Anemoia

/i /af

For nylig lærte jeg et nyt ord at kende. Anemoia, hedder det. Og det betyder at være nostalgisk efter en tid eller et sted, man aldrig har kendt.

Det er et meget smukt ord, synes jeg. Og så rammer det en følelse, jeg selv har gået med længe.

Første gang, jeg stødte på ordet, var på Substack, hvor den britiske skribent Freya India rørende skrev om ”en tid vi aldrig kendte”. Om hvordan verden har forandret sig – og hvad vi måske har mistet undervejs.

Freya India er, som jeg selv, en del af generation Z. Og så sætter hun ord på noget, jeg tror, mange af os kan genkende, når hun skriver om længslen efter det analoge. Om vinyler, vintage og VHS-bånd.

Læs Katrine Bækgaard Gades klumme på Heartbeats.dk: “Jeg scroller min ungdom væk på TikTok og længes efter en tid, hvor jeg ikke engang var født“

IA notesbog – specielt til forfattere

/i /af

Hvis du har en lille H.C.Andersen eller en Hanne Højgaard Viemose eller en Jussi Adler eller en Søren Kierkegaard eller en Olga Ravn indeni, så er der måske analog hjælp at hente i IA-notesbogen, lavet specielt til forfattere. Du får 288 sider at brede dig over, den fylder mindre end en computer og så er der fine, tynde linier på siderne, der kan lede din skrift på vej.

IA er et sært firma, der på den ene side altså laver den her, ret dyre notesbog og på den anden designer software til bla. præsentationer. Og så står de bag det fine, minimale skriveprogram IA-writer, der er designet, så man distraheres så lidt som muligt. Og så er der en enkelt anke mod notesbogen: Selskabet bag bor i Tokyo. Og det er ikke billigt at få sendt derfra.

Så hvis mindre kan gøre det, så anbefaler vi du i stedet støtter din lokale papir- eller boghandel.

LINK: https://ia.net/notebook

Luftballoner, frenologi og postdigitalisme

/i , /af

I en artikel fra 2014 beskriver Florian Cramer hvordan postdigitalisme er et

…perspektiv på digital informationsteknologi, som ikke længere fokuserer på teknisk innovation eller forbedring, men i stedet afviser den slags tekno-positivistiske innovationsfortællinger, eksemplificeret af medier som Wired magazine, Ray Kurzweils Google-sponsorerede singularitetsbevægelse og selvfølgelig Silicon Valley.*

Et godt eksempel på postdigital refleksion, er Lasse Winther Jensens kronik “Efter internettet” i denne uges udgave af Weekendavisen:

I fremtiden – ikke en fjern fremtid, men om ti år eller fem – vil folk huske internettet som en kortvarig og dum dille, ligesom frenologi eller luftballoner. De vil nok stadig bruge computernetværker til at sende mails eller administrere deres bankkonto, men de netværker vil ikke være stedet, hvor kultur og politik finder sted…for indeværende vælger jeg at tro fuldt og fast på, at vi i 2025 begynder at vende tilbage til en mere bevidst, menneskelig og meningsfuld brug af vores tid. Den næste avantgarde er lige om hjørnet.

*jourhavendes oversættelse

P.S. The dead internet theory: “The internet feels empty and devoid of people…it’s like a hot air balloon with nothing inside.”

Det er ‘hygge’ at være analog

/i /af

‘Tidsånden viser, at vi desperat søger væk fra skærmene og ind i den fysiske virkelighed. Det handler om at være til stede her og nu, sammen med andre mennesker’

Sådan skriver Timme Bisgaard Munk i et indlæg i DM Kommunikation, der hedder: ‘Make Danmark, verden og virkeligheden hyggelig again i fem trin’. I artiklen nævner han fravalg af den digitale nyhedsmølle, opgivelse af sociale medier og virkelige møder i stedet for teams og zoom som løsningen på det vanvid vi er omgivet af i disse tider, hvor Tech-Oligarker pludselig er en del af regeringen hos vores engang nærmeste og mægtigste allierede, USA. Bisgaard-Munk mener modgiften mod modløshed er ‘hygge’ – men når vi læser det, kunne han ligeså godt have skrevet ‘at være analog’. Måske er det to sider af samme sag?

Og her til sidst minder vi lige, sammen med Timme, om et faktum, de fleste glemmer:

Tech-giganternes magt er uhyggelig- vi er hyggelig modmagt: For det fjerde oplever vi nu den digitale verden langt fra et safe space for vores sociale liv, men som et farligt våben i USAs kamp for verdensherredømme. Vi er her blevet overvågningskapitalismens nyttige idioter, som sikrer reklameindtægter for de magtfulde tech-oligarker, som støtter Mr. Bullys nye Make America Great Again. Hver gang vi logger på, bliver vi til data i deres algoritmer og forretningsmodeller.

Og så er der et meget analogt citat til allersidst, som Styrelsen sætter stor pris på:

Bag det hele gemmer sig en gammel genopdaget sandhed. Vi har ikke en krop – vi er en krop og oplever verden gennem vores krop. Vi lever ikke bare i en fysisk virkelighed. Den fysiske virkelighed er vores hjem og verden i evighed, fra evighed til evighed.

Man kunne også sige: Fordi verden er analog?

Læs hele kommentaren her: https://dm.dk/kom/alle-artikler/2025/make-danmark-verden-og-virkeligheden-hyggelig-again-i-fem-trin/?trk=feed-detail_main-feed-card_feed-article-content

VI SAGDE DET JO: AI GØR OS DUMMERE

/i , /af

Et nyt studie fra ‘Center for Strategic Corporate Foresight and Sustainability’ i Schweiz siger det, vi alle sammen godt havde på fornemmelsen: Brug af Kunstig Intelligens gør os dummere – og værre endnu: Svækker vores evne til kritisk tænkning. Vi har også skabt et system, der er af afhængigt af, og vokser på vores data  – og vores energi, som en anden vampyr.

The findings revealed a significant negative correlation between frequent AI tool usage and critical thinking abilities, mediated by increased cognitive offloading. Younger participants exhibited higher dependence on AI tools and lower critical thinking scores compared to older participants. Furthermore, higher educational attainment was associated with better critical thinking skills, regardless of AI usage. These results highlight the potential cognitive costs of AI tool reliance, emphasising the need for educational strategies that promote critical engagement with AI technologies. This study contributes to the growing discourse on AI’s cognitive implications, offering practical recommendations for mitigating its adverse effects on critical thinking. The findings underscore the importance of fostering critical thinking in an AI-driven world, making this research essential reading for educators, policymakers, and technologists.

Styrelsen ønsker at benytte lejligheden til at gøre opmærksom på det mest indlysende: At hvis du bruger digitale proteser, du egentlig ikke har brug for, så forsvinder din evne til at gøre det, du nu gør med protesen, uden. Forfatterne bag studiet, mener at problemet kan løses ved at indføre mere ‘kritisk tænkning’, mens man bruger AI.

“These results highlight the potential cognitive costs of AI tool reliance, emphasizing the need for educational strategies that promote critical engagement with AI technologies”, skriver de.

Læs hele studiet her: https://www.mdpi.com/2075-4698/15/1/6
Artikel om studiet her: https://tech.co/news/study-ai-making-us-dumber

Dostoievski om skammen ved at være menneske

/i /af

I bogklub-afsnit #4 om Günther Anders fortæller Marie om begrebet “prometisk skam” – meget tyder på at den gode Fyodor gik med samme tanker:

Det er en byrde for os at være mennesker – mennesker med vores egne kroppe og blod, vi skammer os over det, vi betragter det som en skændsel, og bliver ved med at forsøge at være nogle hidtil usete omni-mennesker […] Snart vil vi planlægge udelukkende at blive født ud fra en idé.

Oversat fra “Notes from the underground”, citeret i “In Defense of The Human-Being” af Thomas Fuchs.

Handytraxx Tube – bærbar pladespiller

/i /af

Se mere her (tak for tippet Joakim!)

Delete Facebook

/i /af

Delete Facebook: Side der hjælper dig med at slette din Facebook-konto, ved at give dig de direkte links, så du slipper for at fare vild i Facebooks labyrinter.

Homo Disconnectus

/i /af

Store dele af Balslevs højst anbefalelsesværdige bog er viet gennemgange, i flere tilfælde udførlige gennemgange, af eksisterende forskning i digitalt ikke-brug. Etnografer, sociologer, filosoffer m.fl. har forsøgt at kortlægge eller at ræsonnere sig frem til, hvad der driver udvalgte grupper af ikke-brugere. Udbuddet er både betragteligt og væsentligt at være opmærksom på.

Klavs Birkholm anmelder Fuldmægtig Balslevs bog “Digitaliseringens Brudte Løfter” på Teknoetik.org

Step away from the internet

/i /af

Mobilhotel i læder, set hos Ida Brink:

(Tak Siska!)