Luftballoner, frenologi og postdigitalisme

/i , /af

I en artikel fra 2014 beskriver Florian Cramer hvordan postdigitalisme er et

…perspektiv på digital informationsteknologi, som ikke længere fokuserer på teknisk innovation eller forbedring, men i stedet afviser den slags tekno-positivistiske innovationsfortællinger, eksemplificeret af medier som Wired magazine, Ray Kurzweils Google-sponsorerede singularitetsbevægelse og selvfølgelig Silicon Valley.*

Et godt eksempel på postdigital refleksion, er Lasse Winther Jensens kronik “Efter internettet” i denne uges udgave af Weekendavisen:

I fremtiden – ikke en fjern fremtid, men om ti år eller fem – vil folk huske internettet som en kortvarig og dum dille, ligesom frenologi eller luftballoner. De vil nok stadig bruge computernetværker til at sende mails eller administrere deres bankkonto, men de netværker vil ikke være stedet, hvor kultur og politik finder sted…for indeværende vælger jeg at tro fuldt og fast på, at vi i 2025 begynder at vende tilbage til en mere bevidst, menneskelig og meningsfuld brug af vores tid. Den næste avantgarde er lige om hjørnet.

*jourhavendes oversættelse

P.S. The dead internet theory: “The internet feels empty and devoid of people…it’s like a hot air balloon with nothing inside.”

VI SAGDE DET JO: AI GØR OS DUMMERE

/i , /af

Et nyt studie fra ‘Center for Strategic Corporate Foresight and Sustainability’ i Schweiz siger det, vi alle sammen godt havde på fornemmelsen: Brug af Kunstig Intelligens gør os dummere – og værre endnu: Svækker vores evne til kritisk tænkning. Vi har også skabt et system, der er af afhængigt af, og vokser på vores data  – og vores energi, som en anden vampyr.

The findings revealed a significant negative correlation between frequent AI tool usage and critical thinking abilities, mediated by increased cognitive offloading. Younger participants exhibited higher dependence on AI tools and lower critical thinking scores compared to older participants. Furthermore, higher educational attainment was associated with better critical thinking skills, regardless of AI usage. These results highlight the potential cognitive costs of AI tool reliance, emphasising the need for educational strategies that promote critical engagement with AI technologies. This study contributes to the growing discourse on AI’s cognitive implications, offering practical recommendations for mitigating its adverse effects on critical thinking. The findings underscore the importance of fostering critical thinking in an AI-driven world, making this research essential reading for educators, policymakers, and technologists.

Styrelsen ønsker at benytte lejligheden til at gøre opmærksom på det mest indlysende: At hvis du bruger digitale proteser, du egentlig ikke har brug for, så forsvinder din evne til at gøre det, du nu gør med protesen, uden. Forfatterne bag studiet, mener at problemet kan løses ved at indføre mere ‘kritisk tænkning’, mens man bruger AI.

“These results highlight the potential cognitive costs of AI tool reliance, emphasizing the need for educational strategies that promote critical engagement with AI technologies”, skriver de.

Læs hele studiet her: https://www.mdpi.com/2075-4698/15/1/6
Artikel om studiet her: https://tech.co/news/study-ai-making-us-dumber

SLET ALLE DATA! GENSTART SAMFUNDET!

/i , /af

Analogiseringsstyrelsen holdt den 20.1.2024 et foredrag på Ringe Bibliotek under overskriften: ANALOGISERING ER FREMTIDEN. Der mødte forbavsende mange op og det var en fin aften med god dialog. Der blev blandt andet talt om De Analoge Rettigheder og om hvordan analogismen breder sig over hele verden.

Fuldmægtige Kjærulff og Balslev vil gerne sige tak til publikum i Ringe bibliotek for en virkelig spændende aften – ikke mindst de mange følelesesmæssige reaktioner fra almindelige borgere, der føler sig udskammet og hægtet af i et vanvids-samfund, der ønsker at gøre alt og alle digitale. Den analoge sult er stor – giv os nu værdigheden og muligheden for at leve uden internet og computere tilbage – især og i hvertfald i forhold til stat, kommuner og regioner, der må lære at tage telefoner og tale med borgerne i stedet for at efterlade dem i iskolde digitale tog uden stoppesteder og stationer.

i bund og grund tror vi ikke at vores kroppe er noget værd uden teknologien

/i /af

“… jeg tror folk opfatter bilen som en guddom. Vi bliver lamslåede af vores teknologier. Det er ikke rationelt. Det er ikke mere rationelt end en årlig ofring af børn på toppen af en pyramide for at tilfredsstille guderne eller mildne deres vrede. Det er uendelig mere dødbringende, man står mindre ved det, men det er ikke mere rationelt.    Vi tror på blodtørstige guddomme uden at sætte navn på dem. Vi sætter navn på liberalismen, vi studerer dens mekanisme – den tragiske brutalitet med hvilken den beslaglægger alles arbejde til gavn for de få. Udplyndringen af planeten for at fremstille grimme og overflødige ting.    Men i bund og grund tror vi ikke at vores kroppe er noget værd uden teknologien. Vi tror på menneskeslægtens manglende værdi sammenlignet med visse maskiner som vi har ophøjet til guddomme. Grunden til at vi ikke kan holde ud at den her [corona-] virus slår ihjel, er at den ikke er en maskine vi selv har fremstillet.    Og vi ved alle sammen godt at vi ikke kommer til fornuft efter [corona-] nedlukningen. For vi tror på maskinguderne. Mobilguden, netguden, atomguden, flyguden – alle disse guder som får os til at føle os værdiløse. Som det er værd at dø for. Vi er ikke væsener der bliver optimeret af maskinerne. Vi bliver fortæret. Vi bliver målløse over vores egne skabningers kraft.”

Virginie Despentes, Kære fuckhoved (Cher connard), roman 2022/24.

Bogklub #15 – Ny radikal oplysning af Marina Garcés

/i , /af

“Ny radikal oplysning” er den spanske filosof Marina Garcés’ internationale bestseller, der giver en radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.” Garcés fortsætter og fornyer oplysningstraditionens kritiske tænkning blandt andet gennem tilføjelsen af aktivistiske og kollektive tænkeformer. Filosofi og viden skal tilbage til samfundet. Oplyst radikalisme handler om frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for et liv, der er til at leve. “Vi har mistet fremtiden, men vi kan ikke blive ved med at spilde tiden.”

Fremlagt af Anders Kjærulff. Kan købes på forlaget Mindspace

Bogklub #14 – Animo nullius: on AI’s origin story af Jonnie Penn

/i , /af

“Animo nullius: on AI’s origin story and a data colonial doctrine of discovery” traces elements of the theoretical origins of artificial intelligence to capitalism, not neurophysiology. It considers efforts in the twentieth and twenty-first centuries to formalize a science of mental behaviour using the dynamics of social rather than neural phenomena.

Fremlagt af Marie Møller Kristensen. Kan hentes her

Analogiseringsstyrelsens 2024 strategi

/i , /af

 

LÆS TIDLIGERE STRATEGIER HER: https://analogist.dk/downloads/

Bogklub #13 – Philosophical Posthumanism af Francesca Ferrando

/i , /af

Jespers søgning efter en solid og dyb kritik af transhumanismen, ledte ham til Francesca Ferrandos “Philosophical Posthumanism“, der starter med at kritisere humanismen! Lyt og gys!

 

Musik: Vladimir Ashkenazy spiller Rach 3

Mulige fremtider (Ja!)

/i /af

Skærmfri middag og klistermærker på din telefon til koncerter?

/i , /af

Restauranter, cafeer og koncertsteder er begyndt at bede folk lægge telefonen væk og slukke for skærmen, og flere koncert-events kræver nu, man sætter et klistermærke over telefonens kamera før man går ind, så publikum ikke står og tager billeder hele tiden. Det skriver TV2.

Læg telefonen væk, og sluk for skærmen.

Sådan lyder det fra flere danske caféer, restaurationer og barer, hvor telefoner, tablets og computere ikke længere er velkomne gæster.

Torben Rosenstock er direktør for Danmarks Restauranter og Caféer, og han ser det flere steder.

– Det er klart en bevægelse, der er ved at tage form, fortæller han.

Eksemplerne er efterhånden mange: Caféer, der har indført skærmforbud. Restauranter, hvor man ikke må fotografere. Natklubber, hvor man skal dække sit kamera til for at få adgang. Og sågar et bageri, der hænger skilte op med direkte forbud mod fotografering.

En afsteming på artiklen viser hvor stor opbakning der er til den slags initiativer – 63 procent ville foretrække et skærmfrit sted!

LÆS MERE HER HOS TV2: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-12-18-her-faar-du-et-klistermaerke-paa-telefonen-naar-du-gaar-indenfor