i bund og grund tror vi ikke at vores kroppe er noget værd uden teknologien

“… jeg tror folk opfatter bilen som en guddom. Vi bliver lamslåede af vores teknologier. Det er ikke rationelt. Det er ikke mere rationelt end en årlig ofring af børn på toppen af en pyramide for at tilfredsstille guderne eller mildne deres vrede. Det er uendelig mere dødbringende, man står mindre ved det, men det er ikke mere rationelt.    Vi tror på blodtørstige guddomme uden at sætte navn på dem. Vi sætter navn på liberalismen, vi studerer dens mekanisme – den tragiske brutalitet med hvilken den beslaglægger alles arbejde til gavn for de få. Udplyndringen af planeten for at fremstille grimme og overflødige ting.    Men i bund og grund tror vi ikke at vores kroppe er noget værd uden teknologien. Vi tror på menneskeslægtens manglende værdi sammenlignet med visse maskiner som vi har ophøjet til guddomme. Grunden til at vi ikke kan holde ud at den her [corona-] virus slår ihjel, er at den ikke er en maskine vi selv har fremstillet.    Og vi ved alle sammen godt at vi ikke kommer til fornuft efter [corona-] nedlukningen. For vi tror på maskinguderne. Mobilguden, netguden, atomguden, flyguden – alle disse guder som får os til at føle os værdiløse. Som det er værd at dø for. Vi er ikke væsener der bliver optimeret af maskinerne. Vi bliver fortæret. Vi bliver målløse over vores egne skabningers kraft.”

Virginie Despentes, Kære fuckhoved (Cher connard), roman 2022/24.