Off the grid

Du skal tilbringe 48 timer ‘off-the-grid’ – det vil sige uden strøm, uden internet, uden rindende vand og uden tag over hovedet. Du skal være udendørs alle 48 timer, så overnatning skal foregå i telt, shelter, bivuak eller lignende. Du må ikke bruge rindende vand. Drikkevand er selvfølgelig nødvendigt, så du må gerne fylde vanddunke inden de 48 timer starter.

Læs mere på mærkelex.dk

Skærmfri bingo

På en amerikansk hjemmeside der opfordrer til skærmfrihed kan man downloade en bingo-spilleplade!
Smag fx på en ny madvare, stræk ud, eller lav noget yoga. Det er sympatisk og kreativt, men også lidt naivt.

Når strømmen går bliver verden meget analog

Bjarne Nielsen har altid kontanterDer har været stor strømafbrydelse på Bornholm mandag den 10. oktober. Det medførte blandt andet, at borgerne ikke kunne bruge deres kreditkort eller mobilepay eller apple-pay eller hvad de digitale løsninger nu hedder.

Men der var i hvert fald een, der var ligeglad med det: Pensionist Bjarne Nielsen var nemlig forberedt.
– Jeg har altid kontanter på mig, og så kan man jo altid betale, siger Bjarne Nielsen efter han har handlet brød og kaffe på Cirkle K i Rønne.

Og kontanter, ja de må jo sige at være analoge. Mon ikke vi alle sammen skulle få hævet nogen? Bare for en sikkerheds skyld?

Læs hele historien her: https://www.tv2bornholm.dk/artikel/stroemafbrydelse-god-id-at-have-kontanter

OPDATERET: Strømmen er angiveligt tilbage igen for nu. Til gengæld er mobilnettet så overbelastet, at man har været nød til at blokere for streaming af video for en tid. Analogiseringsstyrelsen håber, at borgerne på Bornholm formår at bruge dette analoge refleksionsrum til noget positivt.

https://www.berlingske.dk/virksomheder/mobilnettet-paa-bornholm-under-pres-efter-stroemafbrydelse-der-blev

BORGERFORSLAG: Indfør analoge rettigheder!

En gruppe bekymrede borgere har lavet et ‘borgerslag’ – der indbefatter de analoge rettigheder – det er vi her i styrelsen meget stolte af!
Vi støtter naturligvis – du kan også støtte dem her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-12531
borgerforslag
Herunder teksten fra forslaget:

VALGFRIT MitID OG E-BOKS – BÅDE TIL PRIVATE OG TIL ERHVERV
 
ALTERNATIVE LØSNINGER, BÅDE ANALOGE OG DIGITALE SKAL TILBYDES DANSKERNE I BANKERNE OG I DET OFFENTLIGE
 
BORGERSERVICE’ AFKRYDSNINGSSKEMA SKAL ANNULLERES
REGERINGENS DIGITALISERINGSSTRATEGI
Vi er nogle stykker, en del af det hastigt voksende antal mennesker i Danmark, som regeringens aggressive digitaliseringsstrategi falder stærkt for brystet. Digitaliseringen udrulles hen over os som en tsunami, en uafvendelig naturkraft, hvor der kun er en eneste mulighed: at rulle med, for ikke at blive ladt “tilbage på perronen”. Hvor blev grundloven af? Hvor blev menneskerettighederne af? Hvor blev medinddragelsen, den demokratiske åbenhed, debatten og informationsudvekslingen af? Hvad skete der med det informerede samtykke og det frie valg?
 
LIVET UDEN MitID – ET UMULIGT FORHINDRINGSLØB – FOR NUVÆRENDE
Hvor ligger egentlig belægget for den mere eller mindre direkte tvang, vi alle underkastes? Det er nemlig gjort SÅ besværligt de facto, at leve uden MitID, at det virker, som om der ingen vej er udenom. Som konstituenter i det danske samfund er der en række offentlige services og funktioner, inklusive vores Nem-konto, vi uhindret skal kunne tilgå. Grundet konstruktionen af den digitale tsunami, som regeringen har sluppet løs på os danskere, er den eneste måde, man kan deltage i disse samfundsfunktioner uden at operere med en gigantisk klods om benet, at bruge MitID. Det er at ligne ved indirekte tvang.
 
STOR FRUSTRATION BLANDET 1/4 AF DANSKERNE VEDRØRENDE MitID
Mange er dybt frustrerede og/eller utrygge ved MitID og den aggressive, diktatoriske måde digitaliseringsfeberen raser på, hvor ansigtsløse systemer dikterer vores handel og vandel. Vi danskere har ingen konkret information fået om, hvilke persondata, MitID vil overtage fra os og hvordan, hvor og af hvilke instanser, de vil blive behandlet. Vi er derfor betænkelige ved det potentiale, der ligger i MitID for øgede indgreb i privatlivet. På MitID’s hjemmeside ser vi ingen garantier eller konkrete udmeldinger, som kan øge vores tryghed på dette punkt. Utrygheden forstærkes af det pres, banker og offentlige organisationer lægger på kunder og borgere for at indlemme os i MitID.
For os, som ikke ønsker MitID findes masser af øvrige, individuelle årsager. Fælles for os alle er det dog, at vi som frie mennesker har visse ufravigelige rettigheder hvoraf retten til et frit valg, retten til informeret samtykke og retten til privatliv er hjørnesten. Leden og utrygheden ved at være tvunget til at interagere med sit eget miljø og samfund via skærm og algoritmer fremfor at have muligheden for at interagere fysisk med andre levende mennesker af kød, blod og menneskeligt sind, kan være en af flere andre, mulige årsager.
 
D. 18. juli 2022 bragte dansk TV2 nyheden fra Tænketanken Justitia om, at mange af samfundets borgere, hvoraf en del – men absolut ikke alle – er af den ældre generation, har fortvivlende svært ved at tilgå rettigheder, pligter, information og kommunikation med det officielle Danmark via de offentlige internetportaler. Op mod 1/4 af den danske befolkning har alvorlige problemer af den ene eller den anden art med digitaliseringen og med benyttelsen af MitID. Tænketanken Justitia udgav i maj 2022 rapporten, ”Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere” hvori det anbefales, at digitale selvbetjeningssystemer generelt bliver et tilbud til borgerne i stedet for at være en pligt samt at der foretages etiske analyser af teknologiske løsninger inden disse tages i brug. I rapporten anslås det, at mellem 20 og 25 procent af den voksne befolkning er digitalt udfordrede. Heraf er:
• 10-15 % i den digitale gråzone og har brug for hjælp i større eller mindre grad.
• 7,5 % er fritaget for digital post og kan ikke på egen hånd gennemføre en selvbetjeningsløsning.
• 2,5 % befinder sig i et mørketal, hvor de eksempelvis ikke er i stand til at ansøge om fritagelse.”
 
Pia Kærsgård fra Dansk Folkeparti, talte i samme anledning i BT d. 19.7.22 om en løsning, så man uden videre dikkedarer kan tilgå alle samfundsfunktioner analogt lige så effektivt som med MitID. Den socialdemokratiske finansminister, Nikolaj Wammen lover ligeledes 28.8.22 i avisen Politiken, at der vil komme en løsning. Der er altså løsninger på vej. Det støtter vi 100% op om! I den forbindelse vil vi gerne bringe fokus på den overformynderiske rolle Borgerservice, som det er nu, er sat til at spille:
 
BORGERSERVICE SOM OVERFORMYNDER VED FRITAGELSE FOR MitID?
For nuværende er det indrettet således, at vil man ud af MitID, skal man afkrydse og underskrive et skema, udleveret på Borgerservice. Dette skema er et af de grundlæggende punkter i vores klage. I skemaet kan man vælge mellem forskellige muligheder, som på forhånd er opstillet. Hvis man vil ud af MitID, skal det ifølge skemaet være grundet en af årsagerne på skemaet – eller, at Borgerservice har benyttet sin hjemmel til at vurdere, om der er andre, “særlige” årsager til fritagelse. (I parentes bemærket kan man rent faktisk ikke engang vælge nogen enkelt af mulighederne, da skemaet er udformet således, at man ved at krydse af et sted, har afkrydset alle mulighederne. Dette bidrager yderligere til indtrykket af, at dette dokument ikke ordentligt respekterer vores demokratiske rettigheder idet det ligger implicit i dokumentets udformning, at alle, som ikke ønsker at bruge MitID og Digital Post, de facto skriver under på, at samtlige af nedenstående kategorier kan passe på dem selv.)
 
Bekendtgørelse om MitID siger:
“§ 2 En privatperson, der er fyldt 13 år, kan ANMODE om udstedelse af MitID ved fysisk fremmøde hos en registreringsenhed i en kommune eller hos et pengeinstitut, såfremt pengeinstituttet tilbyder udstedelse af MitID ved privatpersonens fysiske fremmøde, jf. § 3, eller ved digital selvbetjening, jf. § 5. Derudover gælder de særlige regler for identitetssikring i migreringsperioden, jf. § 6, og identitetssikring hos Kriminalforsorgen, jf.
§ 7.”
 
Så vidt vi kan se, er MitID ifølge bekendtgørelsen, noget, man frivilligt kan ANMODE om at få og der skal foreligge et informeret samtykke. Hvordan hænger det sammen med, at man så pludselig skal aftvinges et valg mellem forskellig privatheds og æreskrænkende muligheder eller overdrage sin personlige myndighed til Borgerservice? Svaret er for os, at det ikke hænger sammen! MitID bør være 100% frivilligt for alle danskere.
 
Vi, og mange med os, finder det dybt krænkende og direkte utilstedeligt, at vi er tvunget til i det hele taget at underskrive et dokument, endsige et dokument udformet som beskrevet, hvor man ved at sige ja til en kategori automatisk falder i samtlige. Det bør være 100% muligt at deltage fuldt ud i alle det danske samfunds institutioner uden E-boks og uden MitID. At aftvinge os at skulle underskrive et dokument, samt at afgive vores myndighed til Borgerservice’ vurdering, hvilket man vel at mærke IKKE skal for at komme ind i MitID, er en krænkelse af vores integritet og af vores fundamentale menneskerettigheder herunder retten til informeret samtykke. Derfor ønsker vi, at formularen trækkes tilbage og at der fremlægges en anden og mere lettilgængelig måde – digital såvel som analog – at frasige sig digital post på.
 
Med denne henvendelse gør vi jer, Danmarks politikere, opmærksom på, at vi og en stor del af Danmarks befolkning opfordrer jer til at sørge for følgende:
 
VALGFRIT MITID OG E-BOKS – BÅDE TIL PRIVATE OG TIL ERHVERV
 
ALTERNATIVE LØSNINGER, BÅDE ANALOGE OG DIGITALE SKAL STILLES TIL RÅDIGHED FOR DANSKERNE I BANKERNE OG I DET OFFENTLIGE
 
BORGERSERVICE’ AFKRYDSNINGSSKEMA SKAL ANNULLERES
 
De 10 analoge rettigheder:
1. Myndighederne kan aldrig pålægge borgere i Danmark at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.
 
2. Myndighederne kan ikke kræve af en borger, at man er i besiddelse af computere, smartphones eller andre lignende apparater, for at kunne få den betjening, man har krav på.
 
3. Al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere.
 
4. Borgere skal kunne møde fysisk op og møde en ansvarlig, menneskelig repræsentant for de systemer, der har truffet en beslutning på deres vegne. Repræsentanten skal kunne forklare beslutningen på en let forståelig, og juridisk holdbar måde. I tvivlstilfælde bør menneskelige, juridiske skøn have forrang for algoritmiske beslutninger.
 
5. Borgerne skal frit kunne vælge mellem om de ønsker en digital eller en analog behandling af myndighederne.
 
6. Digital selvbetjening skal være et tilbud. Ikke et krav.
 
7. Relevante sagsakter skal kunne udleveres og fremsendes på betryggende vis i papirform.
 
8. Borgeren skal have mulighed for at svare myndighederne i brevform eller ved fysisk fremmøde.
 
9. Stat, kommune og andre relevante myndigheder anerkender og arbejder ud fra princippet om, at de er til for borgerne, uanset borgernes tilgang til myndighedernes tilbud og krav.
 
10. Borgere i Danmark har umistelig ret til at frasige sig digital behandling af myndighederne og dermed kunne leve deres liv som de ønsker, også udenfor internettet, uden nærmere begrundelse, og myndighederne forpligter sig til at understøtte deres livsvalg.
 
Ophav til de 10 analoge rettigheder: Tænketanken Analogiseringsstyrelsen.

Analog mærkedag i morgen

I morgen, den 4. oktober, er det national, analog mærkedag.

Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet. Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere. Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:

Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh …

PS: Læs mere om den analoge mærkedag her:

Det bliver lidt af en udfordring – også for vi fuldmægtige i styrelsen. Fuldmægtig Balslev skal således fremlægge noget af sit arbejde på en konference i Nyborg. Han vil godt kunne klare morgenen og togturen (med en bog og en billet købt på Hovedbanegården) uden digitale apparater, men er nervøs for at skulle præsentere uden powerpoint. Og så bliver det svært for ham – og vi andre – ikke at tjekke mail og nyheder om aftenen.

Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.

Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.

Robert Crumb-effekten

I en artikel om analog nostalgi, beskriver forskeren Dominik Schrey “Robert Crumb-effekten” (oprindeligt beskrevet af Mark Desrosiers og opkaldt efter undergrunds-tegneserietegneren), som nok skal forstås som en slags kritik af analogisme som lefleri for medierne:

When modernity gets you down, you can put yourself on the cutting edge by fetishizing ancient styles and technologies, and your antithetical influence will start making its mark on popular tastes (2002)

På dansk:

Når du bliver tynget af moderniteten, kan du placere dig på på avant-garden ved at fetishere gamle stilarter og teknologier – så vil din antitetiske indflydelse sætte sit mærke på populær smag.

Schrey, D. (2008). Analogue Nostalgia and the Aesthetics of Digital Design. Media and Nostalgia: Yearning for the Past, Present and Future, 27–38.

Analogiseringsstyrelsen: Her er den gratis løsning mod problemer med Google Analytics

Google analytics logo

Logo for Google Analytics, et hjemmeside-overvågningværktøj

Der er opstået panik blandt danske hjemmeside-ejere.
EU har kendt brugen af Google Analytics ulovlig ifht. GDPR og især SCHREEM2 afgørelsen, hvor overførsel af data udenfor EU, her USA, er et massivt problem, da USA generelt, og i forhold til FISAR(Foreign Intelligence And Surveillance Act) betragter data fra andre områder end USAs egne  som fair game, der ikke er underlagt nogen regler for brugen af. Det åbner for industrispionage og meget andet, derfor vil EU ikke have det. Google analytics har eksisteret siden 2005, dengang Google stadig havde det nu forladte slogan: Dont Be Evil og det er det mest brugte analyseværktøj til hjemmesider i hele verden.

Derfor er hele det danske hjemmesidelandskab – inklusive store dele af det offentlige – badet i Google Analytics, der har været VÆRKTØJET til at måle trafik og lave lagkagediagrammer til direktionen med. Og så er det et godt værktøj – til at snage på brugerne.
Her hos Analogiseringsstyrelsen vil vi ikke have dine data. Vi bruger ikke Google Analytics. Vi betragter data som atom-affald, de har de med at være radioaktive og være svære at gemme sikkert. Derfor tracker vi ingenting. Vi aner ikke hvor mange der besøger os. Og vi ved heller ikke, hvem i er. Og sådan skal det blive ved med at være. Og det har nu vist sig at have den side-gevinst, at vi har sparet  penge. Som vi ellers skulle have brugt, hvis vi ellers havde brugt Google, og nu var nød til at sadle om.

Vi vil ikke have dine data. Det holder vi for meget af dig til. Og så synes vi, her i styrelsen, og som privatpersoner, ikke om, at man snager på andre. Det er klamt at lave data på folk uden at spørge dem først – i hvertfald og især, når de data peger direkte tilbage på en identificerbar entitet. Og data indsamlet uden specificeret formål har et navn: Overvågning. Vi ved også godt, at overvågning kan være til det bedste – men der bør være en konkret trussel FØR man iværksætter den. Det mener vi  bestemt ikke det at læse en hjemmeside udgør. En trussel. Altså. Og vi mener også, man godt kan lave hjemmesider uden at vide, hvor mange der besøger dem, hvor de kommer fra, og hvor de ellers går hen bagefter. Vi ønsker at stille tankegods – mere eller mindre forfinet – til rådighed. Ikke at lave arkiver over politisk tvivlsomme personer. Så nej og igen: Vi gemmer ikke noget om dig.

Vi vil helst ikke vide noget, eller det vil vi gerne, hvis du sender os en meddelelse via vores ret anonyme postsystem, hvor vi helt bevidst ikke beder om din mail eller andre oplysninger.

NB: Selvom VI ikke spionerer eller snager i dine private sager aka hvilke sider du besøger, så kan det godt være, der er andre, der gør det, ja det er faktisk overmåde sandsynligt. Og hvis du er en af dem, der tracker og gemmer til formål der handler om andet end vedligeholdelse og drift, ja, så håber vi, du holder op med det.

Husk at verden er analog.

 

Morten Skov: Grelle fejl i et gennemdigitaliseret Danmark

Google Chromebook

Tak til wikimedia for lån af billede: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Chromebook_Laptop.jpg

Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande, men med de sidste dages artikler, kan man spørge sig selv om det er positivt. Når man følger Politikens artikelserie Den Digitale Underklasse eller læser om Datatilsynets forbud mod brug af Chromebooks, kan man tænke at noget er gået helt galt i kongeriget.

Som datalog med 10 års erfaring indenfor forskning og innovation, kan jeg se grelle fejl som er blevet og bliver begået i samfundets iver efter at beholde titlen som det mest digitaliserede land. Jeg er bestemt ikke fortaler for at vi går tilbage til det papirbårne system, men der må findes en mellemvej. Som et eksempel var jeg med 6 års mellemrum gennem to dødsfald i familien; i Spanien og  i Danmark. Hvor boskiftet i Spanien krævede at jeg hyrede en advokat og brugte 2 år, tog det i Danmark 2 måneder og, groft sagt, tre klik på en webside, så jeg synes at det tydeligt at vi har nogle fordele her i landet.

Det nytter bare ikke noget at det kræver en universitetsgrad at forstå de forskellige systemer og det er også noget som jeg kæmper med til daglig, når jeg skal navigere mellem banker og det offentlige.

Derfor har jeg listet fem punkter som jeg synes at vi skal være opmærksomme på, når vi taler om digitalisering af samfundet. Listen er ikke udtømmende, men jeg synes at de springer i øjnene når IT omtales i samfundet.

  1. Softwareudvikling omtales ofte som ”Software Engineering”, der forsøger at sidestille softwareudvikling med klassiske ingeniører, men dette er desværre misvisende da software ikke kan virke 100%. Det skyldes, at den gren af matematik som alle vores computere er baseret på, har bevist at det ikke kan lade sig gøre, men det tror mange stadigvæk. Det er også grunden til at vores computere og websider går ned, noget som vi har valgt at acceptere. Hvis man skal lave en analogi til klassisk ingeniørkunst, så svarer det til at vi byggede Storebæltsbroen og accepterede at den brasede sammen et par gange inden vi fik gennemtestet den – noget som jo aldrig ville ske. Men det er sådan man udvikler software og derfor bør vi også indse at vi ikke kan forlade os på at vores samfund skal baseres på denne teknologi.
  2. Der er en forståelse af at software ”bare virker”, men som beskrevet foroven, så er dette ikke tilfældet. Alligevel griber flere til IT og software når man skal fremstå fremsynet, men jeg mener at det er en naiv måde at udvikle et samfund. Der findes to rigtig gode eksempler på dette, som jeg er stødt på under pandemien. Det første er smittesporingsapp’en, som mange fagfolk var meget kritiske overfor da den blev lanceret, fordi den grundlæggende teknologi ikke løser det problem den påstod at løse: at spore om man havde været i kontakt med personer smittet med Covid-19. Selvom flere gjorde opmærksomme på dette, blev det ignoreret og staten brugte mange penge på at rulle systemet ud. Måske for at vise handlestyrke, men det korte af det lange, er at den aldrig har virket.
  3. Det andet eksempel er digitale valg, som har fået ny opmærksomhed under nedlukning. Det løser et problem når vi ikke har mulighed for at mødes fysisk, men det tilføjer også flere problemer til den demokratiske proces, da det altid vil være muligt at hacke en server og det bliver meget mere interessant, når man kan sidde på den anden side af kloden og have indflydelse på en afstemning og skabe mistro. Man behøver bare at se mod det amerikanske præsidentvalg i 2020, som endda kun var delvist digitalt, for at opleve nogle af de skræmmende scenarier. Det er dyrere at møde fysisk frem og have håndoptælling, men det er også meget mere besværligt at ødelægge et valg, hvis man skal manipulere med mennesker på mange stemmerlokationer.
  4. Når jeg bruger min netbank eller borger.dk kan jeg blive i tvivl om hvad jeg skal gøre, selvom jeg betragter mig selv som en superbruger. Det føles som om at man har fuldstændig glemt den stolte tradition Danmark besidder indenfor Human-Computer Interaktionsforskning, som handler om hvordan man designer IT-systemer til mennesker og ikke omvendt. Danmark har været førende indenfor dette felt siden 1980’erne og der findes mange kloge mennesker på de danske universiteter. Men det dyrere at designe til mennesker end at designe systemet til det excelark som der er lavet på forhånd. Men hvis vi ønsker at være et digitaliseret land, som favner de fleste, bliver vi nødt til at tage mennesket i ligningen seriøst og designe til forskellige typer af personer.
  5. Når NemID/MitID går ned, så løses det så hurtigt som muligt, men borgerne pænt må acceptere det og vente. Men den dag hvor vi angribes med f.eks. ransomware, så har vi et større problem når vores sygehusvæsen, pengeautomater og trafiklys ikke virker længere. Det lyder som en dommdagsprofiti, men man skal ikke kigge længere end til UK i 2017 for at se deres sygehusvæsen blive ødelagt eller mod Mærsk i 2019. Problemet med ransomware er at det ikke besidder en etisk sans og angriber således alt hvad der er muligt og det betyder også at vi aldrig kan sikre os mod dette.Når man hører om at jobcentre bruger algoritmer til at profilere ledige eller når Google sælger billige Chromebooks til skoler, så handler det om indsamle data om personer og bruge det. Google gør det ikke for at hjælpe børn, men fordi at de kan bruge den data til at tjene penge på. Jobcentrene gør det ikke for at hjælpe den enkelte person, men fordi at de har en forventning om at de udføre deres opgaver mere økonomisk effektivt. Det hedder også Overvågningskapitalisme og det betyder at dine data ligger på en server og dermed er sårbare overfor statslig overvågning eller hackerangreb. Man kan sige at ”hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte”, men udviklingen i USA omkring abort, viser desværre at man ikke kan stole på at rettigheder altid vil findes. Derfor bør vi lære vores børn at Google ikke er deres ven, men de skal være mere kritiske omkring de digitale aftryk de sætter. Det er vigtigt at de lærer digitalt selvforsvar og forstår fordele og ulemper ved vores nuværende systemer.

Jeg er ikke en maskinstormer, men har arbejdet med software og IT over de sidste 10 år og er fascineret af hvad vi kan bruge det til. Men jeg bliver bekymret, når jeg ser hvor ukritisk vi bruger IT-systemer uden at tænke over konsekvenserne. Derfor foreslår jeg at, vi som samfund, bør tage samtalen om hvordan vi bruger IT. Det bør bruges til at fremme kvaliteten for borgerne og ikke bare bruges til besparelser, da det først er når man sætter borgerne i centrum at vi får lavet gode systemer. Dette kan f.eks gøres ved at opkvalificere forståelsen af IT og software i centraladministrationen. Som beskrevet tidligere, har vi mange kloge mennesker indenfor området i Danmark og denne viden bør udnyttes bedre. Men at ansætte en masse IT-folk er ikke nok, men man bør tage inspirationen fra forskningsverdenen og sammensætte hold bestående af dataloger, antropologer og sociologer, som kan være med til at bestemme, kvalificere og udvikle vores fælles IT infrastruktur, således at flest muligt får glæde af det.

Afhængig af din smartphone, men vil gerne være mere analog?

Måske er en no-phone air løsningen til dig? Den har 0gb opbevaring, er kamerafri, afkoblet fra wifi og meget mere.

Læs mere på https://www.kickstarter.com/projects/nophone-usa/the-nophone-air

 

Analogisering for et bedre samfund – kronik bragt i Politiken 4.8.2022

Der går et spøgelse gennem verden. Spøgelset hedder digitalisering.

Vi kan se digitalisering i alle statistikker.

Undtagen i produktivitetsstatistikkerne. Ifølge en undersøgelse fra OECD, så er produktiviteten faldet de sidste 10 år, trods eller måske endda på grund af digitaliseringen.

McKinsey, der ikke just kan kaldes maskinstormere, skrev i 2018 også undrende om manglen på produktivitet som følge af digitalisering, naturligvis med en tilføjelse om, at der er et stort potentiale, der endnu ikke er indfriet.

Når vi kalder digitalisering for et spøgelse, er det fordi, digitalisering regnes for en supermagt i sig selv, at den unddrager sig ansvar og at det er på tide, at den bekender kulør.

Påstanden bag den er, at alt er bedre ’digitalt’. Men når det kommer til stykket er vi jo alle analoge, uanset den elektronik, vi er pakket ind i.

Analogiseringsstyrelsen mener at digitaliseringen er nået til at punkt, hvor den skader mennesket og vore samfund. Vi stiller os hermed til rådighed for konstruktive analoge løsninger på de mange problemer, det digitale har skabt.

Men der er faktisk steder, det går godt med det digitale: Produktiviteten stiger f.eks voldsomt indenfor medier, i computerbranchen og i den finansielle sektor, hvor sidstnævnte arbejder utrætteligt på at udfase de ikke gebyr-venlige analoge og anonyme kontanter, for at kunne erstatte dem med rent digitale, sporbare elektroniske overførsler.

Når det handler om mennesker, går det knap så godt. Der har aldrig været så megen klart dokumenteret angst og psykisk sygdom i samfundet som der er nu. Vi mangler desperat pædagoger og sygeplejersker og politifolk og fængselsbetjente og social- og sundhedsassistenter og læger og lærere – alle faggrupper, der arbejder konkret og analogt – det meste af tiden uden for det digitale.

Og så er der den grønne omstilling. Digitalisering er ikke ’grøn’. Den er baseret på gigantiske datacentre, de fleste af dem ejet af udenlandske techgiganter, datacentre, der alene i Danmark, forventes at bruge 3/4 af al den ’grønne strøm’, der produceres her i landet. Datacentre står for øvrigt for 33 procent af det samlede danske energiforbrug frem mod 2040 følge en undersøgelse fra COWI.

Alligevel tales der stadig om ’potentialer’, mens befolkningen og samfundet piskes frem af en absurd uafvendeligheds-dagorden: Det digitale er uundgåeligt, det er fremtiden, det er et tog, der kører og vi må ikke stå tilbage på perronen, hedder det sig ofte når politikere og embedsmænd udtaler sig. Ingen taler om, hvad digitalisering er og HVOR toget kører hen. Det burde vi.

For der er andre ting på spil her: Vores menneskelighed. Og hvordan vi skaber et bedre samfund.

I 2001 fik vi E-boks. Tanken bag det var at spare penge på den analoge post og gøre det nemmere for borgerne. I dag, over 20 år senere, kan vi konstatere, at besparelserne var illusoriske, især da den logiske, men ikke gennemtænkte konsekvens af e-boks var, at det analoge postvæsen de facto døde og vi dermed mistede muligheden for at sende egne, manuelt nedskrevne tanker til hinanden fra dag til dag: Brevskrivning som kunst og mulighed er reelt død, det er et kulturtab og bør begrædes, ikke hyldes.

I 2014 blev det obligatorisk at bruge E-boks og nemID – nu mitID – for alle, også ikke myndige børn på 15 år, og siden da, har stat, regioner og kommuner lagt mere og mere af deres arbejde over på borgerne. Vi forventes ikke bare at betjene os selv, men også at oppebære fælles teknisk infrastruktur i form af egne, nyere smartphone, en opdateret, sikker computer og solid, dyr internet-forbindelse, betalt af egen lomme og oftest uden adgang til professional hjælp, hvis noget svigter.

En ting er, at man pålægger borgerne økonomiske og praktiske byrder. Men forholdet mellem borger og stat ændres samtidig fundamentalt.

Som borger, har du selv det fulde ansvar for hvad, du indtaster og selvbetjening er blevet fulgt op af myriader af kontrolsystemer, der skal forhindre snyd og hvidvask, ikke mindst på det sociale og financielles område.

Falder du udenfor eller glemmer du at tjekke din e-boks, så straffes du – med bøde eller sanktioner. Mistro er indbygget, alting gemmes og kan analyseres.

Det er almindeligt anerkendt, at mennesker trives bedst i tillid. At Danmark oprindeligt var et tillidssamfund.

Vi arbejder og lever simpelthen bedst, når vi ikke bliver kigget over skulderen af et program i en computer. Den stærke demokratiske kommunikation mellem borgere og stat opstår, når vi får mulighed for at bruge vores fulde opmærksomhed og sproget er frit, ikke når det handler om at presse kommunikation ned i felter i et regneark.

Når man fratager os muligheden af at bruge vores eget sprog i forhold til myndighederne via mitID og faste skemaer, forsvinder borgeren som menneske og bliver til data, data, der gemmes og recirkuleres i en uendelighed i forvaltninger, der flytter sig længere og længere væk fra borgerne.

Ønsker vi at møde de mennesker, der angiveligt betjener de computere, der betjener os, skal vi bestille tid hos borgerservice via mitID.

Snart skal vi også have et europæisk ID, eID, noget, der bekymrer i blandt andet England, hvor man ser store problemer i forhold til borgernes privatliv og muligheder for at deltage i samfundet. Den diskussion har vi slet ikke taget hul på herhjemme.

Det burde vi.

Ønsker eller kan vi slet ikke at deltage i det digitale er vi nemlig ilde stedt: For hvor det er muligt at frasige sig E-boks, ganske vist med den konsekvens, at borgeren så overlades til et skrantende, de facto svensk ejet Post Nord, så er det helt umuligt at slippe for nemID/mitID. Eller rettere: Du kan godt slippe.

Du skal bare umyndiggøre dig selv. Du skal gøre dig til en ikke-person ved at give en slægtning eller ven eller en fra kommunen fuldmagt til at underskrive digitalt for dig.

Denne umyndiggørelse er en stærk og urimelig reduktion af borgerens autonomi og vores mulighed for kontrol over egne penge, situation og liv.

Der er selvfølgelig tilfælde, hvor denne umyndiggørelse giver mening, f.eks. ved stærk demens. Men forestil dig et øjeblik hvordan det ville være, at andre skulle skrive under for dig og have indsigt i dine private informationer om penge og sygdomme, blot fordi du ikke kunne eller ville betjene dig af en computer? Ville du kunne stole på dem? Og ville du bryde dig om, at være afhængig af dem?

Der er mange, der allerede nu står udenfor: I en rapport fra Justitsia anslås det, at over 25 procent af danskerne ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af digitale løsninger. Det er rigtig mange mennesker, mere præcist godt 1.5 millioner danskere, og der er ikke noget der tyder på, at der bliver færre i fremtiden. Store grupper af unge har problemer med at adskille pligt-apps fra staten fra underholdning og andre forstår slet ikke brugen. Og så bliver vi altså alle sammen gamle, og selvom vi lige nu sagtens kan jonglere smartphones og logins og passwords, så skal der ikke mere end en enkelt lille blodprop, et svigtende syn, en svag hukommelse eller rystende hænder til at umuliggøre det digitale liv, alt sammen ting, der ikke som sådan gør os til dårligere mennesker, men som altså kræver, at vi umyndiggør os selv, hvis vi fortsat vil benytte os af offentlige services. Hvis ikke, bliver vi til dårligere mennesker i statens øjne. Det er uforståeligt og urimeligt, at et rigt samfund som det danske ikke kan oppebære alternativer i form af mennesker, man kan tale med eller finde ud af at bygge systemer som alle kan benytte.

Der rejser sig samtidig en stigende og forståelig utilfredshed med fattigdommen i det digitale liv i disse år. Digitaliseringen påvirker i stigende grad vores arbejdsliv, der nu finder sted på alle tider af døgnet via mails og smartphones.

Et land som Frankrig understøtter nu digitalt ikke-brug, ved f.eks. at forbyde arbejdsgivere at kontakte medarbejdere i ferier og fritid – og straffe dem med bøder, hvis de overtræder forbuddet. I Tyskland har store firmaer lavet e-postsystemer, der afviser mails sendt til medarbejdere, der har fri – ikke bare med et autosvar – mailen kommer simpelthen ikke frem.
1)

Det vi foreslår, er analoge rettigheder: At stat, kommune og regioner anerkender, at der er et betydeligt antal danskere, der ikke ønsker eller ikke kan leve et digitalt liv, og hjælper og støtter dem i en analog tilværelse i stedet for at reducere dem til usynlige og umyndige andenrangsborgere. Stat og myndigheder skal bevare analoge, menneskelige kontaktmuligheder og løsninger.

Som tænketank anerkender vi tilstedeværelsen af det digitale i verden, men som et værktøj, ikke som den religion, digitaliseringen efterhånden har antaget karakter af.

I de seneste strategier fra regeringen, kommunerne og regionerne ønsker man mere fart på det digitale. Det skal ske ved mere ’digital dannelse’ af borgerne, der altså oveni at skulle supportere og betale egen infrastruktur, også forventes at skulle bruge tid på at forstå hvordan og hvorfor et dårligt gennemtænkt system fungerer og hvordan borgeren kan bidrage til det system. Dårlig digitalisering og skandaløst udrullede it-løsninger som f.eks. mitID gøres dermed til borgerens ansvar – ikke digitaliseringsstyrelsen, bankernes eller statens. Det mener vi er forkert.

Analogiseringsstyrelsen mener, farten skal sættes ned. At vi skal tænke os om. Hele den digitale bevægelse af samfundet bør gentænkes og analyseres til bunds – hvad giver egentlig mening og værdi til borgerne og hvad har det kostet, reelt?

Samtidig er vi nødt til at standse affolkningen og automatiseringen af de offentlige rum. Rådhuse, tog-stationer, supermarkeder, skattekontorer, biblioteker og banker bør være bemandet af andet end sikkerhedsfolk og kontrollører og der bør skabes mulighed for, at borgere kan blive betjent af andre mennesker.

Vi skaber lige nu et samfund til en særlig gruppe privilegerede, eller rettere en gruppe af særligt DIGITALE borgere, for hvem, det er mere bekvemt og mindre intimiderende at kunne betjene sig selv via smartphones og selvbetjening og selv-check-ud-kasser. De skal også være her, de digitale. Men skal de fylde det hele?

Analogiseringsstyrelsen holder af de muligheder, computere har givet os som mennesker. Men vi mener ikke, at digitalisering giver mening i sig selv og minder om, at sund fornuft stadig er hård valuta, der er gangbar verden over. Eksempelvis kunne man ansætte flere tusinde mennesker, med egen lommeregner, telefon, skrivebord og en løn over 500.000 kr om året for mindre end det beløb, SKAT hidtil har brugt på et endnu ikke fungerende automatisk kontrol- og inddrivelsessystem.

Danmark var faktisk et ekstremt veldrevet, trygt og sikkert samfund før vi blev digitale, men det er som om, politikerne ikke har fået principperne fra dengang med sig. I det analoge Danmark var der ikke register-samkøring, det var et forvaltningsprincip og det handlede om at respektere borgernes privatliv. Det kostede på effektiviteten, men var retfærdigt og rigtigt. I dag samkøres der registre til den store guldmedalje i verdensmåls-digitalisering, og borgernes liv tilhører tilsyneladende staten, der konstant søger muligheder for at optimere, forudsige og værdi-sætte, for ikke at sige: SÆLGE os til os selv. En ting er, at vi dermed dømmes på vores fortid, ikke vore potentialer og hvad vi måske gør i morgen, at vi så at sige kun ses bagfra, ikke mødes ansigt til ansigt.

Noget andet er, om det at være effektiv og optimeret og salgbar som Big Data virkelig er formålet med et menneskeliv?

Vi får også nye problemer.

Vores data-liv hænger, bogstaveligt talt, i en tynd, digital tråd som cyberkriminelle og data-købmænd hopper rundt på mens vi, borgerne, forsøger at holde balancen.

Analogiseringsstyrelsen mener der bør forskes grundigt i hvordan analogisering kan styrke cybersikkerhed. Vi bliver nød til at udvikle metoder til at bestemme selv.

Samfundet skal ikke være en stor computer. Det er et konkret sted, verden er altså ikke META, det er her vi lever, som mennesker med andre mennesker.

Analogisering er det kontrapunkt digitaliseringen har brug for.

Fordi mennesket er smukt.

et foto af en analog avis

Fotoet er af den analoge papiravisudgave som vi selvfølgelig håber I har købt

1)

Le droit à la déconnexion est un principe (intégré dans la loi en France) selon lequel un salarié est en droit de ne pas être connecté aux outils numériques professionnels (téléphone portable, courriels, etc.) hors des horaires de travail (temps de transport travail-domicile, congés, temps de repos, week-end, soirée, etc.). La France est le premier pays à avoir intégré ce droit dans le droit du travail (pour les entreprises) 1. https://fr.wikipedia.org/wiki/Droit_à_la_déconnexion på Dansk: Retten til at afbryde er et princip (integreret i loven i Frankrig), hvorefter en medarbejder har ret til ikke at blive tilsluttet professionelle digitale værktøjer (mobiltelefon, e-mails osv.) uden for arbejdstiden (rejsetid arbejde-hjem, ferier, hviletid, weekender, aftener osv.). Frankrig er det første land, der har indarbejdet denne ret i arbejdsretten (for virksomheder)