Sansetyveri
Jeg sidder foran skærmen.
Skærm er i dagens samfund et ultimatum for at kunne regnes for at være i live i samfundet og klare alt det man skal: borger.dk, bank, skat, indkøb etc
I live? Ja, for ellers, uden skærm, regnes man, stort set, for ikke eksisterende.
Hvad sanser jeg hele denne formiddag ? Tvunget til at være fastnaglet til denne grimme skærm ?
Hvad sanser jeg?
Sanser jeg andet end hvad en dum robot uden sjæl og intuition disker op med?
Mine øjne sanser flotte farver på skærmen, men her er ingen dufte.
Her sælges varer, som jeg ikke kan sanse med mine fingre, ikke kan dufte.
Mine øjne sanser at her er jeg så heldig at jeg selv kan klikke mig frem til at løse alle problemer, der måtte opstå undervejs, SÅ heldig at jeg bare kan chatte og klikke og derved få endnu mere tid foran den saglige skærm og samtidig være SÅ heldig at jeg ikke behøver at snakke med nogen for at få hjælp.
Jeg burde være meget taknemmelig.
Jeg kommer til at klikke forkert og robotten uden sjæl og sanser får musik til at vælte ud af skærmen.,
Jeg har en ret dyr Mac computer, men lydkvaliteten i musik i den er elendig. Mine trommehinder bombarderes, mine ører gør ondt.
Skynder mig tilbage til regnskab igen, igen taster mine fingre koden forkert.
Forfra.
Mine fingre sanser bedre en knap end en flad skærm.
Jeg rejser mig, helt udtømt.
Helt udtømt af hvad ?
Udtømt af i flere timer udelukkende at have brugt mine øjne og min grå hjernebark.
Hele formiddagen er løbet fra mig og i løbet af den tid har mine sanser ligget ustimulerede hen. De har ligget i dvale.
Jeg rejser mig og går ud i haven,
Vejret stadfæster at det blæser.
Jeg mærker intet.
Der går en tid hvor jeg bare sidder og glor uden at kunne sanse noget.
Skærmen og den sjælløse robot har stjålet mine sanser. Jeg kan stadig se. Men jeg ser intet. Min have udsigt er blevet flad ligesom min skærm, uden dybde, uden perspektiv.
Nu har min have pludselig heller ingen dufte.
Jeg må på sporet af mine forduftede sanser. Jeg har brug for en detektiv – hvor klikker jeg på ham ? – Hjælp!
Det er en katastrofe.
Jeg kunne jo også slå op med skærmen og robotten uden sanser !
– Nej, nej , det går ikke, for så ville jeg jo blive regnet for ikke at være i live i samfundet. Så det ville være det rene selvmord at slå op med skærm og robot.
Det er en katastrofe – hjælp !
Måske Statens beredskab kan hjælpe, de er jo i gang med at opruste, men det bruger de skærme til, så de kan ikke hjælpe.
De tænker nok at skærme er vigtigere end at kunne sanse sin have.
Måske skulle jeg melde tyveri af mine sanser til politiet? Fordi nogen må da træde til inden alle menneskers sanser bliver frastjålet os alle sammen.
Mon der er nogen der ved, at skærmen og robotten uden sjæl og intuition, begge to helt blottet for sanser. Mon der er nogen der ved, at de i virkeligheden er forklædte sansetyve.
Mon der findes nogen, der ved, at det er sådan det er ?
Ja, jeg spørger bare!