Indlæg

KED DIG: Det gør dig stærk

/i /af

Nye undersøgelser viser tilsyneladende, at børn født i 1960erne og 1970erne har lang større psykisk modstandskraft, når tingene ikke helt går som det skal. Og det skyldes primært to ting: At de har vænnet sig til at håndtere kedsomhed uden at få stukket en skærm i hånden og at de er vant til at kunne lege med andre, uden voksen opsyn.

Research published in PMC involving emergency room doctors and nurses (who, interestingly, are parents themselves) found that children who engage in risky, challenging play develop greater distress tolerance and emotional regulation. They learn to self-navigate failure, manage fear, and cope with conflict. These are skills that can’t really be taught through lectures or structured programs. They’re built through experience.

In the 1960s and ’70s, that experience came naturally. You fell off a bike, you got back on. You lost a neighborhood game and had to deal with the sting of it without a parent rushing in to make it better. You scraped your way through boredom without anyone handing you a screen.

None of it felt particularly meaningful at the time. But looking back, those small moments of discomfort were quietly wiring our brains for resilience.

Læs mere i denne artikel: https://geediting.com/d-t-psychology-says-kids-who-grew-up-in-the-1960s-and-70s-learned-a-version-of-emotional-resilience-that-modern-parenting-has-accidentally-engineered-out-of-an-entire-generation/

AI skader vore hjerner: Stop op og tænk?

/i , /af

Et stort forskerhold fra MIT har undersøgt en gruppe elevers hjerner mens de skrev en stil. En gruppe brugte en LLM, Large Lanquage Model=en AI fra chatGPT, en anden måtte søge på Google og de sidste skrev uden hjælp. 

Undersøgelsen delte 54 forsøgspersoner – 18 til 39-årige fra Boston-området – op i tre grupper og bad dem om at skrive adskillige ‘SAT-essay’s, det der svarer til en dansk stil i gymnasiet.

Forskerne brugte en EEG(hjernescanner) til at registrere forfatternes hjerneaktivitet og de fandt ud af, at af de tre grupper havde ChatGPT-brugere den laveste hjerneaktivitet og “konsekvent underpræsterede på neurale, sproglige og adfærdsmæssige niveauer.” 

Copy/Paste

I løbet af nogle måneder blev ChatGPT-brugerne mere og mere dovne efter hvert essay. De tyede ofte til ren copy/paste fra chatGPT. Undersøgelsen mere end antyder, at brugen af ​​LLM’er faktisk kan skade læring, især for yngre brugere.
Screenshot fra undersøgelse af AIs effekt på børn og unge.

Kognitiv gæld
Og så har folkene bag opfundet et godt nyt udtryk: “Kognitiv gæld”. Det er noget, der opbygges, når man bruger systemer som AI til at erstatte processer i hjernen, man selv har gjort før, som brugte man pludselig en protese, selvom det ikke er nødvendigt. Og når man gør det, ja så mister man faktisk noget af evnen til selvstændig tænkning, på samme måde som ens ben visner, hvis man sætter sig permanent i en kørestol uden at være handicappet: “When individuals fail to critically engage with a subject, their writing might become biased and superficial. This pattern reflects the accumulation of cognitive debt, a condition in which repeated reliance on external systems like LLMs replaces the effortful cognitive processes  required for independent thinking.”
Men det bliver faktisk værre endnu efterhånden som den kognitive gæld vokser: Når din evne til selvstændig tænkning falder, er du også nemmere at manipulere og mindre kreativ.

“Cognitive debt defers mental effort in the short term but results in long-term costs, such as diminished critical inquiry, increased vulnerability to manipulation, decreased creativity. When participants reproduce suggestions without evaluating their accuracy or relevance, they not only forfeit ownership of the ideas but also risk internalizing shallow or biased perspectives”.

Børnehave på AI?
Undersøgelsen er endnu ikke blevet fagfællebedømt, og dens stikprøvestørrelse er relativt lille. Men artiklens hovedforfatter, Nataliya Kosmyna, mente, at det var vigtigt at offentliggøre resultaterne fordi hun er bekymret for et samfund, der i stigende grad er afhængig af LLM’er for umiddelbar bekvemmelighed og hvor børn og unges langsigtede hjerneudvikling bliver ofret undervejs.
“Jeg er bekymret for, at en eller anden politiker i løbet af det næste halve år bestemmer sig til, at ‘vi skal lave chatGPT-børnehaver’. Det ville være virkelig slemt og skadeligt! Hjerner der udvikler sig, løber de største risici ved brug af AI”, sagde Nataliya Kosmyna til Time.Og så er der det etiske:

‘Regarding ethical considerations, participants who were in the Brain-only group reported higher satisfaction and demonstrated higher brain connectivity, compared to other groups. Essays written with the help of LLM carried a lesser significance or value to the participants, as they spent less time on writing, and mostly failed to provide a quote from theis essays.
Human teachers “closed the loop” by detecting the LLM-generated essays, as they recognized the conventional structure and homogeneity of the delivered points for each essay within the topic and group.
We believe that the longitudinal studies are needed in order to understand the long-term impact of the LLMs on the human brain, before LLMs are recognized as something that is net positive for the humans’

Link til undersøgelsen: https://arxiv.org/pdf/2506.08872v1

Analoge undervisningsformer er fremtiden

/i , /af

Klasseledelsesforsker Dorthe Aagaard skriver om hangen til at afskaffe alt, der er gammelt i folkeskolen, i Skolemonitor:

‘Det gennemgående argument er, at skolen skal forberede eleverne på en verden, hvor GenAI eksisterer: Både undervisning og eksamen skal ligge tæt op ad virkeligheden uden for skolen, og derfor skal GenAI bruges i skolen.

Heraf følger så, at analoge former er gammeldags og overflødige. »Det er meningsløst at prøve at gøre gymnasierne analoge«, som man kan læse i Uddannnelsesmonitor.

Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig skal gymnasiet lære eleverne at håndtere og forholde sig til mulighederne i GenAI.

Men analoge læremidler, arbejdsformer og prøveformer er ikke meningsløse anakronismer. Det er nødvendige måder at lære på, der fortsat skal bruges både i grundskolen og i gymnasiet sideløbende med de digitale former’

 

Læs hele indlægget her: https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18022696.ece

 

 

VÆK MED TELEFONEN: Børn skal være sammen fysisk

/i , /af

Gammelgårdsskolen i Åbyhøj i Aarhus har nu taget konsekvensen af de mange år, hvor eleverne har set virkeligheden og hinanden gennem en telefon – og gjort det, alle medieforskere advarer højlydt imod: Ledelsen har forbudt mobiltelefoner i skoletiden.

– Problemet har været, at der sker rigtig meget socialt på de her sociale medier, som gør, at mange børn ikke nyder det fællesskab, der er ved at være sammen med deres klassekammerater, fordi de går med hovedet ned i telefonen, siger Susanna Broe Laursen til TV2 Østjylland.
– Vi kan ikke forbyde børnene at være på de sociale medier, men vi kan hjælpe dem med at komme tilbage og være sammen. Når vi nu er sammen fysisk, er det skørt at gå rundt hver for sig selv på de sociale medier, siger Susanne Broe Laursen og henviser til, at elever, der deltager i fællesskabet trives bedre i skolen.

Forbuddet har været annonceret på AULA og ifølge skoleledelsen, har ingen forældre protesteret.
Imens dette blev skrevet, så er endnu en skole gået samme vej, det er Sorø Privatskole og her lyder det:
– Vi oplever, at de elever, som ikke er så stærke socialt, kommer til at gemme sig. Det bliver for nemt for dem at gemme sig bag telefonen. De mangler at blive tvunget ud i relationerne, forklarer skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard.

Læs mere her: https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-06-27-mobning-og-overfald-skole-indfoerer-forbud-for-1000-elever

Tilbage i skole? Den rigtige, tak!

/i /af

‘Den nye aftale er en udtryk for et eklatant skråplan, der gør fuldstændigt op med skolens praksis. Og samtidig kan den, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om, risikere at blive brugt som overfladisk symptombehandling af problemer med skolevægring, dårligt mentalt helbred, manglende socialisering og motivationsbesvær. Vi skal passe alvorligt på med at springe over disse udfordringer ved at ”dømme elever ude” og sende dem hjem til en – måske momentant behagelig – pause fra den fælles hverdag i skolen. Det er alvorligt, at så mange unge har svært ved at indgå balanceret i det fælles liv – heriblandt skolens. Men vi løser intet ved at splitte fællesskabet ad og på den måde legitimere problemerne i stedet for at løse dem. De unge har brug for meget andet end gratis psykologhjælp og alenetid foran computeren i fjerundervisningssituationer. De har efter min mening brug for sunde og berigende skolefællesskaber med jævnaldrende og med voksne, der tilbyder fælles praksis, fælles nysgerrighed og fælles fordybelse – i samme rum.’
https://blog.folkeskolen.dk/blog-mette-frederiksen-onlineundervisning/skolens-undervisning-skal-forega-i-fysiske-faellesskaber-ikke-virtuelt/4183342