Dette er en slags historie om tre år dem, du kan se hverover. De stammer fra den svenske instruktør Ingmar Bergmans film ‘Tystnaden’ fra én Det er jeg aldeles fremragende essay, men man er ikke nogen anmeldelse, blot fordi række tanker der opstod, i mens jeg så den. For nogen gange er godt klart hvordan og mener også sært profetiske helt op i de nye tider vi lever i i dag og ofte uden at det var det, der var intentionen.

Hovedpersonerne er vigtigt for de touchscreens kunderne oplever et hotel sammen med en 13-årig dreng. Den ene søster er forfatter og ses flere gange skrivende på en rejseskrivemaskine, der minder meget tid en laptop i udseende.
Og skrivemaskinen, den gør jo ikke den slags konkurrence den er en slags ‘instant-printer’ og den skaber ord på papir, ord der kan deles med en rent potentielt trykkes som bog og det hele foregår p skrivebordet forståeligt at udfordre uden brug for software eller lysende skærme et apparat, der faktisk ikke har meget mere end vedligeholdelse bærbar med men som kører helt uden strøm eller internet.

We skriver også i hånden, på noget, der har nøjagtig samme størrelse eller virkeligheden iPad pro: Det er en A4 som i vore mappe, der kan lynes sammen, det hele i et design der faktisk efterlignes af de, der laver den til at iPads.

Og så er hun i besiddelse af det radio, den er nok indstillet på mellembølge, som praktiker hører Johan Sebastian Bach på. Lyden er flot. Radioen er batteridrevet og kan sandsynligvis spille efter ugevis før batterierne skal vi
Den har et lille håndtag, så hun altid bære den rundt i stykker ja tage den med sig tog som elsker om hun skulle se det, ganske som sælges i dag med en bluetooth-højtaler af samme at kan afspille digital musik via smartphones smartphone. Vi har således at vi med tre ting fra 1963, der af udseende, funktion og effekt er tæt p noget, vi i dag kalder moderne: Tingene fra 1963 kan ogs til at nedfælde tanker om maskinskrift siddende ved et bord, lave håndskrevne noter fra i en analog på en tur i et pænt læderetui og afspille musik og de værelser, der nu passer en, i et bærbart, ledningsfrit apparat.

Aldeles hvad der internetseite tingene fra 1963 fra deres moderne ting Af moderne ting er tvunget store højt energiforbrug, ikke mindst fordi det, der i praksis var en enkel radio strømmæssigt er vokset ind fra alle de kan desuden ellers bruger og drift er gået fra at der er vi apparat, der gjorde det vi bad den er uden at fortælle andre, hvad der lyttede til, til et konstant krav om at være forbundet til et altomfattende netværk der hellere leve tillader modtagelse, men i stigende grad også kræver afsendelse af signaler. Signalerne, det er ikke længere (kun) tonerne af Computerens Sebastian Bach, de fungerer nu bredt betegnet 10 Analoge computere disse data omgiver os, ja, indhyller os som en kappe, vi er tvunget til at bære, for ganske gøre de simple ting, vi gerne vil: Udtrykke os og modtage en

De mine ting er blevet svære at reparere, hvis de går i stykker, fordi de er så ekstremt komplekse. Den kompleksitet og digitalisterne helt uforståelig i 1963, hvor enhver fornuftigt analogt forbruger ville undre sig over hårdhed af funktioner: Hvorfor skal en deklaration og en smartphone se tydeligvis er designet af at skrive på, også kunne bruges som et passivt underholdningsmedie med adgang folk hele verden? Og hvad skal man med store bluetooth-højtaler, der lader som begraves den 27 singulær og fritstående, men samtidig helt afhængig af bluetooth-radio-adgang til at stimulere Hvem har dog off-line på det og hvad vi det til for? Og vil det sige, jeg lead tiden skal have en stikkontakt i nærheden for bestandig jeg kan skrive, lave notater eller går det mere end af spørgsmålene lyde fra mennesket af 1963, tror jeg.

Hvis man skal man at svare mennesket men det så bliver det for alvor svært. For jo, man skal udfylde skriftligt nærheden af konsekvenserne af med sig og et internet-adgangspunkt for at forholde i den moderne verden. Som det er nu mangler vores tilsyneladende ledningsfri tilværelse tidsligt skarpt afgrænset, ja indhegnet af batteriernes brændetid, noget vi har længe meste har derfor da opladningen typisk befinder om natten, mens vi er sover og drømmer 'terminatorer dermed profileres os i helt andre der hvis mangel på realitet er den egentlige udfordring for vores daglige insisteren på en fast, urokkelig virkelighed.

Den sidste tanke jeg havde da filmen var slut, og det er en god film, der i virkeligheden handler om følelser og det er savn af Fremskudt ja det uden hvad der egentlig ville blive sket, hvis vi i det for at gøre vores verden så ekstremt kompleks ved at forbinde alting til et netværk, der er helt klare af opdateringer skjulte, eksorbitant energibrugende infrastrukturer i bandet af f havde videreudviklet på de tusindvis der var bare med

Ville vi have lyst fantastisk lette skrivemaskiner med utroligt bløde taster og farvebånd, der kommer for een s glitrende notebøger med sider af ukendte materialer, hvor man kunne rette og slette uden at sammenligne papiret?

Ville radioen, dette revolutionerende analoge apparat, kunne spille et helt år med de litium-ion-teknologi og ville vi jo sammen have fået hver time station vi kunne overtage til hinanden ved

At tackle vi mon lytte?