Leder: Det er ikke skærmen. Det er digitaliseringen

Alle har tilsyneladende en mening om hvad der skal gøres for børn i skolen efter offentliggørelsen af endnu en såkaldt PISA-undersøgelse af deres læse- og regne-færdigheder, færdigheder, der tydeligvis er blevet ubeskriveligt meget ringere i løbet af de seneste år. Her er det vigtigt at huske, at PISA-undersøgelserne, der ligenu tages som højeste visdom fra Olympen, hugget i stentavler, har været kontroversielle fra starten af, ja selv undervisningsministeriet skriver på deres hjemmeside  at ‘der er delte meninger om PISA’ og tilføjer at ‘PISA giver et klart billede af en helt afgørende del af folkeskolens formål, men undersøgelsen måler kun på en del af det, folkeskolen skal. PISA er derfor en vigtig undersøgelse, men det skal ikke være – og er det heller ikke – den eneste undersøgelse, vi træffer beslutninger om grundskolen på baggrund af’, selvom det ligenu ser ud til at være lige præsis det vi er ved at gøre, altså træffer beslutninger om Folkeskolen på baggrund af en PISA-undersøgelse.

Et stort flertal af politikerne, heriblandt Statsminister Mette Frederiksen, har allerede udpeget den store skurk og det er det ubestemte ‘SKÆRMEN’. Skærmen er skyld i alting nu. Denne lysende og åbenbart ondt magiske kvadrat æder af vores børns hjerner og gør dem dummere, hver gang de ser på en af dem, det er de fleste rørende enige om.
Det er i øvrigt ironisk, grænsende til det pinlige, at alle PISA-undersøgelser laves på…en skærm! 

‘En ting er hvad vi gør ved skolen, men vi er kollektivt ved at blive dummere. Og det er på grund af skærmen, og den kan skolen ikke løse for os’, sagde Mette Frederiksen simpelthen på et pressemøde torsdag den 10 september i det herrens år 2026, og hvad hun mener med at skærmen skal ‘løses’ må hun diskutere med sin gamle dansklærer, men det gør hun nok ikke. I stedet har hun og regeringen lanceret en lov, der skal FORBYDE skærme og mobiltelefoner i skolerne.
Sådan.
Så kan den lære det, den skærm!

‘Regeringen vil forbyde mobiltelefoner og private skærme i Folkeskolen. Det siger statsminister Mette Frederiksen på pressemødet. Mobilforbuddet skal gå hånd i hånd med en aldersgrænse på de sociale medier for at sikre, at børn får mere tid væk fra skærmen hver dag.
– Når vi foreslår en aldersgrænse for sociale medier og et forbud mod mobiltelefoner i skolen, handler det ikke om at tage noget fra jer, men om at give jer noget tilbage. Jeres barndom og jeres frihed”. sagde Mette Frederiksen i følge Ekstra Bladets frenetiske liveblog.

Sådan lyder altså planen for børnene, der ikke kan læse, skrive eller regne: FORBUD mod sociale medier og mobile telefoner og ‘private skærme’ i folkeskolen. Ordet ‘privat’ er værd at bide mærke i – der er tydeligvis ikke nogen tanker om, at fjerne de bunker af hundedyre licencer til amerikansk software der skaber lyset i de skærme, politikerne selv har skubbet ind i hele landet, også i skolerne, år efter år, under dundrende klapsalver og støvletramp med den fine, glitrende overskrift: DIGITALISERING.

Mobiletelefoner ER allerede stort set bandlyst i alle danske folkeskoler, men det har man åbenbart glemt i begejstringen for at kunne forbyde noget mere. Men det er altså ikke skærmene, det er DIGITALISERING, der har smidt alle skolebibliotekernes bøger ud og erstattet dem med .pdf filer og e-bøger, som ingen læser og som de beviseligt og med oldgammel men ikke for alvor  modbevist forskning, ikke får nær så meget ud af, som hvis de havde læst samme tekst i de bøger, der ikke er der længere.

Og det er i den grad DIGITALISERINGEN, der kommer til at tvinge børnene til at gribe efter den forbudte telefon, ligeså snart de kommer hjem fra skole, ja faktisk allerede når de skal med toget eller bussen og vil bruge den APP, som DSB mener er det eneste saliggørende hvis man skal benytte offentlig transport og det er DIGITALISERINGEN, der tvinger alle borgere til at holde fast i den mobiltelefon, for hvordan i alverden skal vi ellers klare os i en reelt TVANGS-DIGITALISERET verden, som skiftende teknokratiske regeringer, gang på gang på gang har læsset det ene lag SKÆRM ovenpå os, et lag vi er nød til at slæbe med os som en blyjakke uanset hvad vi synes om det, hvis vi vil være i den DIGITALISEREDE verden, den vore politikere holder så meget af, at de ikke engang kan se gennem deres egne skærme for bare mitID og DIGITAL selvbetjening, mens de metodisk og iskoldt brænder det analoge ned bag sig.

Styrelsen minder om, at Danmark kørte glimrende helt analogt indtil for ganske nylig, ja faktisk helt frem til at vi var nød til at bruge PISA-undersøgelser for at forstå hvad problemerne var.

Men hvad så med forbuddet mod de sociale medier? Det er vel en god ide? Well – som loven ser ud nu, er det bare et forbud uden straf, sanktioner eller mulighed for at holde øje med om loven bliver overholdt. Forbuddet er personligt: Børn MÅ ikke og det er åbenbart rasende meget nemmere at give dem ansvaret end at lægge det på TechGiganternes brede skuldre og kræve, at de holder mindreårige væk fra skadeligt indhold? Til gengæld vil vores DIGITALISEREDE stat selvfølgelig tilbyde Zuckerberg og Musk en løsning, som alle skatteborgere skal betale for. Det er selvfølgelig en DIGITALISERET løsning, endnu en APP som kræver en forbudt mobiltelefon – og den har det dystopiske navn: altID og den skal ALLE vi små syngende noder i det DIGITALE Danmark have installeret hvis vi vil tilgå voksenindhold og meget andet på det der internet, der finder sted på de der skærme.

Her fra Analogiseringstyrelsen er vi glade for, at regeringen har fået øjnene op for, at DIGITALISERINGEN er skadelig.
Nu mangler vi så bare, at de tager konsekvensen.
Det vil kræve en gennemgribende analogisering af vores hverdag, en med længsel ventet gen-menneskeliggørelse af det, at være borger, en mulighed for at leve uden en amerikansk overvåget smartphone og med fulde analoge rettigheder, ret til at leve i Danmark uden at være på internettet, ret til at være offline, tilstede.
Så kom nu, folketing. Læg jeres skærme væk, og se op fra Instagram og TikTok, så I bedre kan koncentrere jer om opgaven.
Og kom i gang med at løse problemet i stedet for at symptombehandle. Danmark fortjener bedre.
For skærmen er et symptom.
Problemet er DIGITALISERINGEN. Og som vi har sagt det siden 2018: Analogisering er en fremtiden.
Digitaliseringen var en fejlslagen strategi.

Så hvorfor vente?

PS:Styrelsen giver gerne et helt konkret råd til regeringen: LUK AULA – genindfør kontaktbogen! Det vil alle, ikke mindst forældrene, blive glade for.

STEM ANALOGT!

Det trækker angiveligt op til folketingsvalg og Analogiseringsstyrelsen vil gerne opfordre til, at hovedtemaet bliver menneskets plads i en verden, der alt for længe har siddet fast i en stivnet, ineffektiv digital nostalgi og ikke set de enorme potentialer i det analoge. Gøres der ikke noget, efterlades Danmark på perronen mens fremtidens tog suser forbi.
Derfor:

GØR NOGET SELV!
Du kan downloade vores valgplakater, printe og lave din egen valgkamp!
NB:
Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv.

https://analogist.dk/wp-content/uploads/2019/05/plakat3.pdf

https://analogist.dk/wp-content/uploads/2019/05/plakat_5.pdf

 

ANALOGE RETTIGHEDER: Tyskerne og EU-forskere kræver ret til at leve offline

Her fra analogiseringsstyrelsen lancerede vi ‘De Analoge Rettigheder’ for fire år siden.
Ideen var at sikre, at understrege, at analoge borgere uden adgang til internettet via smartphones eller computere, også har ret til at være her og at staten bør forpligte sig til at opretholde en ikke-digital, analog infrastruktur, trods sirenesangene fra de techgiganter, der ønsker at gennemtrænge hele verden og gennemsnitliggøre og overvåge borgerne ved at tvinge dem til at anvende deres teknologier, teknologier, der brænder broerne bag sig og tvinger borgerne ind i et digitalt våbenkapløb af nye telefoner og opdateringer og netforbindelser, blot for at kunne bede om en simpel service fra staten.
Der blev ikke lyttet.

Ingen computer – Ingen ydelser?
En af de tidlige konsekvenser af statens følgagtighed overfor apps og digital selvbetjening har blandt andet været, at 400.000 danskere ikke har fået de ydelser de har krav på og har opsøgt, udelukkende fordi adgangen var digital.
Det må kunne gøres bedre.fra ADD-projektet - link: https://algoritmer.org/befolkningsundersoegelse/forside/2023-2/det-digitale-velfaerdssamfund1/
Desværre følger store dele af Europa i hælene på Danmark, der ses som et foregangsland i forhold til digitalisering. Derfor har den tyske NGO, DIGITALCOURAGE lanceret en underskrift-indsamling – digitalt, ganske vist – for at kræve, at borgerne der, også fremover kan leve uden at skulle benytte mobiltelefoner og computere til andet, end det de har lyst til.
Læs mere her: https://civi.digitalcourage.de/recht-auf-leben-ohne-digitalzwang

Screenshot af FOTO: Digitalcourage CC-BY 4.0 Quelle https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da

Oprøret her, handler i høj grad om modstand mod tvangs-digitalisering ala den vi har haft her i Danmark gennem mange år. Det digitale skal være et tilvalg og man skal kunne være fri for den overvågning der følger med, skriver de, og nævner til sidst behov et for RESILENS, at det er skidt at være afhængig af digitale løsninger og at man bør opretholde et alternativ.

fra https://righttooffline.eu/?lang=en

Retten til at være off-line
Men det er ikke kun her, der er noget i gære: En gruppe Europæiske forskere og NGOere er også igang med en underskriftindsamling stilet til EU-kommisionen, parlamentet og europarådet med det formål, at bevare retten til at være offline.
‘Offentlig administration, banker og energiselskaber, arbejdsgivere og læger er flyttet on-line og kasseapparater, postvæsener og telefonlinier forsvinder.
Men 40 procent af EUs befolkning mangler basale digitale færdigheder og kan dermed ikke tilgå essentielle services. Derfor er der et massivt behov for at sikre off-line adgang til disse’, skriver forskerne bag ‘The Open Letter’.
Læs mere her: https://righttooffline.eu/?lang=en
Herfra analogiseringsstyrelsen ser vi med fortrøstning på en fremtid, hvor skællene endelig falder fra vores øjne, og vi kan enes om, at verden ikke skal være en stor computer.

HENT DE ANALOGE RETTIGHEDER HER – print ud, hæng op og del dem med din nabo: https://analogist.dk/wp-content/uploads/2024/01/analoge-rettigheder.pdf

Med analogisering er ånden ude af flasken


Analogiseringsstyrelsen har med nogen undren set til, mens bla. vores søsterstyrelse, støttet af tidligere medarbejdere, etablerede bloggere og flere vildfarne ministre, har udlagt fremtiden, helt uden at konsultere os. Derfor ser vi os nødsaget til at rette en række misforståelser angående grænserne for analogisering af det offentlige. Og allerførst, til beroligelse: Der er ingen grænser. Tværtimod er der fortsat enorme potentialer i hele den offentlige sektor til at gøre tingene bedre, smukkere og anderledes. Vi vil især fremhæve, at omfanget og kvaliteten af analog postudbringning stadig lader meget tilbage at ønske, og at der er enorme effektiviseringsgevinster i, at sikre, at et brev eller en pakke kan nå frem allerede dagen efter.

Digital Post, selvbetjeningsløsninger og velfærdsteknologi har kostet staten milliarder af kroner og betydet, at borgere og virksomheder er nød til at at klare deres sager med det offentlige uden for almindelig arbejdstid og i tilgift er tvunget til at købe eget udstyr og selv stå for vedligeholdelse, ligesom tidligere tiders nedlæggelse af kontorer og analoge funktioner har tvunget store grupper af syge medborgere til at modtage service og behandling i eget hjem, blandt andet gennem iskold telemedicin, via gammeldags teknologier som videolink og webcams. Analogiseringsstyrelsen mener, at det er helt uantageligt, at vi ikke som nation har været i stand til at udvikle os, og tilbyde bedre løsninger, at vi så at sige sidder fast i den gammeldags digitale virkelighed, som dyr i Zoo, der ikke har opdaget, at alle burene står åbne.

Danmark risikerer kort sagt, at det analoge tog kører, og efterlader os på en selvbetjent, mennesketom perron. Det må ikke ske.

Analogiseringsstyrelsen mener heldigvis også, at vi kun står på tærsklen af den sande analogisering af den offentlige sektor. Vores nuværende indsats koncentrerer sig primært i at stille ufravigelige krav til medarbejderne om at være parate til at opgive tanken om konstant forandring og i stedet koncentrere sig om kerneopgaverne, borgerne, det menneskelige arbejde! Vi har forståelse og erfaring for, at det kan afstedkomme nogen forvirring.

Derfor er det også vigtigt, at de offentligt ansatte ikke ser fremskridtet, analogiseringen, som en fjende. Medarbejderne bør i stedet tage de nye teknologier til sig, prøve dem af og gå ind i processen om at forbedre og menneskeliggøre dem yderligere. For de bliver ikke bedre, end hvad vi selv bidrager med i et samspil.

Analogiseringsstyrelsen har løbende fremsat forslag til, hvordan det offentlige kan flytte både penge og menneskelige ressourcer fra administration til velfærdssamfundets kerneopgaver: At betjene borgerne bedst muligt, via reel fysisk eller anden analog kontakt.

Analogiseringsstyrelsen foreslår blandt andet følgende:

Udarbejdelse af en teknologikøreplan: Folketinget skal i højere grad forberede sig på den verdensomspændende analogisering, så Danmark kan være blandt de første til at gribe mulighederne, opnå vækst, konkurrencefordele og formå at mætte den globale, analoge sult.

Fastsættelse af ambitiøse mål
: Der er behov for en samlet vision for analogisering og ny teknologi på tværs af den offentlige og private sektor og på tværs af sektorstrategier som fx cyber security, kompetencer, offentlig forvaltning og sundhed.

Fond til målrettet finansiering af analogisering
: Regeringen bør oprette en analog omstillingsfond. Fonden skal finansiere en ambitiøs analogisering af den digitalt ødelagte offentlige sektor gennem brug af avanceret analog tek­nologi og intelligente medarbejdere. Al forskning i kunstig intelligens indstilles, da den netop er kunstig, og fordi verden længes efter ægte intelligens, der kan eksistere og virke uden strøm og datacentre. Al brug af chatbots og RPA (Robot Process Automation) regnes ikke længere for acceptabel embedsførelse, og vil medføre sanktioner, hvis de fortsat anvendes.

Det er omkostningstungt, men nødvendigt! Analogiseringsstyrelsen har derfor allerede taget de første skridt i form af den delvise harmonisering af budgetterne mellem os og Digitaliseringsstyrelsen, ligesom vi forventer at Dansk Industri bidrager væsentligt.

Mere konkurrence om analogiseringsopgaver:
Den løbende nytte af nye analoge løsninger i det offentlige kan ikke realiseres uden et stærkt leverandørmarked og udbuds- og indkøbsprocedurer, der giver plads til åben offentlig-privat dialog og sand, legende innovation på et område, hvor tingene ændrer sig med eksponentiel hastighed. Staten må derfor gå foran og udvikle egne løsninger med langsigtede mål for øje, samtidig med, at den inddrager det bedste fra vore universiteter og andre læreanstalter. Kun dermed kan vi opnå de ambitiøse mål fra vores 2018-strategi.

Analogiseringen er ude af flasken.
Der er ingen vej tilbage.

Læs også:

Valgplakat #4 – Fordi “hverdagen er digital”

Det er let at komme til at tro at digitalisering altid er det samme som en opgradering. At det digitale pr. definition er mere moderne. At fremtiden altid er digital. Men måske er sandheden at analoge løsninger lige så godt kan være fremtiden og at f.eks skole, socialt liv og offentlig service kan gå en bedre fremtid i møde, med flere analoge tiltag. Ikke færre (plakatens design bærer muligvis præg af at være blevet undfanget en sen fredag aften).

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv. 

Valgplakat #3 – Digitalisering er ikke en naturlov

Atter fortæller vi det der er så indlysende at ingen rigtigt forstår det: At det ikke er en naturlov at alt der er analogt i dag skal findes som en app i morgen.

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv. 

Valgplakat #2 – Stem Digitaliseringskritisk

Et mere rent og rolig layout, minder dig om at det er ved de demokratiske valg, du bestemmer hvem der skal forvalte analogisering og digitalisering af samfundet, de næste 4 år.

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Idé: Arild Solbakken

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv. 

Nu i bølgeblå!

Arild Solbakken bad om denne plakat i farvekode #003366, så her kommer den:

Hent denne plakat i blå her (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv. 

Valgplakat #1 – “Du må godt”

Første valgplakat fra Analogiseringsstyrelsen fortæller det helt indlysende: at det faktisk er helt legalt at sige nej til at digitalisere, hvis det ikke skaber bedre liv. Og at mange analoge løsninger faktisk er supergode og fremtidssikrede, som de er.

Det gode spørgsmål: Har din foretrukne kandidat nogensinde sagt nej til at digitalisere noget som helst?

Tak til Alexander, som delte fotoet af Fru Larsens opslag på Reddit og siden gav os lov til at bruge det.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv.