Retten til et frit liv uden digitale teknologier

“The Convention (nor any other standard) does not guarantee the right to free life without digital technology. One must  have the right to protect his or her privacy endangered by the internet, avoiding any online gadgets, or to live without digital technology without being financially or otherwise restricted or punished. Some people may prefer to live and communicate in the same way people lived and communicated for thousands of years before the internet appeared in 1994!”

Eller på dansk:

(Børne)konventionen (eller nogen anden standard) garanterer ikke retten til frit liv uden digital teknologi. Man skal have ret til at beskytte sit privatliv – som er truet af internettet – undgå online gadgets eller at leve uden digital teknologi uden dermed at blive økonomisk – eller på anden måde – begrænset eller straffet. Nogle mennesker foretrækker måske at leve og kommunikere på samme måde som folk levede og kommunikerede i tusinder af år, før internettet dukkede op i 1994“.
Dette citat stammer fra et barn på en workshop afholdt i 2016 af det tjekkiske National Safer Internet Centre (SIC) med henblik på at fejre Universal Children’s Day. SIC organiserede to debatter på en skole i Prag med børn om børns digitale rettigheder og om børns plads i den digitale verden.
Fem år senere har UNHCR i marts endelig vedtaget en deklaration om børns digitale rettigheder under titlen “General Comment No. 25 (2021) on children’s rights in relation to the digital environment”. Det er et hamrende vigtigt dokument, der slår fast, at børn har krav på den samme grad af beskyttelse, når de er online, som når de færdes i den analoge verden. At der altid uanset hvad først og fremmest skal tages hensyn til barnets bedste interesser.

På første side slår forfatterne tesen an:

 “Meaningful access to digital technologies can support children to realize the full range of their civil, political, cultural, economic and social rights. However, if digital inclusion is not achieved, existing inequalities are likely to increase, and new ones may arise”.

Muligheden for lige adgang til internettet er af afgørende betydning i dag. Det kan ingen vel være uenige i. Ligesom ingen kan modsige de børn, der er citeret i de første linjer efter at have været konsulteret i forbindelse med tilblivelsen af dokumentet og som mente, at digitale teknlogier var helt afgørend vigtige og vitale for deres nuværende og fremtidige tilværelse. De siger:

“By the means of digital technology, we can get information from all around the world”; “[Digital technology] introduced me to major aspects of how I identify myself”; “When you are sad, the Internet can help you [to] see something that brings you joy”.

Men hvor er perspektivet fra det tjekkiske barn, der i 2016 påberåbte sig retten til ikke at være online? Var det bare en enlig svale? Det ved vi vel egentlig ikke, før vi har spurgt børnene? For som man råber i skoven, får man svar. Mon nogen har spurgt danske – eller andre – børn til, om/hvornår de oplever det som forstyrrende, at de andre børn i klassen bruger computere og smartphones til at chatte, game eller se online porno i GFO’en eller skoletiden?  Mon nogen har spurgt danske børn, om regler for ikke-brug i skolen, på fodboldturen eller i familien kunne være interessante og hvordan, de kunne se ud? Har nogen spurgt børn om de dybest set helst ville være foruden?

Nu er børns digitale rettigheder vedtaget. Læs dem – de er vigtige!

Næste skridt må være et dokument, der sikrer børns analoge rettigheder.

“Jeg håber, at de sociale medier dør med min generation”

Ane Cortzen på Heartbeats:

Det kan ikke fortsætte – og det kommer det heller ikke til. Ting som kommer let, forsvinder let. Selvom Facebook stadig vokser massivt – der kom 229 millioner nye brugere til i 2020 – så er de daglige, aktive brugere begyndt at falde, der hvor det hele startede, nemlig i Nordamerika – hvilket godt kunne indikere starten på enden.

Er der nogensinde et valg?

Fra Kate Crawfords “Atlas of Ai

 

 

 

 

 

 

 

 

Mennesker vs. Robot: Sådan fikser du lige en køler til en bus


Du kunne købe en ny, der var samlet af en robot. Men hvad skulle smeden så lave? Og ville køleren mon ende med at være ligeså troværdigt smuk?
Klik her for at se, hvordan en rigtig smed fikser tingene….

Den gyldne hammer 2020

Er tildelt til Niels Jakob Pasgaard. Tillykke!

Niels Jakob har skrevet vigtige artikler som

Derudover arbejder Niels Jakob utrætteligt for at sprede viden og oplysning om analoge forhold og digitale misforståelser.

Udover at vinde en indgraveret hammer, er Niels Jakob også blevet tildelt stillingen som analogiseringsdirektør, region Aarhus.

Digital ikke-brug

– i serien “teoretisk udvikling af analogisering” (⅓)

Denne tekst er blevet analogiseret, og findes nu i bogen der kan bestilles her.

Læseliste og referencer

The hipster’s dilemma: En artikel om de flydende grænser mellem det analoge og det digitale. Analyser af tre teknologiske artefakter: en vinylplade-tjeneste, lightphonen og firmaet Arturia der laver elektroniske instrumenter der har en analog klang.

Thorén, C., Edenius, M., Lundström, J. E., & Kitzmann, A. (2017). The hipster’s dilemma: What is analogue or digital in the post-digital society? Convergence, 25(2), 324–339. https://doi.org/10.1177/1354856517713139
______________________________________________________________________

Social media among African students: Recentring typologies of non-use: Artikel om årsager til ikke-brug blandt syd-afrikanske studerende. Der opereres med fire kategorier: 1) manglende adgang til digitale tjenester 2) adgang der er besværliggjort af sikkerhedsproblematikker 3) frivillig ikke-brug begrundet i oplevelse af internettet som distraherende 4) ikke-brug som konsekvens af online diskrimination.

Breines, M. R., Madge, C., & Dalu, M. T. B. (2020). Social media among African students: Recentring typologies of non-use. Digital Geography and Society, 1, 100006. https://doi.org/https://doi.org/10.1016/j.diggeo.2020.100006
______________________________________________________________________

Discourses on disconnectivity and the right to disconnect: Om hvordan retten til at trække stikket diskuteres i akademiske diskurser om ikke-brug, mediemodstand og mediedisruption.

Hesselberth P. Discourses on disconnectivity and the right to disconnect. New Media & Society. 2018;20(5):1994-2010. doi:10.1177/1461444817711449

______________________________________________________________________

Digital detox: Media resistance and the promise of authenticity: Artikel om ikke-brug som udtryk for trang til autenticitet i en stresset og fremmedgørende verden. Gennemgang af tekster der taler om fordelene ved digital detox. 

Syvertsen, T., & Enli, G. (2019). Digital detox: Media resistance and the promise of authenticity. Convergence, 26(5–6), 1269–1283. https://doi.org/10.1177/1354856519847325
______________________________________________________________________

Non-participation in digital media: toward a framework of mediated political action: Endnu et forsøg på at skabe en klassificering af forskellige former for ikke-brug, herunder ikke-brug som aktiv modstand mod at blive overvåget.

Casemajor, N., Couture, S., Delfin, M., Goerzen, M., & Delfanti, A. (2015). Non-participation in digital media: toward a framework of mediated political action. Media, Culture & Society, 37(6), 850–866. https://doi.org/10.1177/0163443715584098
______________________________________________________________________

Factors Related to the Behavior of People Who Have Never Used the Internet for Voluntary Reasons: En artikel der fortolker data fra survey af Sydkoreanere der friviliigt aldrig har brugt internettet selvom de har haft mulighed for det. 

Park, K. (2020). Factors Related to the Behavior of People Who Have Never Used the Internet for Voluntary Reasons: Cross-Sectional Survey Study. Journal of Medical Internet Research, 22(11), e20453–e20453. https://doi.org/10.2196/20453
______________________________________________________________________

Maintaining connections: En artikel om 80-årige og 90-åriges ikke-brug af digitale medier, fortalt igennem en række tekno-biografier. Ikke-brug beskrives som nuanceret og kompleks, ikke som udtryk for ren passivitet eller 100% manglende interesse.

Fernández-Ardèvol, M., Sawchuk, K., & Grenier, L. (2017). Maintaining Connections: Octo- and Nonagenarians on Digital ‘Use and Non-use.’ Nordicom Review, 38, 39–51. https://doi.org/10.1515/nor-2017-0396

______________________________________________________________________

Og Maren Hartmanns artikel: Hartmann, M. (2021). “Install Freedom Now!” Choosing Not to Communicate with Digital Media at Work and Home. Javnost – The Public, 1–16. https://doi.org/10.1080/13183222.2021.1889831