Det digitale er ‘De Dødes Rige’

Forfatter har skrevet om sit 14 dage lange forsøg med at forsage sin smartphone og internettets lokkende toner mellem jul og nytår og beskrevet det i artiklen: ‘Min flugt fra de dødes rige’ i den virkelige avis og bag betalingsmur i Weekendavisen den 6. februar.
Artiklens titel stammer fra Henrik Pontoppidans roman ‘De dødes rige’ fra 1917 – men har ikke meget at gøre med bogen. Som han skriver:

I flere år har jeg oplevet en dyb væmmelse ved den digitale kultur, men de senere år er væmmelsen taget til. Jeg oplever et stadig stigende ubehag ved at gøre brug af skærmene og ikke mindst ved at være på sociale medier. Dels fordi jeg ikke bryder mig om at generere indhold til Metas platforme og dermed understøtte en techoligark- og algoritmestyret opmærksomhedsøkonomi, som underminerer vores evne til at koncentrere og fordybe os, til at være sansende og nærværende mennesker i det hele taget. Dels fordi jeg væmmes over den selvfortabelse, der finder sted, når man forsvinder ind i den skærmværende malstrøm af død tid og doomscrolling, som især kaldes frem gennem brugen af sociale medier.

Analogiseringsstyrelsen hylder Markus for at gøre forsøget – omend vi samtidig begræder, at det tilsyneladende opfattes som umuligt at fortsætte et liv uden digitalitet ud over de 14 dage, heller ikke for rimeligt resourcestærke mennesker, der har styr på teknikken. For der er NOK at komme væk fra – som Markus skriver:

Den digitale kultur forvandler livsmod til livsangst; den fjerner os fra hinanden i den virkelighed, vi fortsat først og fremmest er stedt i, nemlig den fysiske, og den fremkalder det, som den tyske sociolog Heinz Bude kalder et »angstsamfund«, det vil sige et samfund, hvor angsten og usikkerheden bliver de herskende emotioner på tværs af køn, alder og klasse.

Men hvorfor ikke fortsætte kampen – og jo, det vil han også. Dette er blot begyndelsen, skriver han, desværre kun fra et privat synspunkt:

I lang tid har jeg ønsket at indlede et bredere opgør med den skærmværen, der gennemtrænger samtiden. Måske kan dette blive begyndelsen? Måske kan vi alle starte med at logge ud i årets højtider? Og måske skal vi tage ferierne med – både vinter, påske, pinse, sommer og efterår? Måske skal opgøret komme indefra og nedefra? Måske skal vi samle os om noget andet end fremstillingen af os selv?

Analogiseringsstyrelsen er glade for alle, der prøver at komme ud af det digitale fængsel, techgiganter og stat har spærret os inde i. Det bliver ikke nemt, og det kan ikke løses ved at skifte et socialt medie ud med et andet – eneste vej frem er at blive ægte social og tale med andre mennesker istedet for at stirre på en skærm på størrelse med en æske husholdningstændstikker – et størrelsesforhold nogen få af os stadig kan huske, og som giver så meget mere mening, hvis man indtænker den eneste mulighed der resterer: Brænd det digitale ned og genopbyg det analoge.

Hvis du ønsker at gå mere langsomt til værks, så start med at prøve en ANALOG MÆRKEDAG, dem er der efterhånden nogen stykker af!

 

 

Bogklub #21 – Technology and the Character of Contemporary Life af Albert Borgmann

 

I ‘Teknologi og måden vi lever på’ forsøger Albert Borgmann intet mindre end at beskrive meningsfulde livspraksisser og deres forhold til teknologier.

Marie Møller Kristensen præsenterer nogle af bogens pointer, og sætter Borgmann ind i en teknologifilosofisk kontekst som en, der befinder sig mellem klassisk og ’empirisk’ teknologifilosofi.

Til sidst diskuterer analogisterne, om Borgmann er en interessant tænker.

Find bogen her

tre analogister i en sofa – fra højre: Marie Møller Kristensen, Anders Kjærulff og Jesper Balslev

OFF February

OFF initiativet lancerer “OFF February”, der tilskynder til at man sletter sine sociale medie apps i 30 dage. Man kunne også skifte til en dumbphone og så have en gammel brugt smartphone liggende til at ordne alt det sure over en wifi-forbindelse. Og læse bøger, og købe plader og DVD’er i stedet for at streame.

In February of 2026, the OFF Movement is launching the first edition of OFF February, a social experiment to face the challenge of hyperconnectivity on a global scale. What happens when we stop being the product and take back control of our time?

Event: 28.2. 14-17 Memeworkshop om datacentre

Vi er ikke imod analoge datacentre eller hyperscale biblioteker, men bidrager gerne med analoge processer til memeworkshop om datacentre. Følg linket her for nærmere info.

Set på cafe-bord

…fra *Din Nye Ven’, der er meget offline-venlig!

Det syder og bobler: Fingrene væk fra vores opmærksomhed?

I et stort essay i den engelske avis The Guardian, en publikation, der desværre har solgt sin sjæl til openAI, men som stadig, på dampene og på trods, leverer interessante artikler, skriver historieprofessor D Graham Burnett fra Princeton University, filminstruktør Alyssa Loh og forfatter Peter Schmidt om OPMÆRKSOMHED, om at vi må standse techgiganternes menneskelige ‘fracking’ af os, og det er det vigtige, at det ikke er for sent. Det, som de byder ind i, er kort sagt Shoshana Zuboffs ide om ‘Surveallance Capitalism,’ hvor vi alle sammen bliver brændstof for de store techgiganters umættelige hang til data, som de på forunderlig vis formår at trylle om til penge, som de øjeblikkeligt bruger på at forsøge at opnå verdensherredømme og/eller komme ud i rummet, væk fra alle vi idioter og undermennesker, der står med snuden nede i vores telefoner.
Forfatterne er medlemmer af ‘Friends of Attention coalition’, og har skrevet ‘ATTENSITY! A Manifesto of the Attention Liberation Movement (Particular)’.

We write as representatives of a fast-growing and increasingly well-organised movement, focused on pushing back against the human frackers, and giving shape to a new politics of human attention. At the heart of our efforts? The formation of broad coalitions devoted to the politics of human attention, the practice of diverse forms of study that call forth the life-giving powers of the mind and senses, and the promotion of sanctuary spaces for the protection and cultivation of the kinds of attention that make life good. We call this work attention activism.

Forfatterne i dette Essay opfordrer altså til det, de kalder ‘Opmærksomheds Aktivisme’ – det lyder godt, omend det ikke fremgår rasende klart, hvordan det skal gøres – noget med at få formuleret en politik og skabt en global bevægelse, lidt som klima-bevægelsen, siger de, og det er måske ikke det bedste udgangspunkt, egentlig, ikke i form af resultater, i hvert fald?

Her fra Analogiseringsstyrelsen har vi siden 2018 talt for, at vi lever bedre og mere fuldt, når vi stræber efter det analoge, at vi lægger vores kræfter i den retning istedet for den digitale. Vi er glade for, at der kommer flere dansende stjerner på firmamentet, der kan se, at den nuværende kurs for menneskeheden fører os direkte mod dumhed, apati og angst. Herhjemme har vi tiltag som Kritik Digital og Danmark Skifter, meget fine bevægelser, men også med fødderne solidt plantet i forestillingen om, at vi bare skal have det digitale under kontrol og holde op med at være ‘digitalt bekymrede’, ikke reducere det til et absolut minimum eller forlade det helt, for ‘Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande’, som det hedder sig og ingen er åbenbart villige til at lægge skærmene helt væk og dermed træde helt ud af det rum, hvor den menneskelige ‘fracking’ efter vores opmærksomhed foregår: Vi skal åbenbart holde fast i skærmene – bare med en anden hånd?

Der er gode takter hos ‘Friends of Attention coalition’. De har blandt andet udgivet en guide til RADIKAL OPMÆRKSOMHED, som er interessant. Den opfordrer til at lave ‘studys’ eller klubber for syning, sang eller andre analoge ting, vi som mennesker kan gøre SAMMEN, ikke via skærme.

For hvis vi skal skifte, bør det være fra digital til analog – ikke fra en slags digital til en anden, synes vi. Det analoge er den vej, der er mest velbetrådt, fordi vi har været der før som menneskehed. Det er en på overfladen besværlig vej, men den er billig, den virker under krig og krise og kræver blot at vi genindfører analoge rettigheder og standser automatiseringen af det menneskelige og manualisere os frem  i stedet.
Og vi mener, der er noget konkret at gøre: Tag dit første analoge skridt i dag (Hold op med at tænke i likes og visningstal, skriv et brev, lyt til FM-radio, brug kontanter, ring til nogen, lav noget musik, læs en bog?) og bliv ved med at gå, til du ikke kan mere.
Bagefter tager du nogen i hånden og går videre.
Og tilsidst, så er vi mange nok?

Læs mere

Offline-events: Appfri dating

Nyt koncept på www.offlineevents.dk

Har du lyst til at komme ud og møde nye mennesker? Eller måske prøve kræfter med speeddating? Vi elsker at arrangere events for singler, der ønsker at møde (nye) mennesker.

Bogklub #20 – The age of earthquakes af Douglas Coupland, Shumon Basar og Hans Ulrich Obrist

Anders Kjærulff fremlægger “The Age of Earthquakes” af Douglas Coupland og Shumon Basar.

Planet Earth needs a self-help book, and this is it The future is happening to us far faster than we thought it would and this book explains why
Fifty years after Marshall McLuhan’s ground breaking book on the influence of technology on culture The Medium is the Massage, Shumon Basar, Douglas Coupland and Hans Ulrich Obrist extend the analysis to today, touring the world that’s redefined by the Internet, decoding and explaining what they call the ‘extreme present’.

Bogen kan skaffes her

Kayas vidunderlige rejse gennem Danmark

Ulla Lunn, medlem af det Analoge Råd, har udgivet “Kayas vidunderlige rejse gennem Danmark“.

Historien udgør en rejse, sat ind i en fortælling om en pige i nulte klasse som rejser landet rundt med sin mor.  De rejser rundt til 35 steder, og det er lige fra jætten Finn i Lund Domkirke, over Dybbøl og Danevirke, til skibene på Thorupstrand og spøgelset på Ørslev Kloster. Og til sidst hjem til Vestsjælland og Vallekilde Højskole. Det handler om historie, natur, arkitektur, men også om etiske dilemmaer som de må forholde sig til for at komme videre. Fortællingen er sat ca 2005, fra en tid hvor formidling og oplevelse af den konkrete verden ikke var domineret af digitale medier. Bestil bogen her

Retten til et analogt liv

Filosoffen Christian Grau skrev i 2022 et vigtigt essay til Der Spiegel om analoge rettigheder, som indtil nu er gået vores næse forbi. Et par citater:

Retten til et analogt liv bliver kun, om overhovedet, diskuteret her i landet i forbindelse med ældre mennesker, der kræver, at de stadig skal have lov til at aflevere den håndskrevne bankoverførsel i deres bankfilial eller købe en analog billet i museets kasse.

Men dem, der reducerer retten til et analogt liv til et spørgsmål om aldersdiskrimination, kommer til kort. Gamle mennesker bør naturligvis have ret til at deltage på lige fod i det sociale liv, selv om de af en eller anden grund ikke har adgang til internettet. Meget mere afgørende og grundlæggende er imidlertid retten til et analogt liv for fremtidige generationer. Det er her, der træffes beslutninger om, hvordan folk kan eller skal leve i fremtiden.

Og

Livsrelevante og uundværlige tjenester skal fortsat være permanent tilgængelige på analoge og brugervenlige måder. Alene af demokratisk teoretiske grunde er det uacceptabelt at tvinge mennesker, der endnu er børn eller ikke engang er født, til at bruge en teknologi. Alle skal have ret til at holde de digitale teknologier ude af deres liv og stadig deltage fuldt ud i sundhedssystemet, i forbruget eller i det offentlige og politiske liv. Vi har brug for den grundlæggende ret til en analog tilværelse.

Artiklen kan læses i sin helhed her.