Analoge fotos trender

Billeder taget med analoge kameraer, der bruger filmruller, fylder mere og mere på sociale medier, skriver dr.dk denne uge. 

Man kan drage parallel til vinylpladen, som er modtendensen til Spotify og til slow brew-kaffe, som er modtendens til espressomaskinen. Og her ser man de analoge billeder som en modtendens til de digitale billeder, vi i massevis tager med vores iPhone, forklarer trendforsker Louise Byg Kongsholm. Ligesom Analogiseringsstyrelsen mener hun, at analogiseringen skal ses som et opgør med det liv der: “bliver mere og mere digitalt, blankt og strømlinet”.

 

 

Tilbage i skole? Den rigtige, tak!


‘Den nye aftale er en udtryk for et eklatant skråplan, der gør fuldstændigt op med skolens praksis. Og samtidig kan den, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om, risikere at blive brugt som overfladisk symptombehandling af problemer med skolevægring, dårligt mentalt helbred, manglende socialisering og motivationsbesvær. Vi skal passe alvorligt på med at springe over disse udfordringer ved at ”dømme elever ude” og sende dem hjem til en – måske momentant behagelig – pause fra den fælles hverdag i skolen. Det er alvorligt, at så mange unge har svært ved at indgå balanceret i det fælles liv – heriblandt skolens. Men vi løser intet ved at splitte fællesskabet ad og på den måde legitimere problemerne i stedet for at løse dem. De unge har brug for meget andet end gratis psykologhjælp og alenetid foran computeren i fjerundervisningssituationer. De har efter min mening brug for sunde og berigende skolefællesskaber med jævnaldrende og med voksne, der tilbyder fælles praksis, fælles nysgerrighed og fælles fordybelse – i samme rum.’
https://blog.folkeskolen.dk/blog-mette-frederiksen-onlineundervisning/skolens-undervisning-skal-forega-i-fysiske-faellesskaber-ikke-virtuelt/4183342

Omsorg til beboerne og ikke til computeren

Historie på DR.dk om dokumentationskrav der droppes:

“- Det har gjort den forskel, at den tid, vi har brugt foran en computer på at sidde og taste alt det her ind, har vi kunnet give til vores borgere i stedet for, fortæller centerleder Per Svane Aastradsen på Pleje- og Omsorgscenter Højvangen.”

Opmærksomhedskollaps

Johann Hari har skrevet en bog om hvor lidt opmærksomhed vi kan mønstre i digitale miljøer. Studerende kan kun fokusere på en opgave i ca. 1 minut, kontorarbejdere i tre:

All over the world, our ability to pay attention is collapsing. In the US, college students now focus on one task for only 65 seconds, and office workers on average manage only three minutes. New York Times best-selling author Johann Hari went on an epic journey across the world to meet the leading scientists and experts investigating why this is happening to us – and discovered that everything we think we know on this subject is wrong.

Læs mere om “Stolen Focus” her.

‘Digitalisering Danmark tonser derudad med røde kinder og praktiske briller’

Forfatter Christina Hagen taler det ikke-digitale op i sit essay i Weekendavisen:

Digitalisering Danmark tonser derudad med røde kinder og praktiske briller og klokker ind på Borgerservice med sin lille madpakke i en kuffert. Borgerne på Borgerservice skuler til hinanden på jagt efter de ikkedigitale krystere, dem, der ikke orker det. Det er dem her, du skal kigge efter: narkomanerne og alkoholikerne, de psykisk syge og de stressede, de gravide og de nybagte mødre, alle dem, hvis kæreste er gået fra dem, de midaldrende, der netop har mistet en forælder, de så for lidt og satte for lidt pris på, de kronisk angste, som bare håber at overleve endnu en dag, de ordblinde, der hverken kan skrive eller læse, og dem med ADHD, der ikke har ro i hovedet til det. Alle dem med en værge. Alle dem, der er senile. Alle dem, der ligger i en seng og ikke blinker, når man taler til dem. Kig også efter nye flygtninge og indvandrere, der ikke er gode til at læse eller skrive dansk eller måske har brug for en tolk, kig på deres børn, der har travlt med at lege og lave lektier, kig på alle dem med fysiske smerter, hvor ingen medicin rigtig hjælper, og kig på de selvmordstruede, der undersøger sporene lige nu for at se, om de kan dø i det her sving’

Læs det hele her:
https://www.weekendavisen.dk/2022-7/kultur/af-sikkerhedsmaessige-aarsager

Forsker opdager produktivitetsfordele ved digital ikke-brug!

Læs artiklen på det videnskabelige tidsskrift Nature’s website, om hvordan forskeren Adam Weiss fandt metoder til at styrke sin videnskabelige praksis ved at gøre op med “24/7 connectivity” – fænomenet at være konstant online.

…I have felt my anxiety diminish and my productivity and creativity improve drastically, trading my chaotic work–life relationship for one with clearer boundaries and an abundance of new scientific ideas.

En verden af bissetricks

Og, påpegede han, det er okay at sige, at eleverne ikke skal sidde med deres telefoner i timerne, ligesom det nogle gange kan være en idé at lave skærmfri undervisning – endda med tavle og kridt. Teknologien er ikke altid afgørende, når eleverne skal lære kildekritik.

Filosof Mads Vestergaard om opmærksomhedsøkonomiens manipulation, i gymnasieskolen.dk

 

 

Fermenteringstamper / Kraut Crusher

Til at banke vandet ud af din kål når du laver sauerkraut. Kan bl.a. findes på https://kinfolkandco.myshopify.com/products/tinderbox-fermentation-tamper

Sludder og vrøvl! Det analoge univers forsvinder ikke…

“Den 40-årige Anders Baumann er en af de få danskere, der helt bevidst har valgt computeren og smartphonen fra. Han klarer sig stort set med en mobiltelefon til 199 kr.” skriver JP i denne uge.

Artiklen er et super portræt af en mand, der har valgt det digitale miljø ryggen fordi han til enhver tid vil foretrække at sidde over for og have øjenkontakt med det menneske, han kommunikerer med. Hans “beslutning er ikke drevet af en rebelsk holdning til internettet – eller en fordømmelse af dem, der boltrer sig i det digitale univers. Han føler sig bare ganske enkelt ikke tiltrukket af den digitale verden og foretrækker at leve i den analoge“, udtaler han.

Jesper Bo Jensen, som er direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, udtaler i artiklen, at danskere som Anders Baumann, der sætter sig uden for den digitale verden, snart vil være fortid: “I dag er det stadig muligt at fungere i et analogt univers, men om 20 år er det definitivt slut,“, siger han og forsætter: “Det er i den forbindelse væsentligt at huske på, at de generationer, der nu vokser op, slet ikke kender det analoge univers“. Men det er jo ganske enkelt noget sludder.

Nu gør Analogiseringsstyrelsen sig ikke i hverken gætværk, glaskugler eller fremtidsforskning. Men vi tillader alligevel at komme med en forudsigelse: Om 20 år vil det stadig være muligt at fungere i et analogt univers al den stund konversation, madlavning og en god løbetur trods alt er på det analoge spektrum. Mennesket er et biologisk væsen – også på trods af digitalisternes forsøg på en sælge løsninger, der understøtter det modsatte.