Pædagogisk analogiseringsforskning

Hvordan kan man begrunde og tilrettelægge et undervisningsforløb, der reducerer brugen af digitale devices, og hvilke praktiske
erfaringer vil et sådant forløb føre med sig?

Det spørgsmål stiller Philip Larsen i en forskningsartikel i Danish Journal of Education Studies.

Fra resuméet:

I den forbindelse søger jeg at vise, hvordan undervisere selv kan arbejde med at minimere digital støj i undervisningen gennem konkrete tiltag. Samtidig supplerer og diskuterer jeg mine betragtninger i lyset af materialet fra et efterfølgende fokusgruppeinterview, hvor jeg inviterede en række studerende til at dele deres oplevelser af forløbet. Her optræder de studerende som kritisk valideringsfællesskab, der fremhæver styrker, svagheder og blinde vinkler i arbejdet med at minimere digital støj i universitetsundervisningen.

Larsen, Philip. “Digitale distraktioner på videregående uddannelser?: Erfaringer fra en pædagogisk undervisningsintervention.” Tidsskrift for Uddannelsesvidenskab // Danish Journal of Education Studies 3, no. 1 (June 25, 2024). https://doi.org/10.7146/djes.v3i1.136959

Interview i Norske ‘Forskningspolitik’

Både i Noreg og Danmark verkar debatten å gå langs to spor som peiker i motsett retning: I arbeidslivet blir digitalisering sett som ein føresetnad for effektivisering og kostnadskutt. I privatlivet er det langt meir uklart, digitale verktøy kan vere kjelde til nytte og glede, men også til frustrasjon og ulukke. Samstundes grip nokon sitt arbeidsliv inn i andre sitt privatliv. Stadig fleire nyhendeartiklar tek opp problema som møter den store gruppa av menneske som av ulike grunnar ikkje kan nytte digitale tenester.

Jesper Balslev ønskjer seg ein analogiseringsdebatt

Bogklub #7 – Teknologi af Kasper Hedegård Schiølin

Bogen præsenteres af Anders Kjærulff. “Teknologi” kan købes her.

Lyt til tidligere podcasts, bl.a. om Shoshana Zuboff, Finn Brunton og Helen Nissenbaum, James Bridle, Günther Anders, Christoph Becker, og Brian Merchant.

URL’en til vores podcast: https://www.analogist.dk/category/podcast/feed

ANALOGE RETTIGHEDER: Tyskerne og EU-forskere kræver ret til at leve offline

Her fra analogiseringsstyrelsen lancerede vi ‘De Analoge Rettigheder’ for fire år siden.
Ideen var at sikre, at understrege, at analoge borgere uden adgang til internettet via smartphones eller computere, også har ret til at være her og at staten bør forpligte sig til at opretholde en ikke-digital, analog infrastruktur, trods sirenesangene fra de techgiganter, der ønsker at gennemtrænge hele verden og gennemsnitliggøre og overvåge borgerne ved at tvinge dem til at anvende deres teknologier, teknologier, der brænder broerne bag sig og tvinger borgerne ind i et digitalt våbenkapløb af nye telefoner og opdateringer og netforbindelser, blot for at kunne bede om en simpel service fra staten.
Der blev ikke lyttet.

Ingen computer – Ingen ydelser?
En af de tidlige konsekvenser af statens følgagtighed overfor apps og digital selvbetjening har blandt andet været, at 400.000 danskere ikke har fået de ydelser de har krav på og har opsøgt, udelukkende fordi adgangen var digital.
Det må kunne gøres bedre.fra ADD-projektet - link: https://algoritmer.org/befolkningsundersoegelse/forside/2023-2/det-digitale-velfaerdssamfund1/
Desværre følger store dele af Europa i hælene på Danmark, der ses som et foregangsland i forhold til digitalisering. Derfor har den tyske NGO, DIGITALCOURAGE lanceret en underskrift-indsamling – digitalt, ganske vist – for at kræve, at borgerne der, også fremover kan leve uden at skulle benytte mobiltelefoner og computere til andet, end det de har lyst til.
Læs mere her: https://civi.digitalcourage.de/recht-auf-leben-ohne-digitalzwang

Screenshot af FOTO: Digitalcourage CC-BY 4.0 Quelle https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.da

Oprøret her, handler i høj grad om modstand mod tvangs-digitalisering ala den vi har haft her i Danmark gennem mange år. Det digitale skal være et tilvalg og man skal kunne være fri for den overvågning der følger med, skriver de, og nævner til sidst behov et for RESILENS, at det er skidt at være afhængig af digitale løsninger og at man bør opretholde et alternativ.

fra https://righttooffline.eu/?lang=en

Retten til at være off-line
Men det er ikke kun her, der er noget i gære: En gruppe Europæiske forskere og NGOere er også igang med en underskriftindsamling stilet til EU-kommisionen, parlamentet og europarådet med det formål, at bevare retten til at være offline.
‘Offentlig administration, banker og energiselskaber, arbejdsgivere og læger er flyttet on-line og kasseapparater, postvæsener og telefonlinier forsvinder.
Men 40 procent af EUs befolkning mangler basale digitale færdigheder og kan dermed ikke tilgå essentielle services. Derfor er der et massivt behov for at sikre off-line adgang til disse’, skriver forskerne bag ‘The Open Letter’.
Læs mere her: https://righttooffline.eu/?lang=en
Herfra analogiseringsstyrelsen ser vi med fortrøstning på en fremtid, hvor skællene endelig falder fra vores øjne, og vi kan enes om, at verden ikke skal være en stor computer.

HENT DE ANALOGE RETTIGHEDER HER – print ud, hæng op og del dem med din nabo: https://analogist.dk/wp-content/uploads/2024/01/analoge-rettigheder.pdf

Bogklub #6 – Blood in the machine af Brian Merchant

Anders Kjærulff præsenterer “Blood in the machine” af Brian Merchant.

Lyt til tidligere podcast om Shoshana Zuboff, Finn Brunton og Helen Nissenbaum, James Bridle, Günther Anders og Christoph Becker.

Bogklub #5 – Insolvent af Christoph Becker

Præsenteret af Jesper Balslev, link til Insolvent, open access her.

Lyt til tidligere podcast om Shoshana Zuboff, Finn Brunton og Helen Nissenbaum, James Bridle og Günther Anders

Eftertanker:
Der er to ting jeg gerne vil kommentere på, her et par måneder efter udgivelse.
For det første: jeg synes jeg kom til at give det fejlagtige udtryk at AL digital udvikling går galt. Det er jo ikke rigtigt, det jeg mente med det i situationen (henimod slutningen), var at al den udvikling der går galt, kan forklares i en overrationalistisk tilgang.
For det andet: for mig er rationalismekritik ikke det samme som relativisme. Relativisme bliver ofte beskrevet som at man ikke kan sige noget objektivt om noget som helst. For mig er rationalisme en særlig form for fornuft der har mere travlt med at formulere logiske, eviggyldige og konsistente sandheder, end at forstå virkelighedens dilemmaer, paradokser og flertydighed. Rationalistiske tilgange kan være nyttige i mange sammenhænge, men ofte skaber de problemer, fordi de har en tendens til at overse at mennesker er mere end rationelle! Men læs mere i Beckers kapitel 7 i “People are more than rational“. Se også hvordan en bruger på Quora forklarer det:

Bogklub #4 – Det antikverede menneske af Günther Anders

Bogen præsenteres af Marie Møller Kristensen (forfatter til “Skrift – fra billeder til bits”).
Bogen kan læses og hentes på tysk her

Der spilles lidt lyd af Leif J.F. Callioscott – “The Audible Transitional Object”

Lyt til tidligere podcast om Shoshana Zuboff, Finn Brunton og Helen Nissenbaum og James Bridle.
URL’en til vores podcast: https://www.analogist.dk/category/podcast/feed

Kommunal chokanalogisering i Seine-Port!

Rådhuset i Seine-Port, en kommune i Nordfrankrig, har udgivet skrivelsen: “Arrête municipal permanent pour
l’instauration d’une charte communale pour le bon usage des écrans”
(pdf) | (kommunal nyhed her)

For dem der ikke taler fransk betyder det: “Bekendtgørelse vedr etablering af en kommunal vedtægt for korrekt brug af skærme”. Herunder følger en oversættelse af nærmest hele bekendtgørelsen, det er fascinerende læsning! Jeg har markeret særligt interessante passager. Med forbehold for korrektheden i brugen af juridiske og politiske betegnelser.


Bekendtgørelsen er vedtaget for at bevare borgernes sikkerhed, for at bevare folkesundheden og for at sikre god orden, ro og folkesundhed i det kommunale område.

  • I betragtning af de meget negative virkninger ved overdreven brug af skærme – spil, sociale netværk, serier – på sundheden, på børns mentale og fysiske og kognitive evner med alvorlige konsekvenser for den akademiske præstation og børns sociale liv;
  • I betragtning af forældres og bedsteforældres vanskeligheder med at begrænse brugen af ​​skærme i familien og behovet for solidaritet mellem familier for at imødegå risikoen for en generaliseret vanedannende epidemi;
  • I betragtning af overdreven upassende brug af skærme og sociale netværk i forhold til vold i byer, uro, pornografi, cyberchikane;
  • I betragtning af angrebene på det sociale og demokratiske liv som følge af misbrug af sociale netværk;
  • I betragtning af de gentagne og sammenfaldende advarsler fra sundheds- og tidlige barndomsprofessionelle om meget negative konsekvenser af overeksponering for skærme;
  • I betragtning af lovgivningens manglende reaktioner hidtil og den åbenlyse situation med “mennesker i fare”, der har brug for bistand, og især børn op til 18 år;
  • I betragtning af det positive resultat af den kommunale høring afholdt den 3. februar 2024, der tillader borgere fra Seine-Portal at blive opført på valglisten for at tale for eller imod vedtagelsen af ​​en kommunal vedtægt for god brug af skærme,

er følgende paragraffer besluttet:

Artikel 1: En familiestøtteindsats

Kommunen støtter alle familier i kommunen til at vedtage nogle få enkle regler, der beskytter deres børn fra invasionen af ​​skærme, som er skadelige for deres psykologiske og uddannelsesmæssige udvikling. Kommunen fremmer “fire-trins-reglen” udviklet af psykolog Sabine Duflot:

• Ingen skærme om morgenen før skole for at sikre, at børn får den opmærksomhed, de skal bruge for at lære;
• Ingen skærme under måltiderne for at sikre en god afbalanceret kost;
• Ingen skærm før sengetid for at sikre bedre søvn;
• Ingen skærm på børneværelset for total kontrol over viste billeder og forbindelser

Artikel 2: Begrænsninger af offentlig brug af skærme

Fra offentliggørelsen af ​​dette dekret besluttes følgende foranstaltninger til at begrænse brugen af ​​skærme i det offentlige rum. Disse forbud vedrører tablets og “smartphones” til brug af spil, visning af ægte eller fiktive billeder, kommunikation via sociale netværk… Brugen af ​​smartphones til telefon eller betalingsværktøj er ikke omfattet af begrænsningerne.

De offentlige rum, hvor disse bestemmelser finder anvendelse, er:

  • I nærheden af skoler (og så kan man ikke læse hvad der står på grund af et stempel);
  • I byens næringsliv med henblik på at fremme høflige og opmærksomme udvekslinger, og underlagt deres valg af overholdelse af skærmbegrænsningen;
  • Midlertidige samlingssteder såsom fester, foreningsmøder, der er åbne for offentligheden, offentligt fora,
    kulturelle og rekreative begivenheder … for at styrke hygge og menneskelige møder;
  • Fortove eller cirkulationsrum for fodgængere for at sikre menneskers sikkerhed.

Artikel 3: ledsageforanstaltninger

Borgmesteren vil foreslå kommunalbestyrelsen tiltag der understøtter og fremmer god brug af skærmbilleder, som har følgende form:

  • Etablering af et multisportsområde på plateauet i Chesnaie Park; kommunens foreninger vil blive tilbudt idrætsaktiviteter rettet særligt mod mindreårige;
  • Fremme af læsning med oprettelse af et bibliotek, herunder en børnesektion, oplæsning af
    fortællinger til de mindste børn i fritiden, opsætning af ”bogæsker” på offentlige pladser og på byens serveringssteder;
  • Tilbud til forældre om en dumbphone, mod et underskrevet løfte fra familier om ikke at stille en smartphone til rådighed med internetadgang til deres barn, i mellemskoleårene.
  • Denne liste er ikke udtømmende og kan udbygges med tiden.

Artikel 4: Sanktioner

Overtrædere af bestemmelserne i dette dekret, og især dem, der fremgår af artikel 2, vil ikke være omfattet af sanktion, men en simpel påmindelse om kommunens regler. Som en undtagelse vil enhver overtrædelse af dette dekret kunne straffes med sanktionerne i henhold til “Highway Code” og kriminalloven for brug af smartphones og mobiltelefoner under kørsel.

Artikel 5: formidling

Rådhuset vil oprette oplysnings- og oplysningskampagner blandt beboere og besøgende i kommunen – via de sædvanlige informationsmidler – for at informere dem om farerne forbundet med overdreven brug af  smartphones og ukontrolleret eksponering for skærme og bestemmelserne i denne bekendtgørelse.


Læs en dansk (maskinoversat) artikel om bekendtgørelsen i Le Parisien.

Tak til Kristine Balslev for tippet!

 

REWIND: Walkmanden og kassettebåndet tilbage?

Det franske firma REWIND har, efter eget udsagn, genopfundet kassettebåndoptageren i form af en walkman i friske farver til omkring 1200 kr. Man kan også købe bånd hos dem og et par trådløse hovedtelefoner.
‘Cassette Player’s design er direkte inspireret af Sonys første Walkman-kassetteafspiller, den originale TPS-L2 fra 1979. Men hvor Sony brugte plastik, bruger REWIND aluminium af høj kvalitet.
Og så kan den ting, de gamle Walkmen IKKE kunne. For det første kan den selv OPTAGE via kabel, f.eks fra Spotify eller noget af alt det andet uhåndgribelige streaming og dermed pludselig gøre det til dit eget i form af magnetiske signaler på dit bånd, eller selvfølgelig fra dit stereoanlæg og din pladespiller – så kan du nemlig lave dine egne bånd og det er jo vigtigt, da man ellers kunne risikere at skulle have en ekstra maskine bare til det. For det andet har den genopladelige lithium-ion batterier ligesom en smartphone. Og for det tredie har den indbygget bluetooth, så du kan bruge trådløse hovedtelefoner.
Med mindre, selvfølgelig, du er så analogt anlagt, at du foretrækker en ledning.
Læs en test her: https://www.lydogbillede.dk/test/hi-fi/we-are-rewind-cassette-player/

Læs mere og køb her: https://www.wearerewind.com/

I want a computing that

Nogle gange bliver vi spurgt om vi er imod digitalisering. Svaret er at vi er imod dårlig digitalisering, og tilhængere af god analogisering. Hvad digitaliseringen angår, siger Christopher Becker det måske bedst her?

“Like many, I want a computing that supports me in living my life, connecting with others, and staying alive and well without sacrificing the planet or my bodily autonomy for it. Like many, I want a computing that works for all, not just for me, and is driven not by excessive growth imperatives and extractivist logics but by the goals of helping all human and nonhuman nature to flourish.”

– fra Insolvent