Indlæg

Det digitale er ‘De Dødes Rige’

Forfatter har skrevet om sit 14 dage lange forsøg med at forsage sin smartphone og internettets lokkende toner mellem jul og nytår og beskrevet det i artiklen: ‘Min flugt fra de dødes rige’ i den virkelige avis og bag betalingsmur i Weekendavisen den 6. februar.
Artiklens titel stammer fra Henrik Pontoppidans roman ‘De dødes rige’ fra 1917 – men har ikke meget at gøre med bogen. Som han skriver:

I flere år har jeg oplevet en dyb væmmelse ved den digitale kultur, men de senere år er væmmelsen taget til. Jeg oplever et stadig stigende ubehag ved at gøre brug af skærmene og ikke mindst ved at være på sociale medier. Dels fordi jeg ikke bryder mig om at generere indhold til Metas platforme og dermed understøtte en techoligark- og algoritmestyret opmærksomhedsøkonomi, som underminerer vores evne til at koncentrere og fordybe os, til at være sansende og nærværende mennesker i det hele taget. Dels fordi jeg væmmes over den selvfortabelse, der finder sted, når man forsvinder ind i den skærmværende malstrøm af død tid og doomscrolling, som især kaldes frem gennem brugen af sociale medier.

Analogiseringsstyrelsen hylder Markus for at gøre forsøget – omend vi samtidig begræder, at det tilsyneladende opfattes som umuligt at fortsætte et liv uden digitalitet ud over de 14 dage, heller ikke for rimeligt resourcestærke mennesker, der har styr på teknikken. For der er NOK at komme væk fra – som Markus skriver:

Den digitale kultur forvandler livsmod til livsangst; den fjerner os fra hinanden i den virkelighed, vi fortsat først og fremmest er stedt i, nemlig den fysiske, og den fremkalder det, som den tyske sociolog Heinz Bude kalder et »angstsamfund«, det vil sige et samfund, hvor angsten og usikkerheden bliver de herskende emotioner på tværs af køn, alder og klasse.

Men hvorfor ikke fortsætte kampen – og jo, det vil han også. Dette er blot begyndelsen, skriver han, desværre kun fra et privat synspunkt:

I lang tid har jeg ønsket at indlede et bredere opgør med den skærmværen, der gennemtrænger samtiden. Måske kan dette blive begyndelsen? Måske kan vi alle starte med at logge ud i årets højtider? Og måske skal vi tage ferierne med – både vinter, påske, pinse, sommer og efterår? Måske skal opgøret komme indefra og nedefra? Måske skal vi samle os om noget andet end fremstillingen af os selv?

Analogiseringsstyrelsen er glade for alle, der prøver at komme ud af det digitale fængsel, techgiganter og stat har spærret os inde i. Det bliver ikke nemt, og det kan ikke løses ved at skifte et socialt medie ud med et andet – eneste vej frem er at blive ægte social og tale med andre mennesker istedet for at stirre på en skærm på størrelse med en æske husholdningstændstikker – et størrelsesforhold nogen få af os stadig kan huske, og som giver så meget mere mening, hvis man indtænker den eneste mulighed der resterer: Brænd det digitale ned og genopbyg det analoge.

Hvis du ønsker at gå mere langsomt til værks, så start med at prøve en ANALOG MÆRKEDAG, dem er der efterhånden nogen stykker af!

 

 

ANALOG LØRDAG: Nyd din mærkedag!

Lørdag den 4. oktober er det endnu gang den store nationale, analoge mærkedag.
Her har du ret til at lukke for internettet, læse en bog, tegne en appelsin, tale med nogen venner, gå en tur, høre lp-plader, synge en sang, spille guitar, lave dejlig mad og give dine elskede nogen flere kram, helt uden at behøver at tjekke mails, nyheder og sociale medier. Og som noget nyt er det også dagen, hvor du overhovedet ikke er i kontakt med chatbots drevet af af såkaldt kunstig intelligens – istedet skal du bruge IA, intelligent analogisering!
Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet.

Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere eller blive underholdt på internettet.

Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:

 

Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh en glad analogist

 

Det bliver en lidt mindre udfordring i år end sidste år, hvor mærkedagen faldt på en hverdag, hvor der også var et arbejde at passe. Men du skal alligevel huske at få styr på din kalender FØR den 4de og skrive tingene ned, analogt.

Hvis du skal nogen steder, så få printet et kort, så du kan finde vej. Og husk at få dine vigtige numre ind i din opladede dumbphone, før det går løs. Og så skal du få hævet nogen kontanter. Vi bruger ikke elektroniske pengeoverførsler på en analog mærkedag, vel?

Du må gerne tale i telefon, gå en tur, besøge en ven eller en kunde og skrive noget ned på et stykke papir, læse en bog eller reflekterere over hvor dine analoge rettigheder har det (print dem evt ud og tag dem med i lommen?) Og du kan lytte til din FM-radio eller en plade eller et kassettebånd eller læse en af de bøger, der står i din reol og venter på dig.

Det bliver anderledes og vil til at begynde med føles sært og nøgent.

Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.

Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.

NÅR DAGEN DESVÆRRE ER SLUT OG DU TVINGES TILBAGE TIL INTERNETTET, SÅ MÅ DU MEGET GERNE SENDE OS EN BESKRIVELSE AF DIN ANALOGE MÆRKEDAG (efter den 4de selvfølgelig!) – send os en besked her!

Det er ‘hygge’ at være analog

‘Tidsånden viser, at vi desperat søger væk fra skærmene og ind i den fysiske virkelighed. Det handler om at være til stede her og nu, sammen med andre mennesker’

Sådan skriver Timme Bisgaard Munk i et indlæg i DM Kommunikation, der hedder: ‘Make Danmark, verden og virkeligheden hyggelig again i fem trin’. I artiklen nævner han fravalg af den digitale nyhedsmølle, opgivelse af sociale medier og virkelige møder i stedet for teams og zoom som løsningen på det vanvid vi er omgivet af i disse tider, hvor Tech-Oligarker pludselig er en del af regeringen hos vores engang nærmeste og mægtigste allierede, USA. Bisgaard-Munk mener modgiften mod modløshed er ‘hygge’ – men når vi læser det, kunne han ligeså godt have skrevet ‘at være analog’. Måske er det to sider af samme sag?

Og her til sidst minder vi lige, sammen med Timme, om et faktum, de fleste glemmer:

Tech-giganternes magt er uhyggelig- vi er hyggelig modmagt: For det fjerde oplever vi nu den digitale verden langt fra et safe space for vores sociale liv, men som et farligt våben i USAs kamp for verdensherredømme. Vi er her blevet overvågningskapitalismens nyttige idioter, som sikrer reklameindtægter for de magtfulde tech-oligarker, som støtter Mr. Bullys nye Make America Great Again. Hver gang vi logger på, bliver vi til data i deres algoritmer og forretningsmodeller.

Og så er der et meget analogt citat til allersidst, som Styrelsen sætter stor pris på:

Bag det hele gemmer sig en gammel genopdaget sandhed. Vi har ikke en krop – vi er en krop og oplever verden gennem vores krop. Vi lever ikke bare i en fysisk virkelighed. Den fysiske virkelighed er vores hjem og verden i evighed, fra evighed til evighed.

Man kunne også sige: Fordi verden er analog?

Læs hele kommentaren her: https://dm.dk/kom/alle-artikler/2025/make-danmark-verden-og-virkeligheden-hyggelig-again-i-fem-trin/?trk=feed-detail_main-feed-card_feed-article-content

Analog mærkedag 4. Oktober: En dejlig dag – dem må vi have nogen flere af?

Den 4. oktober er den nationale, analoge mærkedag.

Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet. Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere. Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:

Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh

Det bliver lidt af en udfordring igen i år – også for vi fuldmægtige i styrelsen. Du skal huske at få styr på din kalender FØR imorgen og skrive tingene ned, analogt. Hvis du skal nogen steder, så få printet et kort, så du kan finde vej. Og husk at få dine vigtige numre ind i din opladede dumbphone, før det går løs. Og så skal du få hævet nogen kontanter. Vi bruger ikke elektroniske pengeoverførsler på en analog mærkedag, vel?

Du må gerne tale i telefon, gå en tur, besøge en ven eller en kunde og skrive noget ned på et stykke papir, læse en bog eller reflekterere over hvor dine analoge rettigheder blev af (print dem evt ud og tag dem med i lommen?) Og du kan lytte til din FM-radio eller en plade eller et kassettebånd eller læse en af de bøger, der står i din reol og venter på dig.

Det bliver anderledes og vil til at begynde med føles sært og nøgent.

Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.

Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.

DU MÅ MEGET GERNE SENDE OS EN BESKRIVELSE AF DIN ANALOGE MÆRKEDAG (efter den 4de selvfølgelig!) – send os en besked her!

Analog mærkedag i morgen

I morgen, den 4. oktober, er det national, analog mærkedag.

Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet. Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere. Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:

Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh …

PS: Læs mere om den analoge mærkedag her:

Det bliver lidt af en udfordring – også for vi fuldmægtige i styrelsen. Fuldmægtig Balslev skal således fremlægge noget af sit arbejde på en konference i Nyborg. Han vil godt kunne klare morgenen og togturen (med en bog og en billet købt på Hovedbanegården) uden digitale apparater, men er nervøs for at skulle præsentere uden powerpoint. Og så bliver det svært for ham – og vi andre – ikke at tjekke mail og nyheder om aftenen.

Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.

Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.