perspektiv.

Nu har min have pludselig heller ingen dufte.

Jeg må på sporet af mine forduftede sanser. Jeg har brug for en detektiv –  hvor klikker jeg på ham ? – Hjælp!

Det er en katastrofe.

Jeg kunne jo også slå op med skærmen og robotten uden sanser !

– Nej, nej , det går ikke, for så ville jeg jo blive regnet for ikke at være i live i samfundet. Så det ville være det rene selvmord at slå op med skærm og robot.

Det er en katastrofe – hjælp !

Måske Statens beredskab kan hjælpe, de er jo i gang med at opruste, men det bruger de skærme til, så de kan ikke hjælpe.

De tænker nok at skærme er vigtigere end at kunne sanse sin have.

Måske skulle jeg melde tyveri af mine sanser til politiet? Fordi nogen må da træde til inden alle menneskers sanser bliver frastjålet os alle sammen.

Mon der er nogen der ved, at skærmen og robotten uden sjæl og intuition, begge to helt blottet for sanser. Mon der er nogen der ved, at de i virkeligheden er forklædte sansetyve.

Mon der findes nogen, der ved, at det er sådan det er ?

Ja,  jeg spørger bare!

Intelligens er noget man gør

Call: Tegn en computer!

Lukket: Tak for alle bidragene, vi vender tilbage med praktisk til bidragyderne.

Er du kunstner eller er du plaget af kreative drifter? I en tid hvor alting bliver ædt af AI og spyttet ud som slop (slang for AI-spam à la det her) er det nødvendigt at udvikle kontrataktikker! Derfor opfordrer vi til at en analogisering af det digitale, altså: håndtegninger af digitale ting, dimser, enheder eller fortolkninger af det digitale. Det kan være alt fra routere, ledninger, mobiltelefoner, printere, drømmebilleder, ideer, tanker eller følelser endda!

Send os din tegning – de udvalgte værker vil vi enten formidle i en lille tryksag eller udgive her på sitet (beskyttet af sanative, glaze, anamorpher eller artshield, så AI ikke bare sluger dem).

Deadline: 15. oktober 2025

Send dit bidrag til davs@analogist.dk

 

 

ANALOG LØRDAG: Nyd din mærkedag!

Lørdag den 4. oktober er det endnu gang den store nationale, analoge mærkedag.
Her har du ret til at lukke for internettet, læse en bog, tegne en appelsin, tale med nogen venner, gå en tur, høre lp-plader, synge en sang, spille guitar, lave dejlig mad og give dine elskede nogen flere kram, helt uden at behøver at tjekke mails, nyheder og sociale medier. Og som noget nyt er det også dagen, hvor du overhovedet ikke er i kontakt med chatbots drevet af af såkaldt kunstig intelligens – istedet skal du bruge IA, intelligent analogisering!
Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet.

Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere eller blive underholdt på internettet.

Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:

 

Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh en glad analogist

 

Det bliver en lidt mindre udfordring i år end sidste år, hvor mærkedagen faldt på en hverdag, hvor der også var et arbejde at passe. Men du skal alligevel huske at få styr på din kalender FØR den 4de og skrive tingene ned, analogt.

Hvis du skal nogen steder, så få printet et kort, så du kan finde vej. Og husk at få dine vigtige numre ind i din opladede dumbphone, før det går løs. Og så skal du få hævet nogen kontanter. Vi bruger ikke elektroniske pengeoverførsler på en analog mærkedag, vel?

Du må gerne tale i telefon, gå en tur, besøge en ven eller en kunde og skrive noget ned på et stykke papir, læse en bog eller reflekterere over hvor dine analoge rettigheder har det (print dem evt ud og tag dem med i lommen?) Og du kan lytte til din FM-radio eller en plade eller et kassettebånd eller læse en af de bøger, der står i din reol og venter på dig.

Det bliver anderledes og vil til at begynde med føles sært og nøgent.

Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.

Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.

NÅR DAGEN DESVÆRRE ER SLUT OG DU TVINGES TILBAGE TIL INTERNETTET, SÅ MÅ DU MEGET GERNE SENDE OS EN BESKRIVELSE AF DIN ANALOGE MÆRKEDAG (efter den 4de selvfølgelig!) – send os en besked her!

AI-kritisk katalog

Som forberedelse til en debat i næste uge, besluttede jeg mig for at samle, sortere, strukturere den AI-kritiske litteratur der har fanget min opmærksomhed det seneste års tid. Jeg sorterede artiklerne efter 5 kategorier:

  • Bæredygtighed
  • Produktivitet
  • Slop (et ord for automatiseret ordgylle)
  • Kritisk tænkning
  • Suverænitet

Gå ombord i slideshowet, eller hent powerpointen eller rdf-filen (hvis du bruger et kildehåndteringssystem som Zotero eller Mendeley).

Hent pdf’en her: FOF-AIKRITIK

 

Amerikanske elever amok i bøger efter mobiltelefonforbud

I Kentucky læser eleverne nu 67 procent flere bøger, efter indførsel af mobiltelefonforbud.

The head-spinning shift from digital to analog is well underway at Jefferson County Public Schools, which serves nearly 97,000 students as Kentucky’s largest school district. Library books are flying off the shelves following the enactment of a statewide ban of electronic devices in classrooms, librarians told Newsweek.

At Ballard High School in Louisville, where just 31 percent of roughly 2,000 students meet state reading proficiency standards, 891 books were checked out in August, compared to 533 last year — an increase of 67 percent.

https://www.newsweek.com/phone-ban-surge-library-books-kentucky-bell-bell-2132524

Fordi vi kan

PDF

NOSTANALOG: Mekanikken bag et tågehorn

Her hos styrelsen holder vi meget af meningsfulde analoge løsninger på diverse problemer – og en af de mange smukke eksempler på det, er tågehornet ‘Sumburgh Lighthouse‘, i Shetland, Skotland. Egentlig blev tågehornet nedlagt i 1987, men det blev restaureret og brugt i filmen ‘The Lighthouse’ af Robert Eggers.

Tågehornet drives af en Kelvin K-Series Diesel 44 hestekræfters motor, der igen driver en ‘Alley and MacLellan’ kompressor, der så skaber lyden i togehornet. Klik på billedet, se og lyt!

Skærmfri zone: 60 procent af danskerne backer op

Pensionsselskabet Danica har lavet en voxmeter-undersøgelse om danskernes holdninger til ideen om regulært skærmfrie zoner i det offentlige rum – f.eks. i bibliotekter og på legepladser. 60 procent synes det er en god ide, kun 15 er i mod.

”Det er ikke nemt at være forælder i 2025. Derfor er de skærmfrie zoner tænkt som en hjælp til at stoppe op og tænke over, om det giver mening at tage skærmen frem, når man for eksempel er på biblioteket eller på legeplads med sine børn. Gør det mig gladere? Det handler om at skabe en kulturændring. Og hvis vi ønsker, at vores børn bruger skærmen mindre, starter det med, at vi voksne gør det samme,” siger Camilla Thind Sunesen fra Danica i en pressemeddelelse.

Det er meningen at de skærmfrie zoner skal fungere som en henstilling, markeret med skilte, der minder om, at man befinder sig i en skærmfri zone.

DIGT: Det analoge kontor

Kære skrivemaskine
alle dine data er mine
Kontanter er frihed
Digitale kort bliver jeg
led ved

Digt og foto indsendt af Claus fra Herlev