ANALOG LØRDAG: Nyd din mærkedag!

Lørdag den 4. oktober er det endnu gang den store nationale, analoge mærkedag.
Her har du ret til at lukke for internettet, læse en bog, tegne en appelsin, tale med nogen venner, gå en tur, høre lp-plader, synge en sang, spille guitar, lave dejlig mad og give dine elskede nogen flere kram, helt uden at behøver at tjekke mails, nyheder og sociale medier. Og som noget nyt er det også dagen, hvor du overhovedet ikke er i kontakt med chatbots drevet af af såkaldt kunstig intelligens – istedet skal du bruge IA, intelligent analogisering!
Derfor vil der ikke komme nogen nyheder her på sitet, ligesom man heller ikke vil kunne træffe os på mail eller nogen sociale medier – eller se os med en computer i skødet.

Når vi har valgt den 4.oktober som den analoge mærkedag, skyldes det en rystelse i 2021: Det syv timer lange net-netbrud hos Facebook, Instagram, Messenger og Occulis Rift, der gav en stor del af verdens befolkning en kærkommen lejlighed til at leve en stor del af dagen uden at kunne opdatere eller blive underholdt på internettet.

Med den analoge mærkedag ønsker Analogiseringsstyrelsen at skifte fokusset fra at ‘kunne’ til at ‘ville’. På denne dag vil du simpelthen ikke opdatere noget som helst på internettet. Du vil heller ikke læse dine mails og tjekke nyheder. Vi er klar over, at især det med e-mails er en udfordring. Derfor foreslår vi, at du allerede nu skriver et passende auto-svar, f.eks. det her:

 

Mange tak for din elektroniske postbesked. Da det er den 4. oktober og jeg holder den årlige analoge mærkedag hellig, så kan jeg desværre ikke læse hvad du har skrevet før i morgen tidlig. Det kan godt være du synes det er irriterende, men tænk lidt over hvor uendelig lidt 24 timer er i et langt liv? Og hvis det virkelig er vigtigt så er du meget velkommen til at ringe mig op og tale med mig. Mvh en glad analogist

 

Det bliver en lidt mindre udfordring i år end sidste år, hvor mærkedagen faldt på en hverdag, hvor der også var et arbejde at passe. Men du skal alligevel huske at få styr på din kalender FØR den 4de og skrive tingene ned, analogt.

Hvis du skal nogen steder, så få printet et kort, så du kan finde vej. Og husk at få dine vigtige numre ind i din opladede dumbphone, før det går løs. Og så skal du få hævet nogen kontanter. Vi bruger ikke elektroniske pengeoverførsler på en analog mærkedag, vel?

Du må gerne tale i telefon, gå en tur, besøge en ven eller en kunde og skrive noget ned på et stykke papir, læse en bog eller reflekterere over hvor dine analoge rettigheder har det (print dem evt ud og tag dem med i lommen?) Og du kan lytte til din FM-radio eller en plade eller et kassettebånd eller læse en af de bøger, der står i din reol og venter på dig.

Det bliver anderledes og vil til at begynde med føles sært og nøgent.

Men: det er trods alt i småtingsafdelingen.

Samtidig kan vi alle sammen glæde os over, at mærkedagen kommer til at have en mærkbar effekt på klimaet, i-og-med at vi, der holder mærkedag, ikke genererer data og belaster de 1000vis af servere og datacentre, der står og æder vores grønne strøm på Netflixfilm og kattevideoer.

NÅR DAGEN DESVÆRRE ER SLUT OG DU TVINGES TILBAGE TIL INTERNETTET, SÅ MÅ DU MEGET GERNE SENDE OS EN BESKRIVELSE AF DIN ANALOGE MÆRKEDAG (efter den 4de selvfølgelig!) – send os en besked her!

AI-kritisk katalog

Som forberedelse til en debat i næste uge, besluttede jeg mig for at samle, sortere, strukturere den AI-kritiske litteratur der har fanget min opmærksomhed det seneste års tid. Jeg sorterede artiklerne efter 5 kategorier:

  • Bæredygtighed
  • Produktivitet
  • Slop (et ord for automatiseret ordgylle)
  • Kritisk tænkning
  • Suverænitet

ombord i slideshowet, eller hent powerpointen eller rdf-filen (hvis du bruger et kildehåndteringssystem som Zotero eller Mendeley).

Hent pdf’en her: FOF-AIKRITIK

 

Amerikanske elever amok i bøger efter mobiltelefonforbud

I Kentucky læser eleverne nu 67 procent flere bøger, efter indførsel af mobiltelefonforbud.

The head-spinning shift from digital to analog is well underway at Jefferson County Public Schools, which serves nearly 97,000 students as Kentucky’s largest school district. Library books are flying off the shelves following the enactment of a statewide ban of electronic devices in classrooms, librarians told Newsweek.

At Ballard High School in Louisville, where just 31 percent of roughly 2,000 students meet state reading proficiency standards, 891 books were checked out in August, compared to 533 last year — an increase of 67 percent.

https://www.newsweek.com/phone-ban-surge-library-books-kentucky-bell-bell-2132524

Offlinetoget

I anledning af Headspace Danmarks #SlukSammen-dag d. 21. september kører vi Offlinetoget ind på perronen. Her inviterer vi vores rejsende til at tage en pause fra mobilen – og til at deltage i en Trainstorm, hvor vi sammen finder på nye måder, der kan gøre det lettere at være offline.

Program:

Mandag 15/9 – Headspace
Frivillige ungerådgivere fra Headspace er ombord på toget kl. 10-14 i et rullende center, hvor der er fokus på samtale og nærvær.

Tirsdag 16/9 – Samtalekupeen
Hvad kan du lave uden en skærm? I Samtalekupeen i Offlinetoget inviterer vi en række kendte ind, samt mennesker, som arbejder med fx bøger, papirkunst, spil og bevægelse, som giver deres bud på, hvad vi alle kan lave søndag d. 21., når vi slukker sammen.

Onsdag 17/9 – Noah og Balthazar & Aida Bikic
Influencerparret Noah & Balthazar (@noahogbalthazar) er værter og facilitatorer i toget kl. 10-12. Sammen med psykolog og ekspert i unges skærmbrug, Aida Bikic, sætter de gang i en fælles Trainstorm med fokus på aktiviteter uden mobilen. Alle rejsende får mulighed for at skrive idéer på post-it-notes og sætte dem op på Trainstorm-vinduet, mens Aida løbende bliver interviewet. På den måde bliver vi alle klogere på danskernes skærmvaner og får tips og tricks til at blive mere skærmfri.

Torsdag 18/9 – Noah og Balthazar & William Kvist
Noah & Balthazar møder William Kvist i toget til en ny runde Trainstorm fra kl. 10:30-12:30. Derudover bliver der løbende samlet spørgsmål ind fra passagererne i toget, som William besvarer ud fra sin holdning og disciplin i forhold til skærmbrug.

Fredag 19/9 – Samtalekupeen
Hvad kan du lave uden en skærm? I Samtalekupeen i Offlinetoget inviterer vi en række kendte ind, samt mennesker, som arbejder med fx bøger, papirkunst, spil og bevægelse, som giver deres bud på, hvad vi alle kan lave søndag d. 21., når vi slukker sammen.

Søndag 21/9 – #SlukSammen
#SlukSammen-dag, hvor toget fortsat kører på S-togsnettet, men hvor den eneste aktivitet er, at vi alle lægger mobilerne væk og slukker sammen – ligesom vi har øvet os på hele ugen i Offlinetoget.

Læs mere på https://www.dsb.dk/offlinetoget/

Event: The Offline Club i Bryggekælderen

25. September kl.18 på Islands Brygge, København

Phones are locked away so you can enjoy the rare luxury of uninterrupted time, surrounded by like-minded people who are also choosing to be fully present.

As the evening unfolds, you can keep to yourself or strike up a conversation with someone new.

Some come to read, some to play games, others to share stories – all without the pull of a glowing screen. Whether you’re here to recharge, meet new people, or simply try something different, you’ll leave feeling a little lighter, calmer, and more connected.

Køb billet her

Event: Fredagsbar med analog dating

Fredag den 19. september 2025 i København

Vi holder fredagsbar med long love ice tea til de tørstige, analog dating til singlerne, rundt om bordet for alle, brændende kærlighed til de sultne og karaoke after dark. Syng en serenade til din udkårne eller dans dig ind i nogens hjerte.

Vores DJ sørger for et lovely soundtrack til kærligheden i luften.

Læs mere på AbsalonCPH

Nepal forbyder 26 sociale medier

Nepal is facing widespread unrest as Gen Z protesters clash with police over the government’s ban on 26 social media apps. The ban, justified by officials as a matter of sovereignty and regulation due to non-compliance with registration directives, has ignited fury among young Nepalis. They view it as a curb on free speech, leading to mass protests and vandalism.

Læs mere: Economictimes, Indien

Sluksammen med Headspace

Søndag d. 21. september opfordrer vi danskerne til at slukke telefonen hele dagen for i stedet at fokusere på hinanden, fordybelse og ro. Hvorfor #SlukSammen? Mennesker har brug for nærvær, øjenkontakt og pauser for at trives. Men lige nu kigger vi for meget på vores skærme. Derfor er det tid til at slukke – sammen!

Se også: den analoge mærkedag

Fordi vi kan

PDF

NOSTANALOG: Mekanikken bag et tågehorn

Her hos styrelsen holder vi meget af meningsfulde analoge løsninger på diverse problemer – og en af de mange smukke eksempler på det, er tågehornet ‘Sumburgh Lighthouse‘, i Shetland, Skotland. Egentlig blev tågehornet nedlagt i 1987, men det blev restaureret og brugt i filmen ‘The Lighthouse’ af Robert Eggers.

Tågehornet drives af en Kelvin K-Series Diesel 44 hestekræfters motor, der igen driver en ‘Alley and MacLellan’ kompressor, der så skaber lyden i togehornet. Klik på billedet, se og lyt!