Avlogga

NRK TV har lavet et tv-program i fem afsnit om Mike og Sven der går offline i et år. Kræver at den norske hjemmeside tror at du er i Norge, hvis du vil se den online.

Machine in Flames

Dokumentarfilm fra 2022 af Thomas Dekeyser om gruppen ‘CLODO’ der begyndte at bombe computervirksomheder i 1980’ernes Toulouse. ‘CLODO’ forsvandt efter tre år uden nogensinde at blive fanget eller hørt om igen. Filmen kombinerer arkivspor, en viral desktop-koreografi og natlige videooptagelser af CLODO’s mål. Se mere på https://machinesinflames.com

 

Whitepaper #1 – Angsten for det hvide papir

Blandt forfattere taler man om angsten for det hvide papir, en neurotisk tilstand, der blokerer for skabelsen af noget nyt, fordi alle muligheder for al slags indhold ligger åbent foran en, på det uendeligt hvide papir.

Download White Paper nr. 1, Oktober 2024 af Anders Kjærulff her

The digital backlash

Jeg har bestilt bogen The Digital Backlash and the Paradoxes of Disconnection. Redaktørerne undersøger, hvordan folk søger autenticitet og tilpasser sig eller tager afstand fra det digitale, og udforsker både de negative konsekvenser af konstant opkobling og kreative bud på hvordan man genvinder kontrollen over digitale vaner. Bogen introducerer begrebet »digital backlash«, der handler om den voksende sociale og kulturelle bevægelse, der sætter spørgsmålstegn ved de digitale teknologiers gennemgribende indflydelse på det moderne liv. (min oversættelse/gendigtning af beskrivelsen på hjemmesiden på KU).

Her kan man læse introduktionen, gratis, om bl.a. “Techlash”‘et, digital disconnection, mediemodstand m.m.

What we in this volume call the “the digital backlash” covers a range of social and cultural practices of digital disconnection, as well as critiques of the impact of digital technologies and platforms in the world today. It thus includes a variety of overlapping and multifaceted changes and tendencies across societies, including digital disconnection, digital detox, the right to disconnect, media refusal, and what has been called “the techlash”. Hence, it can best be described as a kind of zeitgeist: a period in history in which the norms about digital behaviour, consumption, and habits are being questioned, and where the hype of the early digital era beginning in the 1990s is being challenged. In this introduction, we set the scene of the book by giving an overview of these tendencies and the history of digital critiques, servingto provide a framing for the chapters in the book.

Måske den skal med i næste udgave af vores podcast?

Små butikker, posthuse, fastnettelefon

Pernille Juul Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, folder vigtige analoge perspektiver ud, på websitet socialt indblik

Jeg mærker, at den ret massive skyldfølelse, jeg har haft over skærmbrug, er ved at vige for noget andet. Ikke mere skyld, for jeg HAR allerede skåret ind til benet – og alligevel bliver det til 1000 timer om året. Spørgsmålet er nu, hvor mange timer det ville blive til, hvis vi skulle rulle tingene tilbage til tiden, hvor der var ægte breve, små butikker, posthuse, fastnettelefon i køkkenet, kontaktbøger og vejkort. Helt sikkert flere. Vi ville miste noget effektivitet. Men hvad ville vi få igen? Dybde og kontakt måske. En time på telefonen med den samme ven giver måske i længden mere, end hvis man sender en snap til 300 venner på én gang? Tre fødselsdagskort i postkassen føles måske mere, som om man betyder noget, end 46 x tillykke på Facebook.

Analog mærkedag 4. Oktober: En dejlig dag – dem må vi have nogen flere af?

Den 4. oktober er den nationale, analoge mærkedag.

Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet. Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere. Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:

Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh

Det bliver lidt af en udfordring igen i år – også for vi fuldmægtige i styrelsen. Du skal huske at få styr på din kalender FØR imorgen og skrive tingene ned, analogt. Hvis du skal nogen steder, så få printet et kort, så du kan finde vej. Og husk at få dine vigtige numre ind i din opladede dumbphone, før det går løs. Og så skal du få hævet nogen kontanter. Vi bruger ikke elektroniske pengeoverførsler på en analog mærkedag, vel?

Du må gerne tale i telefon, gå en tur, besøge en ven eller en kunde og skrive noget ned på et stykke papir, læse en bog eller reflekterere over hvor dine analoge rettigheder blev af (print dem evt ud og tag dem med i lommen?) Og du kan lytte til din FM-radio eller en plade eller et kassettebånd eller læse en af de bøger, der står i din reol og venter på dig.

Det bliver anderledes og vil til at begynde med føles sært og nøgent.

Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.

Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.

DU MÅ MEGET GERNE SENDE OS EN BESKRIVELSE AF DIN ANALOGE MÆRKEDAG (efter den 4de selvfølgelig!) – send os en besked her!

Digital musik gemt på gamle harddiske forsvinder

Shelves of media assets stretch as far as the eye can see at Iron Mountain’s secure, climate-controlled, underground facility in Boyers, Penn. Photo: Courtesy of Iron Mountain.

Shelves of media assets stretch as far as the eye can see at Iron Mountain’s secure, climate-controlled, underground facility in Boyers, Penn. Photo: Courtesy of Iron Mountain.

I 1990ere var det digitale rygende ‘hot’ i musikbranchen. Derfor droppede man de magnetiske master-bånd og gik over til at gemme indspilningerne fra kunstnerne på harddiske. For at være helt sikker blev hver indspilning gemt på to separate diske og bagefter stillet til side under ideelle forhold hos data-storagefirmaet Iron Mountain.
Men idag, når kunstnerne vil have fat i deres originalindspilninger, f.eks for at kunne remixe dem venter der i 20 procent af tilfældene en grim overraskelse: Harddiskene virker ikke mere.
“Det er så trist at se et projekt komme ind i studiet, en harddisk i et helt nyt etui med indpakningen og mærkerne fra, hvor de end købte det, stadig på, og ved siden af ​​er der en kasse med sikkerhedsdrevet i. Alt er i orden. Og begge drev er i stykker, mursten””, fortæller en medarbejder fra Iron Mountain til MixOnline.com
Men en ting er, at et harddisk-drev ikke længere virker. Noget andet er om man kan finde ud af, hvad for noget musik, der egentlig er på.
“Det er et plus, at data nok er derude et eller andet sted, men det er også et minus, fordi der er så meget data og i så mange forskellige versioner. Hvem har den rigtige version? Er Masteren tabt? Sandsynligvis ikke, men vil du nogensinde finde den? Muligvis ikke’, fortsætter medarbejderen fra Iron Mountain, der gætter på, at løsningen nok bliver noget med…AI.

Analog August på Virup Skolen

Sidste måned var alle skærme bandlyst i undervisningen på Virupskolen lidt nord for Aarhus – artikel på folkeskolen.dk

Det siger skolens lærere om analog august

Samlet set har den analoge periode medført både udfordringer og nye muligheder for lærerne, med en øget fokus på fysiske materialer og aktiviteter.

Øget forberedelsestid: Mange nævner, at der har været behov for ekstra tid til at forberede fysiske materialer og printe opgaver. Dette har gjort forberedelsen mere tidskrævende.

Mere kopiering og print: Der har været en markant stigning i brugen af kopimaskiner og printning af materialer, hvilket har været en ny udfordring for mange.

Begrænset skærmbrug: For de yngste klasser, hvor skærmbrug allerede var begrænset, har den analoge periode ikke medført store ændringer i planlægningen.

Øget fokus på fysiske aktiviteter: Flere har integreret mere bevægelse og udendørs aktiviteter i undervisningen, hvilket har krævet en anderledes tilgang til planlægningen.

Højtlæsning og fysiske bøger: Der har været en øget brug af højtlæsning og fysiske bøger, især i de yngste klasser, som en erstatning for digitale materialer.

Professionel udfordring: Nogle har oplevet perioden som en positiv professionel udfordring, der har tvunget dem til at tænke kreativt og nytænke deres undervisningsmetoder.

Ingen væsentlige ændringer: Flere nævner, at perioden ikke har påvirket deres planlægning betydeligt, da de allerede arbejdede analogt eller havde begrænset skærmbrug.

Mere nærvær og færre konflikter: Flere nævner, at man har oplevet et større nærvær i forholdet lærer-elev og elev-elev. Der er også flere, som bemærker, at der har været færre konflikter.

Kilde: Skoleleder Martin Christensens undersøgelse

Dokumentarfilm: The Revenge of Analog

Mennesker er analoge! Vi er bogstaveligt talt trætte af, at den digitale verden opsluger os. Folk længes efter rigtige ting og autenticitet. IMPOSSIBLE er sanselig og inspirerende film om analogs hævn. Og den excentriske, skøre østrigske videnskabsmand, der reddede verdens sidste Polaroid-fabrik – netop da Steve Jobs introducerede den første iPhone. En underholdende underdog-historie om en meget moderne Don Quixote, skudt på 35 mm. Og en overdådig invitation til at blive forelsket i rigtige ting igen.

Se Jens Meurers dokumentarfilm på Youtube