Kunstig intelligens ødelægger intelligensen

“Mens transhumanisterne lover os intelligente og tænkende maskiner med en samvittighed, er det digitale miljø – baseret på dataopsamling og algoritmer – i gang med at ødelægge menneskers psykiske ressourcer: især deres opmærksomhed og deres hukommelse, som er fundamentet for intelligens, tænkning og samvittighed.”

Vores oversættelse fra en artikel af Anne Alombert

LÆS ANALOGE BØGER ELLER DU BLIVER DUM

Hjerneforskeren Michel Desmurget  advarede i 2019 mod børns stigende forbrug af computere, iPhones og iPads i WeeekendAvisen: »Lavere intelligens, ringere sprogkundskaber, begrænset ordforråd, koncentrationsbesvær, dårligere impulskontrol, mindre empati, søvnforstyrrelser og overvægt«, sagde han dengang, og det medførte en kaskade af modkronikker hvor han blev beskyldt for alarmisme.

Techbegejstring
Nu er han igen aktuel med en ny bog, en bog, hvor han taler bogens sag som indgangen til at udvikle sin intelligens mens han samtidig er rasende bekymret over tidens manglende fokus på bogens nødvendighed:
»Prøv nu at høre her: I 25 år har vi hørt på sukret tale om teknologiens fremtidsløfter. Og nu sidder vi med regningen: en hel generation tabt på gulvet, fordi virkeligheden viste sig ikke at stemme overens med den dumnaive techbegejstring«, siger Michel Desmurget til Aske Munch fra Weekendavisen i en ny artikel, ‘Vores skrumpende intelligens”.

Sprog skaber tanker
Og jo, generationer er tabt på gulvet: »Problemet er enkelt: Enten får barnet opbygget en verbal intelligens, som kan vokse, eller også forbliver dets modersmål på samme niveau som et fremmedsprog, som man aldrig rigtig kommer i dybden med. Det ender som pidgin-engelsk. Hvis det er et ringe sprog, barnet har til at beskrive virkeligheden og sine tanker med, vil det – ikke overraskende – også være afgørende for tankeevnens beskaffenhed«, siger altså Michel Desmurget.

ePirl
I Frankrig er læsefærdighederne raslet ned. Der er 50 procent svage læsere blandt de franske skolebørn – herunder 19 procent ekstremt dårlige og direkte funktionelle analfabeter. Ud af de resterende, kan kun 25 procent regnes for velfungerende læsere og kun 9 procent er såkaldt ‘avancerede læsere’.
Herhjemme går det heller ikke for godt, og det har vi faktisk vidst siden 2019, hvor den såkaldte ePirls undersøgelse konkluderede at antallet af elever, der læser mindre end 30 minutter om dagen, når de ikke befinder sig i skolen, er steget fra 30 procent i 2011 til 60 procent i 2016.
‘Generelt er danske elever gode til at læse på en skærm, men de grundlæggende læsefærdigheder opnår de ved at læse på papir. Det siger en af konklusionerne på baggrund af undersøgelsen’, skrev dr.dk.

Her fra styrelsen hepper vi på Michel Desmurget. Og vil nu lukke computeren og få læst en bog eller to.

 

Indre by går amok i analog modetrend

“Offline Society – Chill Out” – Set på Gammel Kongevej

Om neoludditterne

Artikel i The Guardian om “neoludditterne” (de nye maskinstormere), der frygter en AI-dommedag:

 It’s January. I have set out to meet and talk to a small but growing band of luddites, doomsayers, disruptors and other AI-era sceptics who see only the bad in the way our spyware-steeped, infinitely doomscrolling world is tending. I want to find out why these techno-pessimists think the way they do. I want to know how they would render change.

Med henvisninger til bl.a.
Trashfuture
Nyheden om en (meget lille) demonstration imod AI, i London
– og et “Ned Ludd” podcast (ham kan du læse mere om her):

Skrivemaskine/Notesblok/Radio=Laptop/iPad/Bluetoothhøjtaler

Dette er en slags historie om tre billeder, dem, du kan se hverover. De stammer fra den svenske instruktør Ingmar Bergmans film ‘Tystnaden’ fra 1963. Det er en aldeles fremragende film, men dette er ikke nogen anmeldelse, blot en række tanker der opstod, i mens jeg så den. For nogen gange er meget klart tænkte film nemlig også sært profetiske helt op i de nye tider vi lever i i dag og ofte uden at det var det, der var intentionen.

Hovedpersonerne er søstre, og de befinder sig på et hotel sammen med en 13-årig dreng. Den ene søster er forfatter og ses flere gange skrivende på en rejseskrivemaskine, der minder meget om en laptop i udseende.Notebook ...
Og skrivemaskinen, den gør jo det den slags skal, den er en slags ‘instant-printer’ og den skaber ord på papir, ord der kan deles med andre og potentielt trykkes som bog og det hele foregår glidende og forståeligt og helt uden brug af software eller lysende skærme i et apparat, der faktisk ikke fylder meget mere end en bærbar computer, men som kører helt uden strøm eller internet.


Forfatteren skriver også i hånden, på noget, der har nøjagtig samme størrelse som en iPad pro: Det er en A4 blok i en mappe, der kan lynes sammen, det hele i et design der faktisk efterlignes af de, der laver tasker til netop iPads.IPad mini Leather case. Personalized Zipper leather folio. | Etsy

Og så er hun i besiddelse af en radio, den er nok indstillet på mellembølge, som hun hører Johan Sebastian Bach på. Lyden er flot. Radioen er batteridrevet og kan sandsynligvis spille i ugevis før batterierne skal skiftes.
Den har et lille håndtag, så hun kan bære den rundt i rummet, ja tage den med sig hvor som helst, om hun skulle ønske det, ganske som man i dag med en bluetooth-højtaler af samme størrelse kan afspille digital musik via en smartphone. Vi har således at gøre med tre ting fra 1963, der af udseende, funktion og effekt er tæt på noget, vi i dag kalder moderne: Tingene fra 1963 kan bruges til at nedfælde tanker med maskinskrift siddende ved et bord, lave håndskrevne noter liggende i en seng på en blok i et pænt læderetui og afspille musik i de værelser, der nu passer en, i et bærbart, ledningsfrit apparat.

Men hvad adskiller så tingene fra 1963 fra deres moderne søstre? De moderne ting er kendetegnet ved højt energiforbrug, ikke mindst fordi det, der i 1963 var en enkel radio, nu er vokset ind i alle de ting vi ellers bruger og dermed er gået fra at være et enkeltstående apparat, der gjorde det vi bad den om, uden at fortælle andre, hvad vi lyttede til, til et konstant krav om at være forbundet til et altomfattende netværk, der ikke kun tillader modtagelse, men i stigende grad også kræver afsendelse af signaler. Signalerne, det er ikke længere (kun) tonerne af Johan Sebastian Bach, de er nu bredt betegnet som DATA, og disse data omgiver os, ja, indhyller os som en kappe, vi er tvunget til at bære, for at gøre de simple ting, vi gerne vil: Udtrykke os og modtage musik.

De moderne ting er også svære at reparere, hvis de går i stykker, fordi de er så ekstremt komplekse. Den kompleksitet ville være helt uforståelig i 1963, hvor enhver fornuftigt tænkende forbruger ville undre sig over sammenblandingen af funktioner: Hvorfor skal en laptop og en iPad/tablet, der tydeligvis er designet til at skrive på, også kunne bruges som et passivt underholdningsmedie med adgang til hele verden? Og hvad skal man med en bluetooth-højtaler, der lader som om den er singulær og fritstående, men samtidig helt afhængig af bluetooth-radio-adgang til en smartphone? Hvem har dog fundet på det og hvad skal det til for? Og vil det sige, jeg hele tiden skal have en stikkontakt i nærheden for at jeg kan skrive, lave notater eller høre musik, ville nogle af spørgsmålene lyde fra mennesket af 1963, tror jeg.

Hvis man skal forsøge at svare mennesket af 1963, så bliver det for alvor svært. For jo, man skal være i nærheden af en stikkontakt med strøm og et internet-adgangspunkt for at leve i den moderne verden. Som det er nu er vores tilsyneladende ledningsfri tilværelse tidsligt skarpt afgrænset, ja indhegnet af batteriernes brændetid, noget vi for det meste har glemt, da opladningen typisk foregår om natten, mens vi selv sover og drømmer og dermed bevæger os i helt andre verdener, hvis mangel på realitet er den egentlige udfordring for vores daglige insisteren på en fast, urokkelig virkelighed.

Den sidste tanke jeg havde da filmen var slut, og det er en god film, der i virkeligheden handler om følelser og det umættelige savn af Gud, ja det var, hvad der egentlig ville være sket, hvis vi i stedet for at gøre vores verden så ekstremt kompleks ved at forbinde alting til et netværk, der er helt afhængigt af enorme skjulte, eksorbitant energibrugende infrastrukturer i form af datacentre, havde videreudviklet på de ting, der allerede var i 1963?

Ville vi have haft fantastisk lette skrivemaskiner med utroligt bløde taster og farvebånd, der varede for evigt og glitrende notebøger med sider af ukendte materialer, hvor man kunne rette og slette uden at slide papiret?

Ville radioen, dette revolutionerende analoge apparat, kunne spille et helt år med moderne litium-ion-teknologi og ville vi alle sammen have fået hver vores station vi kunne sende til hinanden på?

Og ville vi mon lytte?

Det analoge træfpunkt

Ring til
93906851

– for analoge glæder og trængsler

SLUT MED SELVSCAN VED KASSEN?

Self-Scanning-Test: Scan&Go-Shoppen bei Rewe in Frankfurt - Nervig oder ...
De digitale indkøbssystemer, hvor kunden selv skal scanne sine egne varer via en app, forsvinder igen om kort tid, forudser ekspert:

Sikkerhedsmæssigt set har supermarkeder med selvbetjeningskasser været nødt til at ansætte flere medarbejdere, enten for at øge sikkerheden eller for at hjælpe kunderne med selvbetjening. Desværre har dette ikke ført til de ønskede resultater. Arbejdskraften er ikke blevet reduceret, og kunderne oplever ikke en forbedret indkøbsoplevelse“, siger den amerikanske forbrugsekspert Phil Lempert.

Han mener vi mennesker foretrækker personlig, analog betjening. “Den bedste indkøbsoplevelse opnås ved kassen, hvor alle varer scannes, kassedamen siger tak, og servicemedarbejderen ligeledes. Slutoplevelsen er det, man husker bedst. Hvis din sidste oplevelse i supermarkedet er en kontrolperson, der gennemgår din kvittering for at verificere, at du ikke har stjålet noget, bliver det ikke en positiv indkøbsoplevelse.”

Kvitteringskontrol er noget af det, supermarkeder med selvscan er nød til at bruge tid og penge på, hvis de vil undgå tyveri. Det synes eksperten er en stor del af problemet. “Jeg mener, at det skal elimineres… fordi det, vi opnår, er, at vi skræmmer folk over til supermarkeder, der ikke har selvbetjeningskasser eller kvitteringskontroller, eller hen imod online shopping, fordi at blive kontrolleret ikke er en behagelig indkøbsoplevelse,” tilføjede Lempert, der tror vi kommer til at se en udfasning af scanselv over de næste seks til 12 måneder.

LÆS MERE HER: https://senest.dk/nyheder/forbrugsekspert-forudser-stor-aendring-i-supermarkederne-vil-afskaffe-denne-service

Programmør lover aldrig at læse AI-bøger

Dave Gauer har arbejdet med webteknologier siden sidst i 90erne, og så har han lige slået en ED op: Han sværger at han aldrig nogensinde vil læse en bog, hvor forfatteren har brugt kunstig intelligens.
Og hvis han finder nogen af dem, så vil han forsøge at destruere dem, så de ikke ‘forurener’ rigtige bøger.
‘Det er vigtigt at trække en streg i sandet engang imellem. Og jeg er meget tilfreds med den her’, skriver han.
Sådan ser hans ed ud:

Læs mere her: http://ratfactor.com/b/oath

Din data er din psykologi: analoge kure til computerspilsafhængighed

Psykolog David Madsen taler om hvordan analoge aktiviteter bruges som kur til de problemer som afhængighed af computerspil kan skabe:

Den måde vi beskæftiger os med computerspilsafhængighed er ikke med det hvide snit eller medicin, nej tværtimod: det vi har erfaret fungerer allerbedst, det er eksponering for sunde, meningsfulde, analoge aktiviteter.

Se hele interviewet på Youtube, eller nedenfor.

 

 

Kan man undervise uden Powerpoint?

Noget tyder på at det måske er muligt! Lyt til podcastet om “struktureret tavleundervisning”

Hvordan kan du både tage tempo ud af undervisningen, aktivere de studerende, få højere fremmøde og skærpe dit eget nærvær i undervisningen på en gang? Stinne Østergaard Poulsen valgte at droppe PowerPoints og bruge tavler og tuscher i stedet og selvom det krævede mod og nogle gange sved på panden hos både Stinne selv og hendes studerende, så fungerede det så godt, at hun modtog VIAs underviserpris i 2022.