Mennesker bliver filmet for første gang!

David Hoffmans mennesker fra Wall Street i NY anno 1979 virker meget ægte – helstøbte og direkte og sårbare.
Måske fordi det er første gang, de bliver filmet? Hvad er der sket med os siden? Og kan du, som analogiseringsstyrelsen, mærke en længsel efter at genfinde dig selv i gadebilledet, uden at tænke over, om nogen filmer?
‘I found this collection of “outtakes” in my archive. I shot these interviews on the streets of New York in the late 70s when I was doing a documentary on the coming of the information age. As I look at it, it shows me that in a way, nothing has changed, and in a way, so much has changed. Notice that most people had never been filmed before. With the coming of cell phone video, very few can say that today’

Arbejdscomputeren – der førte til resten

P3 har lavet et lille stykke enddog meget skarp satire over, hvad computere har gjort ved os….av…

Smartphones giver kontrol – men stjæler nærvær

‘Det kan lyde som noget værre hippiesnak. Men smartphonen er i min optik et udtryk for, at vi mennesker har et stort begær efter at kontrollere, hvad vi bruger eller spilder vores tid på.’
Katja Bitsch skriver om det gode analoge liv med en gammel Nokia – og samtaler om vej og vind.
https://www.information.dk/debat/2019/08/aldrig-ejet-smartphone-stjaeler-naervaer

 

Gigatrend

Data er det nye Co2

…we need a social, systemic approach to deal with our data emissions. An environmental approach to data rights…

Fra
: Data isn’t the new oil, it’s the new CO2

Pessimisme som positiv, rensende kraft?

I sit essay, The Fallancy of Techno-Optimism, tager Nicholas Phillips fra ‘Quillette’ et livtag med et problem, der også har naget analogiseringsstyrelsen, nemlig at kritik af ny teknologi meget nemt kommer til at ligne pessimisme og at pessimisme ikke bare er en dårlig, ‘nedtursagtig’ følelse, den kan også bruges til understøtte det modsatte, optimismen, i det her tilfælde den hylende, Elon-Musk-glade, eksponentielt baserede liberale techoptimisme, hvis essens er, at ingen kan stå i vejen for sandt skabende iværksætteri, og at kritikerne af fremskridtet er nogen, der prøver at få vand til at løbe opad, og altid ender med at tage fejl.

Techoptimister elsker histoirer om førstebølgemaskinstormere, Luditterne, der ødelagde vævene, udelukkende fordi de truede dem på deres brød, men som Nicholas Phillips gør opmærksom på, så var det nok mere ændringen af deres liv, de forsøgte at beskytte.

En af konsekvenserne af den industrialisering, luditterne gjorde oprør mod, var som bekendt de fossile brændstoffers revolution, et fremskridt, der i dag må siges at have vist sig at have en række bagsider som ingen forudså dengang.

Og så er der internettet. Blev det hvad vi regnede med? Nicholas Phillips er i tvivl:

“Another massively successful innovation undergoing a re-evaluation of its own is the internet itself. Optimists promised emancipation: knowledge would be democratized and civil discourse would flourish. Now, we understand that the internet is also a highly effective system of control. Incentives to commodify personal information have resulted in more and more of our daily lives becoming subject to data collection, transforming our economy into a surveillance ecosystem. This renders our conduct “visible” to states, which can punish us for it—as China is doing now through its dystopian “social credit” system. The whole thing could turn out to be a terrible mistake—we don’t know, because we’ve never had to solve this problem before. The fact that we previously solved the problem of the telegraph is irrelevant. One could probably fill a podcast—call it the “Optimists’ Archive”—with inappropriately rosy predictions about the wonders of new technology.”

Nicholas Phillips maner til en vekselvirkning, en udveksling mellem pessimisme og optimisme.

Det er et standpunkt, vi hylder i Analogiseringsstyrelsen, hvor vi fortsat vil forsøge at favne begge dele: Vi må således ikke lade begejstringen over det analoge stå i vejen for, at at der kan vise sig andre muligheder og vi er fuldkomment bevidste om, at analogiseringen ikke er eksponentiel voksende og vi bør bruge al vores energi på at sikre, at den indføres nænsomt og i respekt for det eneste, det handler om, mennesket.

Læs Nicholas Phillips essay her: The Fallacy of Techno Optimism

Billed-leg med Algoritmer


Der kommer mere og mere software med sensorer i det offentlige rum, heriblandt en del, der er lavet til at detektere og genkende personer – noget, der har udfordret os mennesker til at være kreative og finde nye måder at snyde og lege med den software på.
Nu kan du printe et billede og hænge det om halsen, det får algoritmen YOLO2 til at tro du er et testmønster, et af de billeder, den er trænet på, og ikke en person. Billedet tager så at sige YOLO2 tilbage til barndommen, hvor den falder lykkeligt til ro, mens personen, den kigger på, kan glæde sig over farverne, mens hun eller han går ubemærket rundt. Det er som sagt kun een af de algoritmer, der holder øje med os, der bliver fuppet her, stort set al anden software til genkendelse af mennesker lader sig ikke umiddelbart narre, endnu.

Her hos Analogiseringsstyrelsen hepper vi på fremskridtet og håber på flere sjove og farvestrålende billeder, vi kan gemme os bag!

LÆS MERE hos The Verge:
https://www.theverge.com/2019/4/23/18512472/fool-ai-surveillance-adversarial-example-yolov2-person-detection

Genindfør brevduer mod cyberkrig

Den ansete amerikanske militærhistoriker Frank Blazich fra Smithsonian National Museum of American History slår et slag for brevduen i en elektronisk tid:
‘Considering the storage capacity of microSD memory cards, a pigeon’s organic characteristics provide front line forces a relatively clandestine mean to transport gigabytes of video, voice, or still imagery and documentation over considerable distance with zero electromagnetic emissions or obvious detectability to radar. These decidedly low-technology options prove difficult to detect and track’, skriver han, og tilføjer, at duer heller ikke taler over sig, hvis de bliver forhørt.
Analogiseringsstyrelsen glæder sig over tanken og minder om det ubrydelige venskab mellem mennesker og dyr – vi bebor samme planet og kan have glæde og gavn af hinanden.

Smid den i havnen

Jesper Svendsen sendte os denne musikvideo i dag, hvor han giver sit musikalske bidrag til debatten. Det er en rigtigt god sang, med en hel masse analoge apparater i. TAK :)

Why analogue design still endures

Nemlig! “The digital revolution was supposed to bury everything from film cameras to record players to pen and paper. But after a long, slow slide many of these analogue objects are undergoing a renaissance.”

Og:

Choosing to use analogue processes and products permits design with minimum distraction and interference ­­– no Instagram checking, no emails, no pinging sounds to interrupt the process. Its results are far from perfect or polished, but they also don’t tend to get bogged down in details, such as the precise shade of blue the font should be, when you really just need to write the text or get doodling.

Læs mere på BBC , køb “The Revenge of the Analog“, ellers læs New York Times’ artikel om bogen (som vi altså ikke selv har læst endnu).