Indlæg

‘At læse avis på nettet er lige så utilfredsstillende som at kysse med sin kvinde på en emoji på sms’

Fagbladet JOURNALISTEN hylder papiravisen i en artikel, der også fremhæver det vigtige i at læse fra papir:
‘I 2022 viste en undersøgelse lavet af forskere fra en række forskellige internationale universiteter, at læsere bliver forstyrret hvert fjerde minut, når de læser digitalt.
Samtidig har en række undersøgelser vist, at papirlæsning understøtter hukommelsen og gør det lettere for læsere at optage den formidling, der er printet.’

PAPIRAVIS ER FREMTIDEN
Artiklens forfatter har også talt med Kjartan Arngrim, forsanger i bandet Folkeklubben:
‘Kjartan Arngrim mener, mediehusene bør omprioritere. Han så gerne, at de satte alle kræfter ind på at lave gennemarbejdede papiraviser og magasiner, hvor der spilles med formidlings-musklerne – både visuelt og skriftligt – og i stedet lavede webaviser og digitale nyheder med venstre hånd.
”For vi læser det alligevel med venstre hånd. At læse en avis på nettet er lige så utilfredsstillende som at kysse med sin kvinde på en emoji på sms,” siger han.

SOM VINYLER
Han er fuldstændigt overbevist om, at hvis mediehusene lægger kræfterne i papiret, kommer de til at få et comeback på samme måde som vinylpladen.
”Og hvis det viser sig at gå den anden vej, så holder jeg fast,” forsikrer han’
Læs mere her: https://journalisten.dk/papiret-giver-fred-i-en-digitaliseret-verden/
Analogiseringsstyrelsen klapper og minder om, at man også kan købe vores bog – i totalt analog papir udgave her: https://jensenogdalgaard.dk/shop/non-fiktion/598-analogiseringsstyrelsen.html