Først et argument mod maskiners evne til bestå en Turing-test. Modbevist.
Så et argument mod muligheden af en Generel kunstig intelligens. Stadig gyldigt.
”Hvis der var maskiner, der så ud ganske som vores legemer og, så godt det var muligt (hvad det indre angår), opførte sig som vi, så ville vi altid have to meget sikre midler til at opdage, at det alligevel ikke var rigtige mennesker.
Det første af disse er følgende: de ville aldrig i sammenhæng kunne bruge ord eller andre selvdannede tegn til at meddele andre deres tanker, sådan som vi gør. Ganske vist kan man godt tænke sig, at en maskine er sådan indrettet, at den kan frembringe ord på foranledning af fysiske påvirkninger (…). Men det kan aldrig lade sig gøre, at den selv indretter svarene forskelligt efter det, man siger i dens nærværelse, sådan som selv de sløveste mennesker kan.
Det andet middel består i, at selv om disse maskiner kan gøre mange ting lige så godt som vi, ja, måske bedre end nogen af os, så ville de ganske komme til kort på andre punkter, hvor man altid ville kunne opdage, at de ikke handler som følge af en erkendelse, men udelukkende som en nødvendig følge af deres organers indretning. Medens nemlig fornuften er et universelt instrument, der kan fungere under alt, hvad der kan indtræffe, trænger disse organer til en bestemt indstilling for hver enkelt handling. Derfor er det absolut umuligt, at en maskine kan være så rigt sammensat, at den optræde i alle situationer på den måde, som vi gør i kraft af vor fornuft.
Discours de la Méthode, Om metoden, del 5.
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2025/04/nineteenth-century-automaton-baby-doll-1.jpg240401marie møller kristensenhttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngmarie møller kristensen2025-04-17 14:43:022025-06-25 11:11:40Descartes om Kunstig intelligens, år 1637
Det er almindeligt anerkendt, at kunstig intelligens i dag på kriminel vis er trænet på rigtige kunstneres billeder, tekster og musik, og at firmaerne bag tilsyneladende er fuldkomment ligeglade med copyright, ‘Droit Moral’ og almindelig anstændighed – de gider ikke engang spørge først før en computer med en large language model kopierer indholdet og forvansker det med en algoritme, så det kan sendes ud til andre, uden at ligne originalen alt for meget.
Resultatet er, at mennesker, der normalt ikke ejer talent til at skabe musik, tekst eller billeder, nu ved hjælp af en computer kan lave noget, der ligner rigtig kunst, men som ikke er det, fordi der ikke ligger nogen kunnen, erfaring, søgen eller talent bag til andet end at taste en ‘prompt’ ind i en chatbot, en færdighed, der i sværhedsgrad og intellektuel kunnen svarer til at kunne starte opvaskemaskinen eller tænde for sit fjernsyn.
Demokratisering eller protese?
Tilhængere af AI mener det er et fremskridt, en demokratisering af kunsten. Analogiseringsstyrelsen ser det som en hån og en forbrydelse mod den menneskelige skabelse, baseret på groft tyveri fra mennesker, der selv har gjort en indsats. Kunstnere, illustratorer, journalister, musikere og radioværter oplever allerede i dag, at det, de kunne, og som har været deres passion og levebrød, nu i princippet kan gøres af kopierende maskiner, trænet på deres arbejde. Formålet med det hele synes at være en blanding af flad fryd – en ‘det kan da ikke være så svært-det kan jeg da også gøre’ kombineret med simpel, benhård kapitalisme: Når der eksisterer et nærmest gratis alternativ til det, der før kostede timeløn til mennesker, ja så er det jo nemt at vælge hvad man foretrækker, hvis man går efter mere profit?
Resultatet af disse bevægelser udi det kunstige som det nye naturlige er en forfladigelse, en gennemsnitliggørelse af vores verden, der som bekendt er bestemt til at være skøn, men end ikke det kan det digitales ypperstepræster unde os.
Studie i gemenhed En af de mest kendte modstandere af AI til ‘skabelse’ er japanske Studio Ghibli og tegneren Hayao Miyazaki, der har sagt dette om AI: ‘Jeg vil aldrig bruge det i mit arbejde. Jeg føler meget stærkt, at det er en fornæmelse mod selve livet‘. Ordene falder i en dokumentarfilm, hvor Hayao Miyazaki præsenteres for et AI-skabt monster. Han spørger skaberne hvad de dog vil med det og svaret lyder: Vi vil lave en maskine, der kan tegne ligeså godt som mennesker. Hayao Miyazaki svarer kun: Nå! Nu har OpenAI, dem med chatGPT, simpelthen trænet deres software på hans værker, uden at spørge om lov, så man kan bede om en tegning efter eget ønske i ‘ghibli-style’, noget der allerede nu oversvømmer sociale medier i udlandet – og i Danmark.
Når du møder en af dem, der i ramme alvor siger: Jamen jeg kan jo ikke selv tegne noget, så jeg er nød til at bruge AI, så giv vedkommende tre små råd: 1. Prøv at tegne noget uanset. 2. Lær nogen at kende, der kan og spørg om de vil hjælpe 3. Betal en professionel? Analogiseringsstyrelsen minder om, at de, der bruger en AI til illustrationer, ikke er et hak bedre end de, der stjal Hayao Miyazakis værker. De fortjener udskamning og at blive ignoreret.
Slå igen!
Men man kan faktisk gøre lidt. Man kan beskytte sine værker ved at gøre dem GIFTIGE for AI – og her er lidt værktøjer til at gøre netop det:
Metoden i alle understående links er stort set den samme, man ‘forgifter’ et billede eller et stykke musik med usynlige data, som kun AI kan se. Disse data er ubrugelige eller får en AI til at ‘se’ noget andet, end det er, hvilket ødelægger eller i hvertfald forstyrrer modellen. Hvad angår hele websites kan man sende en AI-robot på en formålsløs rundtur i en labyrint, den ikke kan finde ud af igen…
NB: Vi har endnu ikke testet disse værktøjer til bunds – men det virker lovende og analogiseringsstyrelsen kører selv med NightShade på nogle af vores billeder, så en AI får dem galt i halsen, ligesom vi er igang med at indføre en AI-robot labyrint, til de plagsomme og tyvagtige maskiner, der kravler rundt på internettet dag og nat.
SÅ: Hermed en ADVARSEL: check hvad du gør og læs forklaringerne grundigt før du går igang!
Her er en video med en musiker, der fortæller hvad man er oppe imod – og hvad man kan gøre med Harmonycloak! (klik på billedet)
Vi hører meget gerne om flere værktøjer og om dine erfaringer med at holde kunstig intelligens ude af dit liv og istedet beskæftige dig med IA, Intelligent Analogisering.
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2025/04/Skaermbillede-2025-04-14-kl.-16.46.53-nightshade-intensity-DEFAULT-V1.png510919Anders Kjærulffhttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngAnders Kjærulff2025-04-14 14:58:542025-04-16 08:09:44GUIDE: Kreativ og træt af lusket AI, der stjæler dine ting? Gå til modstand!
Klasseledelsesforsker Dorthe Aagaard skriver om hangen til at afskaffe alt, der er gammelt i folkeskolen, i Skolemonitor:
‘Det gennemgående argument er, at skolen skal forberede eleverne på en verden, hvor GenAI eksisterer: Både undervisning og eksamen skal ligge tæt op ad virkeligheden uden for skolen, og derfor skal GenAI bruges i skolen.
Heraf følger så, at analoge former er gammeldags og overflødige. »Det er meningsløst at prøve at gøre gymnasierne analoge«, som man kan læse i Uddannnelsesmonitor.
Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig skal gymnasiet lære eleverne at håndtere og forholde sig til mulighederne i GenAI.
Men analoge læremidler, arbejdsformer og prøveformer er ikke meningsløse anakronismer. Det er nødvendige måder at lære på, der fortsat skal bruges både i grundskolen og i gymnasiet sideløbende med de digitale former’
Jeg var til et aftenarrangement i indre by forleden, i et intellektuelt nichemedies højloftede lokaler. Det handlede om at skrive essays, og aftenens clou var et causeri af en ung, kvindelig, forfatter og kunstner – tidligere fotomodel. Hun fortalte om sine New Yorker-idoler, om kunstnerisk praksis, og hvorfor det er vigtigt ikke at være bedømmende og vurderende i sit litterære arbejde.
Efter hendes oplæg trådte Jonni fra Greve ind ad døren, han havde en flammekaster med sig – den, fortalte han senere, havde han stjålet i Silvan – og så satte han sgu ild til den stol som forfatterinden havde siddet på! Da vi spurgte ham om hvorfor han gjorde det, benægtede han at han overhovedet havde gjort det. Det hele var højst upassende!
Hvordan arrangørene fik den ide at invitere en højreradikal* lystløgner** og kleptoman*** med destruktive**** tendenser ind til lige det arrangement, tror jeg aldrig jeg vil forstå.
Forklaring følger!
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2025/03/Shawnp0wers-grinning-flamethrower.png947878Litterær workshopredaktørhttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngLitterær workshopredaktør2025-03-23 10:25:262025-03-25 15:59:36Hvem er Jonni?
Analogiseringsstyrelsen konstaterer med stor glæde, at regeringen tilsyneladende er parate til at forbyde brug af mobiltelefoner og tablets i skoler og daginstitutioner! Det er en milepæl i styrelsens mangeårige arbejde, der nu via andre gode kræfter er nået og vi glæder os på børnenes vegne.
– Der er altid tusind undtagelser, men vi bør diskutere ud fra en hovedregel om, at mobiltelefoner og private tablets ikke hører hjemme i skolen – hverken i pauserne eller i undervisningen, siger han undervisningminister Mattias Tesfaye til avisen.
Der er ifølge Mattias Tesfaye et behov for, at der er plads til fordybelse i skolen.
Ministerens melding tager udgangspunkt i en af Trivselskommissionens anbefalinger, som præsenteres af kommissionen i dag.
Her lyder det, at alle grundskoler skal være mobilfrie. Det har regeringen valgt at bakke op om, siger Tesfaye.
Trivselskommissionen blev nedsat i 2023 af statsminister Mette Frederiksen (S) for at undersøge den stigende mistrivsel blandt børn og unge.
Mobilforbuddet er en af Trivselskommissionens i alt 35 anbefalinger. Flere af dem handler ifølge Politiken om børn og unges adgang til skærme og sociale medier.
Kommissionen vil også anbefale, at børn ikke får en smartphone eller egen tablet, før de er fyldt 13 år.
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2025/02/Skaermbillede-2025-02-25-kl.-15.34.34.png189546Anders Kjærulffhttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngAnders Kjærulff2025-02-25 14:35:232025-02-26 06:35:02HURRA! Endelig sker der noget godt
‘When I start to write an email, my email program offers to write it for me, because I’m obviously not competent enough to write it myself. When I open an email, my email program offers to understand it for me, because I’m obviously not competent enough to understand it myself. When I write this newsletter, my writing program offers to write it for me, because I’m obviously not competent enough to write it myself. Fuck that, I am and you are to
Når man er barn er det nemt at tegne. Men efterhånden som vi bliver ældre får vi at vide, at vi ikke er gode nok, at andre er dygtigere eller at det vi laver ikke er så pænt.
Og det gælder ikke kun det at tegne – flere og flere af de måder vi skaber os på bliver hånet og set ned på, i dag ikke mindst gennem teknologi, her især AI, der påstår at kunne tegne, skrive, lave musik og ja: Tænke bedre end os mennesker.
Hvilket så betyder, at vi bør holde op med at gøre noget?
Nej!, mener brevkasseredaktør og designer Mike Monteiro i et fantastisk rørende svar til en læser kaldet ‘How to draw an orange’ – sådan tegner du en appelsin.
Spørgsmålet lyder: Jeg holdt op med at tegne for nogen. tid siden – nu er alt trist. Hvad skal jeg gøre? Og det korte svar er: Tegn løs!
‘We give our hearts to people and places that do not deserve them. We should stop, because there are people and places that do deserve them. And we should fill each other’s homes with drawings of oranges.
We are born with whole hearts. We are born with hearts that ache with possibility. We are born with curious, loving, accepting hearts. These weren’t lost, they were taken from us. We can be who we were meant to be again.
Fix your hearts.’
Appelsinen er tegnet af Birgitte Sundstrøm, HOUR Design – tak for den!
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2025/02/signal-2025-03-02-120428.jpeg16001200Anders Kjærulffhttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngAnders Kjærulff2025-02-24 20:37:412025-03-02 14:33:42Tegn en appelsin
Medierne flyder i disse dage (igen) over med desperate stemmer fra mennesker, der ikke længere kan se sig selv på de amerikanske/kinesiske techgiganters ‘sociale’ platforme. Samtidig stiger råbet efter alternativer: Giv os noget andet software, hvor vi kan fortsætte med at like/dele/kommentere begivenheder og andre mennesker, bare helst uden dataindsamling/overvågning og algoritmer.
Hold op!
Analogiseringsstyrelsen har modtaget en række elektroniske post-beskeder fra læsere, der spørger hvad vi mener, man skal skifte over til og vi skynder os at give svaret før vi fortsætter, løsningen er nemlig simpel: Hold op med at dele/like/kommentere på, hvad andre mennesker laver og hvad der sker i verden. I stedet for at bruge tiden på Sociale Medier, mener vi du bør bruge din tid på at være social:
Besøg din nabo. Og din mor og far og onkel og alle dine venner. Tal med dem om hvad der sker i verden – og prøv at find nogen løsninger, sammen? Tal med sidemanden/kvinden til mødet/festen i stedet for checke vedkommendes linkedin/facebook/tinder-profil, så har I jo allerede næsten en date i gang. Tag din dyre smartphone og brug den til det, der er dens mest centrale funktion: Ring til nogen du kender og tal med dem i stedet for at sende en endeløs række af beskeder. Og hvis du savner underholdning, så åben en bog eller læs et blad eller en avis, tænd for dit fjernsyn eller din radio eller rejs dig op og gå i biografen eller teateret eller til koncert eller på biblioteket eller besøg en udstilling. Du kan risikere at møde andre mennesker, du ender med at kunne lide og som kan lide dig.
Vejen frem
Vi ved godt, det ikke er det, du har lyst til at høre nu. Det lyder kedeligt og gammeldags og du vil egentlig bare fortsætte med det, du har gjort i årevis: Like/dele/kommentere – bare på en mere privatlivssikker/ikke-kommerciel/ikke manipulerbar-måde. Og der er selvfølgelig alternativer til det, du gør nu: MASTODON er et godt socialt medie uden overvågning og algoritmer. SIGNAL er langt bedre til beskeder end Messenger og Snapshat – du bliver ikke overvåget imens og der er styr på privatlivet og det virker. Email bør ikke skrives hos Google, der læser alt du taster – du kan f.eks bruge Tutanota eller Protonmail istedet. Og når du søger på internettet, findes der myriader af andre søgemaskiner end googles, der som bekendt gemmer alt du søger på, dine resultater og hvad du klikker på – oplysninger der bruges til at profilere og manipulere dig, start f.eks. med duckduckgo.com. Der er kort sagt andre veje at gå, de er smallere, javist, men de virker. Og så har der lige være GLOBAL SWITCH DAY, 1. februar 2025 – og her er en guide til at skifte fra onde sociale medier til…mindre onde.
Social som Kapital
Men det er ikke vejen frem, og du ved det jo egentlig godt? For selv om du vælger andre veje og bruger uendelige mængder at tid på at undgå at lække data eller blive overvåget, så gør du jo det samme som du gjorde før? Og så kan du jo ligeså godt fortsætte med det, du allerede gør på det ‘platforme’ du bruger – al erfaring tilsiger, at man vil være der, hvor de andre er.
Så du skal være et helt andet sted. Der hvor vi alle sammen er og altid har været. Uden for skærmen – i virkeligheden.
Når det pludselig bliver svært at forlade ‘Sociale Medier’ hænger det i høj grad sammen med, at det er lykkedes firmaerne bag at sætte sig på kommunikationen mellem mennesker via diverse beskedapps som messenger, tinder, snapshat, telegram og mange andre.
Styrelsen anerkender, at det elektroniske er kommet for at blive i menneskers kommunikation med hinanden. Email og hjemmesider er fremragende værktøjer til netop det – og måske, eller rettere: Sandsynligvis! – det eneste vi for alvor behøver? Og det er faktisk stadig muligt at skrive et analogt brev og sende det til nogen man holder særlig meget af – det er dyrt og besværligt men hvem ved, hvis vi alle sammen sender en masse, så bliver også det måske bedre?
Så kvit Facebook, LinkedIn, Instagram, SnapChat, Youtube, Tinder og X og vær social uden dårlig samvittighed – ikke ved at installere en ny app eller bruge en ny tjeneste – men ved at være det, vi mennesker er allerbedst til: Sociale. Ræk ud til andre. De behøver dig. Og du behøver dem. Men der behøver ikke være netforbindelser, uforståelig software og panzerglasbeklædte telefoner imellem os.
Fremtiden starter: NU!
Er du med?
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2025/02/human_thoughts_in_thoughts_head_think_out_person_brainstorming-663255.jpg8511200Jourhavende Fuldmægtighttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngJourhavende Fuldmægtig2025-02-13 13:12:072025-04-15 10:22:24GUIDE: Kvit Facebook, Instagram, SnapChat, Youtube og X og vær social uden dårlig samvittighed
Onsdag den 12. marts kl. 19 kan du møde Christian Almer, analogiseringstyrelsens områdedirektør for analog frihedsaktivisme i Sydsverige og på Sjælland i et foredrag under overskriften ‘Har digitaliseringen taget overhånd’. Det foregår hos Bos Trafikskole, Ågade 4, 3600 Frederikssund og man kan melde sig til her:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/7rygtnenr3 eller via sms: 40379935 eller mail: bant@mail.dk
Foredraget beskrives sådan her: ‘ Betyder vores accept af den indiskutable og altopslugende digitalisering, at vi er ved at sælge vore børns muligheder for at kunne leve frie liv til fordel for vor og myndighedernes bekvemmelighed samt internationale firmaers økonomiske interesser?’
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2024/05/klatbib.jpg647237Christian Almer, Områdedirektørhttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngChristian Almer, Områdedirektør2025-02-13 08:58:182025-02-19 10:18:20Foredrag i Frederikssund: Er digitaliseringen gået for vidt?
…perspektiv på digital informationsteknologi, som ikke længere fokuserer på teknisk innovation eller forbedring, men i stedet afviser den slags tekno-positivistiske innovationsfortællinger, eksemplificeret af medier som Wired magazine, Ray Kurzweils Google-sponsorerede singularitetsbevægelse og selvfølgelig Silicon Valley.*
Et godt eksempel på postdigital refleksion, er Lasse Winther Jensens kronik “Efter internettet” i denne uges udgave af Weekendavisen:
I fremtiden – ikke en fjern fremtid, men om ti år eller fem – vil folk huske internettet som en kortvarig og dum dille, ligesom frenologi eller luftballoner. De vil nok stadig bruge computernetværker til at sende mails eller administrere deres bankkonto, men de netværker vil ikke være stedet, hvor kultur og politik finder sted…for indeværende vælger jeg at tro fuldt og fast på, at vi i 2025 begynder at vende tilbage til en mere bevidst, menneskelig og meningsfuld brug af vores tid. Den næste avantgarde er lige om hjørnet.
Et nyt studie fra ‘Center for Strategic Corporate Foresight and Sustainability’ i Schweiz siger det, vi alle sammen godt havde på fornemmelsen: Brug af Kunstig Intelligens gør os dummere – og værre endnu: Svækker vores evne til kritisk tænkning. Vi har også skabt et system, der er af afhængigt af, og vokser på vores data – og vores energi, som en anden vampyr.
The findings revealed a significant negative correlation between frequent AI tool usage and critical thinking abilities, mediated by increased cognitive offloading. Younger participants exhibited higher dependence on AI tools and lower critical thinking scores compared to older participants. Furthermore, higher educational attainment was associated with better critical thinking skills, regardless of AI usage. These results highlight the potential cognitive costs of AI tool reliance, emphasising the need for educational strategies that promote critical engagement with AI technologies. This study contributes to the growing discourse on AI’s cognitive implications, offering practical recommendations for mitigating its adverse effects on critical thinking. The findings underscore the importance of fostering critical thinking in an AI-driven world, making this research essential reading for educators, policymakers, and technologists.
Styrelsen ønsker at benytte lejligheden til at gøre opmærksom på det mest indlysende: At hvis du bruger digitale proteser, du egentlig ikke har brug for, så forsvinder din evne til at gøre det, du nu gør med protesen, uden. Forfatterne bag studiet, mener at problemet kan løses ved at indføre mere ‘kritisk tænkning’, mens man bruger AI.
“These results highlight the potential cognitive costs of AI tool reliance, emphasizing the need for educational strategies that promote critical engagement with AI technologies”, skriver de.
https://analogist.dk/wp-content/uploads/2025/01/IMG_20250114_213105_644-nightshade-intensity-DEFAULT-V1-scaled.jpg25601920Jourhavende Menneskebarnhttps://analogist.dk/wp-content/uploads/2026/01/header-siden-2018.pngJourhavende Menneskebarn2025-01-23 18:39:192025-01-24 17:50:16VI SAGDE DET JO: AI GØR OS DUMMERE
We may request cookies to be set on your device. We use cookies to let us know when you visit our websites, how you interact with us, to enrich your user experience, and to customize your relationship with our website.
Click on the different category headings to find out more. You can also change some of your preferences. Note that blocking some types of cookies may impact your experience on our websites and the services we are able to offer.
Essential Website Cookies
These cookies are strictly necessary to provide you with services available through our website and to use some of its features.
Because these cookies are strictly necessary to deliver the website, you cannot refuse them without impacting how our site functions. You can block or delete them by changing your browser settings and force blocking all cookies on this website.
Google Analytics Cookies
These cookies collect information that is used either in aggregate form to help us understand how our website is being used or how effective our marketing campaigns are, or to help us customize our website and application for you in order to enhance your experience.
If you do not want that we track your visist to our site you can disable tracking in your browser here:
Other external services
We also use different external services like Google Webfonts, Google Maps and external Video providers. Since these providers may collect personal data like your IP address we allow you to block them here. Please be aware that this might heavily reduce the functionality and appearance of our site. Changes will take effect once you reload the page.
Google Webfont Settings:
Google Map Settings:
Vimeo and Youtube video embeds:
Privacy Policy
You can read about our cookies and privacy settings in detail on our Privacy Policy Page.