Indlæg

Ingeniører: Det analoge er ikke nostalgi!

Formanden for ingeniørernes fagforening, IDA, Laura Klitgaard, mener det analoge skal længere frem i billedet, når vi bygger teknologiske samfund. Det er vigtigt at have redundans og backup:

I den digitale omstilling har vi i stigende grad valgt løsninger uden reelle alternativer. Det fysiske rejsekort er ikke bare blevet overflødigt, men det nye Basiskort er svært at finde og uklart at bestille.

Kommunikationen om ordningen er fragmenteret, og selv velinformerede borgere må opsøge betjente salgssteder og foldere for at forstå, hvad der egentlig gælder. Det er som om, at når det analoge ikke prioriteres, bliver det langsomt klemt ud af systemet.

Problemet er ikke digitalisering i sig selv. Problemet er, at vi gennemfører digitalisering som et enten-eller.

Når vi fjerner analoge muligheder, fjerner vi også robusthed. Offentlig transport er kritisk infrastruktur. Tusindvis af mennesker er afhængige af den hver dag for at få hverdagen til at fungere. Hvis adgangen udelukkende hviler på ét digitalt system, skaber vi et sårbart samfund.

Vi er glade for, at digitalisterne nu endelig indser, at de må holde op med at brænde broerne bag sig, men det betyder desværre ikke, at den digitalt antændte skovbrand er slukket, for man mangler i den grad at indse, at en analog løsning faktisk ikke kun er backup – den kan også være den bedste løsning i en verden, hvor vi i stigende grad går over åen efter vand.
Hvis vi bliver i rejsehjemlerne, udgangspunktet for ingeniørens leder, så er det f.eks. stadig totalt indlysende, at den bedste, billigste og absolut mest robuste måde at billettere på, er via klippekort og analoge billetter.

Hvornår mon nogen af alle Danmarks kloge hoveder, kommer i tanke om det, igen?

Læs det hele her: https://ing.dk/holdning/ida-formand-naar-det-digitale-bliver-skroebeligt-har-vi-brug-redundans

Rejsekortstandere skal skiftes: Gigantisk potentiale for lyn-analogisering

klippekort til salg på på Kirpu (foto: Marie Kæmpe)

Her er et historisk klippekort til salg på på brugtmarkedet ‘Kirpu’ – kan vi ikke få det igen? (foto: Marie Kæmpe)

I 2026, kun 13 år efter de blev sat op, skal 19.000 rejsekort-standere pilles ned igen. De er nemlig slidt ned og i mellemtiden er der kommet en meget omdiskuteret app, der forventes at kunne overtage dele af billetteringen – ihvertfald for de, der har opdateret smartphone, hvilket styrelsen synes er endnu et massivt tilbageskridt på de skrå digitale brædder. Appen har i øvrigt kostet en halv milliard at udvikle.

Rejsekortet er også dødt
Der kommer altså nye standere, men rejsekortet som koncept er fortid. For udover den der app, så det meningen at  det er dit kreditkort, der skal bruges som rejsekort og det kræver så helt ny teknologi, der denne gang forventes at ville koste 125 millioner kroner bare for selve teknikken. Og så skal de enkelte trafikselskaber selv betale for at få de nye standere sat op. Det er med garanti ikke noget, der giver billigere billetter.
Analogiseringsstyrelsen foreslår derfor, at man tænker sig rigtig godt om denne gang, og ikke kaster gode penge efter dårlige.

Giv os klippekort
Klippekortet, det fysiske, som man kunne købe overalt til to eller flere zoner og som havde en landsdækkende infrastruktur, det fungerede upåklageligt gennem 36 år og det hele kostede 1/3 del af hvad rejsekortet har beløbet sig til. De allerførste rejsekortstandere blev taget i brug i 2011, og dermed når de en alder på 15 år men de nyeste er kun få år gamle, og skal altså pilles ned om lidt. Rent spild og dårlig planlægning.

Vi ved, at klippekortet virker. At det er meget billigere. Det skal ikke opgraderes. Alle kan finde ud af at bruge det, uanset om de har mobiletelefon eller kreditkort. Og det samler ikke data op, der fylder på servere og som kræver strøm og internet. Vi ser et enormt potentiale for analogisering her. Og så bør det selvfølgelig kunne købes for kontanter, så vi ikke belaster elnettet yderligere.
Det er bare at komme i gang. Klip!

 

Dårlige digidage

Automatisk: vanemæssig, regelmæssig, mekanisk, præcis, selvvirkende. Computeren forlokker os med at alting bliver nemmere og går som smurt, fordi man slipper for besværlige mennesker, der ikke kan finde ud af tingene, bliver syge eller væk.

Især den hjælpende lethed ved IT er en ærgrelse når det ikke virker.

Andre hjælpemidler og redskaber rummer ikke samme løfte om let hjælp: En grydeske lover kun at man ikke brænder fingrene, når man rører rundt i maden – som man selv har lavet.

En økses løfte, er at det bliver nemmere at kløve brænde uden at være karatemester.

Derfor er det grænseløst irriterende når computere driller – og stadig kræver den der ustabile menneskelige hjælp. Og i takt med den øgede digitalisering er der mere og mere computerknas.

Lad os se på en, for mig, helt almindelig lørdag, nemlig 2021.11.06:
10:25 Bussen er forsinket, fordi Rejsekortsscanneren er nede og kræver en genstart, og dermed også en synkronisering, der kom til at tage 13 minutter. (Rejsekortet duede først ved endestationen en halv time senere).
10:40 En PC på mit arbejde strejker, men kommer dog i gang efter en genstart.
15:53 En anden PC fryser og må genstartes.
16:40 Metroen, M1 og M2, står stille pga. problemer med en dør på Christianshavns station. Det lykkedes mig at komme hjem, hvor jeg satte en tøjvask over – muligt fordi teknikere kort tid forinden har opdateret de nye, men kun sporadisk virkende maskiner…