Scroll-free september og sabbath-manifestet

Vi har spottet to analogiseringsinitiativer i udlandet:

Fra England, og initieret af “The Royal Society of Public Health“: “Scroll Free September“-projektet der opfordrer folk til at undgå sociale medier i en måned – for at reflektere over deres negative effekt på mentalt helbred. Websitet tilbyder alle mulige ressourcer til at gennemføre en måned uden sociale medier.

Fra USA, Sabbath manifestet: et projekt til at “sænke farten i et accellererende samfund”. De arbejder med 10 principper:

 

 

Analog som udgangspunkt?

Analogiseringsstyrelsens ønsker om et mere analogt samfund, har denne sommer fået massiv støtte. Tænketanken Justitsia udgav for nylig rapporten ‘Retssikkerhed for Digitalt udsatte borgere’, hvor jurist Birgitte Arent Eiriksson konstaterer at 25 procent af befolkningen står udenfor det digitale selvbetjeningssamfund, der er blevet skruet sammen om ørene på os.

Rapporten omtales blandt andet i K-News, hvor det lyder:

I rapporten præsenterer tænketanken en række anbefalinger – flere af dem samfundsændrende, hvis de bliver ført ud i livet. Eksempelvis skal digitale selvbetjeningssystemer være et servicetilbud frem for en pligt. Det vil sige, at alle borgere som udgangspunkt skal være i kontakt med det offentlige analogt. Og så kan man vælge at gå ned ad den digitale vej, hvis man har lyst til det.”

På den måde vil man ikke kunne blive straffet for at være ikke-digital, og det vil også kunne betyde, at de ikke-digitale vil få den personlige hjælp, som de har behov for. Nogle har virkelig behov for, at der sidder et andet menneske bag skrivebordet, når de er i kontakt med det offentlige,” siger Birgitte Arent Eiriksson’

Analogiseringsstyrelsen ser med tilfredshed på, at en af vores analoge rettigheder således når ud til flere – Justitsias forslag dækker rettighed 5 og 6, se her for at læse resten af vores punkter.

IRONISKE POLITIKEN
Dagbladet Politiken har dækket rapporten via en række cases og artikler, de kan findes her: https://politiken.dk/tag/main/Den_digitale_underklasse

Styrelsen anerkender det fine arbejde, og nyder de mange analoge stemmer, der pludselig lyttes til, men har det skidt med det ironiske udtryk, ‘Underklasse’, da vi naturligvis mener, at analoge borgere er mindst ligeså, om ikke mere, værdifulde som digitalisterne.

analogister i politiken

Vi er altså på ingen måde ironiske. Verden er jo analog.

Styrelsen er citeret for vore Analoge Rettigheder, og vi indgår også i Justitsias rapport og vi glæder os meget over, at det arbejde, vi har udført siden 2019, når en bredere kreds.

Vi står som altid til rådighed for konstruktive løsninger på Digitale Problemer – dem er der nok af.
Send os en besked.

 

Essential services og right to disconnect

To interessante citater fra en EU-rapport om Europas fremtid.

The introduction or reinforcement of legislation that regulates (human-centric) ‘smart working’, taking into account the impact on workers’ physical and mental health for example by ensuring a right to disconnect.

&

“It should be ensured that essential services can also be accessed in person and by non-digital means.

Det første citat argumenterer for en ret til at koble fra internettet. Det andet argumenterer for retten til at få analog, menneskelig betjening. Det er i tråd med nogle af punkterne i vores analoge rettigheder.

Rapporten hedder: “Conference on the future of Europe – Report on the final outcome“. Den kan downloades her: https://futureu.europa.eu/pages/reporting. Citaterne kan findes fra side 74.

Akademiske artikler om analogisering, ikke-brug, digital disconnection, afkobling, ikke-deltagelse osv

Der er en tendens til at forbinde ikke at bruge diverse digitale devices, tjenester, software el. løsninger som udtryk for frygt, at man er imod fremskridt eller mangler kompetencer til at deltage i den digitale æra. Nedenstående samling af artikler afdækker andre, positive og frivillige aspekter af digital ikke-brug. Nogle mennesker vælger at “detoxe”, andre vælger at lukke ned for diverse tjenester af hensyn til produktivitet, andre benytter sig af “analoge ferier” udviklet af turismebranchen. Artiklerne har det tilfælles at de afdækker positive årsager til at folk vælger det digitale fra i nogle sammenhænge: at ville koncentrere sig, at ville fremstå autentisk, at være nærværende, ønsket om at lade batterierne op osv. Nogle artikler problematiserer også den måde folk bruger begrebet det analoge på – andre peger på at det er de priviligeredes mulighed, og endelig problematiseres begrebet “digital disconnection” i et samfund hvor vi alle er afhængige af digital infrastruktur på den ene, eller den anden måde.

Kurateres løbende…

Lomborg S, Ytre-Arne B. Advancing digital disconnection research: Introduction to the special issue. Convergence. 2021;27(6):1529-1535. doi:10.1177/13548565211057518

Et forsøg på at skabe et overblik over “disconnection”-forskningen.
______________________________________________________________________

Moe, H., & Madsen, O. J. (2021). Understanding digital disconnection beyond media studies. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 0(0), 135485652110489 https://doi.org/10.1177/13548565211048969

Digital ikke-brug set igennem fem kategorier: Helbred, koncentration, eksistentialisme, frihed og bæredygtighed.
______________________________________________________________________

Kaun A. Ways of seeing digital disconnection: A negative sociology of digital culture. Convergence. 2021;27(6):1571-1583. doi:10.1177/13548565211045535

Analyse af tre cases på baggrund af en teori om “negativ sociologi”.
______________________________________________________________________

Miyake, A. K. E. (2019). The Paradox and Continuum of Digital Disengagement : Denaturalising Digital Sociality and Technological Connection. Media, Culture and Society, 41(6), 901–913. (Miyake, 2019) https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0163443719853732

Om “disconnection” fortolket igennem kapitalismekritiske teorier.
______________________________________________________________________

Thorén, C., Edenius, M., Lundström, J. E., & Kitzmann, A. (2017). The hipster’s dilemma: What is analogue or digital in the post-digital society? Convergence, 25(2), 324–339. https://doi.org/10.1177/1354856517713139

En artikel om de flydende grænser mellem det analoge og det digitale. Analyser af tre teknologiske artefakter: en vinylplade-tjeneste, lightphonen og firmaet Arturia der laver elektroniske instrumenter der har en analog klang.
______________________________________________________________________

Breines, M. R., Madge, C., & Dalu, M. T. B. (2020). Social media among African students: Recentring typologies of non-use. Digital Geography and Society, 1, 100006. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.diggeo.2020.100006

Artikel om årsager til ikke-brug blandt syd-afrikanske studerende. Der opereres med fire kategorier: 1) manglende adgang til digitale tjenester 2) adgang der er besværliggjort af sikkerhedsproblematikker 3) frivillig ikke-brug begrundet i oplevelse af internettet som distraherende 4) ikke-brug som konsekvens af online diskrimination.
______________________________________________________________________

Hesselberth P. Discourses on disconnectivity and the right to disconnect. New Media & Society. 2018;20(5):1994-2010. doi:10.1177/1461444817711449

Om hvordan retten til at trække stikket diskuteres i akademiske diskurser om ikke-brug, mediemodstand og mediedisruption.
______________________________________________________________________

Syvertsen, T., & Enli, G. (2019). Digital detox: Media resistance and the promise of authenticity. Convergence, 26(5–6), 1269–1283. https://doi.org/10.1177/1354856519847325

Artikel om ikke-brug som udtryk for trang til autenticitet i en stresset og fremmedgørende verden. Gennemgang af tekster der taler om fordelene ved digital detox.
______________________________________________________________________

Casemajor, N., Couture, S., Delfin, M., Goerzen, M., & Delfanti, A. (2015). Non-participation in digital media: toward a framework of mediated political action. Media, Culture & Society, 37(6), 850–866. https://doi.org/10.1177/0163443715584098

Endnu et forsøg på at skabe en klassificering af forskellige former for ikke-brug, herunder ikke-brug som aktiv modstand mod at blive overvåget.
______________________________________________________________________

Park, K. (2020). Factors Related to the Behavior of People Who Have Never Used the Internet for Voluntary Reasons: Cross-Sectional Survey Study. Journal of Medical Internet Research, 22(11), e20453–e20453. https://doi.org/10.2196/20453

En artikel der fortolker data fra survey af Sydkoreanere der friviliigt aldrig har brugt internettet selvom de har haft mulighed for det.
______________________________________________________________________

Fernández-Ardèvol, M., Sawchuk, K., & Grenier, L. (2017). Maintaining Connections: Octo- and Nonagenarians on Digital ‘Use and Non-use.’ Nordicom Review, 38, 39–51. https://doi.org/10.1515/nor-2017-0396

En artikel om 80-årige og 90-åriges ikke-brug af digitale medier, fortalt igennem en række tekno-biografier. Ikke-brug beskrives som nuanceret og kompleks, ikke som udtryk for ren passivitet eller 100% manglende interesse.
______________________________________________________________________

Natale, S., & Treré, E. (2020). Vinyl won’t save us: reframing disconnection as engagement. Media, Culture and Society, 42(4), 626–633. https://doi.org/10.1177/0163443720914027 (Natale & Treré, 2020)

Om kapitalismens appropriering af ikke-brugs tendenser.
______________________________________________________________________

Sutton, T. (2017). Disconnect to reconnect: The food/technology metaphor in digital detoxing. First Monday, 22(6), 1–22. https://doi.org/10.5210/fm.v22i6.7561

Om lighederne mellem digital ikke-brug og mad-metaforer.
______________________________________________________________________

Roundy, P. (2021). Technology rewind: The emergence of the analog entrepreneurial ecosystem. Journal of General Management, 47. https://doi.org/10.1177/03063070211023448

Artikel om det analoge, entreprenante økosystem i turisme.

______________________________________________________________________

Om hvordan globale forestillinger om afkobling clasher med folks ret til at deltage i det digitale liv

Treré E, Natale S, Keightley E, Punathambekar A. The limits and boundaries of digital disconnection. Media, Culture & Society. 2020;42(4):605-609. doi:10.1177/0163443720922054

______________________________________________________________________

Vanden Abeele, M. M. P., Halfmann, A., & Lee, E. W. (2022). Drug, Demon, or Donut? Theorizing the Relationship Between Social Media Use, Digital well-being and Digital Disconnection. Current Opinion in Psychology. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2021.12.007

Overforbrug af mobiltelefoner og sociale medier, fortolket igennem tre metaforer, med anvisninger til forskellige terapeutiske interventioner.

______________________________________________________________________

Hartmann, M. (2021). “Install Freedom Now!” Choosing Not to Communicate with Digital Media at Work and Home. Javnost – The Public, 1–16. https://doi.org/10.1080/13183222.2021.1889831

Artikel om forskellige årsager til at fravælge digitale løsninger, bl.a. i corporate og arbejdsmæssige sammenhænge.

Guide til udmeldelse af det offentlige digitale Danmark

Analogiseringstyrelsen har modtaget flere henvendelser fra ulykkelige borgere, der ønsker at leve et analogt liv.
I styrelsen er vi ikke modstandere af digitale løsninger, men vi har klart forståelse for borgere, der bliver deprimerede over at bruge skærme eller føler sig magtesløse i systemer, de ikke mestrer eller ikke bryder sig om – og dem er der en del af. Som udgangspunkt kan det godt lade sig gøre, men det er ikke helt nemt.

Første trin i det, er at fremmelde sig digital post.

Fra vejledningen til at framelde sig digital post.

Man skal først henvende sig personligt på Borgerservice, hvilket kan være en ‘catch22-udfordring’, da mange af disse kræver at man bruger nemID for at booke en tid – men mon ikke det går ved almindeligt fremmøde – vi opfordrer i hvertfald til, at man bare går derhen i åbningstiderne.

Før man tager derhen, skal man kigget på et skema og her er det vigtigt, at man tænker over, hvilken begrundelse man vil anvende for at melde sig ud.
Umiddelbart er det ikke sikkert at en analogist kan finde en begrundelse, der passer præcist til den situation, de står i, men det betyder mindre for du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilket et af dem, du passer til: ‘For at blive fritaget fra Digital Post fra det offentlige skal du som udgangspunkt møde personligt op hos kommunen. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst et af fritagelseskriterierne. Du vil blive bedt om at vise legitimation. Du kan få en skriftlig kvittering på, at du er fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige. Du er ikke forpligtet til at oplyse, hvilket af fritagelseskriterierne, du lever op til.’
Du behøver kun at gøre det en gang – fritagelse for digital post er permanent, indtil man selv vælger det til igen.
Nu er du så fri af Digital Post.

Men hvad så med nemID/mitID?
Det er noget vanskeligere, og kommer til at give dig meget besvær. Du kan nemlig godt blive fritaget, men skal reelt søge om det hver eneste gang, du mødes af et krav om nemID/mitID. Og det gør du meget, meget tit – Danmark er nemlig nu baseret på DIGITAL SELVBETJENING. Du skal benytte dig af digital selvbetjening, når du skifter læge, flytter adresse, søger forskellige offentlige ydelser, bestiller dit sygesikringskort og meget mere. For at kunne gøre disse ting på nettet skal du anvende dit NemID/mitID. Her kan man ikke fritages tidsubegrænset ligesom med digital post. I stedet skal du ansøge om fritagelsen hver eneste gang, når du eksempelvis skal foretage en af ovenstående handlinger. Og der er kun en vej – snak med kommunen/borgerservice. Ønsker du en fritagelse for digital selvbetjening, skal du enten møde personligt op hos Borgerservice eller ringe til dem. Her er det nemlig ikke et krav, at du selv møder op. Efter du har givet Borgerservice din anmodning, vil de vurdere, om du kan fritages eller, om det ikke er muligt. Det er altså en subjektiv vurdering, og bedste argument er vel, hvis man ikke har en computer eller en smartphone eller netforbindelse. Bliver du undtaget, vil den specifikke kommune selv beslutte, hvordan du ellers skal udføre den pågældende handling. Det kan eksempelvis være, at de giver dig en blanket, du skal udfylde skriftligt eller, at de hjælper dig med at gøre det via en computer.

Det er kort sagt surt og træls.

Hvis du ikke kan slippe for nemID/mitID, så anbefaler analogiseringsstyrelsen en kode-viser istedet for en app – den er konkret, den kan ligge i din lomme og du kan tage den med på bibliotek eller borgerservice når du skal logge ind. Læs mere om den her: https://www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid/mitid-identifikationsmidler/mitid-kodeviser/?language=da-dk

Vi ved godt, at den også er digital. Men noget mindre end appen – og som sagt: Danmark er digitalt selvbejent – det kommer vi nok ikke udenom. Hvis du føler, at det er der da ingen der har spurgt dig om, har du til gengæld ret. Og her fra styrelsens side fastholder vi, at vi bør have ANALOGE RETTIGHEDER, så det arbejder vi naturligvis på i fremtiden – og det håber vi også du gør, evt. ved at printe rettighederne og give dem til nogen på kommunen – de er ikke forpligtede til at følge dem, men måske de fik en tanke?

Det digitale omfatter desværre ikke kun nemID/mitID og eBoks. Det er overalt. Dit liv vil ikke blive nemmere uden det, tværtimod vil du møde modstand og besvær.
Til gengæld er du med til at holde de analoge våger åbne, så alt ikke fryser til. Det er måske også værd at tage med?

PS: Send os en besked om dine erfaringer, hvis du prøver og lykkes?

Link om fritagelse: https://www.legaldesk.dk/artikler/fritagelse-for-digital-post-og-nemid

 

ANALOGE HAR OGSÅ RETTIGHEDER: Stop udskamningen af vores liv!

De seneste år har ikke være nemme for mennesker, der foretrækker at leve at analogt liv.
Digitalister fra fremskridtsoptimistiske blockchain-besatte regeringer og multinationale firmaer med bitcoins i øjnene, tager hver eneste dag en stump af det analoge liv, mange af os foretrækker, og laver venlig menneskelig betjening om til en app eller en chatbot. De tager vores kontanter og erstatter dem med mobilepay, de fjerner busplaner og hænger digitale skilte op, hvor man kan ændrer ankomsttiderne efter forgodtbefindende, de indfører corona-pas og nummerpladescannere og parkeringapps og overalt og igen og igen skal man have sin nemID-app frem og swipe sig fremad i et lysende helvede af dårligt programmerede websider, nu også for at kunne få en aftale med den borgerservice, der ellers udgør et lille analogt figenblad af menneskelighed i en iskold, selvbetjent verden.
For der bliver tydeligvis længere og længere mellem menneskene mens antallet af computere omkring os vokser.

Det regnes for bedre at stirre ind i en skærm, end i øjnene på en medborger, og desværre har mange taget det digitale til sig, uden at stille spørgsmål og uden at tænke nærmere over det tab, også de har lidt, måske fordi de ikke længere orker at løfte blikket fra deres retina-skærme og kun kommunikerer gennem air-pods? Det stiller de endnu mange frie borgere, der ikke har en smartphone eller som ikke ønsker at deltage, fuldt eller i det hele taget, i det digitale, meget dårligt.
Især fordi digitalisterne brænder de broer, de betræder.

Ikke så snart har man opfundet et digitalt alternativ til noget allerede fungerende analogt, før det sidste forsvinder – de nye skærme skal øjeblikkeligt tilbagebetales med mennesker, der fyres fra deres job som det personale, der ellers taler med kunder og borgere og bliver de ikke direkte fyret, tvinges de til en trist omstilling, hvor de ender som klikkende zombier bag en skærm og et skrivebord.

De ikke-digitale er ellers mange: Her i Danmark har en undersøgelse fra KL og Digitaliseringsstyrelsen afdækket, at mellem 17 og 22 procent af indbyggerne i Danmark enten ikke vil eller kan bruge digitale løsninger. Det er langt over en million danskere, der hermed er ladt i stikken, og selv digitaliseringsstyrelsen antager, at det virkelige antal borgere, der foretrækker  eller kun kan bruge personlig betjening af virkelige mennesker, er langt, langt højere, da mange halter sig igennem vha venner, børnebørn og familie, der tvinges til at agere helpdesk, da hverken stat eller firmaer tilsyneladende mener at fysisk menneskelige hjælp er et indsatsområde, der kan betale sig.

Der hersker desuden en massiv misforståelse omkring, at denne gruppe er gammel og derfor vil uddø med tiden. Det er ikke rigtigt. Tværtimod er den voksende i takt med, at digitaliseringen er blevet mere omfattende og kompliceret og i øvrigt bliver selv de mest forhærdede digitalister selv gamle og funktionsnedsatte engang. Hvor der i dag tales højlydt om ’den digitale kløft’ mener vi, vi bør tale om den analoge, at vi efterlades på den anden side af en virtuel bro, der kun kan betrædes, hvis man har det rigtige, digitale tankesæt og – ikke mindst – det rigtige udstyr. Det kan ikke passe, at borgere i Danmark skal være pakket ind i smartphones og højhastighedsinternet og 5g for at kunne fungere som det, vi alle sammen er: Borgere.

Det værste er, at det digitale sælges til os, som en demokratisk, oplysende teknologi, når alle med to fungerende øjne i ansigtet kan se, at den er det modsatte, og at vi langsomt nærmer os et data-tyranni, hvor kun de, der bidrager med, i øvrigt ret tilfældige, data om sig selv, har ret til at være her?
Danskere uden smartphones og adgang til nettet bliver langsomt marginaliseret og det skal stoppe NU!

Vi er trætte af at høre bemærkninger som ’kom nu ind i kampen’, ’vil du tilbage til stenalderen’, ’så svært er det vel heller ikke’, ’hvis du ikke har noget at skjule har du ikke noget at frygte’ og ’toget kører nu, vil du stå på perronen’, når både vi, og digitalisterne, hvis de gad tænke sig lidt om, godt ved, at det ikke er sådan det forholder sig. Vi er vrede over at blive udskammede, for at ønske at leve et liv, der er mere i vores egne hænder end maskinernes og vi fortvivles over, at politikerne og de store firmaer har fået held med, at påstå, det ikke kan være anderledes!

De har indført en ’nødvendighedens lov’, hvor digitale urimeligheder og forringelser i vores alle sammens verden indføres, ikke fordi det giver mening, men fordi man skal, fordi det påstås at være fremtiden og fordi der (måske!)er penge at spare og fordi det virker moderne. Digitalister er determinister. De taler i et toneleje og med en næsten barnlig, fundamentalistisk alvor, som var de præster for en tech-gud, der kun ser verden i absolutter og uafvendeligheder.

I et og nul.

Det er en binær, gammeldags og ukreativ og ikke mindst umenneskelig livsindstilling.

Værre endnu: Det er altså ikke givet, at det digitale er den eneste vej, tværtimod. Digitalisterne skaber mennesker om til slaver af påstået bekvemmelighed, dataslaver, hvis egentlige formål er at levere til algoritmer. Således er selv moderne forskere nu så betagede af de mængder af stjålne data, techgiganterne har taget fra al verdens borgere, at de ønsker fuld adgang til hele møgbunken, og tror sågar det kan gøres uden at få meget beskidte hænder.
Det er hæleri.

Og det skal standse nu, hvis der er rimelighed og fornuft tilbage i verden. Der skal være plads til alle.
Til både digitale og analoge borgere og dem midt imellem – hverdagen er ikke digital, den er stadig og vil altid være analog. Derfor må vi kræve fuld indførsel af analoge rettigheder NU!

Og respekt for os, der ikke kan se lyset i en skærm, men foretrækker det, der er i øjnene på vore medmennesker.
Stands udskamningen.

Vi er analoge. Og vi er stolte af det.

Når skærmen tændes, slukkes verden

At lære er at tæmme verden; at sætte dens ting på rette afstand, at gøre dem til fakta, altså til varelinjer på en faktura, så de kan kontrolleres og udnyttes gennem tillærte kompetencer.

At dannes er at holde verden fri; at møde den uden at binde tingene til at udgøre en bestemt værdi for mennesket, og at lade sig selv være den betingede i mødet med tingene.

“Hele verden er i skærmen”, siges det, men det er en vrangforestilling. Der er ingenting i skærmen. Ingen ting. Der er kun indtryk af ting, som ikke gør os selv og vores ego skade. Bliver det for ubehageligt, swiper vi det væk. På skærmen møder vi aldrig andet, end det vi allerede kender. Her er intet uventet, her er kun dét, algoritmen véd, vi kan lide.

Når skærmen tændes, slukkes verden.

“Hele verden er uden for skærmen”, burde vi sige, for det er sådan, det er. Derude, herude, er tingene og menneskene til, i al deres pluralitet. Alting er altid nyt, din kæreste er ikke helt den samme i dag, som hun var i går, alt levende og dødt, alt værende, er altid i glidende bevægelser fra én tilstand til en anden. Intet er kun nuller og ét-taller.

Når skærmen slukkes, tændes verden.

Sluk – og tænd!

(På baggrund af kapitlet “Kunsten ikke at lære verden at kende” (af Pasgaard, N.J.), fra antologien “Sidste Chance – nye perspektiver på dannelse” (af Brinkmann, S., Tanggaard, L. og Rømer, T., 2021, Forlaget KLIM)).

Dårlige digidage

Automatisk: vanemæssig, regelmæssig, mekanisk, præcis, selvvirkende. Computeren forlokker os med at alting bliver nemmere og går som smurt, fordi man slipper for besværlige mennesker, der ikke kan finde ud af tingene, bliver syge eller væk.

Især den hjælpende lethed ved IT er en ærgrelse når det ikke virker.

Andre hjælpemidler og redskaber rummer ikke samme løfte om let hjælp: En grydeske lover kun at man ikke brænder fingrene, når man rører rundt i maden – som man selv har lavet.

En økses løfte, er at det bliver nemmere at kløve brænde uden at være karatemester.

Derfor er det grænseløst irriterende når computere driller – og stadig kræver den der ustabile menneskelige hjælp. Og i takt med den øgede digitalisering er der mere og mere computerknas.

Lad os se på en, for mig, helt almindelig lørdag, nemlig 2021.11.06:
10:25 Bussen er forsinket, fordi Rejsekortsscanneren er nede og kræver en genstart, og dermed også en synkronisering, der kom til at tage 13 minutter. (Rejsekortet duede først ved endestationen en halv time senere).
10:40 En PC på mit arbejde strejker, men kommer dog i gang efter en genstart.
15:53 En anden PC fryser og må genstartes.
16:40 Metroen, M1 og M2, står stille pga. problemer med en dør på Christianshavns station. Det lykkedes mig at komme hjem, hvor jeg satte en tøjvask over – muligt fordi teknikere kort tid forinden har opdateret de nye, men kun sporadisk virkende maskiner…

4. oktober udnævnt til analog mærkedag

Et underudvalg i analogiseringsstyrelsen har længe arbejdet med at udpege en årlig mærkedag for analogisering – en dag hvor alle opfordres til at være så analoge de kan. Mange datoer har været i spil og valget er faldet på den 4. oktober. Det falder sammen med dagen i 2021 hvor mange måtte undvære en række internettjenester i flere timer og det falder sammen med den svenske nationaldag for kanelsnegle (‘kanelbullar’).

Vi opfordrer til at du sætter kryds ved den 4. oktober 2022, og planlægger en 100% analog dag – evt. i samarbejde med din arbejdsgiver. Tag også kontakt til din tillidsrepræsentant for at forhøre dig om du har arbejdssikrede, analoge rettigheder. Hvis ikke, er mærkedagen jo en glimrende anledning til at få dem forhandlet på plads.

Hvis ordningen viser sig at være en succes, vil udvalget blive bedt om at undersøge mulighederne for etableringen af en analog mærkeuge, eller en analog mærkemåned.