TECHPYRAMIDEN: Et værktøj til bedre forståelse af teknologi

TechPyramiden

Techpyramiden

Vi kender den alle sammen: Kostpyramiden. En ligesidet trekant, hvor de mest usunde madvarer, sukkeret, befinder sig øverst og de sundere ingredienser som gryn og rugbrød så får mere og mere plads nedefter. Madpyramiden kom til Danmark i 1976, og blev introduceret af FDB – nu Coop – da man ville tage et ansvar for danskernes sundhed. Men pyramiden stammer egentlig fra Sverige. Det svenske Kooperative Förbundet udviklede den i 1975 men forbundets køkkenchef Anna-Britt havde allerede i 1960 lavet de første skitser. Hun og forbundet lavede kostanbefalinger til billig og sund basiskost efter ønske fra den svenske regering, da oliekrisen kradsede i 1970’erne.

I dag kradser klimakrisen og konsekvenserne af ekstremt brug af nemt tilgængelig, afhængighedsskabende teknologi kombineret med 100devis af falske digitale fællesskaber er gået fra uklare bekymringer til konkrete symptomer i det håbløst digitale samfund, vi har bygget op. Hvor man i 1960erne var bekymrede for hjertekarsygdomme og overvægt, ser vi i dag isolation, angst og tvangsmæssig opførsel som en følge af digitaliseringens tomme kalorier.

Derfor præsenterer analogiseringsstyrelsen nu TECHPYRAMIDEN, i daglig tale Den Digitale Kostpyramide, som et værktøj til borgere, undervisere og politikere, i det håb, at mere overskuelig oplysning kan afbøde og måske endda forhindre yderligere svækkelse af mennesket. Før vi når til selve pyramiden, lidt om, hvordan den er bygget op og hvorfor.

Allerførst er vi nød til at definere hvad teknologi er og allerede her er vi på mange måder på gyngende grund. For at tage et indlysende eksempel, så er en ’Smartphone’ jo egentlig blot en telefon plus en simpel, billig computer med en lille skærm, men som teknologi betragtet består den i endnu højere grad af den software, der bebor den, den software, som brugeren af smartphonen ser verden og apparatet igennem.
For overblikket skyld har vi valgt at inddele teknologi i tre forskellige kategorier:

1. Kommunikation/Underholdning

2. Navigation/Transport

3. Produktion/Reparation.

Hvis vi tager den første kategori er det naturligvis der, SmartPhonen og computeren hører til, men det er også her vi finder Dumbphones, radio-kommunikation, fastnettelefoner, aviser, netpublikationer og den analoge post, der på tragisk vis har fået et så svært liv herhjemme.

Kategori to indeholder potentielt smartphones, da de anvender GPS-teknologi generelt, men omfavner også magnetiske kompasser, sol- og mekaniske ure(tid er altafgørende for navigation!) og naturligvis fysisk-analoge kort.

Kategori 3 repræsenterer det, vi bredt kalder værktøj og som kan være alt fra en skruetrækker, et dækjern og en drejebænk til den printer, der formår at skabe en fysisk repræsentation af computerens flygtige digitale tegn på skærmene, eller det kamera, der indfanger virkeligheden på en siliciumchip eller benytter fotografisk emulsion på film.

Nu har vi ideen om en pyramide og en ide om, hvad der skal være i den.

Men selve Pyramidens eksistens medfører også en række konstante lodrette bevægelser inden i den, fra top til bund.

Fra tomme kalorier til praktisk formål

Den første bevægelse er fra tomme digitale kalorier til nærende teknologisk hardware, der har et indlysende og praktisk formål. I den forbindelse er det vigtigt at nævne et af analogiseringsstyrelsen interne værktøjer: Det analoge Spektrum. Det analoge spektrum er et værktøj, der, naturligvis, anerkender at der findes vigtig og nyttig teknologi, og at udviklingen ikke er standset ved hverken stenøksen eller hjulet: Et digitalt kamera, der er ikke er forbundet til internettet(off-linet) eller et digitalt ur, eller andet instrument, der kan vise tid eller et digitalt kompas, der viser hvor vi er i verden, er naturligvis udmærkede opfindelser, ligesom computeren som tekstbehandler, informationssøger, regnemaskine og kreativ arbejdsstation er kommet for at blive.

Der hvor et instrument eller et apparat springer fra at være på det analoge spektrum, til at blive faretruende digitalt og dermed skadeligt, er når det kombineres med permanente internetforbindelser og algoritmer, her på det sidste i form af såkaldt kunstig intelligens gennem uigennemskuelig proprietær software. Når det sker, flytter der mellemmænd ind i vores brug af teknologi, de er både digitale og virkelige, og de overvåger eller manipulerer os eller begge dele samtidig, det foregår skjult under dække af at være gnidnings- og sømløst. Med AI og Algoritmer mister mennesket kontrol med og overblik over, hvad der foregår i vore instrumenter og værktøjer og det fører til en fortryllelse af genstanden, en fetichisering, der har vist at være stærkt uproduktiv og sløvende.

Den anden bevægelse i pyramiden, igen fra top til bund, udgøres af energiforbruget. Det er altafgørende, at vi ikke benytter energiforbrugende teknologier mere end højest nødvendigt og at vi indretter vores liv efter hvor grøn en teknologi er. Det kan være vanskeligt at estimere energiforbruget, især fordi techfirmaerne ikke ønsker at oplyse hvor meget strøm – og vand – de utallige datacentre, der driver algoritmer og kunstig intelligens egentlig bruger (se link) men det kræver ikke en ingeniør-uddannelse at være klar over, at de tusindvis af servere, der driver Instagram er langt mere strømforbrugende end en enkelt, genbrugt computer, der søger på internettet.

Overvågning eller handlefrihed?

Og så er der en tredje og meget væsentlig bevægelse: I toppen af pyramiden er der masser af overvågning og data-tyveri, manipulation og brug af algoritmer, et misbrug, der desværre er den herskende forretningsmodel på det internet, der engang virkede så løfterigt og lovende. I dag er overvågning blevet noget vi har vænnet os så meget til, at vi ikke længere reagerer, når det sker, ’hvis du ikke har noget at skjule har du ikke noget at frygte’, lyder borgerens hjælpeløse mantra. Selv offentlige hjemmesider er i dag smækfyldt med sporingsværktøjer via cookies og Staten synes at opfatte borgerne som datakvæg, man kan malke og sælge til tvivlsomme videnskabelige forsøg eller simpelthen kaste i grams til industrien via grunddata-programmer, mens man vender det blinde øje til tech-firmaerne, der i virkeligheden er dem, der får gevinsten.

Men disse overgreb på vores integritet og privatliv er ikke forsvundet, selvom vi har påtaget os en desperat følelsesløshed overfor dem, de er tværtimod tiltagende og institutionaliseres som en syg, ny digital verdensorden, vi er tvunget til at leve i. Men det behøver vi ikke! Vi har et valg. Techpyramiden viser vejen.

Disse tre bevægelser ned gennem pyramiden, fra tomme digitale kalorier til sund techbrug, fra højt energi forbrug til lavt og fra totalovervåget og manipuleret til frit, respekteret menneske, der bruger teknologi bæredygtigt, har naturligvis en fjerde konsekvens: At mængden af mentalt og fysisk arbejde for den enkelte stiger voldsomt ned gennem pyramiden, på samme måde, som det på kort sigt er mere besværligt at leve af havregryn og salat end af store smørstegte bøffer og trefarvet is med fermenterede myrer fra Noma.

AI og Smartphones i top

I toppen af techpyramiden ses en smartphone forbundet til internettet og den kunstige intelligens ekstremt energiforbrugende datacentre. Den er nem at bruge, kan tilsyneladende svare på nærmest alt og den er smækfyldt med indtagende apps, der er designet af en horde af skuppelløse adfærdspsykologer med det formål at holde brugeren fast i endeløs klikken og formålsløs søgen mens vi, der bruger teknologien, tømmes for data, overvåges og manipuleres. Når det er muligt, ja, sågar regnes for normalt, skyldes det nettets bizarre forretningsmodel, hvor det regnes for acceptabelt at overvåge brugeren af hensyn til annoncering – noget, der samtidig giver stater og myndigheder undskyldninger for at udnytte de samme data til kontrol og overvågning af borgere. Indtil der er fundet en ny model for brug af internettet, bør det anvendes med ekstrem forsigtighed.
Trinene under bliver som det måske bemærkes mere og mere analoge: Fra et internetforbundet smartwatch til et digitalt måleinstrument uden forbindelse og videre med en Psion 3mx lommecomputer fra 90erne. Den er faktisk et nyttigt værktøj, der ikke er på internettet, men som kan benyttes som kalender, note-apperat og til lettere programmering og små regneark. Samtidig udmærker maskinen sig ved at være ekstremt hårdfør, den fungerer i månedsvis ved hjælp af to AA-batterier og de dygtige ingeniører bag, har formået at få alle funktioner programmeret ind i den på kun 2 megabyte plads.
Lige under den ligger en ældre, genbrugt Lenovo bærbar med gratis Linux-software installeret – den kan alt det en moderne computer kan og det er uforståeligt, at undervisnings-sektoren ikke er baseret på netop genbrugte maskiner med den slags software installeret, da det er billigere og ikke kræver indkøb og opdatering af licenser hvert eneste år.

Analoge penge

I bunden af pyramiden ses en offline-printer og en 500 kr-seddel, for penge findes som bekendt stadig i analoge udgaver og det skal de helst blive ved med: Kontanterne udgør eneste ikke spor-bare, ikke-data-skabende og fuldkomment anonyme værdioverførsel mellem mennesker, der er også en analog papirkalender, den sender heller ikke data til 3depart, et par stykker regulært værktøj i form af en svensknøgle og en schweizerkniv, Analogiseringsstyrelsens bog, en LP-plade og, lidt højere oppe, en offline iPod og længere nede en CD, de er ganske vist begge til digitalt afspillet musik, men også analoge i kraft af deres konkrete tilstedeværelse og uforanderlighed, en stump negativer fra en film, en notesblok og en blyant, alle finitte genstande, værktøjer og medier, der kan anvendes igen og igen uden opdateringer og stort energiforbrug og helt uden at efterlade nogen af de data, vi bør omgåes med samme forsigtighed som internettet, da de konsekvent misbruges til kommerciel profilering, træning af AI eller simpelthen lækkes af uduelige kommercielle og statslige aktører.

Med offentliggørelsen af TECHPYRAMIDEN ønsker Analogiseringsstyrelsen at skabe opmærksomhed omkring vores forbrug af teknologi, desværre vel vidende, at der også i nærmeste fremtid vil være bud efter den øverste del af pyramiden. Vores håb er, at menneskeheden over tid vil kunne finde sig bedre tilrette i bunden, ikke mindst børn og unge, der længe kun har skullet ernære sig fra toppen, ved et bord, der var dækket af besatte politikere og undervisere, der selv sad fast i den magiske og klæbrige it-sovs, der blev hældt ud over os af Tech-oligarker og kapitalfonde med det formål at få os til at sidde helt fast og stiltiende acceptere en ulidelig tilstand.

Manual til overlevelse

Men det kan blive værre endnu.
Vores frygt er nemlig, at bevægelsen ned gennem pyramiden, ikke bliver et valg, men et fald, at det kommer til at ske uanset hvad vi gør, da nuværende, top-drevne model, på ingen måde er bæredygtig og at jorden vil løbe tør for de råstoffer, der kræves for at opretholde den.

Når det sidste sker, er techpyramiden heldigvis også en manual i overlevelse på en planet hvor genbrug bliver normen og det analoge respekteres, hæges om og bevares for fremtidige generationer, mens menneskenes børn fnyser af fortidens tomme digitale løfter og enorme spild af tid og ressourcer.

Analogiseringsstyrelsen stiller TECHPYRAMIDEN frit til rådighed for borgere, undervisere, forskere, politikere og andre, der ønsker at benytte den, naturligvis mod angivelse af oprindelse.

Det er strengt forbudt at træne kunstig intelligens på noget indhold fra Analogiseringsstyrelsen, det er en overtrædelse af vores intellektuelle rettigheder og generel rigtig dårlig stil.