Med analogisering er ånden ude af flasken


Analogiseringsstyrelsen har med nogen undren set til, mens bla. vores søsterstyrelse, støttet af tidligere medarbejdere, etablerede bloggere og flere vildfarne ministre, har udlagt fremtiden, helt uden at konsultere os. Derfor ser vi os nødsaget til at rette en række misforståelser angående grænserne for analogisering af det offentlige. Og allerførst, til beroligelse: Der er ingen grænser. Tværtimod er der fortsat enorme potentialer i hele den offentlige sektor til at gøre tingene bedre, smukkere og anderledes. Vi vil især fremhæve, at omfanget og kvaliteten af analog postudbringning stadig lader meget tilbage at ønske, og at der er enorme effektiviseringsgevinster i, at sikre, at et brev eller en pakke kan nå frem allerede dagen efter.

Digital Post, selvbetjeningsløsninger og velfærdsteknologi har kostet staten milliarder af kroner og betydet, at borgere og virksomheder er nød til at at klare deres sager med det offentlige uden for almindelig arbejdstid og i tilgift er tvunget til at købe eget udstyr og selv stå for vedligeholdelse, ligesom tidligere tiders nedlæggelse af kontorer og analoge funktioner har tvunget store grupper af syge medborgere til at modtage service og behandling i eget hjem, blandt andet gennem iskold telemedicin, via gammeldags teknologier som videolink og webcams. Analogiseringsstyrelsen mener, at det er helt uantageligt, at vi ikke som nation har været i stand til at udvikle os, og tilbyde bedre løsninger, at vi så at sige sidder fast i den gammeldags digitale virkelighed, som dyr i Zoo, der ikke har opdaget, at alle burene står åbne.

Danmark risikerer kort sagt, at det analoge tog kører, og efterlader os på en selvbetjent, mennesketom perron. Det må ikke ske.

Analogiseringsstyrelsen mener heldigvis også, at vi kun står på tærsklen af den sande analogisering af den offentlige sektor. Vores nuværende indsats koncentrerer sig primært i at stille ufravigelige krav til medarbejderne om at være parate til at opgive tanken om konstant forandring og i stedet koncentrere sig om kerneopgaverne, borgerne, det menneskelige arbejde! Vi har forståelse og erfaring for, at det kan afstedkomme nogen forvirring.

Derfor er det også vigtigt, at de offentligt ansatte ikke ser fremskridtet, analogiseringen, som en fjende. Medarbejderne bør i stedet tage de nye teknologier til sig, prøve dem af og gå ind i processen om at forbedre og menneskeliggøre dem yderligere. For de bliver ikke bedre, end hvad vi selv bidrager med i et samspil.

Analogiseringsstyrelsen har løbende fremsat forslag til, hvordan det offentlige kan flytte både penge og menneskelige ressourcer fra administration til velfærdssamfundets kerneopgaver: At betjene borgerne bedst muligt, via reel fysisk eller anden analog kontakt.

Analogiseringsstyrelsen foreslår blandt andet følgende:

Udarbejdelse af en teknologikøreplan: Folketinget skal i højere grad forberede sig på den verdensomspændende analogisering, så Danmark kan være blandt de første til at gribe mulighederne, opnå vækst, konkurrencefordele og formå at mætte den globale, analoge sult.

Fastsættelse af ambitiøse mål
: Der er behov for en samlet vision for analogisering og ny teknologi på tværs af den offentlige og private sektor og på tværs af sektorstrategier som fx cyber security, kompetencer, offentlig forvaltning og sundhed.

Fond til målrettet finansiering af analogisering
: Regeringen bør oprette en analog omstillingsfond. Fonden skal finansiere en ambitiøs analogisering af den digitalt ødelagte offentlige sektor gennem brug af avanceret analog tek­nologi og intelligente medarbejdere. Al forskning i kunstig intelligens indstilles, da den netop er kunstig, og fordi verden længes efter ægte intelligens, der kan eksistere og virke uden strøm og datacentre. Al brug af chatbots og RPA (Robot Process Automation) regnes ikke længere for acceptabel embedsførelse, og vil medføre sanktioner, hvis de fortsat anvendes.

Det er omkostningstungt, men nødvendigt! Analogiseringsstyrelsen har derfor allerede taget de første skridt i form af den delvise harmonisering af budgetterne mellem os og Digitaliseringsstyrelsen, ligesom vi forventer at Dansk Industri bidrager væsentligt.

Mere konkurrence om analogiseringsopgaver:
Den løbende nytte af nye analoge løsninger i det offentlige kan ikke realiseres uden et stærkt leverandørmarked og udbuds- og indkøbsprocedurer, der giver plads til åben offentlig-privat dialog og sand, legende innovation på et område, hvor tingene ændrer sig med eksponentiel hastighed. Staten må derfor gå foran og udvikle egne løsninger med langsigtede mål for øje, samtidig med, at den inddrager det bedste fra vore universiteter og andre læreanstalter. Kun dermed kan vi opnå de ambitiøse mål fra vores 2018-strategi.

Analogiseringen er ude af flasken.
Der er ingen vej tilbage.

Læs også:

Harmoniseringsudspil

Baggrund
Analyser viser at analogisering og digitalisering ofte går hånd i hånd. Vi foreslår derfor, over en tre-årig forsøgsperiode, at seks procent af digitaliseringsstyrelsens ordinære driftsindtægter gradvist harmoniseres med analogiseringsstyrelsens budget, i et tempo af 2% om året. Harmoniseringen finansieres igennem produktivitetsforøgelser samt deleøkonomisk udnyttelse af bærbare og mobile enheder.

Ved afslutningen af den tre-årige periode evalueres ordningen og dens eventuelle fortsættelse henimod en 50/50 fordeling af de samlede driftsmidler. Evaluering afholdes i 2023, i mundtlig dialog med finansministeriet og et bredt sammensat borgerpanel.

Formål:
Midler der tilføres Analogiseringsstyrelsen, bindes til at undersøge potentialerne i accountability-fri forvaltning, f.eks. udvikling af forvaltningsmæssige teknikker som tillid, ansvar, gejst og design af miljøer til dyb tænkning og berigende, faglige relationer. Midlerne låses til etableringen af et storkontor for analogi (se forslag til idekonkurrence nedenfor), der skal udvikle et levende, varmt og input-orienteret innovationsmiljø, med fokus på analoge løsninger.

Udkast til udligningsplan: 
2020: 8.800.000 kroner (2% af 440 millioner kroner, kilde)
2021: 8.624.000  kroner (2% af 431,2 millioner kroner)
2022: 8.440.000  kroner (2% af 422 millioner kroner)

I alt: 25.864.000 kroner

Forslag til Idékonkurrence til storkontor for analogi (kladde)

Valgplakat #4 – Fordi “hverdagen er digital”

Det er let at komme til at tro at digitalisering altid er det samme som en opgradering. At det digitale pr. definition er mere moderne. At fremtiden altid er digital. Men måske er sandheden at analoge løsninger lige så godt kan være fremtiden og at f.eks skole, socialt liv og offentlig service kan gå en bedre fremtid i møde, med flere analoge tiltag. Ikke færre (plakatens design bærer muligvis præg af at være blevet undfanget en sen fredag aften).

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv. 

Valgplakat #3 – Digitalisering er ikke en naturlov

Atter fortæller vi det der er så indlysende at ingen rigtigt forstår det: At det ikke er en naturlov at alt der er analogt i dag skal findes som en app i morgen.

Læs også: Analogiseringsstyrelsen skyder valgkampen i gang.

Hent denne plakat (A3 format)

Brugsrettigheder: Alle valgplakater må distribueres frit og på et hvilket som helst (analogt eller digitalt) medie man måtte have lyst til. Så længe det sker i plakatens og Analogiseringsstyrelsens ånd. Vi er selvklart ikke ansvarlige for analoge ophæng, påklistringer, tatoveringer osv.