IA notesbog – specielt til forfattere

Hvis du har en lille H.C.Andersen eller en Hanne Højgaard Viemose eller en Jussi Adler eller en Søren Kierkegaard eller en Olga Ravn indeni, så er der måske analog hjælp at hente i IA-notesbogen, lavet specielt til forfattere. Du får 288 sider at brede dig over, den fylder mindre end en computer og så er der fine, tynde linier på siderne, der kan lede din skrift på vej.

IA er et sært firma, der på den ene side altså laver den her, ret dyre notesbog og på den anden designer software til bla. præsentationer. Og så står de bag det fine, minimale skriveprogram IA-writer, der er designet, så man distraheres så lidt som muligt. Og så er der en enkelt anke mod notesbogen: Selskabet bag bor i Tokyo. Og det er ikke billigt at få sendt derfra.

Så hvis mindre kan gøre det, så anbefaler vi du i stedet støtter din lokale papir- eller boghandel.

LINK: https://ia.net/notebook