Eksperiment med Søg/Erstat

Eksperimentel metode til udvikling af analoge løsninger

Der sker noget spændende når man f.eks. konsulterer vores datterstyrelse, tilgår nogle af deres mange fine udgivelser, og prøver at erstatte ordet “digitalisering” med “analogisering” (en funktion man kan finde i de fleste tekstbehandlingsprogrammer). Umiddelbart skulle man tro det gjorde teksten meningsløs, men det er ofte det modsatte der er tilfældet! Lad os prøve med “Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning“. Under “formål” kan man læse:

Digitaliseringsklar lovgivning skal skabe grundlaget for en mere tidssvarende og sammenhængende offentlig forvaltning, som understøtter, at ressourcerne anvendes der, hvor det giver størst værdi for borgere og virksomheder og bidrager til en mere brugervenlig, lettilgængelig og transparent offentlig sektor, som understøtter den enkeltes retssikkerhed. Digitaliseringsklar lovgivning handler kort sagt om at sikre, at lovgivningen passer til det digitale samfund, som Danmark er.

Vi erstatter:

Analogiseringsklar lovgivning skal skabe grundlaget for en mere tidssvarende og sammenhængende offentlig forvaltning, som understøtter, at ressourcerne anvendes der, hvor det giver størst værdi for borgere og virksomheder og bidrager til en mere brugervenlig, lettilgængelig og transparent offentlig sektor, som understøtter den enkeltes retssikkerhed. Analogiseringsklar lovgivning handler kort sagt om at sikre, at lovgivningen passer til det analoge samfund, som Danmark er.

Hvad sker der med teksten? Umiddelbart lyder det nye forslag ikke helt dumt. Analogisering er i hvertfald tidssvarende, i det omfang at det identificerer en lang række spritnye og topmoderne udfordringer skabt i fortiden (læs: af digitalisering), f.eks. redundans (overdreven brug af computere), forstyrrelser, produktivitetstab og overflødig energiforbrug. At tackle de problemer head-on ved at analogisere en række processer, ville tilføje stor værdi til borgere. Man kan også argumentere for at mange analoge løsninger udmærker sig ved at være brugervenlige, lettilgængelige og transparente, og i hvertfald på en måde der understøtter den enkeltes retssikkerhed! Og så er analoge løsninger endda billige, fordi der ikke er implementeringsudgifter (og andre) forbundet med dem (som argumenteret for tidligere her på sitet).

Men kan man tale om et analogt Danmark? Danskeren er – i skrivende stund – et biologisk, psykologisk og socialt væsen. Gode rammebetingelser for sundhed forbundet med alle de biologiske aspekter af eksistensen, psykisk velvære, og social trivsel er stadig forudsætningen for overhovedet at være et virksomt menneske. Hvis man accepterer at et dedikeret fokus på det analoge er forudsætningen, for f.eks. brug af teknologi, kan man godt sige at Danmark er analogt.

Eksempel 2

Dansk Erhverv har også meldt sig på banen med spændende tanker om digitalisering, lad os prøve igen:

Digitalisering forandrer måden, vi lever, arbejder, kommunikerer og handler på, og alle virksomheder er digitale virksomheder. Danmark har længe været i front på digitalisering, men vi mister tempo i en tid, hvor den digitale transformation er i højeste gear. Vejen til fremtiden er digital, og vi skal sikre, at hele befolkningen oplever digitaliseringen som en fordel.

Det bliver til:

Analogisering forandrer måden, vi lever, arbejder, kommunikerer og handler på, og alle virksomheder er analoge virksomheder. Danmark har længe været i front på analogisering, men vi mister tempo i en tid, hvor den analoge transformation er i højeste gear. Vejen til fremtiden er analog, og vi skal sikre, at hele befolkningen oplever analogiseringen som en fordel.

Forandrer analogisering måden vi lever, arbejder, kommunikerer og handler på? Hmm, det er måske lidt mere uklart. Det er måske ikke en forandring, mere et grundvilkår. Men det er indlysende at vi mister tempo i forhold til den analoge transformation, så længe vi digitaliserer som vi gør. At hele befolkningen skal opleve analogisering som en fordel, kan vi kun være enige i.

Sidste eksempel, og en lille konklusion

Digitaliseringsstyrelsen og Dansk Erhverv har ikke monopol på skarpe tanker om digitalisering. Dansk Industri er også godt med, med deres “Flere virksomheder har sat digitalisering på dagsordenen“.

I mere end fire ud af ti virksomheder har topledelsen i høj grad en vision for den digitale omstilling. Det er næsten dobbelt så mange som for to år siden. Det er en tendens, som fortsat skal understøttes, hvis danske virksomheder skal være klar til at gribe de store potentialer, der stadig ligger i brug af ny teknologi.

Bliver til:

I mere end fire ud af ti virksomheder har topledelsen i høj grad en vision for den analoge omstilling. Det er næsten dobbelt så mange som for to år siden. Det er en tendens, som fortsat skal understøttes, hvis danske virksomheder skal være klar til at gribe de store potentialer, der stadig ligger i brug af analoge teknologier.

Også her, giver det sjovt nok mening. I en parallel verden (eller måske endda i denne) ville det lyde snusfornuftigt at topledelser har en vision for analog omstilling: hvordan man forbedrer møder, hvordan man sørger for at medarbejdere bruger deres tid på at passe på deres krop, tænke, drøfte problemer eller forberede sig til produktion (i stedet for at tjekke nyheder og sociale medier på internettet, f.eks.). Det skal selvfølgelig understøttes, hvis vi skal gribe alle de analoge potentialer – lavthængende frugter som de er.

Nogle gange finder man inspiration de mest uventede steder. Der er en tendens, som fuldmægtig i analogiseringsstyrelsen, til at søge viden og nye ideer i værkstederne, i mødet mellem mennesker, og i stimulerende omgivelser  – men det viser sig, at det kan sætte fut i idéudviklingen med en simpel søgning på internettet og søg/erstat-funktionen. Prøv det selv!

Kære Ellen – en digitalisering er altså ikke en opgradering

Af: Anders Colding-Jørgensen

Først forsvandt klippekortet, selvom intet menneske havde krævet det afskaffet. Er vi ved at skrotte endnu en velfungerende teknologi, alene fordi den ikke er “digital nok”?

Dit gule sundhedskort – eller sygesikringsbevis, som det også stadig kendes som, er en enkel og afprøvet teknologi. Det er det kort du skal vise hos lægen og det fungerer i praksis som identifikation i mange både akutte og mindre akutte situationer.

Sundhedskortet kan være i en tegnebog og er komplet uafhængigt af mobildækning, strøm eller it kundskaber hos ejeren. Det fungerer også selvom det har været en tur i toilettet. Det er med andre ord en robust og gennemtestet løsning, der altid ligger klar til besøget hos lægen eller på biblioteket. Hvis du ellers har husket det.

Skulle sundhedskortet en dag erstattes af en anden teknologi, kunne man forestille sig at det foregik omtrent sådan her:

  1. Man undersøger om der er et udbredt behov – eller blot et ønske, hos de mennesker der bruger det, for at få en anden teknologi
  2. Er det det, sætter man en process i gang, hvor man taler med borgere/brugere, for at finde ud af hvilke forandringer der vil opleves som forbedringer og gøre livet bedre for dem.
  3. Her kan man for eksempel hyre antropologer og produktudviklingseksperter, til at forstå om det for eksempel er nok at modificere det eksisterende kort – eller hvad den næste udgave i givet fald bør indeholde

Altså en lydhør og åben process, hvor intet tages for givet og borgerne er det naturlige midtpunkt. Ifølge en artikel i Jyllandsposten ser det nu ud til at man faktisk er gået i gang med processen.

Man har dog valgt en lidt anderledes tilgang, mildest talt.

Den ser omtrent sådan her ud:

  1. Uden at spørge borgerne om de egentlig er trætte af kortet, konkluderer sundhedsministeren at kortet bliver bedre, hvis det bliver digitaliseret. Altså en klassisk digitalistisk tilgang, hvor det tages for givet at en digitalisering af enhver analog proces, naturligvis er en opgradering. Eller en “modernisering” som det formuleres.
  2. Beslutningen bygges ikke på en analyse af hvad mennesker gerne vil have, men på en analyse fra et IT konsulenthus, som ministeriet har bestilt. En analyse af digitale muligheder, vel at mærke. Man har altså angiveligt spurgt omtrent sådan: “kan det digitaliseres og hvad vil det koste?” (den samme type analyser kunne bruges til at erstatte børnehavepædagoger med iPads, hvis man skulle få den idé).
  3. Brugeranalysen ser ud til at bestå i at sundhedsministeren antager at unge mennesker “undrer sig [..] over, at de skal have et gammeldags (sic!) plastickort op af lommen for at komme til lægen”.

Vi tager naturligvis forbehold for at journalisten har misforstået eller fejlciteret ministeren eller udeladt væsentlige udtalelser.

Hos Analogiseringsstyrelsen er vi ikke imod digitalisering.

Vi er til gengæld imod det, for samfund og borgere, åbenlyst skadelige fænomen, at man opererer med utopisk digitalisme i omgangen med kritisk samfundsinfrastruktur.

Digitalisme, fordi man uden nogen former for evidens, antager at den analoge udgave et et værktøj eller en proces er forældet og gammeldags – og at en digital udgave af samme derfor er en modernisering, en opgradering – uanset hvad brugere og borgere måtte mene (hvilket man sjældent ved, da de ikke er blevet spurgt).

Utopisk, fordi man tilsyneladende komplet ignorerer de praktiske problemer med at designe, udvikle, implementere og ikke mindst anvende de såkaldt “smarte” løsninger i en praktisk hverdag. Meget få digitale løsninger er lige så smarte i praksis, som de er på en powerpoint. Hvad gør man for eksempel, hvis man finder en livløs borger med en låst telefon?

Det mest problematiske er dog næsten at ministeren synes at mene at personlige informationer der findes på en app, tilstluttet internettet, er mere “sikre” end hvis de findes på et analogt plastickort. Vi efterspørger her empiri – eller i det mindste en lidt skarpere definition af hvad der menes med “sikker”.

Kære Ellen

Det er forståeligt at du vil gøre ting bedre og forandre verden, nu du er minister. Og du må også meget gerne forbedre vores sundheds-ID. Men begynd dog det rigtige sted: Spørg folk om de virkelig er så trætte af at have et lille plastkort med sig, at staten skal kaste endnu flere millioner efter en anderledes teknologi OG tvinge borgerne til at gå omkring med en tændt smartphone til tusindvis af kroner med strøm på og måske endda internetdækning, for at kunne identificere os hos lægen.

Og hvis kortet virkelig er upopulært, så find da ud af hvorfor og hvad der kunne gøre det bedre. Skulle det, i en sådan borgercentreret process, vise sig at en app på mobilen er det der gør fleste mennesker glade og trygge, så vil vi være de første til at promovere den i Analogiseringsstyrelsen.

Men måske er det på tide at nogen har modet til at sige: “dette kort er knippelfint, billigt og driftsikkert. Det er der naturligvis ingen grund til at skifte ud. Og skal det skiftes ud, er det på ingen måde givet at alternativet skal kræve en smartphone at bruge.”

Spørg dig selv: Har du nogensinde mødt nogen der var trætte af at have et sundhedskort?

Eller har du bare taget for givet at noget sikkert er bedre, alene fordi det er digitalt?

Vi advarer: Sæt ikke din lid til sølvpapirshatten!

Ved et af sine digitaliseringskritiske foredrag havde dette indlægs forfatter bedt arrangøren om at putte en sølvpapirshat i den goodiebag som hver deltager fik. Se hvor glade folk ser ud.

Af: Anders Colding-Jørgensen

I samme øjeblik man stiller sig op og forholder sig kritisk til digital overvågning af borgerne, kan man nærmest stille sit ur efter de personer der fremsætter gode råd som indeholder ordet “sølvpapirshat”.

Fra Analogiseringsstyrelsen side anbefaler vi imidlertid ikke hatte af staniol til andet end brug ved festlige lejligheder (se foto). Tværtimod vil vi i Analogiseringsstyrelsen på det kraftigste opfordre til at man ikke tager en sølvpapirshat på, hvis man er bange for at blive strålepåvirket af manipulerende budskaber fra suspekte regeringsorganer. De virker nemlig stik modsat hensigten, viser forskning som fuldmægtig i Analogiseringsstyrelsen, Anders Kjærulff, for nyligt fremlagde for styrelsen.

I 2005 udførtes på et af verdens mest anerkendte tekniske universiteter, MIT, et eksperiment med radiobølger og sølvpapirshatte. Forsøget, som blev foretaget med state of the art måleudstyr til en kvart million dollars, viste helt entydigt at sølvpapirshatte forstærkede radiosignalet på de radiofrekvenser som de amerikanske myndigheder havde rådighed over. Teoretisk set er du altså ikke mindre udsat for at blive fjernstyret af radiobølger fra NSA og CIA, med en sølvpapirshat, men tværtimod mere udsat.

Mere præcist blev der registreret en 30 db forstærkning af radiosignalerne på 2.6 Ghz og en 20 db forstærkning på 1.2 Ghz. Frekvensområder som ifølge FCC – en organisation som styrer uddelingen af radiofrekvenser i USA – er reserveret af de amerikanske myndigheder til det noget diffuse formål “radiolokation”.

Resultaterne fik faktisk MIT-holdet bag forsøget til at spekulere I at det reelt set ville være i de amerikanske myndigheders interesse at plante ideen om at man kan beskytte sig med en sølvpapirshat,  da det på den måde kan øge deres mulighed for overvågning og tankekontrol af borgerne.

De spekulationer vil vi lade stå for deres egen regning.

I Analogiseringsstyrelsen er vi nemlig af den opfattelse at du, såfremt du ønsker et samfund med mindre overvågning, ikke skal prøve at opnå det gennem dit valg (eller fravalg) af hovedbeklædning, men ved at vælge nogle politikere der har mod til at lade borgerne være i fred. Og i øvrigt ved at bruge dine demokratisk sikrede rettigheder til at kræve at loven bliver overholdt. Det gør folkene bag ulovliglogning.dk for eksempel.

Ønsker du at gardere dig imod tankekontrol, kan det heller ikke klares med en hat, men ved at du holder dig oplyst og taler med dine medmennesker og ikke lade hele verden komme til dig gennem ekkokamre og virale historier. Kom ud i foråret med dig! Drik en øl med en du er uenig med. Med eller uden en klædelig sommerhat af staniol.

Læs mere om MIT’s forsøg med sølvpapirshatte her

Hør, hvorfor har Analogiseringsstyrelsen egentlig en hjemmeside?

På nuværende tidspunkt har du sandsynligvis allerede stillet dig selv dette såre snedige og afslørende spørgsmål.

Det korte svar er: Fordi vi netop ikke er mavesure maskinstormere.

Vi mener naturligvis ikke ukritisk at en analog løsning altid er bedre end en digital. Hvis vi fraskrev os den udmærkede måde at konstituere vores tænketank og formidle dens indhold til hinanden på, som et website er, ville det jo være totalitær og enøjet tvangsanalogisering. Vi ville afvise et nyttigt værktøj alene fordi det er digitalt. Og netop denne ideologiske og tvangsmæssige forholden sig til teknologi er det vi ikke er ret glade for, ved dagens digitaliseringsbegejstring. Den kalder vi digitalisme.

Vi er ikke ret sikre på – endsige enige om – ret meget i Analogiseringsstyrelsen. Tvivl er et mål i sig selv. Men netop tvivlen gør det muligt for os at spørge – mere fordomsfrit – om den bedste løsning for mennesker i en konkret situation er digital, analog eller måske en hybrid. Og her et et website indlysende bedre og sjovere end ikke at have et. Der sker noget interessant med ens egne tanker, når man læser dem på et website. Og som en bonus kan andre oven i købet læse med.

Tiden er nu moden til at vi kommer op af skyttegravene og sammen finder gode løsninger på samfundets problemer. Også når det indebærer en erkendelse af at den analoge løsning ikke altid er en fremtidsangst og mavesur tilbagevenden, men også kan være den eneste rigtige vej fremad i konkrete situationer f.eks. i borgerkontakt, behandling, samarbejde eller forvaltning.

Vi aner ikke om du læser dette

En måde vi har valgt at være selektivt digitale på er at vi anvender et open source websystem (WordPress) på et jysk webhotel. Vi anvender ingen trackers (ofte uskyldigt kaldt “cookies” på andre websites) * – heller ikke Google Analytics, hvilket betyder at vi ikke aner om nogen som helst følger med i tænketankens arbejde.

Vi har heller ingen Facebook like knapper, som kan afgive data om besøgende. Vi er ikke til stede på sociale medier som styrelse. Det ville være en dejligt nem måde at komme i kontakt med folk på. Men vi har faktisk bevidst gjort det mere besværligt at kommunikere med os, end vi kunne have gjort. Man er altså nødt til at forholde sig til os direkte, for at kunne kommunikere med os. På den måde nyder vi at kunne konstituere os og udtrykke vore tanker, uden ukritisk at tage “hele den digitale pakke” med.

Så vi har naturligvis et website – vi er jo ikke idioter!

* Hvis du nu hører til de super-ultra-tekno-snedige, vil du have opsporet at vi faktisk lægger én cookie i din browser, når du besøger sitet. Vi kan dog berolige dig med at den først bliver lagt når du trykker “fedt” på den lille cookieboks – og dens absolut eneste formål er at fortælle wordpress at du allerede har set boksen og nu har klikket den væk, så du ikke behøver at få den at se på hver eneste side du besøger. 

Snedigere endnu? Send en email eller ring. hvis du opdager andre former for tracking og privatlivsproblemer, vi endnu ikke selv har opdaget.

Køreplan til det analoge samfund: En skitse til umistelige rettigheder

Jeg skriver dette på baggrund af noget helt konkret: Køreplanerne til de københavnske busser.
Og jeg skriver det, fordi de ikke længere er der, i virkeligheden.

Indtil for ganske nylig var der en firkantet metalramme med et stykke papir indeni bag et stykke glas ved hvert eneste busstop i byen. På papiret stod afgangstider og linier, og hvis køreplanen ændrede sig, tog man papiret ud og satte et nyt ind. Det gør man ikke mere. Nu kan man slå køreplanen op, på sin smartphone, over internettet, hedder det.
Nu er det ‘live’.

Movia følger den almindelige, offentlige digitaliseringsstrategi. Med liveopdateret trafikinformation kan vi give en bedre service digitalt end analogt. Det er rigtigt, at vi dermed også laver om på passagerernes vaner i den kollektive transport«,  siger Movias kommunikationsdirektør, Camilla Struckmann,
Movia bevarer et analogt figenblad ved at gøre opmærksom på, at man kan ringe til dem og få tilsendt en køreplan, men det er tydeligvis ikke det, man håber.

Og det er ikke kun passagernes ‘vaner’ man laver om på her.
Man sætter dem samtidig i en situation, hvor de, hvis de vil have en ‘live’ køreplan, SKAL have en mobiltelefon, opladet og med internetforbindelse.
»Så vidt jeg ved, står det ikke i nogen lov, at man skal have en mobiltelefon«, siger Joan Bøgh fra Sundbyvester, der er buspassager, og det har hun ret i, og alligevel ikke.
For der står heller ikke i nogen lov, at det skal være muligt at tilgå og bruge offentlige og private services UDEN en mobiltelefon.

Men det burde der gøre. Og vi er nød til at få indført love, der kan sikre os rettigheden til tilgå det samfund, vi alle sammen skal kunne bo i, også uden digitale mellemled, i en fart.

For det er ikke det eneste sted, mennesker uden mobiltelefon, og ikke mindst uden netadgang, er lukket ude: Med indførsel af tvungen, digital post, aka det i øvrigt profit og privatdrevne, statsprojekt E-BOKS og nemID, er der meget få muligheder for at klare sig uden.

Samtidig arbejder regering, folketing og administration utrætteligt på at ‘digitaliseringsklargøre’ love og regler, der indføres Robot Process Automation(RPA) overalt i forvaltningerne, og enhver, der har prøvet at komme analogt i kontakt med kommuner eller skat, ved hvor lang tid man så kan komme til at sidde i ventekø, mens man hører automatiske stemmer stave sig gennem uendelige selvbetjeningsmenuer og insiterende henvisninger til hjemmesider, hvor man angiveligt kan finde svar på det, man ellers netop har opgivet at finde – hvilket var grunden til, man tog telefonen og ringede….

Resultatet af digitalismens sidste, desperate krampetrækninger er som bekendt en uhyrlig ophobning af data om borgerne, data, forvaltninger og styrelser tydeligvis ikke kan finde ud af at håndtere på menneskelig eller sikker vis.

De digitaliseringssklare lovgivninger er et forvaltningsmæssigt kapitel for sig: Man kan som bekendt, med noget besvær, blive fritaget for at benytte nemID – men når ens sag om ganske kort tid bliver behandlet algoritmisk, så er der pt. lagt op til, at man skal fritages ENDNU engang, for at kunne klage analogt – en fritagelse, der iøvrigt SKAL gennemføres digitalt! Det er ikke sikkert, det går så galt. Måske kommer nogen til fornuft inden. Men det er heller ikke sikkert, det går bedre, ja, det kan såmænd gå meget værre – stat og kommuner har nemlig sandsynligvis allerede ‘hjemtaget’ forventet spare-‘gevinst’ ved digitalisering og automatisering – og så er der ikke råd til fine fornemmelser.

Og så er der alt det, man allerede har taget fra os, uden videre diskussion: Retten til at være off-line!
I en tid, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at mange mennesker stresses og forvirres over deres digitale liv, skal der være mulighed for at sige fra og gå tilbage til den analoge tilværelse – den vi har levet efter indtil for ganske nylig og som har skabt det samfund, vi nu nærmer os vejs ende med at digitalisere.
Vi har brug for en analog køreplan, en vished om, at når bussen kører, så ved vi, hvor den skal hen.

Jeg mener derfor, vi hurtigst muligt skal have indført 10 bud i alt arbejde med fremtidig digitalisering og automatisering – der er p.t. tale om skitser – skriv endelig til analogiseringsstyrelsen, hvis du har forslag eller bedre formuleringer.

Jeg gør samtidig opmærksom på, at der indtil videre er tale om et enkeltstående, personligt og tvivlende synspunkt i styrelsen, at jeg end ikke ved, om jeg har ret og at understående vil være til diskussion mellem de øvrige fuldmægtige og jeg den nærmeste tid, i det håb, at vi engang kan formulere et officielt manifest:

1. Myndighederne kan aldrig pålægge borgere i Danmark at være forbundet til internettet eller være i besiddelse af mobiltelefoner.

2. Myndighederne kan ikke kræve af en borger, at man er i besiddelse af computere, smartphones eller andre lignende apparater, for at kunne få den betjening, man har krav på.

3. Al borgerbetjening skal tilgodese både digitale og analoge danskere.

4. Borgere skal kunne møde fysisk op og møde en ansvarlig, menneskelig repræsentant for de systemer, der har truffet en beslutning på deres vegne. Repræsentanten skal kunne forklare beslutningen på en let forståelig, og juridisk holdbar måde. I tvivlstilfælde bør menneskelige, juridiske skøn have forrang for algoritmiske beslutninger.

5. Borgerne skal frit kunne vælge mellem om de ønsker en digital eller en analog behandling af myndighederne.

6. Digital selvbetjening skal være et tilbud. Ikke et krav.

7. Relevante sagsakter skal kunne udleveres og fremsendes på betryggende vis i papirform.

8. Borgeren skal have mulighed for at svare myndighederne i brevform eller ved fysisk fremmøde.

9. Stat, kommune og andre relevante myndigheder anerkender og arbejder ud fra princippet om, at de er til for borgerne, uanset borgernes tilgang til myndighedernes tilbud og krav.

10. Borgere i Danmark har umistelig ret til at frasige sig digital behandling af myndighederne og dermed kunne leve deres liv som de ønsker, også udenfor internettet, uden nærmere begrundelse, og myndighederne forpligter sig til at understøtte deres livsvalg. 

En styrelse i splid med sig selv: Giv din krop til jorden, ikke lægerne?

Analogiseringsstyrelsen er en rummelig styrelse, hvor der er plads til at være i spild med sig selv – måske skal du ikke give din krop til lægerne – men til jorden eller himlen eller ingen som helst?

Denne tekst er blevet analogiseret, og findes nu i bogen der kan bestilles her.

Den ultimativt analoge gaveidé?

Doner din krop til lægevidenskaben og giv fremtidens læger den mest værdifulde analoge gave de kan få

Hvordan sikrer vi at den læge der skal møde os og vore efterkommere, har erfaring med anatomi og døde mennesker fra andet end en computersimulation?

Det kan du faktisk hjælpe med. Du har i dag en meget konkret og 100% analog måde at give de lægestuderende fysiske og taktile erfaringer med anatomi og døde menneskekroppe på, nemlig ved at donere din krop til lægevidenskaben.

Analog proces

Du kan donere dit legeme til lægevidenskaben ved at kontakte Institut for Cellulær og Molekylær medicin ved Københavns Universitet. Det kan du gøre telefonisk, hvorefter du modtager en konvolut med et analogt stykke papir i, som du skal læse, underskrive og returnere.

Tag den analoge samtale med familien

Et kropstestamente er en glimrende anledning til at tale med børn og andre pårørende om det vigtige og smukke i at fremtidens lægestuderende kan få lov at røre ved et rigtigt dødt menneske, inden de skal ud og praktisere. Prøv at forestille dig at være en ung læge som rører ved sit første døde menneske når de er blevet ansat og der er pårørende og andre at tage hensyn til. Det kan ingen computersimulationer forberede én på.

Læs på Københavns Universitet hvordan du gør:

 

Hør om at testamentere sin krop til videnskaben i Hjernekassen på P1

I programmet her, kan du møde professor Jørgen Tranum-Jensen fra Københavns Universitet og høre ham fortælle hvad der sker med din krop, når de overlader den til lægestuderende.

 

Analogiseringsmessen 2019

Er desværre stadig på tegnebrættet og ren fantasi, men der spekuleres hårdt over hvordan man kunne finde en første og en sidste finansiering, uden alt for stor en arbejdsindsats. Hvis midlerne falder, vil analogiseringsstyrelsen selvfølgelig tilbyde sig som bannerfører for koordinering, logistik og at bringe de relevante parter sammen, så dette (ubevidst) efterspurgte event kan gøres til virkelighed. Det ligger dog allerede klart at:

  • Der sigtes efter en international brudflade, og derfor ville det være nærliggende at gå i forhandling med Kongresshaus.de i Baden-Baden som mulig venue. Det ligger centralt i Europa, og kan tage i mod mange tusinde deltagere. Alternativt, hvis man går efter et mere minimalistisk koncept: treehotel i Sverige.
  • En shortlist over ønskede keynote-speakere kunne være: Evgeny Morozov, James Bridle, Kara Swisher, Jaron Lanier, Natasha Schüll
  • Programmet skulle køre over en tre-fire spor: “Ubiquitous Analogisation (UA): dystopia or utopia?” | “Offlining in theory and practice” | “Digital repurposing” | “TransAnalogism – is all technology in reality human?”
  • På messen inviteres praktikere, designere og ingeniører, der præsenterer analogiske løsninger og prototyper
  • Halvvejs i konferencen arrangeres en lang fælles gåtur med guidet svampeplukning – konsumeres over bål med underholdning fra det finske råbekor.

Dette er nogle af de planer og tanker der rumsterer – og skal blot forstås som inspirationskatalog i den videre proces.