Morten Skov: Grelle fejl i et gennemdigitaliseret Danmark
Tak til wikimedia for lån af billede: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Chromebook_Laptop.jpg
Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande, men med de sidste dages artikler, kan man spørge sig selv om det er positivt. Når man følger Politikens artikelserie Den Digitale Underklasse eller læser om Datatilsynets forbud mod brug af Chromebooks, kan man tænke at noget er gået helt galt i kongeriget.
Som datalog med 10 års erfaring indenfor forskning og innovation, kan jeg se grelle fejl som er blevet og bliver begået i samfundets iver efter at beholde titlen som det mest digitaliserede land. Jeg er bestemt ikke fortaler for at vi går tilbage til det papirbårne system, men der må findes en mellemvej. Som et eksempel var jeg med 6 års mellemrum gennem to dødsfald i familien; i Spanien og i Danmark. Hvor boskiftet i Spanien krævede at jeg hyrede en advokat og brugte 2 år, tog det i Danmark 2 måneder og, groft sagt, tre klik på en webside, så jeg synes at det tydeligt at vi har nogle fordele her i landet.
Det nytter bare ikke noget at det kræver en universitetsgrad at forstå de forskellige systemer og det er også noget som jeg kæmper med til daglig, når jeg skal navigere mellem banker og det offentlige.
Derfor har jeg listet fem punkter som jeg synes at vi skal være opmærksomme på, når vi taler om digitalisering af samfundet. Listen er ikke udtømmende, men jeg synes at de springer i øjnene når IT omtales i samfundet.
- Softwareudvikling omtales ofte som ”Software Engineering”, der forsøger at sidestille softwareudvikling med klassiske ingeniører, men dette er desværre misvisende da software ikke kan virke 100%. Det skyldes, at den gren af matematik som alle vores computere er baseret på, har bevist at det ikke kan lade sig gøre, men det tror mange stadigvæk. Det er også grunden til at vores computere og websider går ned, noget som vi har valgt at acceptere. Hvis man skal lave en analogi til klassisk ingeniørkunst, så svarer det til at vi byggede Storebæltsbroen og accepterede at den brasede sammen et par gange inden vi fik gennemtestet den – noget som jo aldrig ville ske. Men det er sådan man udvikler software og derfor bør vi også indse at vi ikke kan forlade os på at vores samfund skal baseres på denne teknologi.
- Der er en forståelse af at software ”bare virker”, men som beskrevet foroven, så er dette ikke tilfældet. Alligevel griber flere til IT og software når man skal fremstå fremsynet, men jeg mener at det er en naiv måde at udvikle et samfund. Der findes to rigtig gode eksempler på dette, som jeg er stødt på under pandemien. Det første er smittesporingsapp’en, som mange fagfolk var meget kritiske overfor da den blev lanceret, fordi den grundlæggende teknologi ikke løser det problem den påstod at løse: at spore om man havde været i kontakt med personer smittet med Covid-19. Selvom flere gjorde opmærksomme på dette, blev det ignoreret og staten brugte mange penge på at rulle systemet ud. Måske for at vise handlestyrke, men det korte af det lange, er at den aldrig har virket.
- Det andet eksempel er digitale valg, som har fået ny opmærksomhed under nedlukning. Det løser et problem når vi ikke har mulighed for at mødes fysisk, men det tilføjer også flere problemer til den demokratiske proces, da det altid vil være muligt at hacke en server og det bliver meget mere interessant, når man kan sidde på den anden side af kloden og have indflydelse på en afstemning og skabe mistro. Man behøver bare at se mod det amerikanske præsidentvalg i 2020, som endda kun var delvist digitalt, for at opleve nogle af de skræmmende scenarier. Det er dyrere at møde fysisk frem og have håndoptælling, men det er også meget mere besværligt at ødelægge et valg, hvis man skal manipulere med mennesker på mange stemmerlokationer.
- Når jeg bruger min netbank eller borger.dk kan jeg blive i tvivl om hvad jeg skal gøre, selvom jeg betragter mig selv som en superbruger. Det føles som om at man har fuldstændig glemt den stolte tradition Danmark besidder indenfor Human-Computer Interaktionsforskning, som handler om hvordan man designer IT-systemer til mennesker og ikke omvendt. Danmark har været førende indenfor dette felt siden 1980’erne og der findes mange kloge mennesker på de danske universiteter. Men det dyrere at designe til mennesker end at designe systemet til det excelark som der er lavet på forhånd. Men hvis vi ønsker at være et digitaliseret land, som favner de fleste, bliver vi nødt til at tage mennesket i ligningen seriøst og designe til forskellige typer af personer.
- Når NemID/MitID går ned, så løses det så hurtigt som muligt, men borgerne pænt må acceptere det og vente. Men den dag hvor vi angribes med f.eks. ransomware, så har vi et større problem når vores sygehusvæsen, pengeautomater og trafiklys ikke virker længere. Det lyder som en dommdagsprofiti, men man skal ikke kigge længere end til UK i 2017 for at se deres sygehusvæsen blive ødelagt eller mod Mærsk i 2019. Problemet med ransomware er at det ikke besidder en etisk sans og angriber således alt hvad der er muligt og det betyder også at vi aldrig kan sikre os mod dette.Når man hører om at jobcentre bruger algoritmer til at profilere ledige eller når Google sælger billige Chromebooks til skoler, så handler det om indsamle data om personer og bruge det. Google gør det ikke for at hjælpe børn, men fordi at de kan bruge den data til at tjene penge på. Jobcentrene gør det ikke for at hjælpe den enkelte person, men fordi at de har en forventning om at de udføre deres opgaver mere økonomisk effektivt. Det hedder også Overvågningskapitalisme og det betyder at dine data ligger på en server og dermed er sårbare overfor statslig overvågning eller hackerangreb. Man kan sige at ”hvis man ikke har noget at skjule, har man ikke noget at frygte”, men udviklingen i USA omkring abort, viser desværre at man ikke kan stole på at rettigheder altid vil findes. Derfor bør vi lære vores børn at Google ikke er deres ven, men de skal være mere kritiske omkring de digitale aftryk de sætter. Det er vigtigt at de lærer digitalt selvforsvar og forstår fordele og ulemper ved vores nuværende systemer.
Jeg er ikke en maskinstormer, men har arbejdet med software og IT over de sidste 10 år og er fascineret af hvad vi kan bruge det til. Men jeg bliver bekymret, når jeg ser hvor ukritisk vi bruger IT-systemer uden at tænke over konsekvenserne. Derfor foreslår jeg at, vi som samfund, bør tage samtalen om hvordan vi bruger IT. Det bør bruges til at fremme kvaliteten for borgerne og ikke bare bruges til besparelser, da det først er når man sætter borgerne i centrum at vi får lavet gode systemer. Dette kan f.eks gøres ved at opkvalificere forståelsen af IT og software i centraladministrationen. Som beskrevet tidligere, har vi mange kloge mennesker indenfor området i Danmark og denne viden bør udnyttes bedre. Men at ansætte en masse IT-folk er ikke nok, men man bør tage inspirationen fra forskningsverdenen og sammensætte hold bestående af dataloger, antropologer og sociologer, som kan være med til at bestemme, kvalificere og udvikle vores fælles IT infrastruktur, således at flest muligt får glæde af det.
