Rejsekortstandere skal skiftes: Gigantisk potentiale for lyn-analogisering
Her er et historisk klippekort til salg på på brugtmarkedet ‘Kirpu’ – kan vi ikke få det igen? (foto: Marie Kæmpe)
I 2026, kun 13 år efter de blev sat op, skal 19.000 rejsekort-standere pilles ned igen. De er nemlig slidt ned og i mellemtiden er der kommet en meget omdiskuteret app, der forventes at kunne overtage dele af billetteringen – ihvertfald for de, der har opdateret smartphone, hvilket styrelsen synes er endnu et massivt tilbageskridt på de skrå digitale brædder. Appen har i øvrigt kostet en halv milliard at udvikle.
Rejsekortet er også dødt
Der kommer altså nye standere, men rejsekortet som koncept er fortid. For udover den der app, så det meningen at det er dit kreditkort, der skal bruges som rejsekort og det kræver så helt ny teknologi, der denne gang forventes at ville koste 125 millioner kroner bare for selve teknikken. Og så skal de enkelte trafikselskaber selv betale for at få de nye standere sat op. Det er med garanti ikke noget, der giver billigere billetter.
Analogiseringsstyrelsen foreslår derfor, at man tænker sig rigtig godt om denne gang, og ikke kaster gode penge efter dårlige.
Giv os klippekort
Klippekortet, det fysiske, som man kunne købe overalt til to eller flere zoner og som havde en landsdækkende infrastruktur, det fungerede upåklageligt gennem 36 år og det hele kostede 1/3 del af hvad rejsekortet har beløbet sig til. De allerførste rejsekortstandere blev taget i brug i 2011, og dermed når de en alder på 15 år men de nyeste er kun få år gamle, og skal altså pilles ned om lidt. Rent spild og dårlig planlægning.
Vi ved, at klippekortet virker. At det er meget billigere. Det skal ikke opgraderes. Alle kan finde ud af at bruge det, uanset om de har mobiletelefon eller kreditkort. Og det samler ikke data op, der fylder på servere og som kræver strøm og internet. Vi ser et enormt potentiale for analogisering her. Og så bør det selvfølgelig kunne købes for kontanter, så vi ikke belaster elnettet yderligere.
Det er bare at komme i gang. Klip!
Bogklub #12 – Det underlegne menneske af Armin Grunwald
Fremlagt af Marie Møller Kristensen.
Der unterlegene Mensch – Die Zukunft der Menschheit im Angesicht von Algorithmen, künstlicher Intelligenz und Robotern er skrevet af fysiker, filosof mm Armin Grundwald, der forsker i og rådgiver den tyske Bundestag om ‘Technikfolgenabschätzung”, teknologikonsekvensvurdering. På engelsk findes bl.a. Grunwalds Technology Assessment in Practice and Theory. “Der unterlegene Mensch” handler om risikoen for samfundsmæssig afhængighed af digitale teknologier, om teknologiparadokset (er mennesker teknologiernes herre eller tjener, hvem tilpasser sig til hvem), om teknomyter og om digital myndighed.
Bogklub #11 – The Digital Backlash redigeret af Kristoffer Albris m.fl.
Fremlagt af Jesper Balslev. The Digital Backlash and the Paradoxes of Disconnection undersøger, hvordan folk søger autenticitet og tilpasser sig eller tager afstand fra det digitale, hvordan de udforsker de negative konsekvenser af konstant opkobling og beskriver kreative bud på hvordan man genvinder kontrollen over digitale vaner. Bogen, der er en samling af forskningsartikler, introducerer begrebet »digital backlash«, der handler om den voksende sociale og kulturelle bevægelse, der sætter spørgsmålstegn ved de digitale teknologiers gennemgribende indflydelse på det moderne liv. Redigeret af Kristoffer Albris, Karin Fast, Faltin Karlsen, Anne Kaun, Stine Lomborg, og Trine Syvertsen.
I podcastet nævnes også Maries “Fra Billeder til Bits” og Jespers “Digitaliseringens Brudte Løfter“.
Oplæsning: Derfor er jeg analogist
Vi afbryder bogklubben med en oplæsning af Anders Kjærulffs tekst “Derfor er jeg analogist”
Teksten stammer fra Analogiseringsstyrelsens bog.
Og den findes også på vores website.
Optagelse: Tim Hinman.
Hvis analogiseringsstyrelsen var en FM-modtager
1 Modernitetskritik: Alt det sjæleknusende ved rationalitet og styring og industri, “smarthed” der ender med at blive dumt, dehumaniserende processer, magt der klæder sig ud som tal. Fx https://analogist.dk/techjournalist-blev-maskinstormer-hylder-luddismen/
2 Æstetik: Alt det som der behager os ved vinyl og læder og blæk og papir, gamle telefoner, musikalske instrumenter m.m. Fx https://analogist.dk/analoge-fotos-trender/
3 Autenticitet: Det der opstår mellem mennesker og natur når vi ikke distraheres af underholdningsmedier, retten til at være sig selv, retten til ikke at deltage i massemedier.
4 Velvære og trivsel forbundet med ikke at bruge digitale medier: Den livskvalitet man kan opnå ved at blive fritaget for det hypersociale, konstante reklamer, larm…
5 Produktivitet forbundet med ikke at bruge digitale medier: Den fordybelse man kan opnå ved at slukke, ting der bare virker fordi de ikke er digitale (fx analoge knapper i biler)
6 Analogisering som beredskab: Måder at bevare medier og kommunikationssystemer på, i tilfælde af større kriser. Fx https://analogist.dk/offline-wikipedia/ Inkluderer digitale teknologier som har bevist deres værd over mange årtier, og som altså er mere robuste end nyeste teknologier.
7 Analogisering som redskab til privatliv: Beskyttelse af data igennem at slukke for enheder og tjenester.
8 Analogisering som bæredygtighed: At skåne naturens ressourcer ved ikke at bruge unødig energi – også igennem low-tech digitalisering, digital permakultur m.m. Fx https://analogist.dk/data-er-det-nye-co2/
9 Post-digitalisme: Hverdagen er ikke digital, hold nu op, den kulturrevolution er ovre. Nu består tidens toneklang måske af ringetonen fra en Nokia.
10 Digital nøjsomhed: Fromhed, introspektion, askese, ydmyghed.