Kørekortet – “pappet” – skal være en app, lavet af et norsk, multinationalt ejet firma, der “elsker cykelløb”. Til mobilen, det mest usikre og skrøbelige device vi har. Fra en statslig styrelse der har Facebook-delingsknapper på siderne.
”Udviklingen af et digitalt kørekort er første skridt på vejen mod udvikling af flere digitale id-beviser’, skriver Digitaliseringsstyrelsen. Det er en “vigtig milepæl”, skriver vores søsterstyrelse, og jo, det er det, vi går fra Pap til App. Kørekortet var jo indtil midt 90erne kendt som ‘pappet’, et stykke lamineret pap med med et billede, stempler og en underskrift fra det lokale politi – et festfyrværkeri af analoge handlinger, samlet i et lille praktisk stykke kort, man kunne have i baglommen.
Senere fik det kreditkortformat, vi lever jo i EU-tider, og kortene skulle ligne noget, man kunne bruge på tværs af grænserne, det passede ikke længere i baglommen, og nu var det rent plastik, det kunne trykkes og laves hurtigere og billigere og passede sammen med Mastercards og Dankort, datidens digitale vidundere.
Men det var heller ikke godt nok: NU skal det være en app, en rent digital og dermed manipulerbar ting, designet og lavet af et norsk firma, der “elsker cykelløb”, på samme måde, og uden dermed at antyde noget som helst, som Stein Baggers IT-factory gjorde det.
Og hvem ejer dem så? Well…

DANMARK – ET FATTIGT LAND
‘Five international private investors own Visma. Hg and co-investors own 60.4%, GIC owns 15.5%, Intermediate Capital Group owns 7.2%, Montagu owns 5.8% and CPPIB owns 5.0%. A broad management group holds approximately 6.2 % of the shareholder equity in Visma. In addition to the stability of the principal owners, key shareholders have co-investors comprised of large Nordic and international pension funds’ – altså det sædvanlige uigennemskuelige sammenrend af multinationale, med ligeså uigennemskuelige interesser.
Men sådan er det jo. Danmark er et fattigt land – vi får som bekendt trykt vores penge i Polen og Finland og har lukket seddeltrykkeriet i nationalbanken, så en ellers overskuelig opgave som at lave kørekort, den er naturligvis langt over vores niveau.
‘Visma leverer software som forenkler og digitaliserer virksomhedsprocesser. Vi tror på, at vi igennem software kan frigive ressourcer, så magten og overskuddet kommer tilbage hvor det bør være – hos brugeren’, skriver Visma, og hvis du skulle være i tvivl her, så er virksomheden altså Danmark, for sådan vil staten åbenbart helst se sig selv i disse tider, selvom vi er nogen, der stadig mener, at staten, det er os.
Men det passer ikke mere. For vi er ikke længere os. Vi er brugere. Og os brugere, vi var engang borgere, borgere, der legitimerede sig selv med et pænt lamineret papkort med alle stempler og billeder, et statisk bevis på at vi var dem, vi sagde vi var, og noget man skulle passe på. Nu er vi blevet digitale entiteter, noget inde i en computer, noget med noget imellem os og det vi måske kan bevise vi stadig er.

SIKKERHED?
– Med udviklingen af kørekort-appen lægger vi fundamentet for det videre arbejde med digitale id-beviser i Danmark. Vi har fokus på, at løsningen skal have et højt sikkerhedsniveau, og vi glæder os til at lancere et digitalt kørekort, som gør det nemmere for danskerne at legitimere sig i fremtiden, skriver Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelse.
Lebech stoler ikke på pap og papir. Det er bedre, vi er noget digitalt, mener han. Det kommer godt nok ikke til at virke i udlandet. Men grunden til, at det er så vigtigt med den app, er fordi vi har en telefon! Det skriver styrelsen.
‘I dag har hovedparten af danskerne en smartphone, og mange danskere har for eksempel netbank, pendlerkort og boardingkort på mobiltelefonen. Den offentlige sektor vil gerne være der, hvor borgerne er. Derfor giver det god mening at digitalisere kørekortet, så borgerne altid har kørekortet lige ved hånden.’
I analogiseringsstyrelsen finder vi det argument ret mærkværdigt. Vi går også nogen gange i Netto, men derfor skal hele butikken vel ikke laves om til et stort kørekort?

LIKE?
Det digitale kørekort sælges til os borgere, undskyld BRUGERE af Danmark, som en lettelse: Puha, nu behøver du ikke være nervøs for at glemme det og få en bøde af politiet?
Hvilket er endnu mere absurd, i og med, man så indirekte påstår at vi nu er smeltet endegyldigt sammen med vores smartphones, de smartphones man fra staten samtidig kører en kampagne for at få os til at lægge i handskerummet når vi kører bil.
Analogiseringsstyrelsen ser digitaliseringen af borgernes ID som et tilbageskridt, en massiv infantilisering, der går alt for godt i spænd med reduceringen af os fra borgere til brugere, og som samtidig bringer selve vores eksistens i Danmark ind i et nyt felt: Ind i en smartphone, som vi ikke forstår og hvis styresystem tilhører udenlandske selskaber, som vi ikke har nogen kontrol over. Du slipper for et fysisk, analogt kort. Men du mister kontrollen.
Den overlades til Apple, Google og Huawei og de sociale medier – og de har tilgengæld kontrol over os – og over digitaliseringsstyrelsen: Styrelsens hjemmesider flyder over med cookies der taler med Google nonstop, og med deling-knapper til Twitter, Linkedin og til Facebook. Sidstnævnte tracker som bekendt brugerne hen over sider, så de ved også, hvad du laver bagefter, du har besøgt den stat, der i dag er en virksomhed, der vil møde brugerne, hvor de er: Inde i deres telefon-fængsler, som det bliver sværere og sværere at komme ud af, efterhånden som det bliver en pligt at have den med, altid opladet, altid på nettet, altid klar til kontrol. Og måske er det den sande mening bag de digitale ID-kort – at vi kan scannes og kontrolleres på afstand – at vi selv bliver apps i statens app-store?  Og hvis man forbinder kørekortsappen direkte med Apple Pay, Google Maps og telefonens accellerometer, kan appen selv klippe i kørekortet og hæve bøden, hvis du køber flere end to øl, eller kører for hurtigt og vildt.
SMART! Og hov, nej, digitaliseringsstyrelse – det er ikke et forslag I kan bruge i jeres næste manual!

ALT DER ER DIGITALT KAN MANIPULERES
Digitalt ID er manipulerbart, skrøbeligt og fjollet, og heldigvis har vi stadig mulighed for at beholde det analoge kort lidt endnu. Det er godt. Ikke mindst for sikkerheden. Den er jo pingeling på sådan en telefon, hvor alt ligger hulter til bulter sammen med ungernes tvivlsomme spil og feriebillederne?
Analogiseringsstyrelsen skal hermed indskærpe, at det er den helt forkerte vej at gå, og anvise en ny sti: Vi skal have pappet tilbage, drop de forurenende plastickort og lad os få et stykke pap med en rigtig underskrift, af en ægte politimand.
Så kan vi laminere det selv bagefter, det bliver en fest!
Måske bliver der kø? Måske skal vi vente foran en skranke?
Men til sidst møder vi nok et menneske, en analog medborger, man kan tale med.

LÆS OGSÅ:

HEY MOVIA – er det dårlig anologisering eller analog chikane?
Køreplan til det det analoge samfund