Analogisering for et bedre samfund – kronik bragt i Politiken 4.8.2022

Der går et spøgelse gennem verden. Spøgelset hedder digitalisering.

Vi kan se digitalisering i alle statistikker.

Undtagen i produktivitetsstatistikkerne. Ifølge en undersøgelse fra OECD, så er produktiviteten faldet de sidste 10 år, trods eller måske endda på grund af digitaliseringen.

McKinsey, der ikke just kan kaldes maskinstormere, skrev i 2018 også undrende om manglen på produktivitet som følge af digitalisering, naturligvis med en tilføjelse om, at der er et stort potentiale, der endnu ikke er indfriet.

Når vi kalder digitalisering for et spøgelse, er det fordi, digitalisering regnes for en supermagt i sig selv, at den unddrager sig ansvar og at det er på tide, at den bekender kulør.

Påstanden bag den er, at alt er bedre ’digitalt’. Men når det kommer til stykket er vi jo alle analoge, uanset den elektronik, vi er pakket ind i.

Analogiseringsstyrelsen mener at digitaliseringen er nået til at punkt, hvor den skader mennesket og vore samfund. Vi stiller os hermed til rådighed for konstruktive analoge løsninger på de mange problemer, det digitale har skabt.

Men der er faktisk steder, det går godt med det digitale: Produktiviteten stiger f.eks voldsomt indenfor medier, i computerbranchen og i den finansielle sektor, hvor sidstnævnte arbejder utrætteligt på at udfase de ikke gebyr-venlige analoge og anonyme kontanter, for at kunne erstatte dem med rent digitale, sporbare elektroniske overførsler.

Når det handler om mennesker, går det knap så godt. Der har aldrig været så megen klart dokumenteret angst og psykisk sygdom i samfundet som der er nu. Vi mangler desperat pædagoger og sygeplejersker og politifolk og fængselsbetjente og social- og sundhedsassistenter og læger og lærere – alle faggrupper, der arbejder konkret og analogt – det meste af tiden uden for det digitale.

Og så er der den grønne omstilling. Digitalisering er ikke ’grøn’. Den er baseret på gigantiske datacentre, de fleste af dem ejet af udenlandske techgiganter, datacentre, der alene i Danmark, forventes at bruge 3/4 af al den ’grønne strøm’, der produceres her i landet. Datacentre står for øvrigt for 33 procent af det samlede danske energiforbrug frem mod 2040 følge en undersøgelse fra COWI.

Alligevel tales der stadig om ’potentialer’, mens befolkningen og samfundet piskes frem af en absurd uafvendeligheds-dagorden: Det digitale er uundgåeligt, det er fremtiden, det er et tog, der kører og vi må ikke stå tilbage på perronen, hedder det sig ofte når politikere og embedsmænd udtaler sig. Ingen taler om, hvad digitalisering er og HVOR toget kører hen. Det burde vi.

For der er andre ting på spil her: Vores menneskelighed. Og hvordan vi skaber et bedre samfund.

I 2001 fik vi E-boks. Tanken bag det var at spare penge på den analoge post og gøre det nemmere for borgerne. I dag, over 20 år senere, kan vi konstatere, at besparelserne var illusoriske, især da den logiske, men ikke gennemtænkte konsekvens af e-boks var, at det analoge postvæsen de facto døde og vi dermed mistede muligheden for at sende egne, manuelt nedskrevne tanker til hinanden fra dag til dag: Brevskrivning som kunst og mulighed er reelt død, det er et kulturtab og bør begrædes, ikke hyldes.

I 2014 blev det obligatorisk at bruge E-boks og nemID – nu mitID – for alle, også ikke myndige børn på 15 år, og siden da, har stat, regioner og kommuner lagt mere og mere af deres arbejde over på borgerne. Vi forventes ikke bare at betjene os selv, men også at oppebære fælles teknisk infrastruktur i form af egne, nyere smartphone, en opdateret, sikker computer og solid, dyr internet-forbindelse, betalt af egen lomme og oftest uden adgang til professional hjælp, hvis noget svigter.

En ting er, at man pålægger borgerne økonomiske og praktiske byrder. Men forholdet mellem borger og stat ændres samtidig fundamentalt.

Som borger, har du selv det fulde ansvar for hvad, du indtaster og selvbetjening er blevet fulgt op af myriader af kontrolsystemer, der skal forhindre snyd og hvidvask, ikke mindst på det sociale og financielles område.

Falder du udenfor eller glemmer du at tjekke din e-boks, så straffes du – med bøde eller sanktioner. Mistro er indbygget, alting gemmes og kan analyseres.

Det er almindeligt anerkendt, at mennesker trives bedst i tillid. At Danmark oprindeligt var et tillidssamfund.

Vi arbejder og lever simpelthen bedst, når vi ikke bliver kigget over skulderen af et program i en computer. Den stærke demokratiske kommunikation mellem borgere og stat opstår, når vi får mulighed for at bruge vores fulde opmærksomhed og sproget er frit, ikke når det handler om at presse kommunikation ned i felter i et regneark.

Når man fratager os muligheden af at bruge vores eget sprog i forhold til myndighederne via mitID og faste skemaer, forsvinder borgeren som menneske og bliver til data, data, der gemmes og recirkuleres i en uendelighed i forvaltninger, der flytter sig længere og længere væk fra borgerne.

Ønsker vi at møde de mennesker, der angiveligt betjener de computere, der betjener os, skal vi bestille tid hos borgerservice via mitID.

Snart skal vi også have et europæisk ID, eID, noget, der bekymrer i blandt andet England, hvor man ser store problemer i forhold til borgernes privatliv og muligheder for at deltage i samfundet. Den diskussion har vi slet ikke taget hul på herhjemme.

Det burde vi.

Ønsker eller kan vi slet ikke at deltage i det digitale er vi nemlig ilde stedt: For hvor det er muligt at frasige sig E-boks, ganske vist med den konsekvens, at borgeren så overlades til et skrantende, de facto svensk ejet Post Nord, så er det helt umuligt at slippe for nemID/mitID. Eller rettere: Du kan godt slippe.

Du skal bare umyndiggøre dig selv. Du skal gøre dig til en ikke-person ved at give en slægtning eller ven eller en fra kommunen fuldmagt til at underskrive digitalt for dig.

Denne umyndiggørelse er en stærk og urimelig reduktion af borgerens autonomi og vores mulighed for kontrol over egne penge, situation og liv.

Der er selvfølgelig tilfælde, hvor denne umyndiggørelse giver mening, f.eks. ved stærk demens. Men forestil dig et øjeblik hvordan det ville være, at andre skulle skrive under for dig og have indsigt i dine private informationer om penge og sygdomme, blot fordi du ikke kunne eller ville betjene dig af en computer? Ville du kunne stole på dem? Og ville du bryde dig om, at være afhængig af dem?

Der er mange, der allerede nu står udenfor: I en rapport fra Justitsia anslås det, at over 25 procent af danskerne ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af digitale løsninger. Det er rigtig mange mennesker, mere præcist godt 1.5 millioner danskere, og der er ikke noget der tyder på, at der bliver færre i fremtiden. Store grupper af unge har problemer med at adskille pligt-apps fra staten fra underholdning og andre forstår slet ikke brugen. Og så bliver vi altså alle sammen gamle, og selvom vi lige nu sagtens kan jonglere smartphones og logins og passwords, så skal der ikke mere end en enkelt lille blodprop, et svigtende syn, en svag hukommelse eller rystende hænder til at umuliggøre det digitale liv, alt sammen ting, der ikke som sådan gør os til dårligere mennesker, men som altså kræver, at vi umyndiggør os selv, hvis vi fortsat vil benytte os af offentlige services. Hvis ikke, bliver vi til dårligere mennesker i statens øjne. Det er uforståeligt og urimeligt, at et rigt samfund som det danske ikke kan oppebære alternativer i form af mennesker, man kan tale med eller finde ud af at bygge systemer som alle kan benytte.

Der rejser sig samtidig en stigende og forståelig utilfredshed med fattigdommen i det digitale liv i disse år. Digitaliseringen påvirker i stigende grad vores arbejdsliv, der nu finder sted på alle tider af døgnet via mails og smartphones.

Et land som Frankrig understøtter nu digitalt ikke-brug, ved f.eks. at forbyde arbejdsgivere at kontakte medarbejdere i ferier og fritid – og straffe dem med bøder, hvis de overtræder forbuddet. I Tyskland har store firmaer lavet e-postsystemer, der afviser mails sendt til medarbejdere, der har fri – ikke bare med et autosvar – mailen kommer simpelthen ikke frem.
1)

Det vi foreslår, er analoge rettigheder: At stat, kommune og regioner anerkender, at der er et betydeligt antal danskere, der ikke ønsker eller ikke kan leve et digitalt liv, og hjælper og støtter dem i en analog tilværelse i stedet for at reducere dem til usynlige og umyndige andenrangsborgere. Stat og myndigheder skal bevare analoge, menneskelige kontaktmuligheder og løsninger.

Som tænketank anerkender vi tilstedeværelsen af det digitale i verden, men som et værktøj, ikke som den religion, digitaliseringen efterhånden har antaget karakter af.

I de seneste strategier fra regeringen, kommunerne og regionerne ønsker man mere fart på det digitale. Det skal ske ved mere ’digital dannelse’ af borgerne, der altså oveni at skulle supportere og betale egen infrastruktur, også forventes at skulle bruge tid på at forstå hvordan og hvorfor et dårligt gennemtænkt system fungerer og hvordan borgeren kan bidrage til det system. Dårlig digitalisering og skandaløst udrullede it-løsninger som f.eks. mitID gøres dermed til borgerens ansvar – ikke digitaliseringsstyrelsen, bankernes eller statens. Det mener vi er forkert.

Analogiseringsstyrelsen mener, farten skal sættes ned. At vi skal tænke os om. Hele den digitale bevægelse af samfundet bør gentænkes og analyseres til bunds – hvad giver egentlig mening og værdi til borgerne og hvad har det kostet, reelt?

Samtidig er vi nødt til at standse affolkningen og automatiseringen af de offentlige rum. Rådhuse, tog-stationer, supermarkeder, skattekontorer, biblioteker og banker bør være bemandet af andet end sikkerhedsfolk og kontrollører og der bør skabes mulighed for, at borgere kan blive betjent af andre mennesker.

Vi skaber lige nu et samfund til en særlig gruppe privilegerede, eller rettere en gruppe af særligt DIGITALE borgere, for hvem, det er mere bekvemt og mindre intimiderende at kunne betjene sig selv via smartphones og selvbetjening og selv-check-ud-kasser. De skal også være her, de digitale. Men skal de fylde det hele?

Analogiseringsstyrelsen holder af de muligheder, computere har givet os som mennesker. Men vi mener ikke, at digitalisering giver mening i sig selv og minder om, at sund fornuft stadig er hård valuta, der er gangbar verden over. Eksempelvis kunne man ansætte flere tusinde mennesker, med egen lommeregner, telefon, skrivebord og en løn over 500.000 kr om året for mindre end det beløb, SKAT hidtil har brugt på et endnu ikke fungerende automatisk kontrol- og inddrivelsessystem.

Danmark var faktisk et ekstremt veldrevet, trygt og sikkert samfund før vi blev digitale, men det er som om, politikerne ikke har fået principperne fra dengang med sig. I det analoge Danmark var der ikke register-samkøring, det var et forvaltningsprincip og det handlede om at respektere borgernes privatliv. Det kostede på effektiviteten, men var retfærdigt og rigtigt. I dag samkøres der registre til den store guldmedalje i verdensmåls-digitalisering, og borgernes liv tilhører tilsyneladende staten, der konstant søger muligheder for at optimere, forudsige og værdi-sætte, for ikke at sige: SÆLGE os til os selv. En ting er, at vi dermed dømmes på vores fortid, ikke vore potentialer og hvad vi måske gør i morgen, at vi så at sige kun ses bagfra, ikke mødes ansigt til ansigt.

Noget andet er, om det at være effektiv og optimeret og salgbar som Big Data virkelig er formålet med et menneskeliv?

Vi får også nye problemer.

Vores data-liv hænger, bogstaveligt talt, i en tynd, digital tråd som cyberkriminelle og data-købmænd hopper rundt på mens vi, borgerne, forsøger at holde balancen.

Analogiseringsstyrelsen mener der bør forskes grundigt i hvordan analogisering kan styrke cybersikkerhed. Vi bliver nød til at udvikle metoder til at bestemme selv.

Samfundet skal ikke være en stor computer. Det er et konkret sted, verden er altså ikke META, det er her vi lever, som mennesker med andre mennesker.

Analogisering er det kontrapunkt digitaliseringen har brug for.

Fordi mennesket er smukt.

et foto af en analog avis

Fotoet er af den analoge papiravisudgave som vi selvfølgelig håber I har købt

1)

Le droit à la déconnexion est un principe (intégré dans la loi en France) selon lequel un salarié est en droit de ne pas être connecté aux outils numériques professionnels (téléphone portable, courriels, etc.) hors des horaires de travail (temps de transport travail-domicile, congés, temps de repos, week-end, soirée, etc.). La France est le premier pays à avoir intégré ce droit dans le droit du travail (pour les entreprises) 1. https://fr.wikipedia.org/wiki/Droit_à_la_déconnexion på Dansk: Retten til at afbryde er et princip (integreret i loven i Frankrig), hvorefter en medarbejder har ret til ikke at blive tilsluttet professionelle digitale værktøjer (mobiltelefon, e-mails osv.) uden for arbejdstiden (rejsetid arbejde-hjem, ferier, hviletid, weekender, aftener osv.). Frankrig er det første land, der har indarbejdet denne ret i arbejdsretten (for virksomheder)

Scroll-free september og sabbath-manifestet

Vi har spottet to analogiseringsinitiativer i udlandet:

Fra England, og initieret af “The Royal Society of Public Health“: “Scroll Free September“-projektet der opfordrer folk til at undgå sociale medier i en måned – for at reflektere over deres negative effekt på mentalt helbred. Websitet tilbyder alle mulige ressourcer til at gennemføre en måned uden sociale medier.

Fra USA, Sabbath manifestet: et projekt til at “sænke farten i et accellererende samfund”. De arbejder med 10 principper:

 

 

Analog som udgangspunkt?

Analogiseringsstyrelsens ønsker om et mere analogt samfund, har denne sommer fået massiv støtte. Tænketanken Justitsia udgav for nylig rapporten ‘Retssikkerhed for Digitalt udsatte borgere’, hvor jurist Birgitte Arent Eiriksson konstaterer at 25 procent af befolkningen står udenfor det digitale selvbetjeningssamfund, der er blevet skruet sammen om ørene på os.

Rapporten omtales blandt andet i K-News, hvor det lyder:

I rapporten præsenterer tænketanken en række anbefalinger – flere af dem samfundsændrende, hvis de bliver ført ud i livet. Eksempelvis skal digitale selvbetjeningssystemer være et servicetilbud frem for en pligt. Det vil sige, at alle borgere som udgangspunkt skal være i kontakt med det offentlige analogt. Og så kan man vælge at gå ned ad den digitale vej, hvis man har lyst til det.”

På den måde vil man ikke kunne blive straffet for at være ikke-digital, og det vil også kunne betyde, at de ikke-digitale vil få den personlige hjælp, som de har behov for. Nogle har virkelig behov for, at der sidder et andet menneske bag skrivebordet, når de er i kontakt med det offentlige,” siger Birgitte Arent Eiriksson’

Analogiseringsstyrelsen ser med tilfredshed på, at en af vores analoge rettigheder således når ud til flere – Justitsias forslag dækker rettighed 5 og 6, se her for at læse resten af vores punkter.

IRONISKE POLITIKEN
Dagbladet Politiken har dækket rapporten via en række cases og artikler, de kan findes her: https://politiken.dk/tag/main/Den_digitale_underklasse

Styrelsen anerkender det fine arbejde, og nyder de mange analoge stemmer, der pludselig lyttes til, men har det skidt med det ironiske udtryk, ‘Underklasse’, da vi naturligvis mener, at analoge borgere er mindst ligeså, om ikke mere, værdifulde som digitalisterne.

analogister i politiken

Vi er altså på ingen måde ironiske. Verden er jo analog.

Styrelsen er citeret for vore Analoge Rettigheder, og vi indgår også i Justitsias rapport og vi glæder os meget over, at det arbejde, vi har udført siden 2019, når en bredere kreds.

Vi står som altid til rådighed for konstruktive løsninger på Digitale Problemer – dem er der nok af.
Send os en besked.

 

2000 Britiske pund for at kvitte sociale medier i 2 måneder

Firmaet uptime – ansvarlige for en app der leverer viden i snack-sized format – efterlyste i februar nogen til at hoppe af de sociale medier i 2 måneder, og de ville betale 2000 britiske pund for det.

At Uptime we want to discover the impact social media and ‘doomscrolling’ has on a person’s productivity, wellbeing and self-growth, so over the next couple of months we will be carrying out a study to discover just this. And to help launch our investigation we’re looking to pay a self-confessed social media lover to quit using the platforms for two months.

Det bliver interessant at se hvad de finder ud af.

 

Essential services og right to disconnect

To interessante citater fra en EU-rapport om Europas fremtid.

The introduction or reinforcement of legislation that regulates (human-centric) ‘smart working’, taking into account the impact on workers’ physical and mental health for example by ensuring a right to disconnect.

&

“It should be ensured that essential services can also be accessed in person and by non-digital means.

Det første citat argumenterer for en ret til at koble fra internettet. Det andet argumenterer for retten til at få analog, menneskelig betjening. Det er i tråd med nogle af punkterne i vores analoge rettigheder.

Rapporten hedder: “Conference on the future of Europe – Report on the final outcome“. Den kan downloades her: https://futureu.europa.eu/pages/reporting. Citaterne kan findes fra side 74.

SKÆRMSKAM: Når ingen vil sige det som det er?

‘Der er noget rusk ravende galt med den måde, hvorpå vores samfund administrerer børns tid foran forskellige former for skærme – tablets, smartphones, computere og så videre.
Eller for at sige det på en anden måde: Når børn i dag bruger alt for meget tid foran skærme, så er det primært de voksnes skyld. Og det er ikke kun deres forældres skyld. For selvom forældrene måtte forsøge at begrænse deres børns skærmtid, bliver de konsekvent modarbejdet af alle mulige andre i det omgivende samfund.’

Holger Ross Lauritsen undrer sig over, at alle er enige med ham i, at børn sidder for meget foran skærmen. Men ingen vil tage ansvar for at få dem væk fra dem, slet ikke skoler og institutioner? Her i styrelsen er vi helt enige med ham. Læs ham her:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/vi-foraeldre-er-ikke-selv-herrer-over-boernenes-skaermtid

Akademiske artikler om analogisering, ikke-brug, digital disconnection, afkobling, ikke-deltagelse osv

Der er en tendens til at forbinde ikke at bruge diverse digitale devices, tjenester, software el. løsninger som udtryk for frygt, at man er imod fremskridt eller mangler kompetencer til at deltage i den digitale æra. Nedenstående samling af artikler afdækker andre, positive og frivillige aspekter af digital ikke-brug. Nogle mennesker vælger at “detoxe”, andre vælger at lukke ned for diverse tjenester af hensyn til produktivitet, andre benytter sig af “analoge ferier” udviklet af turismebranchen. Artiklerne har det tilfælles at de afdækker positive årsager til at folk vælger det digitale fra i nogle sammenhænge: at ville koncentrere sig, at ville fremstå autentisk, at være nærværende, ønsket om at lade batterierne op osv. Nogle artikler problematiserer også den måde folk bruger begrebet det analoge på – andre peger på at det er de priviligeredes mulighed, og endelig problematiseres begrebet “digital disconnection” i et samfund hvor vi alle er afhængige af digital infrastruktur på den ene, eller den anden måde.

Kurateres løbende…

Lomborg S, Ytre-Arne B. Advancing digital disconnection research: Introduction to the special issue. Convergence. 2021;27(6):1529-1535. doi:10.1177/13548565211057518

Et forsøg på at skabe et overblik over “disconnection”-forskningen.
______________________________________________________________________

Moe, H., & Madsen, O. J. (2021). Understanding digital disconnection beyond media studies. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, 0(0), 135485652110489 https://doi.org/10.1177/13548565211048969

Digital ikke-brug set igennem fem kategorier: Helbred, koncentration, eksistentialisme, frihed og bæredygtighed.
______________________________________________________________________

Kaun A. Ways of seeing digital disconnection: A negative sociology of digital culture. Convergence. 2021;27(6):1571-1583. doi:10.1177/13548565211045535

Analyse af tre cases på baggrund af en teori om “negativ sociologi”.
______________________________________________________________________

Miyake, A. K. E. (2019). The Paradox and Continuum of Digital Disengagement : Denaturalising Digital Sociality and Technological Connection. Media, Culture and Society, 41(6), 901–913. (Miyake, 2019) https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0163443719853732

Om “disconnection” fortolket igennem kapitalismekritiske teorier.
______________________________________________________________________

Thorén, C., Edenius, M., Lundström, J. E., & Kitzmann, A. (2017). The hipster’s dilemma: What is analogue or digital in the post-digital society? Convergence, 25(2), 324–339. https://doi.org/10.1177/1354856517713139

En artikel om de flydende grænser mellem det analoge og det digitale. Analyser af tre teknologiske artefakter: en vinylplade-tjeneste, lightphonen og firmaet Arturia der laver elektroniske instrumenter der har en analog klang.
______________________________________________________________________

Breines, M. R., Madge, C., & Dalu, M. T. B. (2020). Social media among African students: Recentring typologies of non-use. Digital Geography and Society, 1, 100006. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.diggeo.2020.100006

Artikel om årsager til ikke-brug blandt syd-afrikanske studerende. Der opereres med fire kategorier: 1) manglende adgang til digitale tjenester 2) adgang der er besværliggjort af sikkerhedsproblematikker 3) frivillig ikke-brug begrundet i oplevelse af internettet som distraherende 4) ikke-brug som konsekvens af online diskrimination.
______________________________________________________________________

Hesselberth P. Discourses on disconnectivity and the right to disconnect. New Media & Society. 2018;20(5):1994-2010. doi:10.1177/1461444817711449

Om hvordan retten til at trække stikket diskuteres i akademiske diskurser om ikke-brug, mediemodstand og mediedisruption.
______________________________________________________________________

Syvertsen, T., & Enli, G. (2019). Digital detox: Media resistance and the promise of authenticity. Convergence, 26(5–6), 1269–1283. https://doi.org/10.1177/1354856519847325

Artikel om ikke-brug som udtryk for trang til autenticitet i en stresset og fremmedgørende verden. Gennemgang af tekster der taler om fordelene ved digital detox.
______________________________________________________________________

Casemajor, N., Couture, S., Delfin, M., Goerzen, M., & Delfanti, A. (2015). Non-participation in digital media: toward a framework of mediated political action. Media, Culture & Society, 37(6), 850–866. https://doi.org/10.1177/0163443715584098

Endnu et forsøg på at skabe en klassificering af forskellige former for ikke-brug, herunder ikke-brug som aktiv modstand mod at blive overvåget.
______________________________________________________________________

Park, K. (2020). Factors Related to the Behavior of People Who Have Never Used the Internet for Voluntary Reasons: Cross-Sectional Survey Study. Journal of Medical Internet Research, 22(11), e20453–e20453. https://doi.org/10.2196/20453

En artikel der fortolker data fra survey af Sydkoreanere der friviliigt aldrig har brugt internettet selvom de har haft mulighed for det.
______________________________________________________________________

Fernández-Ardèvol, M., Sawchuk, K., & Grenier, L. (2017). Maintaining Connections: Octo- and Nonagenarians on Digital ‘Use and Non-use.’ Nordicom Review, 38, 39–51. https://doi.org/10.1515/nor-2017-0396

En artikel om 80-årige og 90-åriges ikke-brug af digitale medier, fortalt igennem en række tekno-biografier. Ikke-brug beskrives som nuanceret og kompleks, ikke som udtryk for ren passivitet eller 100% manglende interesse.
______________________________________________________________________

Natale, S., & Treré, E. (2020). Vinyl won’t save us: reframing disconnection as engagement. Media, Culture and Society, 42(4), 626–633. https://doi.org/10.1177/0163443720914027 (Natale & Treré, 2020)

Om kapitalismens appropriering af ikke-brugs tendenser.
______________________________________________________________________

Sutton, T. (2017). Disconnect to reconnect: The food/technology metaphor in digital detoxing. First Monday, 22(6), 1–22. https://doi.org/10.5210/fm.v22i6.7561

Om lighederne mellem digital ikke-brug og mad-metaforer.
______________________________________________________________________

Roundy, P. (2021). Technology rewind: The emergence of the analog entrepreneurial ecosystem. Journal of General Management, 47. https://doi.org/10.1177/03063070211023448

Artikel om det analoge, entreprenante økosystem i turisme.

______________________________________________________________________

Om hvordan globale forestillinger om afkobling clasher med folks ret til at deltage i det digitale liv

Treré E, Natale S, Keightley E, Punathambekar A. The limits and boundaries of digital disconnection. Media, Culture & Society. 2020;42(4):605-609. doi:10.1177/0163443720922054

______________________________________________________________________

Vanden Abeele, M. M. P., Halfmann, A., & Lee, E. W. (2022). Drug, Demon, or Donut? Theorizing the Relationship Between Social Media Use, Digital well-being and Digital Disconnection. Current Opinion in Psychology. https://doi.org/10.1016/j.copsyc.2021.12.007

Overforbrug af mobiltelefoner og sociale medier, fortolket igennem tre metaforer, med anvisninger til forskellige terapeutiske interventioner.

______________________________________________________________________

Hartmann, M. (2021). “Install Freedom Now!” Choosing Not to Communicate with Digital Media at Work and Home. Javnost – The Public, 1–16. https://doi.org/10.1080/13183222.2021.1889831

Artikel om forskellige årsager til at fravælge digitale løsninger, bl.a. i corporate og arbejdsmæssige sammenhænge.

Krigen om opmærksomhed

Der skrives flere og flere bøger om forholdet mellem devices og opmærksomhed, fx “Stolen Focus” som vi citerede her. På fransk er bogen “krigen om opmærksomheden”, “La guerre de l’attention” lige udgivet. Forfatterne udtaler:

”Digitaliseringen af ​​skolerne belaster de offentlige finanser, har en massiv økologisk omkostning og forværrer unge menneskers overeksponering for skærme. (…) De universitetsstuderende, vi møder, bruger alle de tablets, der leveres i klassen, til rekreative formål. Ideen om en digital motor af en ny pædagogik, personliggjort og tilpasset vores tid, er en myte fremmet af virksomheder, der ser skolen som kommerciel mulighed – de bekymrer sig ikke meget for dens pædagogiske rolle”.

Fra et interview i Le Figaro.

NY FORSKNING: ZOOM gør dig 20 % mindre kreativ

Forskere fra Stanford Universitetet har ved hjælp af 600 frivillige undersøgt om videokonferencer er godt for  kreativiteten. Vi springer direkte til svaret: Nej, det er det ikke.
For skærmen gør dig snæversynet.
Hvis du SKAL bruge on-linemøder, anbefales det blandt andet, at slukke for kameraet, når der skal tænkes kreativt, men alt i alt er det bedre at mødes fysisk.
Undersøgelsen viste, at man blev 20 procent MINDRE kreativ af skærmbrug i forhold til fysiske møder.
“Visual focus is a huge component of cognitive focus. When you’re focused on the screen and filtering out the rest of the environment, that spills over into how you approach the task. It’s uniquely bad for creativity because it’s inhibiting broader exploration.”

LÆS MERE HER: https://www.theguardian.com/science/2022/apr/27/workers-think-less-creatively-in-zoom-meetings-study-finds

Fremtidens telefon har drejeskive


Hvad med en smart-phone, med rigtig, analog ringe-tone, to displays, en kontakt hvor du fysisk kan slukke for mikrofonen, hvor alle dine kontakter gemmes på et SD-kort – som text fil, så du kan flytte og printe dem som du vil og ikke mindst, med en god, gammeldags drejeskive, så du undgår lommeopkald?
Den findes og nu hedder den ‘UN-smartphone’ og er opfundet af Justine Haupt, der må siges at være super-tech-dannet, men som hader smartphones. Oprindelig lavede hun een til sig selv i 2020 – men nu er den altså gået i rigtig produktion og man kan købe den som byggesæt for 390 dollar.
Hele historien bag er her: https://www.justine-haupt.com/rotarycellphoneinfo/index.html
Hvis du vil have een – så bestil nu – der er er allerede ventetider til november….
Læs mere her: https://skysedge.com/unsmartphones/RUSP/index.html