Vejrudsigt, februar 2026

I denne måned kan du forvente kant og knas, en usædvanligt insisterende attitude, vejret vil understrege en pointe, en pointe som vi først vil forstå om mange år når vi tænker tilbage på det, som det udspillede sig i februar 2026.

Det vil bede os tænke over hårdhed og transparens, og hvordan byen er en stor og ny skriveflade, nu kan vi skrive på bilvinduer og søer med vores vantede hænder. Det vil give flere anledninger til, at du kan tage fat i din samtalepartners arm, så hun ikke glider, mens I går igennem byen.

Situationen varsler flere passagerer i det offentlige transportsystem, cyklisterne er blevet presset ind i det af motornormativiteten*, sådan er det. Men det kan føles nærmest eksotisk at lade sig transportere, sammen med de dukkede nakker, uden at skulle kontere modvinden.

Inspireret af Johannes V. Jensen som beskrevet i “De døde ords dans
*https://en.wikipedia.org/wiki/Motonormativity
via Michael Hammel

 

 

MaskinStorm: Alt på din telefon tilhører nogen andre

Fra portræt af kunstneren Tracey Emin i The Guardian:

Her take on misogynist horrors such as Elon Musk’s AI tool Grok, which had been used to digitally “undress” and otherwise humiliate real women and girls, is, she says, “luddite”. “I keep telling young people: keep a diary, get a camera, learn to print your own photos. Don’t put it all in your phone, because everything in your phone belongs to someone else. And if you want to write a secret to someone, send a letter. There’s nothing wrong in slowing down and stepping everything back.

LINK: https://www.theguardian.com/artanddesign/2026/feb/14/tracey-emin-interview-tate-modern-regrets-smoking?CMP=fb_gu#Echobox=1771088189

Premiere på utopisk nyhed: workshop i skovlæsecentret

Utopisk nyhed I går afholdt vi læseergonomisk workshop i analogiseringsstyrelsens skovlæsecenter. Skovlæsecentret er en hytte i Kongsøreskov, indrettet med henblik på lyst- og dybdelæsning. Det er også her, at styrelsens avis udkommer – i et eksemplar, en gang om året.
Workshoppen havde til formål at undersøge de bedste læsestillinger for kroppen, den bedste belysning og den bedste baggrundsmusik. Tilstede var møbeldesignere, fysioterapeuter, lampedesignere, møbeldesignere og en kammertrio – og selvfølgelig frivillige læsere. Der blev testet med bøger i forskellige genrer (filosofi, romaner, lyrik, faglitteratur) og med papiraviser, tunge bøger, bøger med meget lille skrift og meget store bøger. Der blev eksperimenteret med aggregater til at holde bøgerne, til at bladre i dem og der blev også omhyggeligt målt på hvor længe de forskellige læsende kroppe blev i en stilling før de måtte vende eller dreje sig.
Erfaringerne bliver samlet i en rapport, med gode råd til læsestillinger og med opfordringer til møbel- og lampeddesignere der arbejder med udvikling af læsevenlige møbler og belysning – og til indretningsarkitekter der specialiserer sig i dybdelæsningsmiljøer.

Det digitale er ‘De Dødes Rige’

Forfatter har skrevet om sit 14 dage lange forsøg med at forsage sin smartphone og internettets lokkende toner mellem jul og nytår og beskrevet det i artiklen: ‘Min flugt fra de dødes rige’ i den virkelige avis og bag betalingsmur i Weekendavisen den 6. februar.
Artiklens titel stammer fra Henrik Pontoppidans roman ‘De dødes rige’ fra 1917 – men har ikke meget at gøre med bogen. Som han skriver:

I flere år har jeg oplevet en dyb væmmelse ved den digitale kultur, men de senere år er væmmelsen taget til. Jeg oplever et stadig stigende ubehag ved at gøre brug af skærmene og ikke mindst ved at være på sociale medier. Dels fordi jeg ikke bryder mig om at generere indhold til Metas platforme og dermed understøtte en techoligark- og algoritmestyret opmærksomhedsøkonomi, som underminerer vores evne til at koncentrere og fordybe os, til at være sansende og nærværende mennesker i det hele taget. Dels fordi jeg væmmes over den selvfortabelse, der finder sted, når man forsvinder ind i den skærmværende malstrøm af død tid og doomscrolling, som især kaldes frem gennem brugen af sociale medier.

Analogiseringsstyrelsen hylder Markus for at gøre forsøget – omend vi samtidig begræder, at det tilsyneladende opfattes som umuligt at fortsætte et liv uden digitalitet ud over de 14 dage, heller ikke for rimeligt resourcestærke mennesker, der har styr på teknikken. For der er NOK at komme væk fra – som Markus skriver:

Den digitale kultur forvandler livsmod til livsangst; den fjerner os fra hinanden i den virkelighed, vi fortsat først og fremmest er stedt i, nemlig den fysiske, og den fremkalder det, som den tyske sociolog Heinz Bude kalder et »angstsamfund«, det vil sige et samfund, hvor angsten og usikkerheden bliver de herskende emotioner på tværs af køn, alder og klasse.

Men hvorfor ikke fortsætte kampen – og jo, det vil han også. Dette er blot begyndelsen, skriver han, desværre kun fra et privat synspunkt:

I lang tid har jeg ønsket at indlede et bredere opgør med den skærmværen, der gennemtrænger samtiden. Måske kan dette blive begyndelsen? Måske kan vi alle starte med at logge ud i årets højtider? Og måske skal vi tage ferierne med – både vinter, påske, pinse, sommer og efterår? Måske skal opgøret komme indefra og nedefra? Måske skal vi samle os om noget andet end fremstillingen af os selv?

Analogiseringsstyrelsen er glade for alle, der prøver at komme ud af det digitale fængsel, techgiganter og stat har spærret os inde i. Det bliver ikke nemt, og det kan ikke løses ved at skifte et socialt medie ud med et andet – eneste vej frem er at blive ægte social og tale med andre mennesker istedet for at stirre på en skærm på størrelse med en æske husholdningstændstikker – et størrelsesforhold nogen få af os stadig kan huske, og som giver så meget mere mening, hvis man indtænker den eneste mulighed der resterer: Brænd det digitale ned og genopbyg det analoge.

Hvis du ønsker at gå mere langsomt til værks, så start med at prøve en ANALOG MÆRKEDAG, dem er der efterhånden nogen stykker af!

 

 

Bogklub #21 – Technology and the Character of Contemporary Life af Albert Borgmann

 

I ‘Teknologi og måden vi lever på’ forsøger Albert Borgmann intet mindre end at beskrive meningsfulde livspraksisser og deres forhold til teknologier.

Marie Møller Kristensen præsenterer nogle af bogens pointer, og sætter Borgmann ind i en teknologifilosofisk kontekst som en, der befinder sig mellem klassisk og ’empirisk’ teknologifilosofi.

Til sidst diskuterer analogisterne, om Borgmann er en interessant tænker.

Find bogen her

tre analogister i en sofa – fra højre: Marie Møller Kristensen, Anders Kjærulff og Jesper Balslev