Indlæg

FRIKTION: Rør ved hinanden

AI og brugen af det handler dybest set om en ting: At undgå at tale med, se, høre og det åbenbart allerværste: at skulle RØRE ved nogen af alle os andre mennesker, vi, der SAMMEN bebor det, der faktisk er en skøn planet… Tante beskriver fænomenet på sin blog ‘Smashing Frames’ og det er sørgeligt godt set 💔 og umådelig trist, at vi ikke er nået videre?

‘And this brings me back to “AI” as Everything Machines. Because that narrative (and the technologies that are deployed under that concept) are basically the crystallization of never having to be touched. If “AI” solves everything, can do everything you never have to acknowledge anyone else ever again. You never have to think about how we can change our mode of being in this world in a way that is sustainable for this planet and its ecosystem. You never have to think about how to talk to this other person that you need something from’


LINK: https://tante.cc/2025/07/30/friction-and-not-being-touched/

Analogiseringsstyrelsen har ikke tænkt sig at se passivt til under denne førte bevægelse mod en teknologisk tom absolut ensomhed. Vi anbefaler, ja forventer, at du går ud i verden og ser, taler med og lytter til dine medmennesker. Og allervigtigst: Tager et medmenneske i hånden når du kan?

Som Tante skriver: ‘The Utopia of “AI” is the Dystopia of never being touched by anything.’

Vi er ikke noget uden hinanden – og maskinens tomme hånd er kold og fører os ikke nogen steder hen.

Bruger du AI? Så kan vi ikke date!

‘I will not date someone who uses ChatGPT. (Or any generative AI program really, but with 700 million weekly users, ChatGPT is by far the most popular and thus the object of my scorn.)

I’ve heard all the “what ifs”. What if I use it for my job, but I hate it otherwise? What if I use it to help people? What if I only use it as a proofreading tool – I’d never use it to “write” anything. To all that I say: there are people out there for you. But I am not one of them.’

 

Skribenten fra den engelske avis The Guardian har taget en beslutning: Hvis du bruger AI, så vil hun ikke gå ud med dig. Og det er der en række, synes vi i styrelsen, ret gode grunde til:
Vi ved, at AI dræner vores vandforsyning og øger elregningerne. Den sælges som et placebo for menneskelig forbindelse; ensomme, afkoblede mennesker, der finder selskab eller endda forelsker sig i kode, er ikke så meget et sci-fi-plot, som det bare er den måde, tingene går på nu. De megarige tech-bros, der er ansvarlige for alt dette, tænker først i profit og derefter mennesker. Okay, så ChatGPT hjælper dig med at skrive din indkøbsliste. Opvejer din individuelle bekvemmelighed den samfundsmæssige skade, den kan forårsage?, skriver hun.

We know that the energy-intensive tech drains our water supply and hikes electricity bills. It is sold as a placebo for human connection; lonely, disconnected people finding companionship or even falling in love with code is not as much a sci-fi plot point as it is just the way things go now. The megarich tech bros in charge of all this think in terms of profit first and people second.

OK, so ChatGPT helps you write your grocery list. Does your individual convenience outweigh the societal harm it can cause?

LINK: https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2025/nov/10/chatgpt-dating-ick

PS: Analogiseringsstyrelsen minder om, at der er kommunalvalg lige om lidt. Du kunne overveje at tænke på valget på samme måde som med dating? Hvis politikerne bruger AI – så lad være med at stemme på dem. Stem Digitaliseringskritisk! 

Værktøjerne er ikke arbejdet

Scott Nesbitt, forfatter, har en række gode råd til andre, der vil skrive eller være kreative: Stop med at fokusere på værktøjerne. Fokuser på det, du skal, skrive, tegne, skabe.
Styrelsen er i den grad enige med ham.

What matters is what you’re doing. What matters is how you’re doing it. A tool or method doesn’t do the thinking or planning or the actual nuts and bolts of solving a problem for you. Those are the most important parts of performing a task. You, and only you, can do any of that.

Tools and methods don’t produce better work. Using a modern word processor doesn’t make you a better writer. A note-taking app doesn’t make you more organized. A task management tool doesn’t make you more productive. They can help make you more efficient, but in the end the tool has no bearing on the quality of the work that you do.

Læs hele indlægget her: https://scottnesbitt.online/focus.html

AI skader vore hjerner: Stop op og tænk?

Et stort forskerhold fra MIT har undersøgt en gruppe elevers hjerner mens de skrev en stil. En gruppe brugte en LLM, Large Lanquage Model=en AI fra chatGPT, en anden måtte søge på Google og de sidste skrev uden hjælp. 

Undersøgelsen delte 54 forsøgspersoner – 18 til 39-årige fra Boston-området – op i tre grupper og bad dem om at skrive adskillige ‘SAT-essay’s, det der svarer til en dansk stil i gymnasiet.

Forskerne brugte en EEG(hjernescanner) til at registrere forfatternes hjerneaktivitet og de fandt ud af, at af de tre grupper havde ChatGPT-brugere den laveste hjerneaktivitet og “konsekvent underpræsterede på neurale, sproglige og adfærdsmæssige niveauer.” 

Copy/Paste

I løbet af nogle måneder blev ChatGPT-brugerne mere og mere dovne efter hvert essay. De tyede ofte til ren copy/paste fra chatGPT. Undersøgelsen mere end antyder, at brugen af ​​LLM’er faktisk kan skade læring, især for yngre brugere.
Screenshot fra undersøgelse af AIs effekt på børn og unge.

Kognitiv gæld
Og så har folkene bag opfundet et godt nyt udtryk: “Kognitiv gæld”. Det er noget, der opbygges, når man bruger systemer som AI til at erstatte processer i hjernen, man selv har gjort før, som brugte man pludselig en protese, selvom det ikke er nødvendigt. Og når man gør det, ja så mister man faktisk noget af evnen til selvstændig tænkning, på samme måde som ens ben visner, hvis man sætter sig permanent i en kørestol uden at være handicappet: “When individuals fail to critically engage with a subject, their writing might become biased and superficial. This pattern reflects the accumulation of cognitive debt, a condition in which repeated reliance on external systems like LLMs replaces the effortful cognitive processes  required for independent thinking.”
Men det bliver faktisk værre endnu efterhånden som den kognitive gæld vokser: Når din evne til selvstændig tænkning falder, er du også nemmere at manipulere og mindre kreativ.

“Cognitive debt defers mental effort in the short term but results in long-term costs, such as diminished critical inquiry, increased vulnerability to manipulation, decreased creativity. When participants reproduce suggestions without evaluating their accuracy or relevance, they not only forfeit ownership of the ideas but also risk internalizing shallow or biased perspectives”.

Børnehave på AI?
Undersøgelsen er endnu ikke blevet fagfællebedømt, og dens stikprøvestørrelse er relativt lille. Men artiklens hovedforfatter, Nataliya Kosmyna, mente, at det var vigtigt at offentliggøre resultaterne fordi hun er bekymret for et samfund, der i stigende grad er afhængig af LLM’er for umiddelbar bekvemmelighed og hvor børn og unges langsigtede hjerneudvikling bliver ofret undervejs.
“Jeg er bekymret for, at en eller anden politiker i løbet af det næste halve år bestemmer sig til, at ‘vi skal lave chatGPT-børnehaver’. Det ville være virkelig slemt og skadeligt! Hjerner der udvikler sig, løber de største risici ved brug af AI”, sagde Nataliya Kosmyna til Time.Og så er der det etiske:

‘Regarding ethical considerations, participants who were in the Brain-only group reported higher satisfaction and demonstrated higher brain connectivity, compared to other groups. Essays written with the help of LLM carried a lesser significance or value to the participants, as they spent less time on writing, and mostly failed to provide a quote from theis essays.
Human teachers “closed the loop” by detecting the LLM-generated essays, as they recognized the conventional structure and homogeneity of the delivered points for each essay within the topic and group.
We believe that the longitudinal studies are needed in order to understand the long-term impact of the LLMs on the human brain, before LLMs are recognized as something that is net positive for the humans’

Link til undersøgelsen: https://arxiv.org/pdf/2506.08872v1

AF-LÆRING: GENERATIV AI DEGENERERER DANNELSEN

“Using AI is not about communicating. It’s about avoiding communicating. It’s about not reading, not writing, not drawing, not seeing. It’s about ceding our powers of expression and comprehension to digital apps that will cushion us from fully participating in our own lives.

Generative AI use is degenerative to literacy”

Sådan skriver Miriam Reynoldson i sit essay: “Against AI literacy: have we actually found a way to reverse learning?”
Styrelsen er fuldkommen enige. AIs essens er menneskefjendsk og handler om få os til at holde op med at gøre menneskelige ting som at læse, skrive, tegne og se.

SÅ: Gå ud i verden og gør nogen menneskelige ting, start for eksempel med at sende os en tegning af en computer, tegn hvordan du ser en kunstig intelligens eller noget andet digitalt, så vi kan få analogiseret denne diffuse del af verden og få sat den på plads.

Læs hele essayet her: https://themindfile.substack.com/p/against-ai-literacy-have-we-actually?trk=feed_main-feed-card_feed-article-content

CHAPLIN: Vi har mere brug for menneskelighed end maskiner

Charlie Chaplins sidste ord i hans ikoniske film fra 1940, ‘Den store diktator’, klinger anderledes dybt, ja, desperat og nødvendigt, i dag. Klik på billedet for at høre ham tale.

Greed has poisoned men’s souls, has barricaded the world with hate, has goose-stepped us into misery and bloodshed. We have developed speed, but we have shut ourselves in. Machinery that gives abundance has left us in want. Our knowledge has made us cynical. Our cleverness, hard and unkind.

We think too much and feel too little.

More than machinery we need humanity.

More than cleverness we need kindness and gentleness.

Without these qualities, life will be violent and all will be lost…”

Fat det nu: Vi er mennesker – ikke computere!

Psykolog Robert Epstein har skrevet et fremragende essay om, hvorfor det er en fatal fejl at blive ved med at sammenligne mennesker med computere. Læs det!

We are organisms, not computers. Get over it. Let’s get on with the business of trying to understand ourselves, but without being encumbered by unnecessary intellectual baggage. The IP metaphor has had a half-century run, producing few, if any, insights along the way. The time has come to hit the DELETE key.

LINK: https://aeon.co/essays/your-brain-does-not-process-information-and-it-is-not-a-computer

GUIDE: Kreativ og træt af lusket AI, der stjæler dine ting? Gå til modstand!

Det er almindeligt anerkendt, at kunstig intelligens i dag på kriminel vis er trænet på rigtige kunstneres billeder, tekster og musik, og at firmaerne bag tilsyneladende er fuldkomment ligeglade med copyright, ‘Droit Moral’ og almindelig anstændighed – de gider ikke engang spørge først før en computer med en large language model kopierer indholdet og forvansker det med en algoritme, så det kan sendes ud til andre, uden at ligne originalen alt for meget.

Resultatet er, at mennesker, der normalt ikke ejer talent til at skabe musik, tekst eller billeder, nu ved hjælp af en computer kan lave noget, der ligner rigtig kunst, men som ikke er det, fordi der ikke ligger nogen kunnen, erfaring, søgen eller talent bag til andet end at taste en ‘prompt’ ind i en chatbot, en færdighed, der i sværhedsgrad og intellektuel kunnen svarer til at kunne starte opvaskemaskinen eller tænde for sit fjernsyn.

Demokratisering eller protese?
Tilhængere af AI mener det er et fremskridt, en demokratisering af kunsten. Analogiseringsstyrelsen ser det som en hån og en forbrydelse mod den menneskelige skabelse, baseret på groft tyveri fra mennesker, der selv har gjort en indsats. Kunstnere, illustratorer, journalister, musikere og radioværter oplever allerede i dag, at det, de kunne, og som har været deres passion og levebrød, nu i princippet kan gøres af kopierende maskiner, trænet på deres arbejde. Formålet med det hele synes at være en blanding af flad fryd – en ‘det kan da ikke være så svært-det kan jeg da også gøre’ kombineret med simpel, benhård kapitalisme: Når der eksisterer et nærmest gratis alternativ til det, der før kostede timeløn til mennesker, ja så er det jo nemt at vælge hvad man foretrækker, hvis man går efter mere profit?

Resultatet af disse bevægelser udi det kunstige som det nye naturlige er en forfladigelse, en gennemsnitliggørelse af vores verden, der som bekendt er bestemt til at være skøn, men end ikke det kan det digitales ypperstepræster unde os.

Studie i gemenhed
En af de mest kendte modstandere af AI til ‘skabelse’ er japanske Studio Ghibli og tegneren Hayao Miyazaki, der har sagt dette om AI: ‘Jeg vil aldrig bruge det i mit arbejde. Jeg føler meget stærkt, at det er en fornæmelse mod selve livet‘. Ordene falder i en dokumentarfilm, hvor Hayao Miyazaki præsenteres for et AI-skabt monster. Han spørger skaberne hvad de dog vil med det og svaret lyder: Vi vil lave en maskine, der kan tegne ligeså godt som mennesker. Hayao Miyazaki svarer kun: Nå! Nu har OpenAI, dem med chatGPT, simpelthen trænet deres software på hans værker, uden at spørge om lov, så man kan bede om en tegning efter eget ønske i ‘ghibli-style’, noget der allerede nu oversvømmer sociale medier i udlandet – og i Danmark.

Når du møder en af dem, der i ramme alvor siger: Jamen jeg kan jo ikke selv tegne noget, så jeg er nød til at bruge AI, så giv vedkommende tre små råd: 1. Prøv at tegne noget uanset. 2. Lær nogen at kende, der kan og spørg om de vil hjælpe 3. Betal en professionel? Analogiseringsstyrelsen minder om, at de, der bruger en AI til illustrationer, ikke er et hak bedre end de, der stjal Hayao Miyazakis værker. De fortjener udskamning og at blive ignoreret.

Slå igen!
Men man kan faktisk gøre lidt. Man kan beskytte sine værker ved at gøre dem GIFTIGE for AI – og her er lidt værktøjer til at gøre netop det:

Metoden i alle understående links er stort set den samme, man ‘forgifter’ et billede eller et stykke musik med usynlige data, som kun AI kan se. Disse data er ubrugelige eller får en AI til at ‘se’ noget andet, end det er, hvilket ødelægger eller i hvertfald forstyrrer modellen. Hvad angår hele websites kan man sende en AI-robot på en formålsløs rundtur i en labyrint, den ikke kan finde ud af igen…

NB: Vi har endnu ikke testet disse værktøjer til bunds – men det virker lovende og analogiseringsstyrelsen kører selv med NightShade på nogle af vores billeder, så en AI får dem galt i halsen, ligesom vi er igang med at indføre en AI-robot labyrint, til de plagsomme og tyvagtige maskiner, der kravler rundt på internettet dag og nat.
SÅ: Hermed en ADVARSEL: check hvad du gør og læs forklaringerne grundigt før du går igang!

MUSIK: https://mosis.eecs.utk.edu/harmonycloak.html
WEBSITEShttps://www.altusintel.com/public-yycp65/  tricket er, at få en AI-robot til at løbe i cirkler og ikke få nogen data – her er programmet: https://zadzmo.org/code/nepenthes/ 
BILLEDER: https://nightshade.cs.uchicago.edu/whatis.html | https://tzovar.as/algorithmic-sabotage-ii/
VIDEO: Digital Tar Pits – How to Fight Back Against A.I.
MANIFESTER: Manifesto on “Algorithmic Sabotage”
ANDRE SAMLINGER: https://codeberg.org/wimvanderbauwhede/low-carbon-computing/src/branch/master/anti-AI-tools.md

Her er en video med en musiker, der fortæller hvad man er oppe imod – og hvad man kan gøre med Harmonycloak! (klik på billedet)

Vi hører meget gerne om flere værktøjer og om dine erfaringer med at holde kunstig intelligens ude af dit liv og istedet beskæftige dig med IA, Intelligent Analogisering.

Analoge undervisningsformer er fremtiden

Klasseledelsesforsker Dorthe Aagaard skriver om hangen til at afskaffe alt, der er gammelt i folkeskolen, i Skolemonitor:

‘Det gennemgående argument er, at skolen skal forberede eleverne på en verden, hvor GenAI eksisterer: Både undervisning og eksamen skal ligge tæt op ad virkeligheden uden for skolen, og derfor skal GenAI bruges i skolen.

Heraf følger så, at analoge former er gammeldags og overflødige. »Det er meningsløst at prøve at gøre gymnasierne analoge«, som man kan læse i Uddannnelsesmonitor.

Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig skal gymnasiet lære eleverne at håndtere og forholde sig til mulighederne i GenAI.

Men analoge læremidler, arbejdsformer og prøveformer er ikke meningsløse anakronismer. Det er nødvendige måder at lære på, der fortsat skal bruges både i grundskolen og i gymnasiet sideløbende med de digitale former’

 

Læs hele indlægget her: https://uddannelsesmonitor.dk/nyheder/debat/article18022696.ece