Skabte mennesket teknologien eller teknologien mennesket?
Filosofisk særpodcast. En samtale om teknologi og biologi mellem forfatter Morten Grønborg og Analogiseringsstyrelsens Marie Møller Kristensen. Gæst: Platon.
Filosofisk særpodcast. En samtale om teknologi og biologi mellem forfatter Morten Grønborg og Analogiseringsstyrelsens Marie Møller Kristensen. Gæst: Platon.
I 1909 skrev forfatter E.M. Forster novellesamlingen ‘The eternal moment, and other stories’. En af novellerne i den hedder ‘The Machine Stops’. I den novelle bor menneskeheden under jorden i perfekt tempererede værelser fyldt med knapper, uden sollys og uden kontakt til andre i fysisk form – al samtale foregår gennem Maskinen, og da hovedpersonen, Vashti, professor i Australsk musik(!) på et tidspunkt, meget nødtvungent, besøger sin søn på den anden side af jorden via et system af tunneler og fly med nedrullede gardiner, rystes hun, og alle de andre passagerer, over en stewardesse, der griber fat i hende, da hun er ved at falde: Det er forkert, tænker hun.
Hun skulle have ladet mig falde.
‘Historien beskriver en verden, hvor størstedelen af den menneskelige befolkning har mistet evnen til at leve på Jordens overflade på grund af ekstreme klimaforandringer og giftig luft. Hvert individ lever nu isoleret under jorden i et standardrum, hvor alle behov for overlevelse, komfort og underholdning dækkes af den almægtige, globale Maskine. Rejser til overfladen er tilladt, men er upopulære og sjældent nødvendige. Kommunikation foregår via en slags instant messaging/videokonferencemaskine, som folk bruger til at udføre deres eneste aktivitet: deling af ideer og det, der går for viden.‘
WikiPedia
Hendes søn, Kuno, har besøgt overfladen og tror at maskinen, der styrer alle samtaler og alle menneskers liv, snart vil gå i stå. “Vi siger ‘rummet er udslettet’, men vi har ikke udslettet rummet, men følelsen af det. Vi har mistet en del af os selv. Jeg besluttede mig for at genvinde den del af mig, og jeg begyndte med at gå op og ned ad jernbaneperronen uden for mit værelse. Op og ned, indtil jeg var træt, og dermed genfandt jeg betydningen af ‘nær’ og ‘fjernt’.” ‘Nær’ er et sted, hvor jeg hurtigt kan komme på benene, ikke et sted, hvor toget eller luftskibet hurtigt kan tage mig hen. ‘Fjernt’ er et sted, hvor jeg ikke hurtigt kan komme på benene; turen er ‘langt’, selvom jeg kunne være der på 38 sekunder ved at tilkalde toget. Mennesket er målet. Det var min første lektie. Menneskets fødder er målet for afstand, dets hænder er målet for ejerskab, dets krop er målet for alt, hvad der er elskeligt og ønskeligt og stærkt. Så gik jeg videre: det var da, jeg kaldte på dig for første gang, og du ville ikke komme‘, fortæller Kuno.
“Du taler, som om en gud havde skabt Maskinen,” råbte den anden. “Jeg tror, at du beder til den, når du er ulykkelig. Mennesker skabte den, glem ikke det. Store mænd, men mænd. Maskinen er meget, men den er ikke alt. Jeg ser noget som dig på denne plade, men jeg ser dig ikke. Jeg hører noget som dig gennem denne telefon, men jeg hører dig ikke. Derfor vil jeg have dig til at komme. Kom og bliv hos mig. Besøg mig, så vi kan mødes ansigt til ansigt og tale om de håb, der er i mit sind.”
Og han fortsætter: “Kan du ikke se, kan alle dine forelæsere ikke se, at det er os, der dør, og at det eneste, der virkelig lever hernede, er Maskinen? Vi skabte Maskinen for at gøre vores vilje, men vi kan ikke få den til at gøre vores vilje nu. Den har berøvet os rumsansen og følesansen, den har sløret enhver menneskelig relation og indsnævret kærligheden til en kødelig handling, den har lammet vores kroppe og vores viljer, og nu tvinger den os til at tilbede den. Maskinen udvikler sig – men ikke på vores betingelser. Maskinen fortsætter – men ikke mod vore mål. Vi eksisterer kun som de blodlegemer, der strømmer gennem dens arterier, og hvis den kunne fungere uden os, ville den lade os dø. Åh, jeg har ingen kur – eller i det mindste kun én: At fortælle alle mennesker igen og igen, at jeg har set bakkerne i Wessex, som Ælfrid så dem, da han omstyrtede danerne“.
Du kan låne bogen på biblioteket – eller, hvis det absolut skal foregå i Maskinen: Hente den her hos Gutenberg.org: https://gutenberg.org/ebooks/72890
Jeg sidder foran skærmen.
Skærm er i dagens samfund et ultimatum for at kunne regnes for at være i live i samfundet og klare alt det man skal: borger.dk, bank, skat, indkøb etc
I live? Ja, for ellers, uden skærm, regnes man, stort set, for ikke eksisterende.
Hvad sanser jeg hele denne formiddag ? Tvunget til at være fastnaglet til denne grimme skærm ?
Hvad sanser jeg?
Sanser jeg andet end hvad en dum robot uden sjæl og intuition disker op med?
Mine øjne sanser flotte farver på skærmen, men her er ingen dufte.
Her sælges varer, som jeg ikke kan sanse med mine fingre, ikke kan dufte.
Mine øjne sanser at her er jeg så heldig at jeg selv kan klikke mig frem til at løse alle problemer, der måtte opstå undervejs, SÅ heldig at jeg bare kan chatte og klikke og derved få endnu mere tid foran den saglige skærm og samtidig være SÅ heldig at jeg ikke behøver at snakke med nogen for at få hjælp.
Jeg burde være meget taknemmelig.
Jeg kommer til at klikke forkert og robotten uden sjæl og sanser får musik til at vælte ud af skærmen.,
Jeg har en ret dyr Mac computer, men lydkvaliteten i musik i den er elendig. Mine trommehinder bombarderes, mine ører gør ondt.
Skynder mig tilbage til regnskab igen, igen taster mine fingre koden forkert.
Forfra.
Mine fingre sanser bedre en knap end en flad skærm.
Jeg rejser mig, helt udtømt.
Helt udtømt af hvad ?
Udtømt af i flere timer udelukkende at have brugt mine øjne og min grå hjernebark.
Hele formiddagen er løbet fra mig og i løbet af den tid har mine sanser ligget ustimulerede hen. De har ligget i dvale.
Jeg rejser mig og går ud i haven,
Vejret stadfæster at det blæser.
Jeg mærker intet.
Der går en tid hvor jeg bare sidder og glor uden at kunne sanse noget.
Skærmen og den sjælløse robot har stjålet mine sanser. Jeg kan stadig se. Men jeg ser intet. Min have udsigt er blevet flad ligesom min skærm, uden dybde, uden perspektiv.
Nu har min have pludselig heller ingen dufte.
Jeg må på sporet af mine forduftede sanser. Jeg har brug for en detektiv – hvor klikker jeg på ham ? – Hjælp!
Det er en katastrofe.
Jeg kunne jo også slå op med skærmen og robotten uden sanser !
– Nej, nej , det går ikke, for så ville jeg jo blive regnet for ikke at være i live i samfundet. Så det ville være det rene selvmord at slå op med skærm og robot.
Det er en katastrofe – hjælp !
Måske Statens beredskab kan hjælpe, de er jo i gang med at opruste, men det bruger de skærme til, så de kan ikke hjælpe.
De tænker nok at skærme er vigtigere end at kunne sanse sin have.
Måske skulle jeg melde tyveri af mine sanser til politiet? Fordi nogen må da træde til inden alle menneskers sanser bliver frastjålet os alle sammen.
Mon der er nogen der ved, at skærmen og robotten uden sjæl og intuition, begge to helt blottet for sanser. Mon der er nogen der ved, at de i virkeligheden er forklædte sansetyve.
Mon der findes nogen, der ved, at det er sådan det er ?
Ja, jeg spørger bare!
Lukket: Tak for alle bidragene, vi vender tilbage med praktisk til bidragyderne.
Er du kunstner eller er du plaget af kreative drifter? I en tid hvor alting bliver ædt af AI og spyttet ud som slop (slang for AI-spam à la det her) er det nødvendigt at udvikle kontrataktikker! Derfor opfordrer vi til at en analogisering af det digitale, altså: håndtegninger af digitale ting, dimser, enheder eller fortolkninger af det digitale. Det kan være alt fra routere, ledninger, mobiltelefoner, printere, drømmebilleder, ideer, tanker eller følelser endda!
Send os din tegning – de udvalgte værker vil vi enten formidle i en lille tryksag eller udgive her på sitet (beskyttet af sanative, glaze, anamorpher eller artshield, så AI ikke bare sluger dem).
Lørdag den 4. oktober er det endnu gang den store nationale, analoge mærkedag.
Her har du ret til at lukke for internettet, læse en bog, tegne en appelsin, tale med nogen venner, gå en tur, høre lp-plader, synge en sang, spille guitar, lave dejlig mad og give dine elskede nogen flere kram, helt uden at behøver at tjekke mails, nyheder og sociale medier. Og som noget nyt er det også dagen, hvor du overhovedet ikke er i kontakt med chatbots drevet af af såkaldt kunstig intelligens – istedet skal du bruge IA, intelligent analogisering!
Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet.
Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere eller blive underholdt på internettet.
Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:
Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh en glad analogist
Det bliver en lidt mindre udfordring i år end sidste år, hvor mærkedagen faldt på en hverdag, hvor der også var et arbejde at passe. Men du skal alligevel huske at få styr på din kalender FØR den 4de og skrive tingene ned, analogt.
Hvis du skal nogen steder, så få printet et kort, så du kan finde vej. Og husk at få dine vigtige numre ind i din opladede dumbphone, før det går løs. Og så skal du få hævet nogen kontanter. Vi bruger ikke elektroniske pengeoverførsler på en analog mærkedag, vel?
Du må gerne tale i telefon, gå en tur, besøge en ven eller en kunde og skrive noget ned på et stykke papir, læse en bog eller reflekterere over hvor dine analoge rettigheder har det (print dem evt ud og tag dem med i lommen?) Og du kan lytte til din FM-radio eller en plade eller et kassettebånd eller læse en af de bøger, der står i din reol og venter på dig.
Det bliver anderledes og vil til at begynde med føles sært og nøgent.
Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.
Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.
NÅR DAGEN DESVÆRRE ER SLUT OG DU TVINGES TILBAGE TIL INTERNETTET, SÅ MÅ DU MEGET GERNE SENDE OS EN BESKRIVELSE AF DIN ANALOGE MÆRKEDAG (efter den 4de selvfølgelig!) – send os en besked her!
Som forberedelse til en debat i næste uge, besluttede jeg mig for at samle, sortere, strukturere den AI-kritiske litteratur der har fanget min opmærksomhed det seneste års tid. Jeg sorterede artiklerne efter 5 kategorier:
Gå ombord i slideshowet, eller hent powerpointen eller rdf-filen (hvis du bruger et kildehåndteringssystem som Zotero eller Mendeley).
I Kentucky læser eleverne nu 67 procent flere bøger, efter indførsel af mobiltelefonforbud.
The head-spinning shift from digital to analog is well underway at Jefferson County Public Schools, which serves nearly 97,000 students as Kentucky’s largest school district. Library books are flying off the shelves following the enactment of a statewide ban of electronic devices in classrooms, librarians told Newsweek.
At Ballard High School in Louisville, where just 31 percent of roughly 2,000 students meet state reading proficiency standards, 891 books were checked out in August, compared to 533 last year — an increase of 67 percent.
https://www.newsweek.com/phone-ban-surge-library-books-kentucky-bell-bell-2132524
Her hos styrelsen holder vi meget af meningsfulde analoge løsninger på diverse problemer – og en af de mange smukke eksempler på det, er tågehornet ‘Sumburgh Lighthouse‘, i Shetland, Skotland. Egentlig blev tågehornet nedlagt i 1987, men det blev restaureret og brugt i filmen ‘The Lighthouse’ af Robert Eggers.
Tågehornet drives af en Kelvin K-Series Diesel 44 hestekræfters motor, der igen driver en ‘Alley and MacLellan’ kompressor, der så skaber lyden i togehornet. Klik på billedet, se og lyt!
Denne side bruger ingen trackers (det er det som kaldes "cookies" på andre websites).
Fedt!We may request cookies to be set on your device. We use cookies to let us know when you visit our websites, how you interact with us, to enrich your user experience, and to customize your relationship with our website.
Click on the different category headings to find out more. You can also change some of your preferences. Note that blocking some types of cookies may impact your experience on our websites and the services we are able to offer.
These cookies are strictly necessary to provide you with services available through our website and to use some of its features.
Because these cookies are strictly necessary to deliver the website, you cannot refuse them without impacting how our site functions. You can block or delete them by changing your browser settings and force blocking all cookies on this website.
These cookies collect information that is used either in aggregate form to help us understand how our website is being used or how effective our marketing campaigns are, or to help us customize our website and application for you in order to enhance your experience.
If you do not want that we track your visist to our site you can disable tracking in your browser here:
We also use different external services like Google Webfonts, Google Maps and external Video providers. Since these providers may collect personal data like your IP address we allow you to block them here. Please be aware that this might heavily reduce the functionality and appearance of our site. Changes will take effect once you reload the page.
Google Webfont Settings:
Google Map Settings:
Vimeo and Youtube video embeds:
You can read about our cookies and privacy settings in detail on our Privacy Policy Page.
Skabte mennesket teknologien eller teknologien mennesket?