Essential services og right to disconnect

To interessante citater fra en EU-rapport om Europas fremtid.

The introduction or reinforcement of legislation that regulates (human-centric) ‘smart working’, taking into account the impact on workers’ physical and mental health for example by ensuring a right to disconnect.

&

“It should be ensured that essential services can also be accessed in person and by non-digital means.

Det første citat argumenterer for en ret til at koble fra internettet. Det andet argumenterer for retten til at få analog, menneskelig betjening. Det er i tråd med nogle af punkterne i vores analoge rettigheder.

Rapporten hedder: “Conference on the future of Europe – Report on the final outcome“. Den kan downloades her: https://futureu.europa.eu/pages/reporting. Citaterne kan findes fra side 74.

SKÆRMSKAM: Når ingen vil sige det som det er?

‘Der er noget rusk ravende galt med den måde, hvorpå vores samfund administrerer børns tid foran forskellige former for skærme – tablets, smartphones, computere og så videre.
Eller for at sige det på en anden måde: Når børn i dag bruger alt for meget tid foran skærme, så er det primært de voksnes skyld. Og det er ikke kun deres forældres skyld. For selvom forældrene måtte forsøge at begrænse deres børns skærmtid, bliver de konsekvent modarbejdet af alle mulige andre i det omgivende samfund.’

Holger Ross Lauritsen undrer sig over, at alle er enige med ham i, at børn sidder for meget foran skærmen. Men ingen vil tage ansvar for at få dem væk fra dem, slet ikke skoler og institutioner? Her i styrelsen er vi helt enige med ham. Læs ham her:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/vi-foraeldre-er-ikke-selv-herrer-over-boernenes-skaermtid

Akademiske artikler om analogisering, ikke-brug, digital disconnection, afkobling, ikke-deltagelse osv

Der er en tendens til at forbinde ikke at bruge diverse digitale devices, tjenester, software el. løsninger som udtryk for frygt, at man er imod fremskridt eller mangler kompetencer til at deltage i den digitale æra. Nedenstående samling af artikler afdækker andre, positive og frivillige aspekter af digital ikke-brug. Nogle mennesker vælger at “detoxe”, andre vælger at lukke ned for diverse tjenester af hensyn til produktivitet, andre benytter sig af “analoge ferier” udviklet af turismebranchen. Artiklerne har det tilfælles at de afdækker positive årsager til at folk vælger det digitale fra i nogle sammenhænge: at ville koncentrere sig, at ville fremstå autentisk, at være nærværende, ønsket om at lade batterierne op osv. Nogle artikler problematiserer også den måde folk bruger begrebet det analoge på – andre peger på at det er de priviligeredes mulighed, og endelig problematiseres begrebet “digital disconnection” i et samfund hvor vi alle er afhængige af digital infrastruktur på den ene, eller den anden måde.

Kurateres løbende…

Lomborg S, Ytre-Arne B. Advancing digital disconnection research: Introduction to the special issue. Convergence. 2021;27(6):1529-1535. doi:10.1177/13548565211057518

Et forsøg på at skabe et overblik over “disconnection”-forskningen.
______________________________________________________________________

Moe, H., & Madsen, O. J. (2021). Understanding digital disconnection beyond media studies. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 0(0), 135485652110489 https://doi.org/10.1177/13548565211048969

Digital ikke-brug set igennem fem kategorier: Helbred, koncentration, eksistentialisme, frihed og bæredygtighed.
______________________________________________________________________

Kaun A. Ways of seeing digital disconnection: A negative sociology of digital culture. Convergence. 2021;27(6):1571-1583. doi:10.1177/13548565211045535

Analyse af tre cases på baggrund af en teori om “negativ sociologi”.
______________________________________________________________________

Miyake, A. K. E. (2019). The Paradox and Continuum of Digital Disengagement : Denaturalising Digital Sociality and Technological Connection. Media, Culture and Society, 41(6), 901–913. (Miyake, 2019) https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0163443719853732

Om “disconnection” fortolket igennem kapitalismekritiske teorier.
______________________________________________________________________

Thorén, C., Edenius, M., Lundström, J. E., & Kitzmann, A. (2017). The hipster’s dilemma: What is analogue or digital in the post-digital society? Convergence, 25(2), 324–339. https://doi.org/10.1177/1354856517713139

En artikel om de flydende grænser mellem det analoge og det digitale. Analyser af tre teknologiske artefakter: en vinylplade-tjeneste, lightphonen og firmaet Arturia der laver elektroniske instrumenter der har en analog klang.
______________________________________________________________________

Breines, M. R., Madge, C., & Dalu, M. T. B. (2020). Social media among African students: Recentring typologies of non-use. Digital Geography and Society, 1, 100006. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.diggeo.2020.100006

Artikel om årsager til ikke-brug blandt syd-afrikanske studerende. Der opereres med fire kategorier: 1) manglende adgang til digitale tjenester 2) adgang der er besværliggjort af sikkerhedsproblematikker 3) frivillig ikke-brug begrundet i oplevelse af internettet som distraherende 4) ikke-brug som konsekvens af online diskrimination.
______________________________________________________________________

Hesselberth P. Discourses on disconnectivity and the right to disconnect. New Media & Society. 2018;20(5):1994-2010. doi:10.1177/1461444817711449

Om hvordan retten til at trække stikket diskuteres i akademiske diskurser om ikke-brug, mediemodstand og mediedisruption.
______________________________________________________________________

Syvertsen, T., & Enli, G. (2019). Digital detox: Media resistance and the promise of authenticity. Convergence, 26(5–6), 1269–1283. https://doi.org/10.1177/1354856519847325

Artikel om ikke-brug som udtryk for trang til autenticitet i en stresset og fremmedgørende verden. Gennemgang af tekster der taler om fordelene ved digital detox.
______________________________________________________________________

Casemajor, N., Couture, S., Delfin, M., Goerzen, M., & Delfanti, A. (2015). Non-participation in digital media: toward a framework of mediated political action. Media, Culture & Society, 37(6), 850–866. https://doi.org/10.1177/0163443715584098

Endnu et forsøg på at skabe en klassificering af forskellige former for ikke-brug, herunder ikke-brug som aktiv modstand mod at blive overvåget.
______________________________________________________________________

Park, K. (2020). Factors Related to the Behavior of People Who Have Never Used the Internet for Voluntary Reasons: Cross-Sectional Survey Study. Journal of Medical Internet Research, 22(11), e20453–e20453. https://doi.org/10.2196/20453

En artikel der fortolker data fra survey af Sydkoreanere der friviliigt aldrig har brugt internettet selvom de har haft mulighed for det.
______________________________________________________________________

Fernández-Ardèvol, M., Sawchuk, K., & Grenier, L. (2017). Maintaining Connections: Octo- and Nonagenarians on Digital ‘Use and Non-use.’ Nordicom Review, 38, 39–51. https://doi.org/10.1515/nor-2017-0396

En artikel om 80-årige og 90-åriges ikke-brug af digitale medier, fortalt igennem en række tekno-biografier. Ikke-brug beskrives som nuanceret og kompleks, ikke som udtryk for ren passivitet eller 100% manglende interesse.
______________________________________________________________________

Natale, S., & Treré, E. (2020). Vinyl won’t save us: reframing disconnection as engagement. Media, Culture and Society, 42(4), 626–633. https://doi.org/10.1177/0163443720914027 (Natale & Treré, 2020)

Om kapitalismens appropriering af ikke-brugs tendenser.
______________________________________________________________________

Sutton, T. (2017). Disconnect to reconnect: The food/technology metaphor in digital detoxing. First Monday, 22(6), 1–22. https://doi.org/10.5210/fm.v22i6.7561

Om lighederne mellem digital ikke-brug og mad-metaforer.
______________________________________________________________________

Roundy, P. (2021). Technology rewind: The emergence of the analog entrepreneurial ecosystem. Journal of General Management, 47. https://doi.org/10.1177/03063070211023448

Artikel om det analoge, entreprenante økosystem i turisme.

______________________________________________________________________

Om hvordan globale forestillinger om afkobling clasher med folks ret til at deltage i det digitale liv

Treré E, Natale S, Keightley E, Punathambekar A. The limits and boundaries of digital disconnection. Media, Culture & Society. 2020;42(4):605-609. doi:10.1177/0163443720922054

______________________________________________________________________

Vanden Abeele, M. M. P., Halfmann, A., & Lee, E. W. (2022). Drug, Demon, or Donut? Theorizing the Relationship Between Social Media Use, Digital well-being and Digital Disconnection. Current Opinion in Psychology. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2021.12.007

Overforbrug af mobiltelefoner og sociale medier, fortolket igennem tre metaforer, med anvisninger til forskellige terapeutiske interventioner.

______________________________________________________________________

Hartmann, M. (2021). “Install Freedom Now!” Choosing Not to Communicate with Digital Media at Work and Home. Javnost – The Public, 1–16. https://doi.org/10.1080/13183222.2021.1889831

Artikel om forskellige årsager til at fravælge digitale løsninger, bl.a. i corporate og arbejdsmæssige sammenhænge.

Krigen om opmærksomhed

Der skrives flere og flere bøger om forholdet mellem devices og opmærksomhed, fx “Stolen Focus” som vi citerede her. På fransk er bogen “krigen om opmærksomheden”, “La guerre de l’attention” lige udgivet. Forfatterne udtaler:

”Digitaliseringen af ​​skolerne belaster de offentlige finanser, har en massiv økologisk omkostning og forværrer unge menneskers overeksponering for skærme. (…) De universitetsstuderende, vi møder, bruger alle de tablets, der leveres i klassen, til rekreative formål. Ideen om en digital motor af en ny pædagogik, personliggjort og tilpasset vores tid, er en myte fremmet af virksomheder, der ser skolen som kommerciel mulighed – de bekymrer sig ikke meget for dens pædagogiske rolle”.

Fra et interview i Le Figaro.

NY FORSKNING: ZOOM gør dig 20 % mindre kreativ

Forskere fra Stanford Universitetet har ved hjælp af 600 frivillige undersøgt om videokonferencer er godt for  kreativiteten. Vi springer direkte til svaret: Nej, det er det ikke.
For skærmen gør dig snæversynet.
Hvis du SKAL bruge on-linemøder, anbefales det blandt andet, at slukke for kameraet, når der skal tænkes kreativt, men alt i alt er det bedre at mødes fysisk.
Undersøgelsen viste, at man blev 20 procent MINDRE kreativ af skærmbrug i forhold til fysiske møder.
“Visual focus is a huge component of cognitive focus. When you’re focused on the screen and filtering out the rest of the environment, that spills over into how you approach the task. It’s uniquely bad for creativity because it’s inhibiting broader exploration.”

LÆS MERE HER: https://www.theguardian.com/science/2022/apr/27/workers-think-less-creatively-in-zoom-meetings-study-finds

Fremtidens telefon har drejeskive


Hvad med en smart-phone, med rigtig, analog ringe-tone, to displays, en kontakt hvor du fysisk kan slukke for mikrofonen, hvor alle dine kontakter gemmes på et SD-kort – som text fil, så du kan flytte og printe dem som du vil og ikke mindst, med en god, gammeldags drejeskive, så du undgår lommeopkald?
Den findes og nu hedder den ‘UN-smartphone’ og er opfundet af Justine Haupt, der må siges at være super-tech-dannet, men som hader smartphones. Oprindelig lavede hun een til sig selv i 2020 – men nu er den altså gået i rigtig produktion og man kan købe den som byggesæt for 390 dollar.
Hele historien bag er her: https://www.justine-haupt.com/rotarycellphoneinfo/index.html
Hvis du vil have een – så bestil nu – der er er allerede ventetider til november….
Læs mere her: https://skysedge.com/unsmartphones/RUSP/index.html

 

Vild kærlighed: Analog dating

Vild kærlighed er et datingkoncept hvor 10 unge sejler ned af en flod på en tømmerflåde – parvis. De må ikke have deres mobiltelefoner med.

Guide til udmeldelse af det offentlige digitale Danmark

Analogiseringstyrelsen har modtaget flere henvendelser fra ulykkelige borgere, der ønsker at leve et analogt liv.
I styrelsen er vi ikke modstandere af digitale løsninger, men vi har klart forståelse for borgere, der bliver deprimerede over at bruge skærme eller føler sig magtesløse i systemer, de ikke mestrer eller ikke bryder sig om – og dem er der en del af. Som udgangspunkt kan det godt lade sig gøre, men det er ikke helt nemt.

Første trin i det, er at fremmelde sig digital post.

Fra vejledningen til at framelde sig digital post.

Man skal først henvende sig personligt på Borgerservice, hvilket kan være en ‘catch22-udfordring’, da mange af disse kræver at man bruger nemID for at booke en tid – men mon ikke det går ved almindeligt fremmøde – vi opfordrer i hvertfald til, at man bare går derhen i åbningstiderne.

Før man tager derhen, skal man kigget på et skema og her er det vigtigt, at man tænker over, hvilken begrundelse man vil anvende for at melde sig ud.
Umiddelbart er det ikke sikkert at en analogist kan finde en begrundelse, der passer præcist til den situation, de står i, men det betyder mindre for du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilket et af dem, du passer til: ‘For at blive fritaget fra Digital Post fra det offentlige skal du som udgangspunkt møde personligt op hos kommunen. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst et af fritagelseskriterierne. Du vil blive bedt om at vise legitimation. Du kan få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilket af fritagelseskriterierne, du lever op til.’
Du behøver kun at gøre det en gang – fritagelse for digital post er permanent, indtil man selv vælger det til igen.
Nu er du så fri af Digital Post.

Men hvad så med nemID/mitID?
Det er noget vanskeligere, og kommer til at give dig meget besvær. Du kan nemlig godt blive fritaget, men skal reelt søge om det hver eneste gang, du mødes af et krav om nemID/mitID. Og det gør du meget, meget tit – Danmark er nemlig nu baseret på DIGITAL SELVBETJENING. Du skal benytte dig af digital selvbetjening, når du skifter læge, flytter adresse, søger forskellige offentlige ydelser, bestiller dit sygesikringskort og meget mere. For at kunne gøre disse ting på nettet skal du anvende dit NemID/mitID. Her kan man ikke fritages tidsubegrænset ligesom med digital post. I stedet skal du ansøge om fritagelsen hver eneste gang, når du eksempelvis skal foretage en af ovenstående handlinger. Og der er kun en vej – snak med kommunen/borgerservice. Ønsker du en fritagelse for digital selvbetjening, skal du enten møde personligt op hos Borgerservice eller ringe til dem. Her er det nemlig ikke et krav, at du selv møder op. Efter du har givet Borgerservice din anmodning, vil de vurdere, om du kan fritages eller, om det ikke er muligt. Det er altså en subjektiv vurdering, og bedste argument er vel, hvis man ikke har en computer eller en smartphone eller netforbindelse. Bliver du undtaget, vil den specifikke kommune selv beslutte, hvordan du ellers skal udføre den pågældende handling. Det kan eksempelvis være, at de giver dig en blanket, du skal udfylde skriftligt eller, at de hjælper dig med at gøre det via en computer.

Det er kort sagt surt og træls.

Hvis du ikke kan slippe for nemID/mitID, så anbefaler analogiseringsstyrelsen en kode-viser istedet for en app – den er konkret, den kan ligge i din lomme og du kan tage den med på bibliotek eller borgerservice når du skal logge ind. Læs mere om den her: https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/mitid-identifikationsmidler/mitid-kodeviser/?language=da-dk

Vi ved godt, at den også er digital. Men noget mindre end appen – og som sagt: Danmark er digitalt selvbejent – det kommer vi nok ikke udenom. Hvis du føler, at det er der da ingen der har spurgt dig om, har du til gengæld ret. Og her fra styrelsens side fastholder vi, at vi bør have ANALOGE RETTIGHEDER, så det arbejder vi naturligvis på i fremtiden – og det håber vi også du gør, evt. ved at printe rettighederne og give dem til nogen på kommunen – de er ikke forpligtede til at følge dem, men måske de fik en tanke?

Det digitale omfatter desværre ikke kun nemID/mitID og eBoks. Det er overalt. Dit liv vil ikke blive nemmere uden det, tværtimod vil du møde modstand og besvær.
Til gengæld er du med til at holde de analoge våger åbne, så alt ikke fryser til. Det er måske også værd at tage med?

PS: Send os en besked om dine erfaringer, hvis du prøver og lykkes?

Link om fritagelse: https://www.legaldesk.dk/artikler/fritagelse-for-digital-post-og-nemid

 

Folk Rebellion

Folk Rebellion er et brand der arbejder for såkaldt “digital wellbeing”. Vejen dertil foregår gennem analogisering!

Technology that was meant to simplify our lives has lead us astray and away from the real world… into a virtual one. Our brand hopes to empower people with knowledge and create pieces of art and clothing that spread our message for a simpler and happier analog way of life.

Læs mere på https://www.folkrebellion.com/

Analoge fotos trender

Billeder taget med analoge kameraer, der bruger filmruller, fylder mere og mere på sociale medier, skriver dr.dk denne uge. 

Man kan drage parallel til vinylpladen, som er modtendensen til Spotify og til slow brew-kaffe, som er modtendens til espressomaskinen. Og her ser man de analoge billeder som en modtendens til de digitale billeder, vi i massevis tager med vores iPhone, forklarer trendforsker Louise Byg Kongsholm. Ligesom Analogiseringsstyrelsen mener hun, at analogiseringen skal ses som et opgør med det liv der: “bliver mere og mere digitalt, blankt og strømlinet”.