Writing by Hand is Good for your Brain

/i /af

I en artikel fortæller science-fiction forfatteren Neal Stephenson, hvorfor han skriver sine bøger i hånden, og henviser i processen til denne videnskabelige artikel

When writing by hand, brain connectivity patterns were far more elaborate than when typewriting on a keyboard, as shown by widespread theta/alpha connectivity coherence patterns between network hubs and nodes in parietal and central brain regions. Existing literature indicates that connectivity patterns in these brain areas and at such frequencies are crucial for memory formation and for encoding new information and, therefore, are beneficial for learning

Nå, men Neal Stephenson fortæller i detaljer hvordan han skriver i hånden og om hvad han mener det gør for ham og hans hjerne:

I’m not an expert on how the brain works, but I can say that, when writing by hand, one is continually solving a series of small problems having to do with the spacing of words, how letters are connected, the crossing of the letter t (sometimes more than one in the same word) and the dotting of the letters i and j, and how to accomplish all of those things through coordinated movements not just of the fingers but of the whole arm. All of that has to be integrated in real time with whatever is happening on a more abstract level in the brain’s processing of ideas and imagery.

Læs resten her

Skrivemaskine-Kunst-Live: Im The Man

/i , /af

Styrelsen deltog i dette års BORNHACK, der under temaet ‘TOUCH GRASS’ blandt andet bød på en analog FM-radiostation, hvis daglige programoversigt blev skrevet på en Olivetti Valentine skrivemaskine af et medlem af styrelsen. Maskinen var placeret offentligt, og når den ikke var i brug til radioprogrammer, blev deltagere opfordret til at skrive på den. Herover ses et af resultaterne – skrevet af forbipasserende, hvoraf flere aldrig havde set en skrivemaskine før, kun hørt om dem.
Et par detaljer:

Se også: Skrivemaskine, Laptop, Radio, Bluetooth

Brugbart begreb: Doorman fallacy

/i /af

The doorman fallacy is a category error in which a complex human role is reduced to a function, leading to the assumption that it can be replaced with a cost-effective automated substitute without loss of value, with decision-makers failing to understand the indirect, intangible, non-visible value they provide

https://en.wikipedia.org/wiki/Doorman_fallacy

Photo; Mark Ittleman

NO SLOPTOBER

/i /af

This October we challenge you to abstain from LLM based tools entirely. Think of this as a fast for your mind! This is not a judgement of others, but a personal challenge to you. Nuance is hard (if not impossible on the internet), and so is balance. Develop your own sense of nuance around LLMs what they’re good for what they’re bad for.

https://no-sloptober.com/

Den analoge omstilling 3: Det forsømte forår er en åben dør

/i /af

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, taler med Weekendavisen om PISA-undersøgelsen og fremtiden for skolerne og kommer med følgende fine citat, angående læsning af Hans Scherfigs ‘Det forsømte forår’ i en forvirret fremtid:

»Når først vi får åbnet døren til den analoge verden igen, vil de da blive grebet af den fortælling.«

 

Hos Analogiseringsstyrelsen har den dør stået pivåben altid, og særligt siden 2018.
Vi er jublende glade for, at andre nu endeligt tager fat i håndtaget og lukker lidt frisk luft ind i de beklumrende, digitale gemakker.

Læs hele artiklen her(betalingsmur): https://www.weekendavisen.dk/samfund/lektor-blommes-spoegelse

EVENT: Torsdag d. 24. september: Folkets Datacenter Forum indvier ny modstandsbevægelse

/i , /af

NYT: LYT TIL PODCAST FRA BEGIVENHEDEN HER: https://soundcloud.com/garagen/folkebevaegelsen-stop

En bred koalition af borgerrettigheds- og klimaforekæmpere sætter torsdag den 24. september 2026 fokus på datacenter-udviklingens reelle konsekvenser. Det gør de, mens tech-industrien planlægger ekspansionen af datacentre til på deres årlige møde, Datacenter Forum, på Radisson Blu i København.

Folkets Datacenter Forum er danmarkshistoriens første forsamling, hvor borgere og bevægelser fra hele landet siger nej til de mange datacentre som techgiganterne ønsker opført overalt i Danmark.

Deltagerne mener, at tech-virksomhederne gambler med fremtiden. Danskerne ser ind i en fremtid med tredobling af elforbruget til datacentre mellem 2025 og 2030, hvis udviklingen ikke stoppes. Det viser tal fra Energistyrelsen.

Energinet estimerer, at elforbruget til datacentre vil udgøre 25% af det danske elforbrug allerede i 2030. Alene de to største datacentre i Danmark bruger i dag mere strøm end hele den danske befolkning.

På globalt plan vokser datacentrenes elforbrug også eksponentielt, og det samme gør deres vandforbrug. Det betyder af lokalsamfund mange steder i verden oplever stigende niveauer af tørke og mangel på rent drikkevand.

Udviklingsvejen hen mod nye store datacentre foregår som regel bag lukkede døre, hvor tech-industrien uhindret kan komme til orde og dermed kan fortsætte med at beslaglægge energi, vand og lokaludvikling i mange år frem.

Beboere i de områder, hvor datacenter-industrien vil bygge, ekskluderes fra forhandlinger og har dermed begrænset demokratisk stemme i udviklingen af deres lokalsamfund.

Denne eksklusion og mangel på demokrati vil blive udfoldet, idet borgere fra Varde, Faxe og Holbæk vil dele deres oplevelser fra datacenterprojekter i deres lokalområder til arrangementet.

Talerrækken består af forskere, politikere og tech-udviklere, der vil dele viden, erfaringer og erklæringer. Alle er de enige om, at der findes alternativer til den nuværende datacenter-udvikling. Tech-industrien har travlt med at overbevise os om, at datacentrene er nødvendige, men som deltagerne fremfører, er der mange andre udviklingsveje.

Forsamlingen starter klokken 15 og indtil klokken 17 vil der være taler, lege og musik. Det finder sted på Envelopppevej ved Stadsgraven, København S, og vil kulminere i en kort demonstration foran kasinohotellet, hvor datacenter-industrien mødes.

Det er Folkets Datacenter Forum, der laver de langsigtede aftaler. Alle inviteres til at iklæde sig deres fineste slips for at markere og fejre begyndelsen på en folkelig bevægelse, der arbejder for en retfærdig og demokratisk teknologi- og lokaludvikling.

Venner af arrangementet inkluderer:
Folkebevægelsen Stop Datacentre, Abolish AI, Scientist Rebellion, Miljøforeningen NOAH, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Klimabevægelsen, Kritik Digital, Cybernauterne, Public Service Agency, Questioning Creatives, Greenpeace, Fossilfri Fremtid, Analogiseringsstyrelsen

Analog eskapisme

/i /af

I følge www.eventmarketer.com er “analog eskapisme” ved at udvikle sig til en marketing trend.

Adults across the board are battling burnout and digital fatigue. And now they’re powering down.

According to a Hasbro study of 10,000 people globally, 80% of Gen Z and millennials report feeling worn out, a trend that is driving demand for analog, hands-on creative outlets that allow adults to slow down and decompress.

I artiklen gennemgås hvordan store brands organiserer analoge aktiviteter såsom “Camp Crayola” (farvelægningsevent for voksne) og hvordan play-doh (modellervoksfirna) laver arrangementer i i samarbejde med museer.

Den analoge omstilling 2: Skærmen ud af de voksnes liv

/i /af

“Den her opdatering bliver ikke populær. Men jeg er nødt til at skrive den. For som kulturminister kan jeg ikke længere holde ud at høre om børns skærmforbrug, uden vi samtidig forholder os til os voksnes skærmforbrug. For de to ting hænger uløseligt sammen. Det er en del af det samme problem. Det rækker langt udover PISA-resultater, skærmregler, skolepolitik og opdragelse.

For det, vi ser i de her år, er et KULTURproblem. Vi kæmper en kulturkrig. Måske når vi ikke engang at forstå, at krigen er i gang, før vi har tabt.

Vi har helt ukritisk ladet amerikanske og kinesiske teknologivirksomheder stjæle vores opmærksomhed. Vi har accepteret, at vores evne til at koncentrere os og være nærværende er blevet flået i stykker. Det er selvfølgelig mest kritisk for børn, der er lige dér i livet, hvor hele fundamentet skal lægges. Men i virkeligheden er vi stort set alle sammen blevet små junkier, der længes efter det næste dopaminkick: En video, en update, en notifikation, et like.

Engang længtes man efter at holde fri fra hverdagens forstyrrelser. Drømmen var at fordybe sig i en bog, en samtale, et håndarbejde, en rejse, en gåtur. Nærvær med familie eller venner var fritidens naturlige fokuspunkt.”

Linked-in opslag ved Kulturminister Zenia Stamp, der også adresserer den ANALOGE OMSTILLING: https://www.linkedin.com/feed/?highlightedUpdateUrn=urn%3Ali%3Aactivity%3A7504519705752170496&highlightedUpdateType=REACTIONS_BY_YOUR_NETWORK&origin=INAPP&highlightedUpdateTrackingId=ils%2B0dGVTquVhgtyOvfx%2FA%3D%3D&showCommentBox=true

Og hun fortsætter:

“Og nu kommer kunstig intelligens så og fuldender rejsen. For nu behøver vi ikke engang fordybe os for at skrive en opgave eller lave en festsang. Vi kan lige holde fokus til at skrive et par stikord ind i chatGPT, og så kan den gøre alt det bøvlede arbejde for os. På den måde er cirklen fuldendt.

Rastløsheden gør os til zombier og stjæler det mest dyrebare, vi har: Tid. Nærvær. Fællesskab. Fokus. Kultur. Og det er vores børn, der betaler prisen. Vi mister vores børn, det sker lige nu. Hvis det ikke er et wake up call, så ved jeg ikke, hvordan et wake up call skal se ud.

Så hvordan forhindrer vi, at sociale medier og kunstig intelligens æder vores opmærksomhed, så vi bliver fraværende forældre. Dårlige venner. Udannede demokrater. Hvordan gør vi? Det er vor tids store diskussion. Det er det, vi skal tale om, før det er for sent.”

Den analoge omstilling: computerne ud af politikernes liv

/i /af

Danmark befinder sig midt i den analoge omstilling, og nu er politikerne begyndt at fjerne computerne fra Christiansborg, så de bedre kan tænke:

Han lader det retoriske spørgsmål hænge ubesvaret i det store kontor. Det er møbleret med et langt bord med stole og et sæt sofaer. Intet skrivebord, ingen computer. Det har den 45-årige top-socialdemokrat ikke haft siden 2018, for han bryder sig ikke om at starte arbejdsdagen med at logge ind på en skærm. Endnu et benspænd. Når han skal skrive kronikker eller svare på mails, gør han det på sin sort/hvide telefonskærm.

Læs historien på DR.dk