Indlæg

Knap så dum telefon fra Commodore: Callback

Kan være et billede af ‎tekst, der siger "‎VOES I لن 丼 ommodore 09:05 I 09:05 10- 6A A ላ س 70 COMPUTE CRERuy ၃၀ fo 9‎"‎
Der er opbrud hos techfirmaerne, der godt er klar over, at kunderne er dødtrætte af smartphones med stadigt større doom-scrolling skærme, læsset med funktioner, der mest handler om at overvåge og misbruge dine data mens du i øvrigt arbejder konstant, fordi din mailkonto bor i det apperat, du hele tiden har på dig.
Lige nu er der allerede telefoner som tyske Volla, schweitziske PUNKT, amerikanske LIGHTPHONE og polske Mudita, der tilbyder praktiske små apparater, hvor man kan ringe og sms’e og ikke ret meget mere. Men hvor DUMBPHONES, måske er alt for dumme og kan for lidt og smartphones kan for meget, så er det et rum imellem: For problemet har altid været, at man ikke kunne installere de apps, samfundet ind til videre mener de har ret til at kræve af een.
Nu har en velkendt spiller(på alle måder!) meldt sig på banen med sit bud. Det er Commodore, firmaet der stod bag de legendariske off-line-spillecomputere Commodore 64 og Amiga, maskiner, der har kultstatus den dag i dag.

Commodore lancerer om ganske kort tid en klap-telefon kaldet CallBack, der er skrællet for sociale medier og mailfunktioner og mest er tænkt til at ringe og sms’e fra. Man har desværre valgt beskedtjenesten WhatsApp istedet for Signal som standart, MEN, og her bliver det rigtig stort, man kan installere Signal eller hvad man nu har lyst til, da telefonen er baseret på opensource-styresystemet SAILFISH.  Telefonen har også et virkelig godt kamera på 48 mp. Og så er der gjort noget ud af lyden, der skulle være fremragende. Man har valgt at integrere afskyelige Spotify – igen, det kan laves om.
Den kan køre de fleste apps til Android – herhjemme kunne det (måske) være alle de APPS der er virkelig plagsomme og ikke vil gå væk som rejsekort, mitID og mobilePay, apps, der normalt får borgerne til at holde fast i deres smarthones? Men lad os nu se…
Og hey, der er selvfølgelig en FM-radio indbygget!

Alt i alt ser det lovende ud –  den rammer det amerikanske marked den 30 juni til en pris af 499 dollars, godt 3300 danske kr, men det vides ikke om den nogensinde når europa, der som bekendt har andre telefon-net, end USA.
Men man har lov at håbe?

Læs mere om telefonen her: https://commodore.net/callback/

Droppede smartphone: Min angst er væk

Sygeplejerske Marie Rønn, har droppet sin smartphone og har købt en dumb-phone. Det har gjort hende til en bedre version af sig selv, siger hun.

Hvis jeg skulle dø i morgen, ville jeg fortryde én ting: At jeg havde brugt så forbandet meget tid på at scrolle reels på Instagram og glo på Facebook.  Jeg gik i flere måneder og spekulerede på, hvordan jeg kunne slippe for min iPhone. Det virkede fuldstændigt umuligt’, skriver hun.

Men heldigvis lykkedes det for hende at skifte telefon og resultatet lod ikke vente på sig:

Før kæmpede jeg med mange ligegyldige spekulationer om dagligdagen og led af mild angst i perioder – som mange desværre gør. Min angst er fuldstændig væk, og dagligdagens gøremål anskues i et mere lyst og optimistisk perspektiv‘, skriver hun.

Vi siger tillykke til Marie.

Hele indlægget her: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/marie-roenn-brugte-alt-for-meget-tid-paa-sin-telefon-men-fandt-en

DUMBPHONES I COMEBACK BLANDT UNGE: VIL IKKE TILBAGE TIL SMART

Kasper Kjær Raunholst har ligesom mange andre unge helt droppet at have en smartphone. Til TV2 fortæller han, at den distraherer ham for meget, så nu har han valgt en dum Nokia-telefon og lidt andet for at kunne fungere i den moderne verden. TV2 skriver:
‘Foran Kasper Kjær Raunholst har han en lille taske. I den har han alt det, han har brug for, når han skal ud af døren. En lille kode-generator, hvis han skal logge på MitID, en notesblok til at notere, hvornår han skal med bussen eller ting, som han skal huske. En MP3-afspiller, så han kan høre musik. Dankort og kontanter, hvis han skal købe noget. Og selvfølgelig dumbphonen.’
Kodeviseren der hentydes til, er sandsynligvis den meget lidt promoverede kodeviser fra Digitaliseringsstyrelsen, der så let som ingenting kan erstatte den besværlige og smartphonekrævende APP, som vores søsterstyrelse forsøger at bilde befolkningen ind, de ikke kan undvære. Analogiseringsstyrelsen ønsker Kasper held og lykke på rejsen.

LÆS HISTORIEN HER: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-02-kasper-droppede-sin-smartphone-og-han-vil-ikke-have-den-tilbage