Vejrudsigt, februar 2026
I denne måned kan du forvente kant og knas, en usædvanligt insisterende attitude, vejret vil understrege en pointe, en pointe som vi først vil forstå om mange år når vi tænker tilbage på det, som det udspillede sig i februar 2026.
Det vil bede os tænke over hårdhed og transparens, og hvordan byen er en stor og ny skriveflade, nu kan vi skrive på bilvinduer og søer med vores vantede hænder. Det vil give flere anledninger til, at du kan tage fat i din samtalepartners arm, så hun ikke glider, mens I går igennem byen.
Situationen varsler flere passagerer i det offentlige transportsystem, cyklisterne er blevet presset ind i det af motornormativiteten*, sådan er det. Men det kan føles nærmest eksotisk at lade sig transportere, sammen med de dukkede nakker, uden at skulle kontere modvinden.
Inspireret af Johannes V. Jensen som beskrevet i “De døde ords dans”
*https://en.wikipedia.org/wiki/Motonormativity via Michael Hammel

