Dolly Parton vil lære verden at læse analoge bøger

Dolly Partin fortæller om bøger
Kunstner og sanger Dolly Parton er en kvinde med mange interesser. I 1995 bestemte hun sig til at sørge for, at USAs børn fik noget at læse i.
En fysisk bog, vel at mærke. P.t har hendes ‘fantasibibliotek’ delt over 200 millioner bøger ud til 2,5 millioner amerikanske børn.Tilmeldte børn får en ny bog hver måned fra de er 1 år til de er fem.

DRØMME OG BØGER
– Da jeg voksede op i Tennessee, vidste jeg at mine drømme ville blive til virkelighed. Og jeg ved, der er børn i vores samfund, der har deres egne drømme, de vil være læger eller opfindere eller ministre. Hvem ved, måske er der også en lille pige, der vil være forfatter eller sanger. Frøet, der sår disse drømme, findes ofte i bøger, og de frø du sår i dit lokale område, kan vokse over hele verden, siger Dolly Parton.
Der er for tiden ‘fantasibiblioteker’ i Canada, USA, Australien, Irland og England – det er endnu ikke kommet til Danmark, men som svarene lyder fra folkeskoler, der presset til at genindføre analoge bøger, så kan der nok blive brug for hjælp fra Dolly-Wood.

NEDPRIORITERET
I Danmark har vi gennem mange år kun prioriteret det digitale.  Bøgerne er forsvundet fra skolebiblioteker, der i stedet er fyldt op med computere og smartboards.
‘…mange af de steder i landet, hvor der stadig er fysiske skolebiblioteker – pædagogiske læringscentre om man vil – er de så nedprioriterende, at det er mere held end forstand, at eleverne får lyst til at læse en fysisk bog’, skriver f.eks. Klaus Frederik Svensson, Formand, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre (KFPLC), en artikel i Altinget.
Analogiseringsstyrelsen hylder Dolly Parton.
Og håber, Danmark også kommer med i klubben, så det at læse en fysisk bog, ikke længere bare er fantasi.
Som Dolly Parton siger det:
– Tænk hvis alle børn kan vokse op i en verden fyldt med bøger. Det første skridt er altid det sværeste – men du ved aldrig hvad der sker, med mindre du prøver!

LÆS MERE HER: https://imaginationlibrary.com/