bøger i bunker

SKOLER SKAL ANALOGISERES: Bøger og skrivehæfter på vej tilbage

SFs Jakob Mark ønsker en meget gennemgribende analogisering af den danske folkeskole, siger han til DR.

– Vi ser en generation af børn og unge, der bruger alt for meget tid på skærme. De er blevet dårligere til at læse, og de fysiske lærematerialer er forsvundet, fordi pengene er væk. Det er en skidt udvikling, og det skal vi have vendt, siger Jacob Mark.
 bøger i bunker
Dansk Lærerforeningsformand bakker op – men efterlyser flere penge.
– Rammerne for undervisningen skal vi have kigget på. Det kræver, at vi investerer i skolen, for kommunerne har sparet penge ved alene at indkøbe en teknologiplatform, som man så baserer al sin undervisning på. Det er det, man stiller til rådighed for lærerne – og kun det. Det holder ikke, siger Gordon Ørskov Madsen.

Her fra styrelsen vil vi anbefale, at kommunerne kigger lidt nærmere på, om de egentlig har sparet penge ved at indkøbe teknologiplatforme – eller man blot har flyttet midler fra bøger til software og skærme. Det er et kompliceret regnestykke, men nogen bør vel få det lavet?

BREAKING: MEDIEFORSKER SAVNER EVIDENS
Som altid er der ingen roser uden torne og debatten omkring skoler kan åbenbart ikke tages uden at høre medieforskere, en faggruppe, der holder krampagtigt fast i skærmene som et stykke magisk, ja, helligt uundgåelighed, man skal omgås med så megen forsigtighed, at man ender med at sige ting, man ikke forstår, i dette tilfælde ordet ‘besnærende’.

Thomas Enemark Lundtofte mener således, på linie med sit fag, der står stort set alene på dette synspunkt, at der ikke er ‘evidens’ for, at papir er bedre end skærm(og jo det er der!), og ønsker mere forskning, sikkert fra medieforskere, gerne fra Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse ved Syddansk Universitet.

– Jeg synes, det virker besnærende at sige, at de absolut skal bruge papirbøger eller digitale læremidler. Det ville jeg lade være op til lærerne, siger han, og mens styrelsen ikke lader sig besnære af den slags snak, så kan vi med et rent hjerte ønske SF held og lykke med den analogisering, der anbefales af bla. læger, psykologer, lærere og pædagoger.

LÆS MERE HER: https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-vil-have-skaerme-ud-af-folkeskolen-mobilen-skal-ud-flere-papirboeger-og-blyanter