Det digitale er ‘De Dødes Rige’
Forfatter har skrevet om sit 14 dage lange forsøg med at forsage sin smartphone og internettets lokkende toner mellem jul og nytår og beskrevet det i artiklen: ‘Min flugt fra de dødes rige’ i den virkelige avis og bag betalingsmur i Weekendavisen den 6. februar.
Artiklens titel stammer fra Henrik Pontoppidans roman ‘De dødes rige’ fra 1917 – men har ikke meget at gøre med bogen. Som han skriver:
I flere år har jeg oplevet en dyb væmmelse ved den digitale kultur, men de senere år er væmmelsen taget til. Jeg oplever et stadig stigende ubehag ved at gøre brug af skærmene og ikke mindst ved at være på sociale medier. Dels fordi jeg ikke bryder mig om at generere indhold til Metas platforme og dermed understøtte en techoligark- og algoritmestyret opmærksomhedsøkonomi, som underminerer vores evne til at koncentrere og fordybe os, til at være sansende og nærværende mennesker i det hele taget. Dels fordi jeg væmmes over den selvfortabelse, der finder sted, når man forsvinder ind i den skærmværende malstrøm af død tid og doomscrolling, som især kaldes frem gennem brugen af sociale medier.
Analogiseringsstyrelsen hylder Markus for at gøre forsøget – omend vi samtidig begræder, at det tilsyneladende opfattes som umuligt at fortsætte et liv uden digitalitet ud over de 14 dage, heller ikke for rimeligt resourcestærke mennesker, der har styr på teknikken. For der er NOK at komme væk fra – som Markus skriver:
Den digitale kultur forvandler livsmod til livsangst; den fjerner os fra hinanden i den virkelighed, vi fortsat først og fremmest er stedt i, nemlig den fysiske, og den fremkalder det, som den tyske sociolog Heinz Bude kalder et »angstsamfund«, det vil sige et samfund, hvor angsten og usikkerheden bliver de herskende emotioner på tværs af køn, alder og klasse.
Men hvorfor ikke fortsætte kampen – og jo, det vil han også. Dette er blot begyndelsen, skriver han, desværre kun fra et privat synspunkt:
I lang tid har jeg ønsket at indlede et bredere opgør med den skærmværen, der gennemtrænger samtiden. Måske kan dette blive begyndelsen? Måske kan vi alle starte med at logge ud i årets højtider? Og måske skal vi tage ferierne med – både vinter, påske, pinse, sommer og efterår? Måske skal opgøret komme indefra og nedefra? Måske skal vi samle os om noget andet end fremstillingen af os selv?
Analogiseringsstyrelsen er glade for alle, der prøver at komme ud af det digitale fængsel, techgiganter og stat har spærret os inde i. Det bliver ikke nemt, og det kan ikke løses ved at skifte et socialt medie ud med et andet – eneste vej frem er at blive ægte social og tale med andre mennesker istedet for at stirre på en skærm på størrelse med en æske husholdningstændstikker – et størrelsesforhold nogen få af os stadig kan huske, og som giver så meget mere mening, hvis man indtænker den eneste mulighed der resterer: Brænd det digitale ned og genopbyg det analoge.
Det bliver lidt af en udfordring – også for vi fuldmægtige i styrelsen. Fuldmægtig Balslev skal således fremlægge noget af sit arbejde på en konference i Nyborg. Han vil godt kunne klare morgenen og togturen (med en bog og en billet købt på Hovedbanegården) uden digitale apparater, men er nervøs for at skulle præsentere uden powerpoint. Og så bliver det svært for ham – og vi andre – ikke at tjekke mail og nyheder om aftenen.