Indlæg

Debattør: Det er løgn at unge elsker AI

I en artikel i ‘Raeson’ tager den 20-årige debattør Marius Buch Holtze bladet fra munden og erklærer: Unge mennesker elsker IKKE AI så meget som medierne påstår!

‘Medierne gør et ihærdigt arbejde for at styrke fortællingen om den del af ungdommen, der bifalder udviklingen, og det er et kæmpe svigt, at man ikke får den anden side af debatten med. Jeg oplevede det selv for nyligt, da jeg blev ringet op af en journalist, der ville have mig i TV for at få et ungt perspektiv på kunstig intelligens. Da jeg fortalte, at jeg ikke selv brugte chatbots og andet generativ AI til mine opgaver, sagde de pænt nej tak til at have mig med i programmet og sagde, at de ville finde en anden’, skriver han blandt andet.

Marius Buch Holtze forventer, at der kommer en modreaktion fra ungdommen snart i form af en bevægelse mod AI:

 

‘På et tidspunkt må de mange utilfredse unge resultere i, at der opstår en bevægelse, der på samme måde som klimabevægelser som Den Grønne Ungdomsbevægelse samler tusinder af mennesker til demonstrationer, får mediernes opmærksomhed og er med til at påvirket store dagsordener. Ungdomsbevægelsen skal kæmpe for yderligere regulering, når det kommer til udviklingen af kunstig intelligens. Da den kunstige intelligens ulovligt indsamler materiale fra bl.a. kunstnere, journalister og forfattere, er dette en nødvendighed. Derudover skal bevægelsen sætte fokus på miljøbelastningen som brugen af den kunstige intelligens medfører, og inviteres ind til dialog med uddannelsesinstitutioner i hvordan man hensigtsmæssigt forholder sig til problematikken.’

Analogiseringsstyrelsen hylder Marius Buch Holtzes mod og ærlighed og ønsker ungdommen alt godt fremover!

Læs hele debatindlægget her: https://www.raeson.dk/2026/marius-buch-holtze-en-ungdomsbevaegelse-imod-ai-er-taettere-paa-end-mange-tror/

 

AI er ikke kommet for at blive – det er kommet for at gå

Forfatter og debattør Emma Holten siger det: Bare fordi noget er nyt, er det bestemt ikke sikkert det er kommet for at blive. Og det gælder også AI, der ender med at forsvinde, som anden, nytteløs teknologi har gjort det.

‘I vores besættelse af det nye ser vi altid ud til at glemme de teknologier, der ikke slog igennem. 3D-briller i biografen, Concorde-flyet og senest Metas fuldstændig idiotiske spild af over 80 milliarder dollar på at skabe Metaverse, et computerspil, hvor man kunne chatte med andre, men hvor ens avatar ikke engang havde ben”

AI bruges nemlig mest til ting, vi godt kunne i forvejen: Få hjælp til at reparere noget, søge råd om parforhold eller finde på noget fjollet – alt sammen ting, der kunne klares med en søgning på nettet – eller endnu bedre: Et telefonopkald eller en samtale med sidemanden. For det virkelig sørgelige er, at AI bruger langt mere energi end traditionelle google-søgninger. Teknikken har altså ikke løst noget, der. var et problem før – men gør det samme på en ny måde – og bruger enorme resourcer undervejs:

“Lige nu spilder AI-brugere energi på ’gratis’ parforholdsrådgivning, fejlfinding og tarotkortlæsning. Vi har stadig ingen beviser for, om folk i stor skala rent faktisk vil betale for det. Derimod har vi mængder af beviser på, at denne teknologi øger elforbruget i alt fra at finde en kageopskrift til at skrive en simpel e-mail.

Samtidig virker det meget ineffektivt og som et levn fra en fortid, mange af os brænder for at komme væk fra.”

LINK TIL HELE INDLÆGGET I INFORMATION

Forælder: AI i skolen er et tilbageskridt

Sjællandske nyheder har talt med Trine Sofie Kjeldahl, der er forælder til et barn på Skovlysskolen i Rudersdahl, hvor skoleledelsen er mere end bare begejstret for Kunstig Intelligens, AI, så begejstrede, at de simnpelthen bruger AI til at rette børnenes stile. Og det er kun begyndelsen, siger skolelederen i et svar til Trine:

“Vi har pt. et samarbejde med en virksomhed, der udvikler digitale værktøjer, hvor elever får direkte feedback af en AI. Det er virkelig spændende og nok noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden. Så det er der, vi står, Trine. Vi er ikke bange for at prøve nye veje, så (XX, datterens navn, red. ) vil sikkert opleve mere af det i det kommende skoleår”

skriver han.

Det er Trine bestemt ikke tilfreds med. Hun konstaterer nemlig, at vi er igang med at begå de samme fejl, som da vi digitaliserede og lod de sociale medier rase blandt børn og unge.

“Vi har ikke brug for flere fremmedgørende elementer i klasselokalet. Vi har brug for at tale sammen og for kontakten til hinanden. Se bare, hvor mange unge, der mistrives og ligger slappe hen på sengen i timevis med en skærm, fordi man har erstattet deres venner med en skærm. Nu skal vi ikke også til at erstatte deres lærer med en robot. Vi har brug for at få skærmene ud af klasselokalet, bøgerne tilbage og mere af den analoge, nærværende undervisning. AI er et tilbageskridt, når vi allerede har indset, hvad skærmene gør ved os, og der er brug for det modsatte”

siger hun.

Analogiseringsstyrelsen er i den grad enig med Trine og håber at skoleledelsen på Skovlysskolen, kommer ind i kampen om fremtiden og bryder ud af det absurde forventningsfængsel, de har placeret sig selv i. De bør huske, at AI ikke er kommet for at blive, men for at forsvinde. Og at det er rettidig omhu og fremtidssikring at få det fjernet fra al undervisning allerede nu.
Hvorfor vente?

LÆS HELE ARTIKLEN HER: https://sjaellandskemedierugeaviser.e-pages.pub/titles/rudersdalavis/393/publications/1491/pages/4/articles/2598548/4/1

AI skaber nye job: Datacentre får hugget kobber

I følge VICE Magazine og Buisness Insider, så har de kobbertyve, der før gik efter jernbane-anlæg, transformerstationer og skrotpladser nu fået et nyt mål: Datacentre.

‘According to Business Insider, investigators recently recovered two stolen trailers near Chicago containing roughly $1.3 million worth of data center supplies, including $300,000 in copper wire stolen in Alabama, and another trailer carrying $1 million in infrastructure equipment taken from Florida’.
Og som VICE lidt muntert skriver, ja så kan AI alligevel ende med at skabe nye job?

‘While the AI revolution threatens to kill countless jobs, leaving potentially millions of Americans in the lurch, maybe all those future jobless Americans can turn to the booming data center theft industry. Maybe AI is a job creator?’

FRIKTION: Rør ved hinanden

AI og brugen af det handler dybest set om en ting: At undgå at tale med, se, høre og det åbenbart allerværste: at skulle RØRE ved nogen af alle os andre mennesker, vi, der SAMMEN bebor det, der faktisk er en skøn planet… Tante beskriver fænomenet på sin blog ‘Smashing Frames’ og det er sørgeligt godt set 💔 og umådelig trist, at vi ikke er nået videre?

‘And this brings me back to “AI” as Everything Machines. Because that narrative (and the technologies that are deployed under that concept) are basically the crystallization of never having to be touched. If “AI” solves everything, can do everything you never have to acknowledge anyone else ever again. You never have to think about how we can change our mode of being in this world in a way that is sustainable for this planet and its ecosystem. You never have to think about how to talk to this other person that you need something from’


LINK: https://tante.cc/2025/07/30/friction-and-not-being-touched/

Analogiseringsstyrelsen har ikke tænkt sig at se passivt til under denne førte bevægelse mod en teknologisk tom absolut ensomhed. Vi anbefaler, ja forventer, at du går ud i verden og ser, taler med og lytter til dine medmennesker. Og allervigtigst: Tager et medmenneske i hånden når du kan?

Som Tante skriver: ‘The Utopia of “AI” is the Dystopia of never being touched by anything.’

Vi er ikke noget uden hinanden – og maskinens tomme hånd er kold og fører os ikke nogen steder hen.

Bruger du AI? Så kan vi ikke date!

‘I will not date someone who uses ChatGPT. (Or any generative AI program really, but with 700 million weekly users, ChatGPT is by far the most popular and thus the object of my scorn.)

I’ve heard all the “what ifs”. What if I use it for my job, but I hate it otherwise? What if I use it to help people? What if I only use it as a proofreading tool – I’d never use it to “write” anything. To all that I say: there are people out there for you. But I am not one of them.’

 

Skribenten fra den engelske avis The Guardian har taget en beslutning: Hvis du bruger AI, så vil hun ikke gå ud med dig. Og det er der en række, synes vi i styrelsen, ret gode grunde til:
Vi ved, at AI dræner vores vandforsyning og øger elregningerne. Den sælges som et placebo for menneskelig forbindelse; ensomme, afkoblede mennesker, der finder selskab eller endda forelsker sig i kode, er ikke så meget et sci-fi-plot, som det bare er den måde, tingene går på nu. De megarige tech-bros, der er ansvarlige for alt dette, tænker først i profit og derefter mennesker. Okay, så ChatGPT hjælper dig med at skrive din indkøbsliste. Opvejer din individuelle bekvemmelighed den samfundsmæssige skade, den kan forårsage?, skriver hun.

We know that the energy-intensive tech drains our water supply and hikes electricity bills. It is sold as a placebo for human connection; lonely, disconnected people finding companionship or even falling in love with code is not as much a sci-fi plot point as it is just the way things go now. The megarich tech bros in charge of all this think in terms of profit first and people second.

OK, so ChatGPT helps you write your grocery list. Does your individual convenience outweigh the societal harm it can cause?

LINK: https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2025/nov/10/chatgpt-dating-ick

PS: Analogiseringsstyrelsen minder om, at der er kommunalvalg lige om lidt. Du kunne overveje at tænke på valget på samme måde som med dating? Hvis politikerne bruger AI – så lad være med at stemme på dem. Stem Digitaliseringskritisk! 

Værktøjerne er ikke arbejdet

Scott Nesbitt, forfatter, har en række gode råd til andre, der vil skrive eller være kreative: Stop med at fokusere på værktøjerne. Fokuser på det, du skal, skrive, tegne, skabe.
Styrelsen er i den grad enige med ham.

What matters is what you’re doing. What matters is how you’re doing it. A tool or method doesn’t do the thinking or planning or the actual nuts and bolts of solving a problem for you. Those are the most important parts of performing a task. You, and only you, can do any of that.

Tools and methods don’t produce better work. Using a modern word processor doesn’t make you a better writer. A note-taking app doesn’t make you more organized. A task management tool doesn’t make you more productive. They can help make you more efficient, but in the end the tool has no bearing on the quality of the work that you do.

Læs hele indlægget her: https://scottnesbitt.online/focus.html

AI skader vore hjerner: Stop op og tænk?

Et stort forskerhold fra MIT har undersøgt en gruppe elevers hjerner mens de skrev en stil. En gruppe brugte en LLM, Large Lanquage Model=en AI fra chatGPT, en anden måtte søge på Google og de sidste skrev uden hjælp. 

Undersøgelsen delte 54 forsøgspersoner – 18 til 39-årige fra Boston-området – op i tre grupper og bad dem om at skrive adskillige ‘SAT-essay’s, det der svarer til en dansk stil i gymnasiet.

Forskerne brugte en EEG(hjernescanner) til at registrere forfatternes hjerneaktivitet og de fandt ud af, at af de tre grupper havde ChatGPT-brugere den laveste hjerneaktivitet og “konsekvent underpræsterede på neurale, sproglige og adfærdsmæssige niveauer.” 

Copy/Paste

I løbet af nogle måneder blev ChatGPT-brugerne mere og mere dovne efter hvert essay. De tyede ofte til ren copy/paste fra chatGPT. Undersøgelsen mere end antyder, at brugen af ​​LLM’er faktisk kan skade læring, især for yngre brugere.
Screenshot fra undersøgelse af AIs effekt på børn og unge.

Kognitiv gæld
Og så har folkene bag opfundet et godt nyt udtryk: “Kognitiv gæld”. Det er noget, der opbygges, når man bruger systemer som AI til at erstatte processer i hjernen, man selv har gjort før, som brugte man pludselig en protese, selvom det ikke er nødvendigt. Og når man gør det, ja så mister man faktisk noget af evnen til selvstændig tænkning, på samme måde som ens ben visner, hvis man sætter sig permanent i en kørestol uden at være handicappet: “When individuals fail to critically engage with a subject, their writing might become biased and superficial. This pattern reflects the accumulation of cognitive debt, a condition in which repeated reliance on external systems like LLMs replaces the effortful cognitive processes  required for independent thinking.”
Men det bliver faktisk værre endnu efterhånden som den kognitive gæld vokser: Når din evne til selvstændig tænkning falder, er du også nemmere at manipulere og mindre kreativ.

“Cognitive debt defers mental effort in the short term but results in long-term costs, such as diminished critical inquiry, increased vulnerability to manipulation, decreased creativity. When participants reproduce suggestions without evaluating their accuracy or relevance, they not only forfeit ownership of the ideas but also risk internalizing shallow or biased perspectives”.

Børnehave på AI?
Undersøgelsen er endnu ikke blevet fagfællebedømt, og dens stikprøvestørrelse er relativt lille. Men artiklens hovedforfatter, Nataliya Kosmyna, mente, at det var vigtigt at offentliggøre resultaterne fordi hun er bekymret for et samfund, der i stigende grad er afhængig af LLM’er for umiddelbar bekvemmelighed og hvor børn og unges langsigtede hjerneudvikling bliver ofret undervejs.
“Jeg er bekymret for, at en eller anden politiker i løbet af det næste halve år bestemmer sig til, at ‘vi skal lave chatGPT-børnehaver’. Det ville være virkelig slemt og skadeligt! Hjerner der udvikler sig, løber de største risici ved brug af AI”, sagde Nataliya Kosmyna til Time.Og så er der det etiske:

‘Regarding ethical considerations, participants who were in the Brain-only group reported higher satisfaction and demonstrated higher brain connectivity, compared to other groups. Essays written with the help of LLM carried a lesser significance or value to the participants, as they spent less time on writing, and mostly failed to provide a quote from theis essays.
Human teachers “closed the loop” by detecting the LLM-generated essays, as they recognized the conventional structure and homogeneity of the delivered points for each essay within the topic and group.
We believe that the longitudinal studies are needed in order to understand the long-term impact of the LLMs on the human brain, before LLMs are recognized as something that is net positive for the humans’

Link til undersøgelsen: https://arxiv.org/pdf/2506.08872v1

AF-LÆRING: GENERATIV AI DEGENERERER DANNELSEN

“Using AI is not about communicating. It’s about avoiding communicating. It’s about not reading, not writing, not drawing, not seeing. It’s about ceding our powers of expression and comprehension to digital apps that will cushion us from fully participating in our own lives.

Generative AI use is degenerative to literacy”

Sådan skriver Miriam Reynoldson i sit essay: “Against AI literacy: have we actually found a way to reverse learning?”
Styrelsen er fuldkommen enige. AIs essens er menneskefjendsk og handler om få os til at holde op med at gøre menneskelige ting som at læse, skrive, tegne og se.

SÅ: Gå ud i verden og gør nogen menneskelige ting, start for eksempel med at sende os en tegning af en computer, tegn hvordan du ser en kunstig intelligens eller noget andet digitalt, så vi kan få analogiseret denne diffuse del af verden og få sat den på plads.

Læs hele essayet her: https://themindfile.substack.com/p/against-ai-literacy-have-we-actually?trk=feed_main-feed-card_feed-article-content