Styrelsen rykker ud
/i Telegram /af Anders Colding-JørgensenStyrelsen på Bogforum 2019
I november rykkede Tænketanken Analogiseringsstyrelsen sit arbejde ud til folket
Helt præcist skete det Bogforum 2019 i Bella Center, hvor vi var inviteret af forlaget Jensen & Dalgaard til at optræde med hvad vi nu selv fandt for godt og spændende, på Rød Scene søndag.
Når Analogiseringsstyrelsen rykker ud, er der aldrig tale om et koordineret event, men en offentlig tænkning, hvor de forskellige medlemmer af styrelsen også overrasker hinanden. På Bogforum læste styrelsens fuldmægtige således en udvalgt tekst op for hinanden – og publikum lyttede med.
Tre tekster blev læst op:
- Fuldmægtig, Jesper Balslev: “Analogiseringsstyrelsens 2019-plan” (hent den her)
- Fuldmægtig, Anders Kjærulff: “Analogiseringsstyrelsens udkast til analoge rettigheder” (læs dem her)
- Fuldmægtig, Anders Colding-Jørgensen: “Eksperiment med digitaliseringskritik i oplæst lyrikform” (det eneste eksemplar blev givet til Ditte Stensballe – kontakt hende hvis du vil læse det)
Hvorfor optrådte Styrelsen på Bogforum?
Analogiseringsstyrelsen var på Bogforum for at lave en for-tænkning til en måske kommende analog bog om og med styrelsens arbejde, hvor vi inviterer læseren til at tænke med.
Fordi mennesket er smukt!
Fra borger til bruger: Når pappet bliver en app
/i Telegram /af Anders Kjærulff
”Udviklingen af et digitalt kørekort er første skridt på vejen mod udvikling af flere digitale id-beviser’, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Det er en “vigtig milepæl”, skriver vores søsterstyrelse, og jo, det er det, vi går fra Pap til App. Kørekortet var jo indtil midt 90erne kendt som ‘pappet’, et stykke lamineret pap med med et billede, stempler og en underskrift fra det lokale politi – et festfyrværkeri af analoge handlinger, samlet i et lille praktisk stykke kort, man kunne have i baglommen.
Senere fik det kreditkortformat, vi lever jo i EU-tider, og kortene skulle ligne noget, man kunne bruge på tværs af grænserne, det passede ikke længere i baglommen, og nu var det rent plastik, det kunne trykkes og laves hurtigere og billigere og passede sammen med Mastercards og Dankort, datidens digitale vidundere.
Men det var heller ikke godt nok: NU skal det være en app, en rent digital og dermed manipulerbar ting, designet og lavet af et norsk firma, der “elsker cykelløb”, på samme måde, og uden dermed at antyde noget som helst, som Stein Baggers IT-factory gjorde det.
Og hvem ejer dem så? Well…
DANMARK – ET FATTIGT LAND
‘Five international private investors own Visma. Hg and co-investors own 60.4%, GIC owns 15.5%, Intermediate Capital Group owns 7.2%, Montagu owns 5.8% and CPPIB owns 5.0%. A broad management group holds approximately 6.2 % of the shareholder equity in Visma. In addition to the stability of the principal owners, key shareholders have co-investors comprised of large Nordic and international pension funds’ – altså det sædvanlige uigennemskuelige sammenrend af multinationale, med ligeså uigennemskuelige interesser.
Men sådan er det jo. Danmark er et fattigt land – vi får som bekendt trykt vores penge i Polen og Finland og har lukket seddeltrykkeriet i nationalbanken, så en ellers overskuelig opgave som at lave kørekort, den er naturligvis langt over vores niveau.

Men det passer ikke mere. For vi er ikke længere os. Vi er brugere. Og os brugere, vi var engang borgere, borgere, der legitimerede sig selv med et pænt lamineret papkort med alle stempler og billeder, et statisk bevis på at vi var dem, vi sagde vi var, og noget man skulle passe på. Nu er vi blevet digitale entiteter, noget inde i en computer, noget med noget imellem os og det vi måske kan bevise vi stadig er.
SIKKERHED?
– Med udviklingen af kørekort-appen lægger vi fundamentet for det videre arbejde med digitale id-beviser i Danmark. Vi har fokus på, at løsningen skal have et højt sikkerhedsniveau, og vi glæder os til at lancere et digitalt kørekort, som gør det nemmere for danskerne at legitimere sig i fremtiden, skriver Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelse.
Lebech stoler ikke på pap og papir. Det er bedre, vi er noget digitalt, mener han. Det kommer godt nok ikke til at virke i udlandet. Men grunden til, at det er så vigtigt med den app, er fordi vi har en telefon! Det skriver styrelsen.
‘I dag har hovedparten af danskerne en smartphone, og mange danskere har for eksempel netbank, pendlerkort og boardingkort på mobiltelefonen. Den offentlige sektor vil gerne være der, hvor borgerne er. Derfor giver det god mening at digitalisere kørekortet, så borgerne altid har kørekortet lige ved hånden.’
I analogiseringsstyrelsen finder vi det argument ret mærkværdigt. Vi går også nogen gange i Netto, men derfor skal hele butikken vel ikke laves om til et stort kørekort?
LIKE?
Det digitale kørekort sælges til os borgere, undskyld BRUGERE af Danmark, som en lettelse: Puha, nu behøver du ikke være nervøs for at glemme det og få en bøde af politiet?
Hvilket er endnu mere absurd, i og med, man så indirekte påstår at vi nu er smeltet endegyldigt sammen med vores smartphones, de smartphones man fra staten samtidig kører en kampagne for at få os til at lægge i handskerummet når vi kører bil.
Analogiseringsstyrelsen ser digitaliseringen af borgernes ID som et tilbageskridt, en massiv infantilisering, der går alt for godt i spænd med reduceringen af os fra borgere til brugere, og som samtidig bringer selve vores eksistens i Danmark ind i et nyt felt: Ind i en smartphone, som vi ikke forstår og hvis styresystem tilhører udenlandske selskaber, som vi ikke har nogen kontrol over. Du slipper for et fysisk, analogt kort. Men du mister kontrollen.
Den overlades til Apple, Google og Huawei og de sociale medier – og de har tilgengæld kontrol over os – og over digitaliseringsstyrelsen: Styrelsens hjemmesider flyder over med cookies der taler med Google nonstop, og med deling-knapper til Twitter, Linkedin og til Facebook. Sidstnævnte tracker som bekendt brugerne hen over sider, så de ved også, hvad du laver bagefter, du har besøgt den stat, der i dag er en virksomhed, der vil møde brugerne, hvor de er: Inde i deres telefon-fængsler, som det bliver sværere og sværere at komme ud af, efterhånden som det bliver en pligt at have den med, altid opladet, altid på nettet, altid klar til kontrol. Og måske er det den sande mening bag de digitale ID-kort – at vi kan scannes og kontrolleres på afstand – at vi selv bliver apps i statens app-store? Og hvis man forbinder kørekortsappen direkte med Apple Pay, Google Maps og telefonens accellerometer, kan appen selv klippe i kørekortet og hæve bøden, hvis du køber flere end to øl, eller kører for hurtigt og vildt.
SMART! Og hov, nej, digitaliseringsstyrelse – det er ikke et forslag I kan bruge i jeres næste manual!
ALT DER ER DIGITALT KAN MANIPULERES
Digitalt ID er manipulerbart, skrøbeligt og fjollet, og heldigvis har vi stadig mulighed for at beholde det analoge kort lidt endnu. Det er godt. Ikke mindst for sikkerheden. Den er jo pingeling på sådan en telefon, hvor alt ligger hulter til bulter sammen med ungernes tvivlsomme spil og feriebillederne?
Analogiseringsstyrelsen skal hermed indskærpe, at det er den helt forkerte vej at gå, og anvise en ny sti: Vi skal have pappet tilbage, drop de forurenende plastickort og lad os få et stykke pap med en rigtig underskrift, af en ægte politimand.
Så kan vi laminere det selv bagefter, det bliver en fest!
Måske bliver der kø? Måske skal vi vente foran en skranke?
Men til sidst møder vi nok et menneske, en analog medborger, man kan tale med.
LÆS OGSÅ:
HEY MOVIA – er det dårlig anologisering eller analog chikane?
Køreplan til det det analoge samfund
Arild Solbakken forlader Analogiseringsstyrelsen
/i Telegram /af Jesper BalslevHan var også bare et pseudonym som jeg, Jesper Balslev, har publiceret under.
Pseudonymatet har været et praktisk værn imod at skulle deltage i forskellige debatter og interviews i en periode hvor noget var meget vigtigere. Der har også været sjov, kreativ energi i at skrive nogle tanker frem når de skulle udtrykkes igennem en snørklet og pligtopfyldende normand fra Okkenhaug (med tre brødre).
Men er glad for at tjekke ind som mig selv nu – tiden skriger efter positiv digitaliseringskritik. Det er for nemt bare at være kritisk, og for nemt bare at tilslutte sig. Imellem ja’et og nej’et skal vi finde hvordan’et.
Den gang Knud Romer stødte sammen med Analogiseringsstyrelsen
/i Telegram /af Analogiseringsstyrelsen
Billedet forestiller fire gamle og sure 3.bølge digitaliseringskritikere, som ønsker sig tilbage til tiden med selvangivelser på papir. Nej hov… vent! Jeg får lige at vide at det forestiller 4 valgmænd fra romerriget. Det var sådan det passede ind. Undskyld forvirringen.
For nyligt var Analogiseringsstyrelsen gæster i Romerriget på Radio 24-Syv
Det blev til et møde med Knud Romers traditionelle 3. bølge digitaliseringskritik (som mange af tidens tænkere, praktikere og debattører praktiserer) – en kritik der ønsker sig tilbage til gamle dage og generelt afskyr alt, blot fordi det er digitalt. Dette forældede mindset stødte for nylig sammen med Analogiseringsstyrelsens nuancerede 4.bølge digitaliseringskritik, som elsker computeren men blot mener at den med fordel kan erstattes af moderne analoge alternativer i mange situationer.
Hjælp til ansættelse af personale med analoge kompetencer
/i Telegram /af Jesper Balslev
På download-linket nedenfor, kan man hente en skabelon til et stillingsopslag (word), hvor der formuleres krav til direktøren. Det kan tilpasses efter behov.
Analogisering i Tyskland
/i Telegram /af Jesper BalslevDer findes, så vidt vi ved, endnu ingen analogiseringsstyrelse i Tyskland, men tænke analogisk, det kan man! Print dette citat ud, lær det udenad, og inkorporer den nye tidsånd (det er oversat til dansk nedenfor).
Unsere Aufgabe ist es, die digitalen Technologien so zu entwickeln und einzusetzen, dass wir, und das schliesst alle Menschen auf dieser Welt ein, eine möglichst gutes analoges Leben führen können. Digitalen Techniken sind vielfach wunderbare Mittel zum Zweck – aber sie sind nicht der Zweck selbst. Im digitalen Überschwang gerät da manchmal etwas durcheinander. Aber auch der digitale Überschwang äussert sich in ganzen analogen Empfindungen und Hoffnungen, gelegentlich sogar in Erlösungswartungen. Es bleibt dabei: Wir leben in der analogen Welt, die wir gestalten können und für die wir Verantwortung übernehmen müssen.
Oversat til dansk:
Vores job er at udvikle og implementere digitale teknologier på en sådan måde, at det inkluderer alle mennesker i verden, og at vi kan leve det bedst mulige analoge liv. Digitale teknikker er ofte vidunderlige midler til et formål – men de er ikke selve formålet. I den digitale frodighed er der undertiden en vis forvirring. Men selv den digitale begejstring udtrykker sig i analoge fornemmelser og forhåbninger, lejlighedsvis også i frelselsesforventninger. Dog forbliver det sådan: Vi lever i den analoge verden, som vi kan forme, og som vi er nødt til at tage ansvar for.
Fra: “Der Unterlegene Mensch“, Armin Grünwald
Udbud: Analoge Læremidler
/i Telegram /af Jesper BalslevI august i år, offentliggjorde Statens og Kommunernes Indkøbsservice udbudsmateriale til Digitale Læremidler. Research viser, at der ikke er offentliggjort lignende udbudsmateriale til analoge læremidler. Om det skyldes en fejl, en forglemmelse, eller en bug på hjemmesiden er uvist. For at reparere på fejlen, har vi – som en service til SKI – klargjort udbudsmateriale (2020) til analoge læremidler, som indkøbscentralen hermed opfordres til at downloade, tilpasse og publicere, til næste års udbudsrunde.
Download forslag til udbud til analoge læremidler her (pdf).
Uddrag:
Det er kundens opgavebeskrivelse (opfordringsskrivelse) og kravspecifikation, som offentliggøres i systemet, der vil være styrende for sortimentet. Et konkret indkøb af analoge læremidler kan foregå på en fysisk adresse (en boghandel på en undervisningsinstitution f.eks.), som dækker et fagligt trin – fx matematik i udskolingen eller det kan være en butik med bøger, som optimerer elevernes læring – fx kan et forløb omhandle brøkregning i 5. klasse.
Uddannelsesnote: tre oversete læringsstile
/i Generelt, Telegram /af Jesper BalslevI dag har mange unge fået besked om de er blevet optaget på den uddannelse de har søgt. De er alle unikke, smukke individer, og det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at skabe de bedste rammer for, at de får så meget ud af deres tid på studiet som muligt, og at der tages hensyn til hvordan de lærer bedst.
Digitale fremskridt
Med digitalisering af uddannelse, siges det, er der gjort fremskridt i forhold til at tilpasse læremidler til den enkeltes behov. Med computere er der mulighed for at den studerende kan tilgå læremidler når det passer hende, eller i det tempo der passer til ham – og det i brugerflader der kan tilpasses til den enkeltes æstetiske og funktionelle præferencer. Med adaptiv læring, maskinlæring m.m. er der også store håb til, at computere snart vil kunne tilpasse indholdet til den enkeltes læringspræferencer, så undervisning i højere grad vil ramme den lærendes sweetspot dvs. i en perfekt stilladseret sværhedsgrad og i en form der opleves som engagerende af den enkelte – f.eks. som spil, som podcast eller med fokus på det visuelle. Takket være lærings- og kommunikationsplatforme kan elever og studerende også nemt få adgang til deres fæller: er der noget man ikke lige forstår kan man lynhurtigt pinge dem – og i den process kvalificere tanker, eller få adgang til vidensressourcer der ligger gemt i netværket. Endelig muliggør hele den infrastruktur også, at der frigøres tid til læreren: arbejdet med at skulle informere om undervisning er gjort nemmere. Læreren skal ikke bruge tid på kommunikation om logistik – hun skal bare uploade det til en central platform.
En halvt fuldbyrdet intention
De intentioner der driver megen teknologisk udvikling i uddannelse udtrykkes som omsorg for den enkelte. Men der er et stykke vej endnu, for at fuldføre visionen. Systemet mangler at tage hensyn til tre læringsstile der er blevet overset i al begejstringen over computerens fleksibilitet.
1: Analoge læringsstile
Nogle studerende bliver meget engagerede af den tidsbundne, person-bårne undervisning. Det, at et uddannelsesmæssigt tilbud er begrænset til et bestemt tidsrum kan virke motiverende for nogle. Det er en særlig, unik hændelse, som man så at sige “sætter sig op til”. Det kan være et foredrag med en særlig god underviser, en vejleder eller en gæsteforelæser. Det er også det, som kan være så motiverende ved en eksamenssituation: man sidder der – som subjekt – og bliver set og hørt og taget stilling til, i selskab med to mennesker der har det som eneste formål at lytte til en – og det er de eneste de laver. Hvis det altid var muligt at tage eksamenen, og man var usikker på om eksaminator og censor var i gang med andre interessante ting i brugerfladen end at eksaminere; hvis man altid kunne inddrage livliner i form af venner og andre vidensressourcer, ville man gå glip af følelsen af at være et menneske der kan noget, i kraft af sig selv, i et unikt, særligt øjeblik. Vi mangler at tilgodese læringsstile der trives i det analoge og det tidsbundne.

Analog undervisningssituation
2: Dybe læringsstile
Relateret til analoge læringsstile, kan man sige, at det analoge er effektivt til at tilfredsstille dybe læringsstile: dvs., i rum og med medier der skaber den bedste forudsætning for makismalt fokus på indhold. F.eks. i rum hvor der kun er bøger tilstede. Bøger har den fordele at de er reklamefri, at de ikke trætter øjnene og er 100% fokuserede på indholdet – man bliver f.eks. ikke afbrudt af opdateringer, notifikationer, batteri-advarsler og fristelsen for at ordne alt muligt (netbank, hvor langt ASOS-pakken er nået osv.). Mange mennesker lærer enormt godt, når miljøet omkring dem er fokuseret på indhold. De rum er blevet en mangelvare under den digitale revolution. Vi mangler at tilgodese de dybe læringsstile.

Japansk eksempel på understøttelse af en dyb læringsstil
3: Private læringsstile
Til sidst mangler vi at tilgodese læringsstile der trives i fortrolige rum. Der er en stigende data-, evaluerings- og dokumentationskultur på spil, der tilsammen kan give nogen det indtryk, at alt hvad der bliver sagt indenfor uddannelsens fire vægge (eller på brugerfladen på læringsportaler) bliver lyttet til – eller bliver sendt videre til analyse i den ene eller den anden form. Nogle mennesker lærer meget bedre når det der siges, kun lever i det nu hvor samtaler og undervisning finder sted. Det kan motivere i form af mod til at stille dumme spørgsmål, til at lufte og diskutere kontroversielle holdninger, til at tage interessante afstikkere eller afvige fra det planlagte pensum, uden frygt for at det bliver til data der misfortolkes af fok der ikke kender til samtalens kontekst. Vi mangler at tilgodese private læringsstile.

To mennesker i fortrolig samtale
Et adaptivt uddannelsessystem?
Når systemet bliver adaptivt nok til at tilpasse sig analoge, dybe og private læringsstile vil det være udtryk for ægte fremskridt. Den gode nyhed er, at det kan vi sagtens finde ud af. Vi er de dygtigste i verden til at ændre på uddannelsessystemet i rekordfart.


Unsere Aufgabe ist es, die digitalen Technologien so zu entwickeln und einzusetzen, dass wir, und das schliesst alle Menschen auf dieser Welt ein, eine möglichst gutes analoges Leben führen können. Digitalen Techniken sind vielfach wunderbare Mittel zum Zweck – aber sie sind nicht der Zweck selbst. Im digitalen Überschwang gerät da manchmal etwas durcheinander. Aber auch der digitale Überschwang äussert sich in ganzen analogen Empfindungen und Hoffnungen, gelegentlich sogar in Erlösungswartungen. Es bleibt dabei: Wir leben in der analogen Welt, die wir gestalten können und für die wir Verantwortung übernehmen müssen.