Schweiz siger nej til digitalisering med overvældende flertal


Schweiz har efter en folkeafstemning afvist at indføre elektronisk ID, E-ID, det vi herhjemme kender som nemID og E-boks. Hele 64 procent sagde nej. “Borgerne stoler ikke på de private firmaer der står bag,” udtalte politilogen Urs Bieri fra GfS Bern research institute til radiostationen SRF. Lovforslaget har været fire år undervejs og politikerne er ikke så glade for resultatet som vi, hos analogiseringsstyrelsen:
Justitsminister Karin Keller-Sutter anerkendte hvad hun kalder “en slags utilpashed” blandt vælgerne og opfordrer parlamentet til at arbejde på en ny løsning.
‘Vi må og skal have en løsning, om vi så skal stemme om det flere gange, sagde hun ved en pressekonference, ‘det er helt centralt for Schweiz, at indhente de andre lande, når det handler om digitalisering’. Lukas Golder, fra GfS Bern research institut, mener det er bekymringer over privatliv og potentielt datamisbrug, der har gjort udslaget.

I Danmark har vi ikke haft folkeafstemning om nogen dele af digitaliseringen. Således blev nemID indført i 2012 og det har siden dengang været obligatorisk at anvende digitale løsninger. Den vedtagelse har som bekendt haft en række konsekvenser i Danmark, blandt andet Post Danmarks fald og at borgerne bruger mere og mere tid på digital selvbetjening.

LÆS MERE HER: https://www.swissinfo.ch/eng/digital-identity-scheme-faces-scepticism-around-data-privacy/46399636

Sidder i Hareskoven og sniffer jord

At snuse til jord og gå i stilhed på række kan mere, end man lige skulle tro. Fire 3. g-elever tog i Hareskoven til en omgang naturterapi for at få et nyt syn på, hvad de kan stille op med sig selv under lockdown, for kniven i hjertet, hver gang genåbning bliver taget af bordet, kan de ikke lirke ud alene.

Band practice

Sluk kameraet – hjælp miljøet


En ny undersøgelse fra Purdue University, Indiana, viser, at energiforbruget ved et ZOOM-opkald, falder med 96 procent, hvis du slukker dit kamera. 96 %!
Og hvorfor betyder det så noget? Jo, for selvom den skrækkelige corona-pandemi har reduceret mennesket Co2 udledning en hel del, så har skiftet til on-line møder og undervisning på Teams eller Zoom fået samme til at stige voldsomt igen.

Og tager man et Zoomopkald på en time, så udleder man såmænd Co2 svarende til at brænde godt en halv liter benzin, der forbruges mellem 2 og 12 liter vand og ædes et stykke frugtbar jord på størrelse med en paperback-bog (ja, rapporten bruger en iPad-mini som eksempel, men vi kan bedre lide bøger).

I øvrigt er videoopkald ikke den værste klimasynder – det er Netflix-film i høj opløsning, der bruger tre gange mere af det hele ifht. til et Zoom-møde – det kan du også reducere med 84 %, hvis du slår høj opløsning fra, og går ned på standard-opløsningen…

Her fra styrelsen har vi endnu et godt råd: Tag telefonen og ring til hinanden. Så behøver du ikke slå kameraet fra. Og så siger du nok: Jamen vi er flere end to? Jamen så ring til hinanden på skift og giv hinanden den opmærksomhed, man kun får gennem øret, der har mange års træning i at lytte til de fine nuancer af en samtale og som mens man taler i telefon, ikke forstyrres af billeder af folk, man alligevel ikke kan se i øjnene, da kameraet på computeren som bekendt sidder over den skærm, man ser på…

Læs mere her: https://www.purdue.edu/newsroom/releases/2021/Q1/turn-off-that-camera-during-virtual-meetings,-environmental-study-says.html

Bør digitalisering gå hånd i hånd med analogisering?

Spændende artikel om hvordan nedlukningen har skabt behov for analogisering, i magasinet “Samfundsøkonomen” (DJØF-forlaget).

I artiklen peger vi på, hvordan digitalisering går hånd i hånd med analogisering. Vi argumenterer for, at i en situation, hvor mennesker er blevet rystet i deres grundvold og syn på verdens beskaffenhed, sker der både digital nytænkning og overvejelser om, at det digitale ikke skal blive for altomfattende.

I spy sensors

Interessant projekt der vil skabe bevidsthed om de forskellige typer sensorer omkring os. læs mere på http://ispysensors.com/

The Countermeasures book “I Spy Sensors” has been designed to help raise awareness of the kind of sensors around us. It contains two sections, the first gives practical and accessible information about the various types of sensor commonly found in devices. The second section acts as spotting guide for sensors. It details common digital devices, and household appliances, and gives a short run down on the sensing capabilities built into each one.

Analog uge på Christianshavns Gymnasium

Vi er ikke maskinstormere på CG, men fra tid til anden er det nødvendigt at træde et skridt tilbage og vurdere teknologiens indvirken på hverdagen. Hvad sker der i klasserummet, hvis vi dropper al elektronikken og vælger en analog tilgang?

Computer-fri undervisning giver mere nærvær

Underviser tog PC og iPhones væk fra studerende og skabte mere nærvær. Som et eksperiment forbød en underviser på et dansk universitet alle skærme i bestemte lektioner.

Giv landets uddannelser en analogiseringsstrategi

Lav en analogiseringsstrategi
I Undervisningsministeriet har man en styrelse for IT og Læring (STIL). Den beskæftiger, så vidt jeg ved, omkring 300 medarbejdere. Styrelsen for Analogt Liv og Undervisning findes ikke.

Der findes ingen analogiseringsstrategier, ingen analogiseringsafdelinger og ingen analogiseringsdirektører. Det må jo undre, når nu erfaringen af coronakrisen er, at det analoge møde mellem lærer, elev og stof er helt centralt for skolens (og uddannelsernes) virke.

Det digitale kan derimod undværes.

Kilde: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/filosof-giv-landets-uddannelser-en-analogiseringsstrategi