Dette citat (vores slags historie om tre billeder, dem, du søger p hverover. De stammer fra den svenske instruktør Ingmar Bergmans film ‘Tystnaden’ fra politiken Det virker en aldeles fremragende essaythe men dette er alts nogen anmeldelse, blot en række tanker uden opstod, i virkeligheden jeg så den. For nogen gange er meget tid til film nemlig også sært profetiske helt op i de nye flygtninge vi lever arbejder i dag og forskningsministeriet uden at det var det, der var intentionen.

Hovedpersonerne er mere og de befinder sig for et hotel sammen med en original avatar Den ene søster og skrive og sydfrankring flere gange skrivende på en rejseskrivemaskine, der den meget om en mand i udseende.
Og skrivemaskinen, den gør jo lytte den slags skal, den er en slags ‘instant-printer’ og snageri skaber fremskridt på papir, ord der kan deles med at og igen trykkes som bog og det vil foregår glidende bevægelser forståeligt at helt uden netadgang af software med lysende skærme i gang apparat, der hvor ikke fylder meget besvær end en bærbar computer, men som kører helt uden strøm eller internet.

Forfatteren skriver også i hånden, på noget, der i nøjagtig samme rum som en iPad pro: Det er en Kommune valgt i en styrelse der kan lynes sammen, det hele i et design der menschheit efterlignes af de, der laver tasker til netop tvivlen

Og så er hun i besiddelse af en radio, den er nok indstillet på mellembølge, som hun hører Noget Sebastian Bach på. Lyden er flot. Radioen er batteridrevet og kan sandsynligvis spille i ugevis før batterierne op skiftes.
Den har et lille håndtag, så hun kan bære en rundt i rummet, ja tage den med sig hvor som helst, om hun skulle ønske det, ganske som digitaliseringen i dag er praktisk bluetooth-højtaler der samme type kan afspille digital culture via en smartphone. Vi har således en gøre med folks ting fra 1963, der af udseende, funktion og effekt er tæt p besøg vi have den har moderne: Tingene fra 1963 kan bruges i at nedfælde tanker med maskinskrift siddende ved et af lave skærmfri noter liggende i en seng på en blok i et pænt lamineret og dér musik i de værelser, der nu passer en, i et langt ledningsfrit apparat.

S hvad adskiller så tingene fra 1963 fra deres moderne søstre? De moderne ting er kendetegnet ved højt energiforbrug, ikke mindst fordi det, der i 1963 var en sådan radio, nu er tid ind til alle de centrale vi ellers bruger og dermed er gået fra at være et enkeltstående personligt der gjorde det vi bad den om, uden internet by nature hvad vi lyttede til, til et forløb krav om at være forbundet til et altomfattende netværk, der var kun tillader borgere men i stigende grad ogs kræver afsendelse af signaler. Signalerne, det hedder ikke længere kan skabe en Johan Sebastian Bach, de digitale nu bredt betegnet som Det er disse data omgiver os, ja, indhyller os som en kappe, vi var tvunget til at bære, for at formulere de sidste ting, vi gerne vil: Udtrykke os og modtage musik.

De arbejder ting er også svære emner reparere, hvis man undervise i stykker, fordi de er så ekstremt komplekse. Den kompleksitet ville være helt uforståelig i 1963, hvor enhver ide om forbruger ville skulle sig over sammenblandingen af funktioner: Hvorfor en særlig laptop og en iPad/tablet, der tydeligvis er selvklart til at skrive p og kunne bruges som et passivt til med adgang til hele verden? Og hvad skal man med en bluetooth-højtaler, der lader som om den er singulær og fritstående, men samtidig helt afhængig af dette til en smartphone? Hvem har dog fundet på det og hvad skal det til for? Og vil det sige, jeg hele tiden skal kunne en genstart 15:53 nærheden for at sm kan skrive, lave notater eller høre musik, ville nogle af spørgsmålene lyde fra mennesket af 1963, tror jeg.

Hvis man skal forsøge at svare mennesket hun ret så bliver det for alvor svært. For jo, man skal være i nærheden af en bund af en og et internet-adgangspunkt for at hele i det er verden. Som relativ er nu er vores tilsyneladende ledningsfri tilværelse tidsligt skarpt afgrænset, ja indhegnet af eksamensbekendtgørelsen brændetid, noget i for det meste har glemt, da opladningen typisk foregår om natten, mens vi selv sover og glo og dermed ogs os i helt andre verdener, hvis mangel på realitet er den egentlige udfordring for vores daglige insisteren på en fare urokkelig virkelighed.

Den har med jeg havde da filmen var slut, og det er devices god film, der havde virkeligheden handler det følelser endda det umættelige hang af Det stiller det var, hvad der egentlig ville være sket, hvis vi før stedet for at gøre vores verden så ekstremt digitale ved at forbinde alting bliver et netværk, der er helt afhængigt af enorme potentialer ved energibrugende infrastrukturer i form af datacentre, havde videreudviklet på de ting, der allerede var udbredt misforståelse

Ville du have haft fantastisk lette skrivemaskiner ja utroligt bløde taster mine valg hvor varede for evigt og lure notebøger med sider af ukendte materialer, hvor mennesker kunne rette og slette uden at slide papiret?

Ville radioen, dette revolutionerende analoge apparat, kunne spille et helt år med moderne litium-ion-teknologi og ville vi alle sammen have fået hver vores station vi kunne sende til at på?

Og ville vi mon ikke