MANUALISERING: En bæredygtig strategi
“Sociale og emotionelle kompetencer skiller sig ud som de mest resistente overfor maskin-baseret konkurrence.”
Fra: A FUTURE THAT WORKS: the impact of automation in Denmark, McKinsey og Bjarne Corydon, 2017
Verden har de seneste år været udsat for ekstreme mængder af skadelig og tankeløs automatisering, hvis effekter vi efterhånden er ved at se de sørgelige konsekvenser af. Den mest tydelige konsekvens er en trist affolkning af de offentlige rum, hvor borgeren nu er efterladt alene og forventes at skulle betjene sig selv via diverse automater eller sin egenbetalte smart-phone.
På Københavns Hovedbanegård kan man således ikke forrette sin nødtørft på et offentligt toilet uden at skulle benytte sig af enten kreditkort eller mobilepay, da DSB kræver betaling for at bruge de toiletter, som der i øvrigt bliver stadig færre af. Der er kun toiletter på 46 ud af 316 stationer p.t. En af konsekvenserne er angiveligt, at der tisses mere på gaderne og på DSBs bygninger. I de offentlige rum har man i stadig stigende omfang indført fuldautomatiske toiletter, der renser sig selv efter brug – en ansat i det danske datatilsyn oplevede således at hans syvårige søn blev låst inde på sådan et, og var nød til at tilkalde kommunen for at få ham låst ud igen. Og han er ikke den eneste: En 75 årig kvinde måtte sidde i 4 graders frost på et automatisk toilet, der låste døren men ikke ville låse op igen i over en time, mens hun ventede på at kommunen kom frem – heldigvis havde hun en ledsager med en mobiltelefon der kunne ringe – ellers kunne det være gået rigtig galt, mener hun: ‘Jeg prøvede alt muligt. Trykkede på knappen, bankede på væggene og endte med at gå helt i panik’, fortæller Yrsa Aagaard Pedersen til Fyens Stiftidende.
Og nu vi er i gang med offentlig transport, er vi naturligvis nød til at nævne det manglende fysiske billetsalg – man kan ganske vist købe billetter hos 7eleven, men der er ofte travlt, da de ansatte dér jo har adskilligt andet at tage sig til. Væk er diverse billetkontorer, hvor en ansat både kunne sælge billetter samt give vedledning omkring rejsen, alt sammen til fordel for horder af automater og onlineløsninger, hvor den rejsende skal betjene sig selv, noget svage borgere, ældre og turister i den grad lades i stikken af. Landets Biblioteker var oprindeligt paladser for lærdom og fordybelse, men har i dag, i takt med automatisering og digitalisering af myndighedernes services, fået karakter af fremskudt base for al borgerservice. Det er her, stat og kommune sender borgerne hen, hvis de ikke har deres egen computer, og har brug for et sted at logge ind med nemID, noget der allerede er blevet udnyttet groft af IT-kriminelle, der med key-loggers i USB-stik og simpel observation har kunne stjæle penge fra kunder på bibliotekerne.
På Valby bibliotek har man for tiden fjernet alle computere, måske for at opgradere dem, hvilket medfører spørgsmål fra kunder, der gerne vil vide, hvor computerne er – de er til reparation, lyder det og vi ved ikke, hvornår de kommer tilbage, eller om de overhovedet kommer igen, hvad skal jeg så gøre, spørger borgeren, og svaret lød, at man kan tage på borgerservice i stedet. At det så er en logisk umulighed, da tider til borgerservice p.t. skal bestilles elektronisk, via nemID, viser i sandhed situationens dybe absurditet.
Når jeg taler for MANUALISERING, handler det i virkeligheden om noget så gammeldags som ressourcer – i en tid, hvor klimaet og jordens råstoffer er under pres, er det på tide at rette blikket mod den ressource vi har mest af i hele verden: Mennesker.
Vidste du, at Chip-produktionen står for hovedparten af det massive CO2 fodspor som computere laver? Og at 20% af verdens fossile energiforbrug forventes at komme fra noget med computere i 2030 – her taler vi både om hardwaren og de servere i datacentre, der skal drive det hele – og hvis du synes det tal da virker meget tilforladeligt, så kan jeg fortælle, at det er væsentligt mere end bil-industrien laver….Og så har vi slet ikke talt de enorme mængder er tindrende rent vand, der skal bruges til at lave computerchips med i regnestykket….
Seneste har et uhyggeligt hold, af blandt andet Bill Gates og Jeff Bezos, overtaget udvindingen af sjældne jordarter på Grønland…de skal bruges til computerchips og batterier til selvkørende biler – og Bezos og Gates ved godt, hvad der bliver mangel på i fremtiden.
Men ligenu mangler vi alt. Og det eneste vi har nok af, er altså fortsat mennesker. De mennesker skal vi have ind, der hvor automaterne står nu! Der skal være nogen der passer toiletterne. Nogen der sælger os en billet og kan give os et overblik over rejsen. Der skal være mennesker i DSB-uniformer på stationerne i stedet for overvågningskameraer, og der skal være konduktører i togene i stedet for kontrollører. Lur mig, om ikke vold og hærværk vil ophøre som dug for solen, hvis man skulle konfrontere en person hver gang – ikke et kamera.
Og så skal der mennesker ud til de svageste: Månedens mest afskyelige antimenneskelige udmelding kom fra statsminister Mette Frederiksen, der talte om de hjemløses problemer, og kun tilbød én løsning: Vi skal sætte flere overvågningskameraer op, så vi kan anholde dem, der udsætter hjemløse for vold, sagde hun til Ekstra Bladet, og DET skal vi ikke, for det hjælper nemlig ikke med kameraer, siger al forskning fra hele verden igen og igen, vi skal have nogen mennesker på gaden, der kan tale med og hjælpe de hjemløse og vi skal ikke mindst have bankerne til at åbne op for kontantkasserne, så de ikke-digitale borgere kan få udbetalt deres egne penge i kontanter, fra en fysisk, levende person i banken – det er et helt massivt og uløst problem, som statsministeren ikke gider adressere i denne, digitale omgang småsnak.
Jeg har indtil videre kun nævnt nogle få områder, hvor manualisering af hverdagen kan have en praktisk og økonomisk god effekt – der er mange flere, tænk dem selv frem – men manualisering handler ikke kun om penge og effektivitet. Den virkelig vigtige del af den handler om at få muligheden for at være god til noget og være gode mod hinanden, at være en god billetsælger eller konduktør eller toiletpasser er altså bedre og mere tilfredsstillende, end at være en kontrollør, ikke?
Så vi må manualisere mere – for menneskets egen skyld – og gerne i en fart!
Jeg er analogist, fordi der er en edderkop i hjørnet af det her drivhus, der har lavet et spind, der er formet som en pyramide og den gør det mere og mere solidt for hver dag der går, og fluer falder ned i den og sidder fast og bliver spist, mest fordi edderkoppen bliver ked af, at fluerne ødelægger spindet og vil have dem til at holde op med det og det er er der ikke noget som helst digitalt over, og derfor er jeg analogist.
Jeg er for nyligt blevet tilbudt en stilling som direktør, og selvom ordet “direktør” alle dage har affødt fordomsfulde muskelspændinger i mig, har jeg alligevel valgt at takke ja. Det lyder modstridende, og selvom jeg personligt ikke er meget for det, må jeg indrømme at i lige præcis dette tilfælde helliger målet midlet. Jeg skal nemlig ikke iføres habit, skinnende armbåndsur, slendre som et kattedyr og sige en masse buzzwords som ingen ved om giver mening (det er i hvert fald ikke min umiddelbare opfattelse), men derimod gøre det jeg er bedst til (i prioriteret rækkefølge): være halv-irriterende, kritisk, oplysende, sjov (skal måske bytte plads med halv-irriterende, kan forveksles), progressiv og visionær, iført cardigan og en bajser (note-to-self: skift til førsteplads).
I disse dage virker det som om at mit liv kun drejer sig om coronapas, hvilket ikke kunne være længere fra virkeligheden. Der sker faktisk andre spændende ting, men det er svært at se igennem fingre med den løbetur nedad Mols Klitter som den danske regering har iværksat med det digitale coronapas.
