Skrivemaskine/Notesblok/Radio=Laptop/iPad/Bluetoothhøjtaler

Dette er en slags historie om tre billeder, dem, du kan se hverover. De stammer fra den svenske instruktør Ingmar Bergmans film ‘Tystnaden’ fra 1963. Det er en aldeles fremragende film, men dette er ikke nogen anmeldelse, blot en række tanker der opstod, i mens jeg så den. For nogen gange er meget klart tænkte film nemlig også sært profetiske helt op i de nye tider vi lever i i dag og ofte uden at det var det, der var intentionen.

Hovedpersonerne er søstre, og de befinder sig på et hotel sammen med en 13-årig dreng. Den ene søster er forfatter og ses flere gange skrivende på en rejseskrivemaskine, der minder meget om en laptop i udseende.Notebook ...
Og skrivemaskinen, den gør jo det den slags skal, den er en slags ‘instant-printer’ og den skaber ord på papir, ord der kan deles med andre og potentielt trykkes som bog og det hele foregår glidende og forståeligt og helt uden brug af software eller lysende skærme i et apparat, der faktisk ikke fylder meget mere end en bærbar computer, men som kører helt uden strøm eller internet.


Forfatteren skriver også i hånden, på noget, der har nøjagtig samme størrelse som en iPad pro: Det er en A4 blok i en mappe, der kan lynes sammen, det hele i et design der faktisk efterlignes af de, der laver tasker til netop iPads.IPad mini Leather case. Personalized Zipper leather folio. | Etsy

Og så er hun i besiddelse af en radio, den er nok indstillet på mellembølge, som hun hører Johan Sebastian Bach på. Lyden er flot. Radioen er batteridrevet og kan sandsynligvis spille i ugevis før batterierne skal skiftes.
Den har et lille håndtag, så hun kan bære den rundt i rummet, ja tage den med sig hvor som helst, om hun skulle ønske det, ganske som man i dag med en bluetooth-højtaler af samme størrelse kan afspille digital musik via en smartphone. Vi har således at gøre med tre ting fra 1963, der af udseende, funktion og effekt er tæt på noget, vi i dag kalder moderne: Tingene fra 1963 kan bruges til at nedfælde tanker med maskinskrift siddende ved et bord, lave håndskrevne noter liggende i en seng på en blok i et pænt læderetui og afspille musik i de værelser, der nu passer en, i et bærbart, ledningsfrit apparat.

Men hvad adskiller så tingene fra 1963 fra deres moderne søstre? De moderne ting er kendetegnet ved højt energiforbrug, ikke mindst fordi det, der i 1963 var en enkel radio, nu er vokset ind i alle de ting vi ellers bruger og dermed er gået fra at være et enkeltstående apparat, der gjorde det vi bad den om, uden at fortælle andre, hvad vi lyttede til, til et konstant krav om at være forbundet til et altomfattende netværk, der ikke kun tillader modtagelse, men i stigende grad også kræver afsendelse af signaler. Signalerne, det er ikke længere (kun) tonerne af Johan Sebastian Bach, de er nu bredt betegnet som DATA, og disse data omgiver os, ja, indhyller os som en kappe, vi er tvunget til at bære, for at gøre de simple ting, vi gerne vil: Udtrykke os og modtage musik.

De moderne ting er også svære at reparere, hvis de går i stykker, fordi de er så ekstremt komplekse. Den kompleksitet ville være helt uforståelig i 1963, hvor enhver fornuftigt tænkende forbruger ville undre sig over sammenblandingen af funktioner: Hvorfor skal en laptop og en iPad/tablet, der tydeligvis er designet til at skrive på, også kunne bruges som et passivt underholdningsmedie med adgang til hele verden? Og hvad skal man med en bluetooth-højtaler, der lader som om den er singulær og fritstående, men samtidig helt afhængig af bluetooth-radio-adgang til en smartphone? Hvem har dog fundet på det og hvad skal det til for? Og vil det sige, jeg hele tiden skal have en stikkontakt i nærheden for at jeg kan skrive, lave notater eller høre musik, ville nogle af spørgsmålene lyde fra mennesket af 1963, tror jeg.

Hvis man skal forsøge at svare mennesket af 1963, så bliver det for alvor svært. For jo, man skal være i nærheden af en stikkontakt med strøm og et internet-adgangspunkt for at leve i den moderne verden. Som det er nu er vores tilsyneladende ledningsfri tilværelse tidsligt skarpt afgrænset, ja indhegnet af batteriernes brændetid, noget vi for det meste har glemt, da opladningen typisk foregår om natten, mens vi selv sover og drømmer og dermed bevæger os i helt andre verdener, hvis mangel på realitet er den egentlige udfordring for vores daglige insisteren på en fast, urokkelig virkelighed.

Den sidste tanke jeg havde da filmen var slut, og det er en god film, der i virkeligheden handler om følelser og det umættelige savn af Gud, ja det var, hvad der egentlig ville være sket, hvis vi i stedet for at gøre vores verden så ekstremt kompleks ved at forbinde alting til et netværk, der er helt afhængigt af enorme skjulte, eksorbitant energibrugende infrastrukturer i form af datacentre, havde videreudviklet på de ting, der allerede var i 1963?

Ville vi have haft fantastisk lette skrivemaskiner med utroligt bløde taster og farvebånd, der varede for evigt og glitrende notebøger med sider af ukendte materialer, hvor man kunne rette og slette uden at slide papiret?

Ville radioen, dette revolutionerende analoge apparat, kunne spille et helt år med moderne litium-ion-teknologi og ville vi alle sammen have fået hver vores station vi kunne sende til hinanden på?

Og ville vi mon lytte?

Digital sluknulogiforståelse på skoleskemaet

I Styrelsen har vi netop etableret et nyt nationalt Videnscenter for digital sluknulogiforståelse.

Centeret skal arbejde for etableringen og implementeringen af en helt ny faglighed i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Forhåbningen er, at der etableres et selvstændigt fag, som kan klæde eleverne på til at forholde sig kritisk og myndigt til en fremtid, hvor det at slukke digitale teknologier bliver en stadig mere efterspurgt kompetence.

”Ambitionen er, at alle børn og unge uanset, køn, postnummer eller social baggrund får viden om digital sluknulogiforståelse, så de konstruktivt og kritisk kan deltage som demokratiske borgere i et analogiseret samfund, hvor de fysiske fællesskaber blomstrer, og hvor folk ser hinanden i øjnene. Centeret vil udvikle en viden, som giver børn og unge mulighed for at medskabe de digitale sluknulogier, som skaber rammerne for vores analoge hverdag, og understøtter vores forpligtende fællesskaber og demokratiske samfund”, udtaler Analogiseringsdirektør i Region Aarhus, Niels Jakob Pasgaard.

Centeret er endnu ikke støttet af nogle fonde, men det forventes at bl.a. Villum Fonden, Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden henvender sig til Styrelsen inden for den nærmeste fremtid med lovning om et tocifret millionbeløb.

”Det analoge element i vores liv forsvinder ikke. Det er kommet for at blive. Det gælder både os voksne og for vores børn. Derfor er det helt afgørende, at vi skaber mere viden om, hvordan alle børn kan få et sundt forhold til deres analoge liv. Jeg vil gerne, at alle børn og unge i deres skolegang får viden om de analoge fællesskabers konsekvenser for både dem selv og samfundet. Derfor er jeg rigtig glad for det nye videnscenter”, kunne man forestille sig at Mattias Tesfaye ville udtale om initiativet.

 

Problemer med analog adgang til fitness

Luca mener han som deltidsanalogist bliver diskrimineret af sit fitness center. De har udfaset de gamle medlemskort, og nu skal man låse sig ind i centret via en app.

– Jeg er selvfølgelig irriteret, fordi det rammer mig, men jeg begyndte også at tænke over, at det er forkert på mange niveauer. At udelukke folk, der ikke har en smartphone, folk, der ikke vil have en smartphone med sig, eller ældre mennesker, der normalt ikke har smartphones. Så jeg ser det som en form for diskrimination, siger han.

Læs mere på Avisen Danmark. Tak til Birgitte for tippet!

 

 

 

Anmeldelse – Argumenter for mennesker

Det er ikke tit at der dukker litteratur op på vores radar, der har samme projekt som vores: at forholde sig til det værdifulde ved (det analoge) ved mennesket. Det fortjener særlig opmærksomhed! Der er tale om Christiane Vejløs bog “Argumenter for Mennesker”.

At føle, at elske, at sanse
Bogen består af to dele – en introduktion til hvor AI er nu, inkl. et skema over to sider med vurdering af hvilke opgaver AI løser allerede nu, og en del der isolerer det positivt menneskelige i ni egenskaber: at føle, at elske, at være social, at sanse, at være god, at fejle, at skabe, at tro og at dø. Bogen afsluttes med hvordan vi skal navigere i fremtiden, og der beskrives to scenarier.

Vejlø hylder ikke kun mennesket, hun inddrager også mange af de problemer der er forbundet med kunstig intelligens, AI og Big Tech: tendensen til at sende ufærdige og utestede produkter på markedet, ikke at tilpasse tjenester og brugerflader til vores hjernes biologiske behov og andre der skaber “uacceptable kollaterale skader”.

Det er svært at være uenig i mange af Christiane Vejløs pointer ang. menneskelige kvaliteter, men det gør ikke “Argumenter for mennesker” nem at læse. Det overordnede projekt står klart, men mange af de forskellige fænomener der tages under behandling fremstilles nogle gange for enkle, for uskyldige, for naturlige, for klare og den klæder dem ofte i et skin af naturlighed og selvindlysende “fakta”.

At være god til at formidle ved at kompleksitetsreducere er beundringsværdigt, men når det overskygger afgørende forhold ved vores forståelse af en sag, kan den egenskab spænde ben for sit  projekt: at gøre os klogere.

Opstillede dilemmaer
Mange dilemmaer bliver præsenteret i lidt for pæne og i for symmetriske “både-og” opstillinger, og meget langt fra virkelighedens magtkampe, hvor folk skal ofre noget vigtigt for at ændre adfærd, hvor der er vindere og tabere, hvor beskidte kompromisser indgås, hvor karrierer risikerer at styrte i grus hvis man træffer et forkert valg, hvor der skal prioriteres iskoldt og benhårdt og helt ind til knoglen (og nogle gange forbi den) og hvor ting altså kan gøre rigtig ondt.

Hvad med de irriterende mennesker?
Noget af det der gør teksten svær at pakke ud, er det idealiserede menneskebillede: ja, i deres rene form er de forskellige menneskekvaliteter teknologierne overlegen, men de findes meget sjældent samtidigt og i deres rene form i rigtige mennesker. Nogle mennesker er jo asociale, irriterende, fatter ikke en meter, meget forudsigelige og generelt irriterende. De kan også bare være fattige, ressourcesvage, uden indflydelse og indsigt. Det virker som om de bliver placeret i periferien af Vejløs menneskeatlas.

Det er måske en unfair kritik og ikke forfatterens hensigt, men i prioriteringen ligger der en implicit forestilling om at menneskets relevans er at konkurrere indenfor det elite-menneskelige – hvis vi bliver chefkokke og violinbyggere og vinbønder og filosoffer og designere og DJs skal det nok gå. Men hvor efterlader det de mennesker dem som ikke har større ambitioner, dem der godt kan li’ repetitivt arbejde, dem som af forskellige årsager, eller i bestemte perioder af deres liv ikke magter at deltage i den slags konkurrence?

Hvad med omkostningerne ved mennesket?
Og så er der en tavshed omkring omkostningerne ved at sikre de bedste rammer for at mennesker bliver empatiske og kreative og sociale. Det er noget kærlige familier sikrer mulighed for, og/eller en effektiv velfærdsstat. Men hvad er Big Tech og AIs forpligtelse for de rammer – der hvor man skaber de mennesker som Vejlø hylder? Hvordan er det nu det forholder sig med smartphones og trivslen i familierne, læringen med chromebooks og skattebidragene til velfærdsstaten, svækkelse af demokratiet pga. desinformation, online-radikalisering?

Der er mange velmenende appeller til det vi skal huske at være opmærksomme på og hvad vi skal skrue ned for og gøre os seriøse overvejelser omkring. Men hvad er Vejløs svar på hvad der absolut bør forbydes, stoppes, standes, forhindres? Eller hvad der absolut bør promoveres eller forfordeles på bekostning af noget andet? Der er ikke rigtig nogen, og dermed er der også et fravær af konkrete slagplaner og taktikker til at inddæmme AIs værste effekter eller til at sikre de bedste rammer til at høste dens potentialer (og hvad de koster, og hvem der skal have adgang til dem). Der spilles sikkert, selvom der er en vis grad af risikobevidsthed på spil i bogen. Der lægges mest af alt op til, at vi læser bogen og snakker civiliseret om det i råd eller nævn eller udvalg, sammen med ressourcestærke ligesindede der igennem deres livstid har oplevet en vis myndighed overfor teknologierne.

Jeg ved ikke om nutidens og fremtidens ofre for uansvarlig Big Tech, vil synes at der er noget de kan bruge til noget.

Myten benægter ikke visse ting, dens funktion er tværtimod at tale derom. Men den renser dem simpelthen, den gør dem uskyldige, begrunder dem i naturen og i evigheden, den giver dem en klarhed som ikke er den der fremkommer ved en forklaring, men en konstatering.

Roland Barthes, “Mytologier”


Atomkraft, privatliv, bureaukrati
Der er mange myter på spil i Vejløs tekst – konstaterende sætninger der ‘uskyldiggør’ og renser en række forhold der ved nærmere eftersyn dækker over vilde uenigheder og tovtrækkerier, for at nævne nogle ganske få eksempler:

Myte
: I Danmark har vi høje standarder indenfor etik og privatliv – kontrapunkt.
Myte: Den klimavenlige atomkraft er en afgørende spiller – kontrapunkt.
Myte: Bureaukrati forhindrer innovationer – kontrapunkt.

Teknikken at fremstille komplicerede forhold uskyldigt og konstaterende, gør sig især gældende i oversigten over hvilke opgaver AI løser. At babysitte? At deltage i samtaler i rollen som ven eller kæreste? At være sommelier? At være sagsbehandler? Listen kan læses som et katalog over teknologers vilde påstande og fantasmatiske tillid til deres produkter – eller som en fornærmelse af det professionelle menneske og en undervurdering af alt det som det kompetente menneske gør med sine redskaber. Inklusive AI.

Hvis du vil videre med de problemstillinger Vejlø rejser, så tror jeg du skal herhen: “Insolvent – How to Reorient Computing for Just Sustainability” af Christoph Becker.

“Argumenter for Mennesker” af Christiane Vejlø kan bestilles her

Analogiseringsstyrelsen: Her er den gratis løsning mod problemer med Google Analytics

Google analytics logo

Logo for Google Analytics, et hjemmeside-overvågningværktøj

Der er opstået panik blandt danske hjemmeside-ejere.
EU har kendt brugen af Google Analytics ulovlig ifht. GDPR og især SCHREEM2 afgørelsen, hvor overførsel af data udenfor EU, her USA, er et massivt problem, da USA generelt, og i forhold til FISAR(Foreign Intelligence And Surveillance Act) betragter data fra andre områder end USAs egne  som fair game, der ikke er underlagt nogen regler for brugen af. Det åbner for industrispionage og meget andet, derfor vil EU ikke have det. Google analytics har eksisteret siden 2005, dengang Google stadig havde det nu forladte slogan: Dont Be Evil og det er det mest brugte analyseværktøj til hjemmesider i hele verden.

Derfor er hele det danske hjemmesidelandskab – inklusive store dele af det offentlige – badet i Google Analytics, der har været VÆRKTØJET til at måle trafik og lave lagkagediagrammer til direktionen med. Og så er det et godt værktøj – til at snage på brugerne.
Her hos Analogiseringsstyrelsen vil vi ikke have dine data. Vi bruger ikke Google Analytics. Vi betragter data som atom-affald, de har de med at være radioaktive og være svære at gemme sikkert. Derfor tracker vi ingenting. Vi aner ikke hvor mange der besøger os. Og vi ved heller ikke, hvem i er. Og sådan skal det blive ved med at være. Og det har nu vist sig at have den side-gevinst, at vi har sparet  penge. Som vi ellers skulle have brugt, hvis vi ellers havde brugt Google, og nu var nød til at sadle om.

Vi vil ikke have dine data. Det holder vi for meget af dig til. Og så synes vi, her i styrelsen, og som privatpersoner, ikke om, at man snager på andre. Det er klamt at lave data på folk uden at spørge dem først – i hvertfald og især, når de data peger direkte tilbage på en identificerbar entitet. Og data indsamlet uden specificeret formål har et navn: Overvågning. Vi ved også godt, at overvågning kan være til det bedste – men der bør være en konkret trussel FØR man iværksætter den. Det mener vi  bestemt ikke det at læse en hjemmeside udgør. En trussel. Altså. Og vi mener også, man godt kan lave hjemmesider uden at vide, hvor mange der besøger dem, hvor de kommer fra, og hvor de ellers går hen bagefter. Vi ønsker at stille tankegods – mere eller mindre forfinet – til rådighed. Ikke at lave arkiver over politisk tvivlsomme personer. Så nej og igen: Vi gemmer ikke noget om dig.

Vi vil helst ikke vide noget, eller det vil vi gerne, hvis du sender os en meddelelse via vores ret anonyme postsystem, hvor vi helt bevidst ikke beder om din mail eller andre oplysninger.

NB: Selvom VI ikke spionerer eller snager i dine private sager aka hvilke sider du besøger, så kan det godt være, der er andre, der gør det, ja det er faktisk overmåde sandsynligt. Og hvis du er en af dem, der tracker og gemmer til formål der handler om andet end vedligeholdelse og drift, ja, så håber vi, du holder op med det.

Husk at verden er analog.

 

Beskyttet: To do list

Der er intet uddrag, da dette er et beskyttet indlæg.

The Analogue Rights

1. The authorities can never require citizens of Denmark to be connected to the Internet or to be in possession of mobile phones.
2. The authorities may not require a citizen to be in possession of computers, smartphones or other similar devices in order to obtain the service to which they are entitled.
3. All citizen services must cater for both digital and analogue Danes.
Citizens must be able to physically meet a responsible, human representative of the systems that have made a decision on their behalf. The representative must be able to explain the decision in an easy-to-understand and legally sound manner. In case of doubt, human, legal estimates should take precedence over algorithmic decisions.
Citizens must be free to choose between digital or analogue treatment by the authorities.
6. Digital self-service must be an offer. Not a requirement.
7. It must be possible to hand over and submit relevant case files in a reassuring manner in paper form.
8. The citizen must have the opportunity to reply to the authorities by letter or in person.
9. The state, municipality and other relevant authorities must recognize and work on the principle that they exist for the citizens, regardless of the citizens ‘approach to the authorities’ offers and requirements.
10. Citizens of Denmark have the inalienable right to renounce digital treatment of the authorities and thus be able to live their lives as they wish, also outside the Internet, without further justification, and the authorities undertake to support their life choices.

Sludder og vrøvl! Det analoge univers forsvinder ikke…

“Den 40-årige Anders Baumann er en af de få danskere, der helt bevidst har valgt computeren og smartphonen fra. Han klarer sig stort set med en mobiltelefon til 199 kr.” skriver JP i denne uge.

Artiklen er et super portræt af en mand, der har valgt det digitale miljø ryggen fordi han til enhver tid vil foretrække at sidde over for og have øjenkontakt med det menneske, han kommunikerer med. Hans “beslutning er ikke drevet af en rebelsk holdning til internettet – eller en fordømmelse af dem, der boltrer sig i det digitale univers. Han føler sig bare ganske enkelt ikke tiltrukket af den digitale verden og foretrækker at leve i den analoge“, udtaler han.

Jesper Bo Jensen, som er direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, udtaler i artiklen, at danskere som Anders Baumann, der sætter sig uden for den digitale verden, snart vil være fortid: “I dag er det stadig muligt at fungere i et analogt univers, men om 20 år er det definitivt slut,“, siger han og forsætter: “Det er i den forbindelse væsentligt at huske på, at de generationer, der nu vokser op, slet ikke kender det analoge univers“. Men det er jo ganske enkelt noget sludder.

Nu gør Analogiseringsstyrelsen sig ikke i hverken gætværk, glaskugler eller fremtidsforskning. Men vi tillader alligevel at komme med en forudsigelse: Om 20 år vil det stadig være muligt at fungere i et analogt univers al den stund konversation, madlavning og en god løbetur trods alt er på det analoge spektrum. Mennesket er et biologisk væsen – også på trods af digitalisternes forsøg på en sælge løsninger, der understøtter det modsatte.

Retten til hvile: Portugisiske chefer må ikke e-maile ansatte udenfor kontortiden

Portugal har forbudt chefer at sende sms’er og e-mails til deres ansatte uden for arbejdstiden som led i en ny lov, der kaldes “retten til hvile”, skriver BBC og en række andre medier. Formålet med initiativet er at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv som reaktion på den stigende udbredelse af online baseret hjemmearbejde. Et fænomen, som kan føre til en følelse af isolation. Det anerkender de portugesiske myndigheder, som nu kræver, at virksomheder i Portugal aktivt afhjælper dette ved at arrangere regelmæssige fysiske møder ansigt-til-ansigt.

Portugal har i øvrigt en organisation, der hedder Offline Portugal. Den kan du læse om – og måske lade dig inspirere af – her.

Epidemi af nærsynethed blandt børn. Forebyggelse: sluk skærmen og gå udenfor.

For øjeblikket kan det mest effektive forebyggende kur være, at små børn bruger mindre tid på skærme og meget mere tid udendørs“, udtaler Dr. Neil M. Bressler, som er øjenlæge tilknyttet Johns Hopkins Medical Institutions i en artikel, der  fortæller, at en stort set ukendt epidemi af nærsynethed eller nærsynethed rammer børns øjne. Og det er et globalt problem. Generelt har en høj intensitet af udendørslys en vigtig indflydelse på øjets form, hvilket igen påvirker, om billeder ses tydeligt. Så måske er forebyggelsen ikke så vanskelig og dyr endda?

Læs hele artiklen her