DUMBPHONES I COMEBACK BLANDT UNGE: VIL IKKE TILBAGE TIL SMART

Kasper Kjær Raunholst har ligesom mange andre unge helt droppet at have en smartphone. Til TV2 fortæller han, at den distraherer ham for meget, så nu har han valgt en dum Nokia-telefon og lidt andet for at kunne fungere i den moderne verden. TV2 skriver:
‘Foran Kasper Kjær Raunholst har han en lille taske. I den har han alt det, han har brug for, når han skal ud af døren. En lille kode-generator, hvis han skal logge på MitID, en notesblok til at notere, hvornår han skal med bussen eller ting, som han skal huske. En MP3-afspiller, så han kan høre musik. Dankort og kontanter, hvis han skal købe noget. Og selvfølgelig dumbphonen.’
Kodeviseren der hentydes til, er sandsynligvis den meget lidt promoverede kodeviser fra Digitaliseringsstyrelsen, der så let som ingenting kan erstatte den besværlige og smartphonekrævende APP, som vores søsterstyrelse forsøger at bilde befolkningen ind, de ikke kan undvære. Analogiseringsstyrelsen ønsker Kasper held og lykke på rejsen.

LÆS HISTORIEN HER: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-10-02-kasper-droppede-sin-smartphone-og-han-vil-ikke-have-den-tilbage