Call: Tegn en computer!
/i Event, Telegram, Trend /af AnalogiseringsstyrelsenLukket: Tak for alle bidragene, vi vender tilbage med praktisk til bidragyderne.
Er du kunstner eller er du plaget af kreative drifter? I en tid hvor alting bliver ædt af AI og spyttet ud som slop (slang for AI-spam à la det her) er det nødvendigt at udvikle kontrataktikker! Derfor opfordrer vi til at en analogisering af det digitale, altså: håndtegninger af digitale ting, dimser, enheder eller fortolkninger af det digitale. Det kan være alt fra routere, ledninger, mobiltelefoner, printere, drømmebilleder, ideer, tanker eller følelser endda!
Send os din tegning – de udvalgte værker vil vi enten formidle i en lille tryksag eller udgive her på sitet (beskyttet af sanative, glaze, anamorpher eller artshield, så AI ikke bare sluger dem).
Deadline: 15. oktober 2025
Send dit bidrag til davs@analogist.dk
ANALOG LØRDAG: Nyd din mærkedag!
/i Event, Telegram, Trend /af AnalogiseringsstyrelsenLørdag den 4. oktober er det endnu gang den store nationale, analoge mærkedag.
Her har du ret til at lukke for internettet, læse en bog, tegne en appelsin, tale med nogen venner, gå en tur, høre lp-plader, synge en sang, spille guitar, lave dejlig mad og give dine elskede nogen flere kram, helt uden at behøver at tjekke mails, nyheder og sociale medier. Og som noget nyt er det også dagen, hvor du overhovedet ikke er i kontakt med chatbots drevet af af såkaldt kunstig intelligens – istedet skal du bruge IA, intelligent analogisering!
Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet.
Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere eller blive underholdt på internettet.
Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:
Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh en glad analogist
Det bliver en lidt mindre udfordring i år end sidste år, hvor mærkedagen faldt på en hverdag, hvor der også var et arbejde at passe. Men du skal alligevel huske at få styr på din kalender FØR den 4de og skrive tingene ned, analogt.
Hvis du skal nogen steder, så få printet et kort, så du kan finde vej. Og husk at få dine vigtige numre ind i din opladede dumbphone, før det går løs. Og så skal du få hævet nogen kontanter. Vi bruger ikke elektroniske pengeoverførsler på en analog mærkedag, vel?
Du må gerne tale i telefon, gå en tur, besøge en ven eller en kunde og skrive noget ned på et stykke papir, læse en bog eller reflekterere over hvor dine analoge rettigheder har det (print dem evt ud og tag dem med i lommen?) Og du kan lytte til din FM-radio eller en plade eller et kassettebånd eller læse en af de bøger, der står i din reol og venter på dig.
Det bliver anderledes og vil til at begynde med føles sært og nøgent.
Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.
Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.
NÅR DAGEN DESVÆRRE ER SLUT OG DU TVINGES TILBAGE TIL INTERNETTET, SÅ MÅ DU MEGET GERNE SENDE OS EN BESKRIVELSE AF DIN ANALOGE MÆRKEDAG (efter den 4de selvfølgelig!) – send os en besked her!
AI-kritisk katalog
/i Teknologikritikkens historie, Telegram, Trend /af Jesper BalslevSom forberedelse til en debat i næste uge, besluttede jeg mig for at samle, sortere, strukturere den AI-kritiske litteratur der har fanget min opmærksomhed det seneste års tid. Jeg sorterede artiklerne efter 5 kategorier:
- Bæredygtighed
- Produktivitet
- Slop (et ord for automatiseret ordgylle)
- Kritisk tænkning
- Suverænitet
Gå ombord i slideshowet, eller hent powerpointen eller rdf-filen (hvis du bruger et kildehåndteringssystem som Zotero eller Mendeley).
Amerikanske elever amok i bøger efter mobiltelefonforbud
/i Telegram, Trend /af Jourhavende FuldmægtigI Kentucky læser eleverne nu 67 procent flere bøger, efter indførsel af mobiltelefonforbud.
The head-spinning shift from digital to analog is well underway at Jefferson County Public Schools, which serves nearly 97,000 students as Kentucky’s largest school district. Library books are flying off the shelves following the enactment of a statewide ban of electronic devices in classrooms, librarians told Newsweek.
At Ballard High School in Louisville, where just 31 percent of roughly 2,000 students meet state reading proficiency standards, 891 books were checked out in August, compared to 533 last year — an increase of 67 percent.
https://www.newsweek.com/phone-ban-surge-library-books-kentucky-bell-bell-2132524
Nepal forbyder 26 sociale medier
/i Trend /af JourhavendeNepal is facing widespread unrest as Gen Z protesters clash with police over the government’s ban on 26 social media apps. The ban, justified by officials as a matter of sovereignty and regulation due to non-compliance with registration directives, has ignited fury among young Nepalis. They view it as a curb on free speech, leading to mass protests and vandalism.
Læs mere: Economictimes, Indien
Sluksammen med Headspace
/i Trend /af Jesper BalslevSøndag d. 21. september opfordrer vi danskerne til at slukke telefonen hele dagen for i stedet at fokusere på hinanden, fordybelse og ro. Hvorfor #SlukSammen? Mennesker har brug for nærvær, øjenkontakt og pauser for at trives. Men lige nu kigger vi for meget på vores skærme. Derfor er det tid til at slukke – sammen!
Se også: den analoge mærkedag
Fordi vi kan
/i Telegram, Trend /af Branding teametNOSTANALOG: Mekanikken bag et tågehorn
/i Telegram, Trend /af residerende nostanalogHer hos styrelsen holder vi meget af meningsfulde analoge løsninger på diverse problemer – og en af de mange smukke eksempler på det, er tågehornet ‘Sumburgh Lighthouse‘, i Shetland, Skotland. Egentlig blev tågehornet nedlagt i 1987, men det blev restaureret og brugt i filmen ‘The Lighthouse’ af Robert Eggers.
Tågehornet drives af en Kelvin K-Series Diesel 44 hestekræfters motor, der igen driver en ‘Alley and MacLellan’ kompressor, der så skaber lyden i togehornet. Klik på billedet, se og lyt!
Mobilzombiefri Zon
/i Trend /af Jesper BalslevBillede fra Alambshovsparken i Stockholm, fotograferet af Elias Rudberg fra https://social.librem.one/@eliasr / eliasrudberg.se







