Fuldmægtig: Få et analogt beredskab!

Fuldmægtig Kjærulff har skrevet en kort klumme I ‘FRIVILLIG | Beredskab NR. 2 | 2026‘ under overskriften: Har du en analog backup?

Læs den her: https://frivillig.beredskab.dk/p/frivillig/nr-2-2026/r/5/8-9/8141/2164296

Utopisk nyhed: regeringsflertal indgår analog pagt

Utopisk nyhed:  Den nye syvkløverregering har som sit første politiske udspil lanceret “den analoge pagt”, en 4-års plan for en omfattende analogisering af hhv. den offentlige forvaltning, uddannelsessektoren, samt kultur-, sport-, turisme- og fritidsområderne. Forskning, industri, erhverv og forsvar er i mindre grad omfattet af planen, men også her forventes gennemgribende analoge reformer.

Analogisering er en lavthængende frugt“, udtaler statsministeren, “med et snuptag kan vi øge læring, produktivitet, trivsel, sundhed, bæredygtighed og ikke mindst styrke vores suverænitet. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal analogisere med hovedet under armen, det siger sig selv”, udtaler hun.

Initiativet vil blive ledt af den nye analogiseringsminister, der med støtte fra en bred koalition af eksperter, forventer at rulle de første konkrete initiativer ud, allerede i efteråret 2026. “Vi glæder os til at komme i arbejdstøjet“, udtaler den nye minister, og bemærker: “vi har fået et stærk mandat, som vi skylder borgerne at bygge sund og visionær politik på – og ikke mindst: konkrete, praktiske og brugbare resultater“.

Ringbind med den analoge pagt

STEM ANALOGT!

Det trækker angiveligt op til folketingsvalg og Analogiseringsstyrelsen vil gerne opfordre til, at hovedtemaet bliver menneskets plads i en verden, der alt for længe har siddet fast i en stivnet, ineffektiv digital nostalgi og ikke set de enorme potentialer i det analoge. Gøres der ikke noget, efterlades Danmark på perronen mens fremtidens tog suser forbi.
Derfor:

GØR NOGET SELV!
Du kan downloade vores valgplakater, printe og lave din egen valgkamp!
NB:
Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv.

https://analogist.dk/wp-content/uploads/2019/05/plakat3.pdf

https://analogist.dk/wp-content/uploads/2019/05/plakat_5.pdf

 

Om forskellene mellem analoge og digitale teknologier

Det handler i følge Einer Duenger Bøhn, i bogen “Teknologiens Filosofi“, om forskellene mellem kontinuerligt kodet og diskret kodet information.
Men består vores hjerner af kontinuerlig eller diskret information? Kan hjerner simuleres digitalt? Einer anbefaler os at tjekke Freeman Dyson for at få svar på det: Are Brains analog or Digital?

Utopisk nyhed: lokalplan for første hyperscalebibliotek vedtaget

Utopisk nyhed: I forbindelse med at Danmark snart kan fejre åbningen af datacenter nr. 100, er en bred koalition bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, kommuner, kulturinstitutioner, uddannelsesparter og turistbranchen blevet enige om en plan for et såkaldt “hyperscalebibliotek”. Biblioteket bliver det største af sin art i verden, og bliver bl.a. finansieret af en særlig skat på Big Tech. Göögles direktør i Danmark udtaler, at det kun er rimeligt at teknologimastodonterne giver tilbage til de lokalsamfund som de ekstraherer opmærksomhedsressourcer, energi og data fra. “Med hyperscalebiblioteker kan vi give lidt tilbage til de samfund, der har skabt fundamentet for vores ufattelige formuer.”
Hyperscalebiblioteket kommer til at brede sig over 160.000 kvadrat meter, bliver placeret midt i Danmark, tæt ved Årslev på Fyn. Det kommer til at matche almindelige datacentre i størrelse, men bliver cirka 20 gange større end Danmarks hidtil største bibliotek, Hovedbiblioteket på Krystalgade i København, der har en størrelse på ca. 6000 kvadratmeter.

Udover mulighed for at låne bøger, fra hvad der bliver verdens største offentlige samling af romaner, noveller, kogebøger, selvhjælpsbøger, noder, børnelitteratur, tegneserier og lyrik, introduceres også muligheden for at låne en lang række medier der ikke har været tilgængelige i i bibliotekssystemet længe, fx tidsskrifter, magasiner og såkaldte ‘zines helt tilbage fra 1900, men også vinylplader, VHS-film, DVD-film, spolebånd, smalfilm og computerspil til samtlige kendte spilkonsoller. Den megen plads giver også mulighed for legeland til de små, bytteordninger til litografier og reproduktioner af kunstværker, reparationscafe, sansehave, 3 keramikværksteder, 3 kantiner (den ene reserveret til bibliotekarer og andre ansatte) og verdens største samling af håndskrevet brevkorrespondence. En fast del af arealet på cirka 6000 kvadratmeter er reserveret til at udvalgte bibliotekarer på skift kan udvikle samlinger til udlånskoncepter som endnu ikke er blevet tænkt.

Hyperscalebiblioteket blive en kærkommen mulighed for at forkæle danskere med kvalitet, og levere et tiltrængt alternativ til den algoritmiske slop der er ved at drukne os alle OG det vil sætte os på verdenskortet på en måde der vil tiltrække turister fra hele verden OG skabe sååååå mange arbejdspladser!” udtaler en begejstret kulturminister.

Nath Krause om transhumanisme

 

Som barn fik jeg at vide, at teknologien ville redde os,

 

at jeg var en del af den første udødelige generation.

 

Hver gang nogen døde, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle

bekymre mig. Hold dig bare i live lidt længere. Nogen vil

rette op på alt dette. Meget snart.

 

Nath Krause: Trilogi. 2025. Side 94.

Vejrudsigt, februar 2026

I denne måned kan du forvente kant og knas, en usædvanligt insisterende attitude, vejret vil understrege en pointe, en pointe som vi først vil forstå om mange år når vi tænker tilbage på det, som det udspillede sig i februar 2026.

Det vil bede os tænke over hårdhed og transparens, og hvordan byen er en stor og ny skriveflade, nu kan vi skrive på bilvinduer og søer med vores vantede hænder. Det vil give flere anledninger til, at du kan tage fat i din samtalepartners arm, så hun ikke glider, mens I går igennem byen.

Situationen varsler flere passagerer i det offentlige transportsystem, cyklisterne er blevet presset ind i det af motornormativiteten*, sådan er det. Men det kan føles nærmest eksotisk at lade sig transportere, sammen med de dukkede nakker, uden at skulle kontere modvinden.

Inspireret af Johannes V. Jensen som beskrevet i “De døde ords dans
*https://en.wikipedia.org/wiki/Motonormativity
via Michael Hammel

 

 

Premiere på utopisk nyhed: workshop i skovlæsecentret

Utopisk nyhed I går afholdt vi læseergonomisk workshop i analogiseringsstyrelsens skovlæsecenter. Skovlæsecentret er en hytte i Kongsøreskov, indrettet med henblik på lyst- og dybdelæsning. Det er også her, at styrelsens avis udkommer – i et eksemplar, en gang om året.
Workshoppen havde til formål at undersøge de bedste læsestillinger for kroppen, den bedste belysning og den bedste baggrundsmusik. Tilstede var møbeldesignere, fysioterapeuter, lampedesignere, møbeldesignere og en kammertrio – og selvfølgelig frivillige læsere. Der blev testet med bøger i forskellige genrer (filosofi, romaner, lyrik, faglitteratur) og med papiraviser, tunge bøger, bøger med meget lille skrift og meget store bøger. Der blev eksperimenteret med aggregater til at holde bøgerne, til at bladre i dem og der blev også omhyggeligt målt på hvor længe de forskellige læsende kroppe blev i en stilling før de måtte vende eller dreje sig.
Erfaringerne bliver samlet i en rapport, med gode råd til læsestillinger og med opfordringer til møbel- og lampeddesignere der arbejder med udvikling af læsevenlige møbler og belysning – og til indretningsarkitekter der specialiserer sig i dybdelæsningsmiljøer.

Bogklub #21 – Technology and the Character of Contemporary Life af Albert Borgmann

 

I ‘Teknologi og måden vi lever på’ forsøger Albert Borgmann intet mindre end at beskrive meningsfulde livspraksisser og deres forhold til teknologier.

Marie Møller Kristensen præsenterer nogle af bogens pointer, og sætter Borgmann ind i en teknologifilosofisk kontekst som en, der befinder sig mellem klassisk og ’empirisk’ teknologifilosofi.

Til sidst diskuterer analogisterne, om Borgmann er en interessant tænker.

Find bogen her

tre analogister i en sofa – fra højre: Marie Møller Kristensen, Anders Kjærulff og Jesper Balslev

Det syder og bobler: Fingrene væk fra vores opmærksomhed?

I et stort essay i den engelske avis The Guardian, en publikation, der desværre har solgt sin sjæl til openAI, men som stadig, på dampene og på trods, leverer interessante artikler, skriver historieprofessor D Graham Burnett fra Princeton University, filminstruktør Alyssa Loh og forfatter Peter Schmidt om OPMÆRKSOMHED, om at vi må standse techgiganternes menneskelige ‘fracking’ af os, og det er det vigtige, at det ikke er for sent. Det, som de byder ind i, er kort sagt Shoshana Zuboffs ide om ‘Surveallance Capitalism,’ hvor vi alle sammen bliver brændstof for de store techgiganters umættelige hang til data, som de på forunderlig vis formår at trylle om til penge, som de øjeblikkeligt bruger på at forsøge at opnå verdensherredømme og/eller komme ud i rummet, væk fra alle vi idioter og undermennesker, der står med snuden nede i vores telefoner.
Forfatterne er medlemmer af ‘Friends of Attention coalition’, og har skrevet ‘ATTENSITY! A Manifesto of the Attention Liberation Movement (Particular)’.

We write as representatives of a fast-growing and increasingly well-organised movement, focused on pushing back against the human frackers, and giving shape to a new politics of human attention. At the heart of our efforts? The formation of broad coalitions devoted to the politics of human attention, the practice of diverse forms of study that call forth the life-giving powers of the mind and senses, and the promotion of sanctuary spaces for the protection and cultivation of the kinds of attention that make life good. We call this work attention activism.

Forfatterne i dette Essay opfordrer altså til det, de kalder ‘Opmærksomheds Aktivisme’ – det lyder godt, omend det ikke fremgår rasende klart, hvordan det skal gøres – noget med at få formuleret en politik og skabt en global bevægelse, lidt som klima-bevægelsen, siger de, og det er måske ikke det bedste udgangspunkt, egentlig, ikke i form af resultater, i hvert fald?

Her fra Analogiseringsstyrelsen har vi siden 2018 talt for, at vi lever bedre og mere fuldt, når vi stræber efter det analoge, at vi lægger vores kræfter i den retning istedet for den digitale. Vi er glade for, at der kommer flere dansende stjerner på firmamentet, der kan se, at den nuværende kurs for menneskeheden fører os direkte mod dumhed, apati og angst. Herhjemme har vi tiltag som Kritik Digital og Danmark Skifter, meget fine bevægelser, men også med fødderne solidt plantet i forestillingen om, at vi bare skal have det digitale under kontrol og holde op med at være ‘digitalt bekymrede’, ikke reducere det til et absolut minimum eller forlade det helt, for ‘Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande’, som det hedder sig og ingen er åbenbart villige til at lægge skærmene helt væk og dermed træde helt ud af det rum, hvor den menneskelige ‘fracking’ efter vores opmærksomhed foregår: Vi skal åbenbart holde fast i skærmene – bare med en anden hånd?

Der er gode takter hos ‘Friends of Attention coalition’. De har blandt andet udgivet en guide til RADIKAL OPMÆRKSOMHED, som er interessant. Den opfordrer til at lave ‘studys’ eller klubber for syning, sang eller andre analoge ting, vi som mennesker kan gøre SAMMEN, ikke via skærme.

For hvis vi skal skifte, bør det være fra digital til analog – ikke fra en slags digital til en anden, synes vi. Det analoge er den vej, der er mest velbetrådt, fordi vi har været der før som menneskehed. Det er en på overfladen besværlig vej, men den er billig, den virker under krig og krise og kræver blot at vi genindfører analoge rettigheder og standser automatiseringen af det menneskelige og manualisere os frem  i stedet.
Og vi mener, der er noget konkret at gøre: Tag dit første analoge skridt i dag (Hold op med at tænke i likes og visningstal, skriv et brev, lyt til FM-radio, brug kontanter, ring til nogen, lav noget musik, læs en bog?) og bliv ved med at gå, til du ikke kan mere.
Bagefter tager du nogen i hånden og går videre.
Og tilsidst, så er vi mange nok?

Læs mere