Det syder og bobler: Fingrene væk fra vores opmærksomhed?
I et stort essay i den engelske avis The Guardian, en publikation, der desværre har solgt sin sjæl til openAI, men som stadig, på dampene og på trods, leverer interessante artikler, skriver historieprofessor D Graham Burnett fra Princeton University, filminstruktør Alyssa Loh og forfatter Peter Schmidt om OPMÆRKSOMHED, om at vi må standse techgiganternes menneskelige ‘fracking’ af os, og det er det vigtige, at det ikke er for sent. Det, som de byder ind i, er kort sagt Shoshana Zuboffs ide om ‘Surveallance Capitalism,’ hvor vi alle sammen bliver brændstof for de store techgiganters umættelige hang til data, som de på forunderlig vis formår at trylle om til penge, som de øjeblikkeligt bruger på at forsøge at opnå verdensherredømme og/eller komme ud i rummet, væk fra alle vi idioter og undermennesker, der står med snuden nede i vores telefoner.
Forfatterne er medlemmer af ‘Friends of Attention coalition’, og har skrevet ‘ATTENSITY! A Manifesto of the Attention Liberation Movement (Particular)’.
We write as representatives of a fast-growing and increasingly well-organised movement, focused on pushing back against the human frackers, and giving shape to a new politics of human attention. At the heart of our efforts? The formation of broad coalitions devoted to the politics of human attention, the practice of diverse forms of study that call forth the life-giving powers of the mind and senses, and the promotion of sanctuary spaces for the protection and cultivation of the kinds of attention that make life good. We call this work attention activism.
Forfatterne i dette Essay opfordrer altså til det, de kalder ‘Opmærksomheds Aktivisme’ – det lyder godt, omend det ikke fremgår rasende klart, hvordan det skal gøres – noget med at få formuleret en politik og skabt en global bevægelse, lidt som klima-bevægelsen, siger de, og det er måske ikke det bedste udgangspunkt, egentlig, ikke i form af resultater, i hvert fald?
Her fra Analogiseringsstyrelsen har vi siden 2018 talt for, at vi lever bedre og mere fuldt, når vi stræber efter det analoge, at vi lægger vores kræfter i den retning istedet for den digitale. Vi er glade for, at der kommer flere dansende stjerner på firmamentet, der kan se, at den nuværende kurs for menneskeheden fører os direkte mod dumhed, apati og angst. Herhjemme har vi tiltag som Kritik Digital og Danmark Skifter, meget fine bevægelser, men også med fødderne solidt plantet i forestillingen om, at vi bare skal have det digitale under kontrol og holde op med at være ‘digitalt bekymrede’, ikke reducere det til et absolut minimum eller forlade det helt, for ‘Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande’, som det hedder sig og ingen er åbenbart villige til at lægge skærmene helt væk og dermed træde helt ud af det rum, hvor den menneskelige ‘fracking’ efter vores opmærksomhed foregår: Vi skal åbenbart holde fast i skærmene – bare med en anden hånd?
Der er gode takter hos ‘Friends of Attention coalition’. De har blandt andet udgivet en guide til RADIKAL OPMÆRKSOMHED, som er interessant. Den opfordrer til at lave ‘studys’ eller klubber for syning, sang eller andre analoge ting, vi som mennesker kan gøre SAMMEN, ikke via skærme.
For hvis vi skal skifte, bør det være fra digital til analog – ikke fra en slags digital til en anden, synes vi. Det analoge er den vej, der er mest velbetrådt, fordi vi har været der før som menneskehed. Det er en på overfladen besværlig vej, men den er billig, den virker under krig og krise og kræver blot at vi genindfører analoge rettigheder og standser automatiseringen af det menneskelige og manualisere os frem i stedet.
Og vi mener, der er noget konkret at gøre: Tag dit første analoge skridt i dag (Hold op med at tænke i likes og visningstal, skriv et brev, lyt til FM-radio, brug kontanter, ring til nogen, lav noget musik, læs en bog?) og bliv ved med at gå, til du ikke kan mere.
Bagefter tager du nogen i hånden og går videre.
Og tilsidst, så er vi mange nok?
