Tændt: Når krænkerne kalder sig ofre?

Bogen hedder ‘Tænd’ og Jeppe prøver simpelthen at give den stakkels underfinancierede og magtesløse techbranche offer-rollen og fremstille os forvirrede kritikere som en overvældende, totalitær magt, der af dumhed og naiv frygt ødelægger danske børns liv og fremtid. Kritikerne er bange og uvidende, må vi forstå, og det er skadeligt, mener han
Indrømmet: Der har været enkelte skingre stemmer i skærmdebatten i Danmark – også mennesker, der har tjent penge og gået efter egne interesser i den. Men de er en dråbe i et hav af saltsyre, fyldt med kritikløse techgigant-klakører, der har tjent formuer på at netværke, påvirke politikere og backe dagordener og teknologi, der ikke bare er skadelig for børn, men for hele Danmarks sikkerhed og autonomi og som har skabt en verden, hvor overvågning, dataindsamling og algoritmisk manipulation er normalen.
Men det er altså kun fordi vi er bange og frygtsomme, siger Jeppe Søe, der således gør krænkerne til ofre – naturligvis med et drys af, at de store også skal reguleres og følge danske love og opføre sig ordentligt, hvilket faktisk også var det, vi kritikere har bedt om hele tiden, i årevis, uden noget som helst resultat.
Søes syn på magtforholdet er naturligvis fuldkommen ude af trit med virkeligheden udenfor tech-giganterne, Dansk Industri og Dansk Erhvervs store, lyse kontorer.
Men tak for den liste over sparrings- og samarbejdspartnere, Søe har trykt allersidst i bogen. DEN forklarer lidt af hvert.
LINK: https://jeppe.dk/ignite-new-book-on-digital-literacy/
Dette er bogens sidste ord – kan rekvireres som Zine:


