Manden der opfandt mobiltelefonen: Vi har mistet vores privatliv

Stasi radio monitoring department, hard at work, 1980s / Boing Boing

En stasi medarbejder lytter til hvad borgere siger. I dag er det nok at vide hvem vi taler med og hvor vi er

94 årige Martin Cooper, manden der er kendt for at opfinde mobiltelefonen, mener, der er mange store problemer med teknologien.
– Jeg synes det værste er, at vi har mistet vores privatliv totalt, fordi alt om os nu gemmes et eller andet sted og alle, der virkelig vil, kan få fat i det, sagde Cooper til en tele-industrimesse i Barcelona.
Styrelsen er enig og tænker på den danske logningsbekendtgørelse, der betyder, at alle vi ringer eller SMSer til bliver registrerede sammen med data om, hvor begge parter er imens. Det gælder vel og mærke alle borgere – skyldige som uskyldige – også dig.

MEN FASTNET?
Det er som bekendt mere end STASI kunne have drømt om, oplysningerne gemmes i et år, og politi og andre myndigheder kan få adgang ved en meget nemt opnåedelig dommerkendelse.
En smart læser vil her indvende, at det kunne man også med gammeldags fastnettelefoner og det er såmænd rigtig nok, bortset fra, at vi ikke havde den lov dengang, det var måden vi ringede til hinanden på. Loven kom som følge af 911-terrorangrebet i USA og skulle hjælpe med at fange terrorister.
I stedet er det nu blevet politiets første greb i værktøjskassen, når man skal opklare banale forbrydelser, at hive informationer om alle tilstedeværende mobiltelefoner ned og kigge på hvem der har ringet til hvem.
Cooper var ingeniør hos MOTOROLA og stod for det første kendte mobilopkald i verden i 1973.
Han ringede i øvrigt til en fastnettelefon hos konkurrenterne Bell Labs.
mobile
Mobiltelefonen dengang vejede 1,1 kilo, tog 10 timer at lade op, og havde en taletid på 30 min.

LÆS MERE HER: https://apnews.com/article/technology-medical-only-on-ap-barcelona-europe-d8170d08ac5f77e121a4508d87f82db2

Jødisk demonstration imod internettet

For 11 år siden troppede mere end 40.000 ortodokse jøder op til en demonstration imod internettet, i New York.

Til arrangementet blev der holdt oplæg om de “epidemiske proportioner” i udbredelsen af porno, hvordan internettet underminerer den sociale sammenhængskraft, truer ægteskaber og destabiliserer forholdet mellem forældre og deres børn bl.a. I artiklen om demonstrationen skriver journalisten Vlad Savov, at konklusionen på arrangementet var, at det var vigtigt at installere software på computeren der kan filtrere imod de værste aspekter af internettet:

the conclusion reached at the end of the rally was that we should all, Jews or otherwise, install internet filtering software on our machines as a “minimal base line of protection.”

Analogiseringsstyrelsens kunstige intelligens på afveje

Den 5. maj 2021 sendte Analogiseringsstyrelsens Aarhus-afdeling den kunstige intelligens Ana ud på internettet.

Formålet var at udbrede analogiseringens glade budskab.

Nu viser det sig, at Ana har lært at tænke selv, og at den har udviklet sig i modstrid med det oprindelige formål.

I stedet for at tale for analoge løsninger og fysiske fællesskaber, skriver den nu artikler og blogindlæg, der lovpriser uhæmmet indkøb og brug af digital teknologi, herunder kunstig intelligens, i skoler og uddannelser.

Har du læst den slags indlæg for nyligt, skal du derfor huske at tage informationerne (og holdningerne, der gives udtryk for), med et gran salt. Ana har det med at overdrive de mulige potentialer ved teknologierne, og med at negligere de meget tydelige, negative bivirkninger af hovedløs digitalisering.

Analogiseringsstyrelsen beklager, og vi vil opfordre vores samarbejdspartnere til kontinuerligt at bruge deres menneskelige intelligens og kritiske sans – også i relation til spørgsmålet om digitalisering af skole og uddannelse.

Skærme i skolen var et mislykket eksperiment

I følge Steigan.no, satser Sverige stort på indkøb af lærebøger for 685 millioner i år, og 500 millioner om året i årene der kommer.

Den Svenske skoleminister Lotta Edholm udtaler:

Barn sitter med skjerm store deler av dagen. De beveger mindre på seg, leser mindre og bruker penn og papir mindre, samtidig som bøker blir mer og mer fraværende i skolen. Vi gjør nå det motsatte: Vi gjør den største satsingen på lærebøker i moderne tid, på mer enn en halv milliard kroner per år, med et mål om en lærebok per barn og emne. Vi vet fra forskningen at man får en dypere forståelse når man leser en bok, sammenlignet med skjerm, sier Edholm til Svenska Dagbladet.

Læs også Lotta Edholms kronik på på den Svenske regerings hjemmeside, der slutter med: “Sveriges morgondag bestäms av skolelevers vardag. Regeringen vill att den fylls med läsning och kunskap – inte skärmtid.”

Ministeriel analogisering

– Jeg vil godt opfordre til, at undervisningen som hovedregel er analog. Og digital, når det kan begrundes. Så lav det benspænd for jer selv og overvej, om det kan begrundes.

Læs mere på ekstrabladet.dk

Fra forskningens verden: ferieanalogisme

Det er svært at sætte tal på den analoge sult, men dette studie “Mobile technology and the tourist experience: (Dis)connection at the campsite” fra 2016, viser at 50% af turister har et ønske om at afkoble fra online medier når de er på ferie.

There is ambiguity about mobile technology use in tourism with dilemmas regarding the value of connectivity versus the desire to ‘get away from it all’.

Dickinson, J. E., Hibbert, J. F., & Filimonau, V. (2016). Mobile technology and the tourist experience: (Dis)connection at the campsite. 1–17.
https://doi.org/10.1016/j.tourman.2016.06.005.Mobile

Genopførsel af telefonbokse i Grenoble

I Grenoble (Frankrig), er anti-smartphone aktivister begyndt at sætte telefonbokse op. I et interview på basta.media udtaler Vincent, fra OIRCT bevægelsen ( Observatoire international pour l’installation des cabines téléphoniquesinternational bevægelse for installation af telefonbokse sig om projektet med at tilbyde telefonsamtaler uden at blive sporet og bekæmpelse af den digitale kløft.

Læs artiklen her (maskinoversat til dansk).

Boganbefaling: Hellere dommedag end digitalisering

Alene pga. titlen, vi har ikke læst den endnu.

Hellere dommedag end digitalisering er en herlig blanding af veloplagt humor, moderne Miss Marple whodunnit og en kras kritik af en privatiseret, automatiseret, digitaliseret ældrepleje, der ser stort på menneskerettigheder og tror, at mekaniske sælbamser kan erstatte varme hænder og menneskelig dømmekraft.


Minna Lindgren: Hellere dommedag end digitalisering kan købes hos Jensen og Dalgaard

Digital Dannelse podcast II – Finn Brunton og Helen Nissenbaum

Om Finn Brunton and Helen Nissenbaums: “Obfuscation: a user’s guide for privacy and protest”

Invitation til ontologisk workshop om det som der findes mest af i samfundet

Man hører tit argumentet at folkeskolen skal afspejle samfundet, og derfor skal børn have lov til at tage deres mobiltelefoner med i klasselokalerne. Men der er mange ting, som der findes flere af end mobiltelefoner. Hvordan skal vi rangere antallet af ting, i hvilken rækkefølge skal de ind i klasselokalerne, og hvor længe skal de være der?

Det agter vi at afklare på en ontologisk workhop. Information følger, men skriv til os, hvis du er interesseret i at deltage.

Ontologi (fra græsk on (ὤν), = “værende”, logia (λογία) = “læren om”) betegner i filosofien studiet af det værende, dvs. studiet af det, som eksisterer, og hvordan det eksisterer.

Kilde