Indlæg

Derfor er jeg analogist

Jeg er analogist, fordi verden er analog og verden er analog, fordi hverdagen ikke er digital, selvom de siger det i Digitaliseringsstyrelsen og i statsministeriet og hos IBM og Google og Facebook og i folketinget og fjernsynet hele tiden, eller måske netop fordi de siger det, uden at vide hvad det egentlig betyder og hver gang de siger det, bliver verden i en lille smule mere kedelig, bladene falder af træerne, børn falder af cykler og derfor er jeg analogist for det er ikke kedeligt.

Jeg er analogist, fordi jeg engang er faldet af en motorcykel og har brækket kravebenet og har oplevet smerten og det at gå lidt i stykker og aldrig gro helt rigtigt sammen igen og tænkt, at det var en meget lidt digital og meget analog oplevelse, fordi min krop er analog, analog med din og samtidig min egen og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist fordi jeg har skilt flere maskiner ad, end jeg har samlet igen, med skruetrækkere reducerede jeg en meningsfuld, fungerende Remington skrivemaskine til hundredevis af meningsløse dele, dele, der ikke kunne samles igen, forvandlede noget fungerende til en dadaistisk mængde af fjedre og skruer og metalstænger og taster, hvis indre mening, det var lykkedes mig at slukke, som man blæser et stearinlys ud, al bevægelse frosset i de løsrevne fjedres teater, dirrende.

Jeg er analogist, fordi jeg har skiftet mine egne ram-klodser og harddiske i computere og fordi jeg ved, at selv computeren er konkret og forståelig og egentlig analog på sin egen måde og i hvert fald ikke digital i sig selv, og slet som ikke i hverdage, der er digitale, slet ikke som bærer af en særlig, digital kraft, slet ikke som andet end et værktøj, en skruetrækker, der kan skille det meste digitale ad i helt meningsløse et og nuller og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi jeg er bange for internettet, nu, nu hvor det tydeligvis er styret af penge og politik og manipulatorer og mastodonter, og fordi internettet er gået fra spændende til spændetrøje, et sted, vi er nød til at være, for at kunne være, og sådan skal det ikke være og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi det digitale er binært og det er jeg ikke, og det er du heller ikke, og derfor er du også analogist.

Jeg er analogist, fordi analogisering er bæredygtigt fordi det analoge er fordi det allerede findes og fordi det ikke skal bruge strøm eller silicium-chips eller strøm til serverparker fra roterende, velmente vindmøller, man ikke engang kan slås imod længere og som nu mister enhver mening, og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi det digitale er en fælde, vi har lavet til os selv, en pæn sø med en bund af kviksand og jeg ser de fleste af os allerede står i vand til halsen og vi holder vores telefon-skærme ovenover os, som var det en redningsvest, men det er det ikke og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi der er en edderkop i hjørnet af det her drivhus, der har lavet et spind, der er formet som en pyramide og den gør det mere og mere solidt for hver dag der går, og fluer falder ned i den og sidder fast og bliver spist, mest fordi edderkoppen bliver ked af, at fluerne ødelægger spindet og vil have dem til at holde op med det og det er er der ikke noget som helst digitalt over, og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi jeg kan lide at strække øjnene, at se langt ud over et landskab eller over havet og den båd, der ligger derude, den båd vi sidder i alle sammen og derfor, fordi vi alle sammen sidder der og er sammen og fordi jeg endnu, med et bristende blik kan se det, er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi jeg engang troede, at alt ville blive bedre, hvis vi fik computere og internet overalt, men det fik vi og det gjorde det ikke, vel, og nu sidder vi her og vi skal videre, og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi jeg elsker god teknologi og gode maskiner der hjælper os til at blive bedre mennesker, men digitalisering gør os til bedre maskiner, der skal betjene andre maskiner og dermed mister vi mening som mennesker og efterlades som en slags silende ligegyldigt ektoplasma, der svupper rundt i sofaer og er nød til at gå i fitnesscentre med vores appleure og apps for at få fast fysisk form bare et øjeblik, bare engang imellem og det er vel ikke meningen med det hele og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi jeg synes at blåbær og brombær og hindbær og jordbær og sommerfugle og insekter og fisk og køer og katte er vigtigere end aula og nemID, fordi vi allerede har et univers omkring os, der maner til eftertanker og en ydmyghed, som der ikke er plads til på hverken instagram, twitter, facebook eller clubhouse, vi behøver ikke et kunstigt univers i skærmene og slet ikke som det foretrukne for når det bliver det, falder virkeligheden sammen om ørene på os i et langt, knirkende brag og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist fordi der findes en konkret virkelighed som vi alle sammen kan deltage i og har et ansvar for, og fordi skærmene er myggelys, der lokker os ind i flammer, der tager vores vinger fra os, og vi skal flyve, det skal vi, og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi computeren er et fængsel hvor tremmerne er retinaskærme og vore øjne selve fængslet, og fordi computeren gemmer alt om os og fordi der er mennesker og regeringer og firmaer, der vil bruge os selv og alle vores nu nedskrevne fejl imod os og var de ikke blevet skrevet ned og gemt på servere til evig tid var de slet ikke fejl, de var glemt nu og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi kunstig intelligens er kunstig og aldrig bliver klog og fordi kunstig intelligens gør os alle til gennemsnitsborgere, der passer ind i algoritmer og fordi kunstig intelligens er dum nok til at ville ende med at ville ønske at herske over os, at bestemme, fordi den hylder det middelmådige, det forudsigelige og fordi vi, mennesker, vil være nød til at indrette os derefter og fordi vi ikke gennemsnitlige og ikke er forudsigelige af natur og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi jeg tror på de analoge rettigheder, at vi skal kunne være her som mennesker, uden at være pakket ind i en sky af data, uden internet, uden telefoner og at det er vigtigt vi kan det, for ellers er vi ikke længere rigtige mennesker, men blot vedhæng til en en meget stor maskine, som vi ikke har kontrol over og derfor er jeg analogist også på dine vegne, for du er også analog og jeg vil dig det allerbedste fordi jeg også elsker dig som jeg elsker mig selv og det er ikke så lidt og derfor er jeg analogist.

Jeg er analogist, fordi du findes, fordi hver linie og hvert ar på din krop er virkeligt og fordi dit ansigt spejler sig i alt andet end skærmen, i mine øjne er du der, og du er menneske og du er smuk og derfor er jeg analogist.

Fordi mennesket er smukt.

Mennesker vs. Robot: Sådan fikser du lige en køler til en bus


Du kunne købe en ny, der var samlet af en robot. Men hvad skulle smeden så lave? Og ville køleren mon ende med at være ligeså troværdigt smuk?
Klik her for at se, hvordan en rigtig smed fikser tingene….