Som relativ ny styrelse, har vi gjort den erfaring at forsyningslinjerne mellem statens organer ikke altid virker lige hensigtsmæssigt. Derfor bringer vi vores version af en pressemeddelse udsendt af uddannelses- og forskningsministeriet, hvis ordlyd og formuleringer indikerer at vores input er gået tabt i processen. Det beklager vi.

Analogt løft til de videregående uddannelser

Forskningen har vist, at danske undervisere ved meget om teknologi i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med. Derudover mener mange undervisere at der er et stort læringspotentiale forbundet med digitale læringsteknologier.

Men: vi er for længst kommet godt i mål med digitaliseringen, og regeringen mener derfor at det er tid til at afsætte 81 millioner kroner til en analog upgrade af de videregående uddannelser. Vi vil gerne styrke den sunde skepsis og kritiske sans overfor Silicon Valleys milliardindustrier, på en måde der sikrer at det danske uddannelsesvæsen ikke ender med at ligne en filial af Elgiganten i Rødovre Centret.

Kunstig intelligens, virtual reality og big data. Det er ord der fyger rundt i luften, men som i virkeligheden er udtryk for langt mere komplekse og analoge fænomener: politik, magtforhold, lobbyisme, forgabthed i fremtidsfiktioner, panik over klimakrise, og frygt for at vi ikke er gode nok.

Men nye muligheder og udfordringer dukker først op, når studerende forholder sig kritisk og analytisk til den søde fremtidsmusik. Alle skal kunne forstå og forholde kritisk til de digitale teknologier, der kommer inden for deres fag – uanset om det er sygepleje, it-udvikling eller lærerfaget. Det kræver at vi lærer at tænke os om, i stedet for at forholde os som forbrugere til digitale teknologier – altid hypnotiserede af de nyeste modeller og sproglige innovationer.

Derfor lancerer vi en ambitiøs national handlingsplan for analoge kompetencer og analog læring. Handlingsplanen sætter ind med initiativer på tre områder:

Underviserne skal løftes, så de kan udvikle de studerendes analoge kompetencer

• Erfaringer og viden om, hvad der ikke virker, skal bredes ud, så vi holder op med at lade os distrahere af fjollede digitale processer, der ikke kan bevise deres værdi.
• Barrierer og regler, der ikke er tilpasset den analoge virkelighed, skal fjernes.
• Analoge kompetencer og analog læring

National handlingsplan for de videregående uddannelser

Den digitale udvikling har bevæget sig fra at være et hjørne af samfundet til at være en del af alt det, vi laver, som ukrudt. Det skal vores uddannelser gøre noget ved. Vi skal uddanne unge, som kan afvise teknologi der ikke skaber samfundsmæssig værdi og som er kritiske over for den og er opmærksomme på faldgruberne. Den nationale handlingsplan giver en analog opgradering til underviserne, så de kan løfte de studerende. Samtidig opretter vi et analogt center, der samler viden og udbreder de ting, der virker: læsning, tænkning, møder mellem mennesker. Ambitionen er, at teknologiforståelse på sigt bliver integreret i alle uddannelser.

Den analoge handlingsplan indeholder derfor følgende initiativer:

Underviserne skal løftes, så de kan løfte de studerende

• 45 millioner kroner afsættes i 2019 til flerårige kompetenceudviklingsforløb af undervisere på de videregående uddannelser
• Dialog med uddannelsesinstitutionerne om at gøre analoge kompetencer til en fast del af adjunktforløbet

Erfaringer og viden om, hvad der ikke virker, skal bredes ud

• 31 millioner kroner afsættes i 2019-22 til etablering og drift af et nationalt videns- og ressourcecenter
• 5 millioner kroner afsættes i 2019 til aktiviteter, der skal understøtte samarbejde og videndeling, for eksempel gode gammeldags aktiviteter som workshops og konferencer.
• Etablering og understøttelse af netværk inden for analoge læringsteknologier og analoge kompetencer

Barrierer og regler, der ikke er tilpasset en analog virkelighed, skal fjernes

• Neddrosling af digitale dokumentationskrav der fjerner fokus fra kerneydelsen.
• Revision af eksamensbekendtgørelsen, så værdien ved dybe menneskelige interaktionsformer udnyttes bedst muligt.
• Undersøgelse af øvrige regler og rammer, der står i vejen for at afprøve og bruge analoge muligheder, for eksempel digitale læringsplatforme der er baseret på ubegrundede formodninger om “hvad der virker”.

Billede: Tak til Javid Nikpour/Tasnimnews

I vores analopædi definerer vi “Utopisk digitalisering” som

Den antagelse at digitale løsninger er 100% effektive, har friktionsløse brugerflader og vil eliminere kendte problemer, uden at forårsage nye.

Det er præcist formuleret, men siger ikke noget om hvordan utopisk digitalisering virker, hvordan den er så succesfuld. Hvilke logikker bruger den, til at overbevise os om at alting er noget andet nu, på en måde der kræver at vi skal slippe alt hvad vi har i hænderne, for at ændre mindset? Der er ingen tvivl om at CD-brændere, computere, internettet, weblogs, 3D-printere, mobiltelefoner, VR-briller o.a. kan være nyttige opfindelser i nogle sammenhænge – men der er en tendens til at de ender med at blive annekteret af digitalister, som bruger dem til vilde fremtidsvisioner, ofte på en måde der skaber flere problemer end teknologierne selv kan løse. Vores analyse viser, at det ikke er nok bare at påstå at Blockchain f.eks. vil ændre verden som vi kender den, men at man skal gøre det på en bestemt måde:

1. Forudsigelsen skal komme fra en “ekspert” – det er sådan en der har været passioneret omkring teknologien, og som påstår at have eksperimenteret og tænkt længe over dette – uden påvirkning fra gammeldags interesser, uden at være tynget af fortidig viden. Eksperten skal helst have et nyt slags navn. Vedkommende skal kalde sig selv thought-leader, passionista, teknologi-terapeut, techfluencer, 3d-preneur, nano-evangelist eller andet. Vedkommende er drevet af social indignation, passion og ren idealisme, på samme måde som en kunstner er det. Hun kan også godt lide at “provokere” på samme måde som en kunster.
2. Teknologien skal skrives ind i en fortælling om “demokratisering” eller en historie om forbrugere der tager magt tilbage fra en undertrykkende, gammeldags industri. Med teknologi X, bliver gatekeepers nød til at afgive indflydelse, og forstå at deres monopol på hvordan vi hidtil har gjort ting, vil blive brudt. Teknologien giver lige adgang til muligheder, og er socialt orienteret. I startfasen bruges ofte ord som “open-source” og fri deling, og den tilbyder at forbrugeren vil genindtræde i et aktivt forhold til sit liv og sine forbrugsvaner. Lidt senere, ankommer den rigtige forretningsmodel, hvor man skal betale meget mere end i startfasen, og hvor mulighederne for at rode med kildekoden er forsvundet.
   Eksempel: med 3d-print vil produktionsindustrien som vi kender den dø. Nu kan folk selv printe genstande til hjemmet, når de har lyst, på den måde de har lyst, på en måde der passer til deres temperament, i de former og farver der passer dem. Farvel kop&kande, Tigerbutikker og IKEA!
3. Man skal tage udgangspunkt i en bestemt (succesfuld) case, og så skal man generalisere den, spekulativt.
   Eksempel: Nogle tusinde mennesker har været yderst aktive i forbindelse med at skrive leksikon-opslag til wikipedia, ulønnet. På den baggrund kan vi sige at resten af verden fremover vil samarbejde og dele viden på helt nye måder. Farvel gamle, støvede leksikonudgivere! Farvel ledelser og administration! Inden for 5-10 vil folk helt automatisk og ulønnet bygge katedraler af viden, baseret på lyst og frivillighed, på en måde der er mere effektiv end noget vi har kendt til før.
4. Fremtidsforudsigelserne skal ligge en 5-10 år frem i tiden, helst ikke før, og helst ikke længere. Det gør at man både kan forestille sig vilde ændringer, men i et samfund der stadig ligner det vi kender. Der er også noget direkte behageligt ved at hygge-fantasere over at alt går bedre lige om lidt, i stedet for at forholde sig til grimme problemer der er skabt i fortiden.
5. Det eneste det kræver for visionen at blive til virkelighed, er at befolkningen/medarbejderne får indblik i mulighederne, overvinder deres angst, bliver dannet, får erfaringer med teknologi X, Y, Z (det kan eksperterne hjælpe til med).
6. Man kan aldrig sammenligne nye teknologier med gamle, fordi nye teknologier altid er liiiige det tættere på visionen om demokratisk og lige adgang til ressourcer og muligheder. Grunden til at underholdningsbranchen (Disney, Warner Brothers, Netflix) ikke gik til grunde p.g.a. Napster og en folkehær af webloggere der hellere vil skabe selv, er fordi der ikke var ægte mulighed for [indsæt funktion] & fordi den måde man har forvaltet internettets arkitektur på er gammeldags. Alting bliver anderledes med Blockchain – især hvis vi tilpasser det politiske system til potentialet, og får dannet befolkningen.

Hvad skal man gøre?

Vores beredskab overfor digitalistisk utopisme er meget svagt, men det kunne styrkes ved at stille følgende spørgsmål:

1. Dig som påstår at være drevet af idealisme, hvad er din forretningsmodel? Har du interesser i at puste et fænomen op, så du kan sælge foredrag og kurser om det? Hvor stort er dit vidensgrundlag? Hvad er din uddannelse egentlig? Har du konkret erfaring med implementering af teknologi i sociale systemer?
2. Alle de digitale teknologier der har påstået at demokratisere adgang til dette eller hint – er de endt med at have den effekt, eller har de styrket monopoler og måske reduceret antallet af aktører der kan skabe værdi/tjene penge på fænomenet? Har adgangen til Youtube gjort folk mere passive eller aktive? Hvis svaret er negativt, hvad er anderledes i dette tilfælde?
3. Hvordan kan man være sikker på at den case du fremhæver, også kan anvendes på andre områder, hvor forholdene er helt anderledes? Kan man forestille sig wikipedia brugt som styringsredskab i en krigssituation, eller til at slå rekorden i 100-meters sprint til de Olympiske lege? Kan du komme i tanke om andre områder?
4. Kan vi forpligte dig på din fremtidsforudsigelser? Hvis det ikke sker, er du så parat til at tage nogle konsekvenser af det? Må vi kontakte dig om 5-10 år? Kunne vi i stedet reparere på eksisterende strukturer, for at opnå de samme fordele – så vi ikke behøver at vente til samfundet er klart til den nye verdensorden?
5. Er kendetegnet ved gode teknologier ikke, at man ikke behøver at danne folk til at bruge dem? Var der brug for radiator-evangelister i samme omfang som der findes digitale evangelister? Var der brug for elpære-evangelister? For vaccinations-evangelister? Hvis man skal bruge så meget energi på at overbevise befolkningen om at ændre mindset i forhold til en teknologi, betyder det ikke bare at den simpelthen ikke er god nok, at den ikke er klar, at den ikke er afprøvet ordentligt af dem den var tiltænkt?
6. Undervurderer du ikke økonomisk ressourcestærke institutioners og firmaers evne til at tilpasse sig, hurtigere end befolkningen får disruptet dem? Bliver 3d-print ikke bare brugt af virksomheder, til at producere billigere og hurtigere – på en måde der aldrig vil gøre mit eget køb af en 3d-printer rentabel?