KUNST: Tag en tur med rejsekortet?
ANALOGISERINGSSTYRELSEN har et nært forhold til rejsekortet. Ikke fordi rejsekortet var det, vi gerne ville have, nej, vi drømmer stadig om, at en eller anden klog person et eller andet sted pludselig vågner skrigende op, fordi han er kommet i tanke om, at det helt analoge KLIPPEKORT var meget billigere, altid virkede, ikke krævede brug af kreditkort eller mobiltelefoner og var 100 % cybersikkert og derfor kræver denne revolutionerende teknologi genindført øjeblikkeligt, gerne moderniseret med mere miljøvenligt pap og finere farver.
Men ud af de to meget dyre og ekstremt besværlige onder, vi fik i stedet for klippekortet, så var rejsekortet trods alt bedre end den app, Rejsekort og Rejseplanen A/S har lavet i flere udgaver, ikke mindst for os, der valgte ‘rejsekort anonym’ og dermed slap for sporing og kreditovervågning og dybest set kunne tage tog og busser ligeså anonymt og uden egne tekniske hjælpemidler (hvis vi fraregner DSBs, for jo, infrastrukturen omkring rejsekortet var jo enorm og DYR – 150 millioner om året i drift og 2 milliarder til at udvikle systemet!) – som med klippekortet.
Det kan blive værre
Men selv noget halvdårligt kan naturligvis erstattes af noget endnu værre, og sidste år gik Rejsekort A/S ‘all in’ med en usædvanlig dum og digitalistisk drevet kampagne, hvis essens var at ‘Det analoge rejsekort er dødt – download vores app. NU!’
Således blev fortvivlede rejsende overalt på de ubemandede stationer mødt af skilte, der annoncerede at ‘det fysiske rejsekort tjekker snart ud’, ja man gik endda så vidt, at man dækkede halvdelen af de ellers meget dyre rejsekort standere til med gul plastik, så de ikke kunne anvendes.
Her fra styrelsen så vi muligheder: Måske var dette vendepunktet, hvor man ville genindføre klippekortet? Men nej – DSB og det firma, man har udliciteret køb og salg af billetterne til, Rejsekort A/S, var fast besluttede på at slå alt fysisk, der ikke levede på en smartphone, ihjel, så meget at det alternativ, man under så lidt opmærksomhed som mulig trods alt indførte, simpelthen skulle have et nyt navn: BASISKORTET. Det findes, basiskortet, men det tog meget, meget lang tid før man overhovedet kunne bruge det og den dag i dag, lader DSB som om det ikke eksisterer, mens reklamer for DSBs App blafrer lystigt fra hvert en ledig kvadratcentimeter af deres arealer.
Meldt til politiet
DSB fik en markedsføringsag på halsen, og er blevet meldt til politiet. Som forbrugerombudsmanden skrev: ‘Forbrugerne kan have mange grunde til ikke at ville eller kunne benytte en billet-app i stedet for det fysiske kort. Rejsekort & Rejseplan skulle klart og tydeligt fra starten af kampagneperioden have oplyst, at der stadig ville være et fysisk alternativ til billet-apps.’
Det som DSB gjorde ved os alle sammen har et navn: Tillidsbedrag eller ‘Confidence Trick’ eller bare ‘CON’, som man siger i udlandet. Og netop tillidsbedraget er i centrum i en ny udstilling om rejsekortet, som styrelsen besøgte på åbningsdagen.
Motorcykler og kørestole og Yachter
Udstillingen starter eller slutter med en email, printet, indrammet og hængt op og aldrig besvaret. Emailen er fra S. Dalgaard fra konsulent-bureuet Logistique og sendt til Rejsekort og Rejseplan A/S og i den tilbyder Logistique at undersøge markedet for nye kunder til rejsekortet.
‘…jeg er imponeret over jeres visionære arbejde med transport i Danmark. Rejsekortet er en moderne løsning for et moderne samfund’, skriver S Dalgaard blandt andet, inden konsulenten går videre til de krav, man med rimelighed kan stille til rejsekort som kunde: ‘Data fra de omtalte målgrupper skal indsamles, hardware skal udbygges” lyder det, og selvom mailen er ubesvaret har det ikke standset Logistique- næh, S. Dalgaard har udført alt arbejdet pro-bono og bagefter hængt resultaterne op på de hvide vægge i Nikolaj Kunsthal.
Logistique mener som sagt at der må være flere kunde-grupper, der kan bruge rejsekortet og derfor har de talt med udvalgte forsøgspersoner, de mener kunne benytte rejsekortet, heriblandt borgere på rulleskøjter, med barnevogne, motorcykler, kørestol, hund og meget andet, alt sammen sirligt indført i spørgeskemaer, rammet ind og hængt op (faktisk var også yachter og flyrejser nævnt som potentielle rejseformer, der kunne omfattes af rejsekortet, men datagrundlaget var tydeligvis for lille).
Telefoner i sølvpapir
Udstillingen byder også på en test-reklamevideo for rejsekortet, hvor borgere fortæller om alt det fantastiske, de bruger rejsekort til, begravelser, besøg i kiosken og besøg i samme kiosk, der nu er lukket, oplæst af forskellige, ofte fremmede, stemmer med monotom mangel på entusiasme, ‘Rejsekort – ALTID’, hedder det.
I midten af rummet står der et par smartphones pakket ind i sølvpapir, så de ikke kan hverken sende eller modtage data, en karsk kommentar til appens kendte problemer med at fastholde lokation på den rejsende under brug, en lokation, der ellers er ment til at skulle afrapporteres og registreres permanent, også når man har afbrudt sin rejse fysisk, en rejse man altså tvinges til at fortsætte inde i sin telefon, et fænomen og en virtualisering af virkeligheden som ejere af offentlig transport tilsyneladende er hovedløst forelskede i, hvis det da ikke bare skyldes teknisk inkompetance eller det faktum, at man med DSB-appen de facto har udliciteret billettering af danske borgere til USA-bigtech via iPhones og Android-devices, der kræver et uendeligt antal forbindelser til internet og satellitter for at kunne fungere.
Digitale korthuse og diskrete fuckfingre
Det sidste er interessant i disse tider, hvor de digitale korthuse vælter om kap med hinanden: Banker ved ikke hvor pengene er, hjemmesider forsvinder, vores cpr-numre blæser rundt på et hvert digitalt gadehjørne mens vandværker flyder over efter russiske hackerangreb.
Det er svært ikke at blive en smule bekymret for fremtiden for DSBs indtægter og for borgernes transportsikkerhed, med så megen skrøbelighed indbygget i en så basal ydelse, som det at kunne rejse fra a til b – især når man stadig kan huske, at det engang fint kunne lade sig gøre med et stykke pap og en magnetstribe, der kunne købes for kontanter i alle åbne kiosker.
‘Ang. Rejsekort’ er en underspillet, ja næsten for diskret fuckfinger til en forvirret men magtfuld og handlekraftig klasse af mennesker, der stadig tror, de lever i sidst 90erne og som ikke kan få computere nok, og ikke helmer før deres telefoner springer i luften af apps og som, koste hvad det vil, slæber alle os andre med sig derind uanset hvor højt vi skriger.
Se den, og medbring i øvrigt 100 kr i kontanter, så du kan købe en anden udgivelse af S. Dalgaard og Logistique, nemlig bogen ‘100 problems’ fra 2021, der på mange måder kan ses som en forløber til ‘Ang. Rejsekort’: Et logisk problem per side uden løsninger – en slags omvendt ‘solutionism’ af den slags som rejsekortet repræsentere, hvor man havde en (digital) løsning men savnede et problem. Det har man så i den grad skabt for sig selv nu, desværre med hele befolkningen som medvirkende.
Vi håber, der snart kommer en løsning ang. det at rejse i det hele taget.
Analogiseringsstyrelsen foreslår igen og igen klippekortet, åbne bemandende billetsalg og en øjeblikkelig afskaffelse af kontrolløren til fordel for deres forgængerne: konduktøren, et menneske, der ikke kun er i stand til at udskrive bøder, hvis man ikke har fulgt de rigide og meningsløse digitale regler eller smartphonen er gået ud eller hacket til ukendelighed, men som kan løse problemet ved at sælge os en billet i stedet.
Det ville være rettidig omhu. At rejse er som bekendt at leve. Skal det virkelig være så kompliceret?
Udstillingen ‘Ang. Rejsekort’ åbnede den 19 november i Nikolaj Kunsthal i København, hvor man kan se den frem til 10 januar 2027.
Udstillingen er kurateret af ursuppe.dk


